Kommuneplan forsiden

6.1.B8 Runddyssen

Mål

Målet er at fastholde et godt boligmiljø - blandt andet gennem mere åbenhed i bebyggelsen og større variation i bebyggelsernes ydre fremtræden.


Området har en grøn karakter, men virker monotont.
Anvendelse

Områdets hovedanvendelse er tæt-lav boliger.

Miljø

Området er støjbelastet fra Langdyssen.

Arkitektur - Byrum og landskab

Området er i dag bebygget med ensartede enklaver af tæt-lav bebyggelser orienteret væk fra den gennemgående vej. Disse forhold og bebyggelsens placering bag beplantning samt vej- og parkeringsarealer får området til at virke lukket og lidt monotont.

For at bløde op på monotonien kan man eksempelvis enklavevis arbejde med bygningernes facader både hvad angår materiale- og farvevalg. I dag fremstår alle bygningerne i blank murværk af røde teglsten. Nogle bygningsenklaver kan fx med fordel overfladebehandles ved pudsning eller vandskuring og/eller males i varierende farver.


Nogle af indgangspartierne til de enkelte boliger har fået et individuelt præg, som bryder monotonien.

 

15-06-2020
Anvendelse
Boliger (tæt-lav)
Kulturelle formål
Fritidsanlæg
Institutioner
Rekreative formål
Tekniske anlæg*
Grundvandsbeskyttelse
Anvendelsen er specificeret i Bilag A
*Tekniske anlæg skal hovedsageligt være til områdets egen forsyning
Byggemuligheder
Bebyggelsesprocent: Max. 30 for tæt-lav boliger og max. 40 for anden bebyggelse
Etager: Max. 2
Højde: Max. 8,5 m
Fælles udendørs opholdsareal: Se retningslinie 6.1.2
Miljø
Miljøklasse 1-2, se Bilag A
Vejledende grænseværdier for støj fra trafik, se retningslinie 13.3
Der kan ikke etableres grundvandstruende aktiviteter i kildepladszoner.
Arkitektur - Byrum og landskab
Samlet plan for udearealer, parkeringsarealer og beplantning skal skabe større åbenhed i området. Dog skal den overordnede grønne struktur med store træer, frodige busketter og hække bevares.
Brugen af materialer og farver til bygningssider, vinduer m.m. bør varieres enklavevis.
Trafik - Veje og stier
Vejadgang fra stamvej fra Langdyssen
Parkering i overensstemmelse med Bilag F
Stiforbindelser skal sikres, se illustrationsplan