Tilbage
K O M M U N E P L A N

Aalborg Kommune ønsker at undersøge muligheden for udstykning og planlægning for boliger i den sydlige del af Nr. Kongerslev.

På matr.nre. 17o og 18b Nr. Kongerslev By, Nr. Kongerslev har ejeren ønske om at bygge 7 boliger. Området er ca. 2 ha og ligger i landzone.

Boliger I Nr Kongerslev Tegnebraet 1

Det område, der ønskes inddraget til boligformål, er markeret på ovenstående kort med en gul cirkel. Den orange markering udgør den eksisterende afgrænsning af Nr. Kongerslev.

For at kunne inddrage det pågældende areal til boligformål skal der udarbejdes et kommuneplantillæg, så det bliver en integreret del af den eksisterende afgrænsning af Nr. Kongerslev.

Som en del af dette arbejde vil den eksisterende kommuneplanramme til boligformål blive ændret til en kommuneplanramme for landsby, og afgrænsningen vil blive revideret.

På baggrund af dette gennemføres en fordebat, hvor alle i perioden 24. januar til 21. februar 2020 har mulighed for at komme med idéer, synspunkter og forslag til brug i det videre planarbejde.

Spørgsmål til debat

  • Hvad betyder et nyt område med op til 7 boliger for Nr. Kongerslev?
  • Er der særlige forhold, der skal tages hensyn til i den kommende planlægning?
  • Er der behov for justeringer af den eksisterende kommuneplanramme for Nr. Kongerslev?

Har du bemærkninger til disse emner, eller er der andre forhold, som du mener, der skal belyses i den videre planlægning, så send dem til os, så de kan indgå i det videre arbejde.

Deltag i debatten
Du kan fremsende idéer, synspunkter og forslag. De skal være modtaget senest 21. februar 2020 på:

e-mail: plan.udvikling@aalborg.dk

Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål til planlægningen er du velkommen til at kontakte By- og Landskabsforvaltningen, Lise Overby Nørgård, tlf. 99 31 20 59, plan.udvikling@aalborg.dk.

Foreløbig tidsplan
Med udgangspunkt i fordebatten vil Aalborg Kommune udarbejde et kommuneplantillæg, som udsendes i en 8 ugers offentlig høring i sommeren 2020. Det forventes, at planforslaget kan godkendes endeligt ultimo 2020.