Byudviklingsplan for Skalborg

Hovedgreb (2)
Byudviklingsplanens hovedgreb; sammenbinding af boligkvarterer, funktioner og knudepunkter, nye udviklingspotentialer samt styrkelse af grønne sammenhænge og facadevirkning ud mod det overordnede vejnet. 

Skalborg skal styrkes som selvstændig bydel. Det skal være rart at være borger i Skalborg og byudviklingsplanen skal styrke bydelens sammenhængskraft og skabe nye rammer for en hensigtsmæssig udvikling. Byudviklingsplanen sikrer rummelighed til nye boliger, bedre sammenbinding af kvarterene på tværs af områdets barrierer, styrkelse af grønne sammenhænge og kvaliteter samt fokus på fritid og hverdagsliv gennem en centerdannelse omkring Skalborg Bakke og dyrskuearealet. Trafikalt fokuserer byudviklingsplanen på styrkelse af interne forbindelser, således at områdets bløde trafikanter i højere grad kan tilgodeses på trods af en stor mængde gennemkørende trafik. Desuden fastlægges principper for hvorledes blandt andet Hobrovej fremadrettet kan styrkes som grøn indfaldsvej. Disse temaer er indarbejdet i byudviklingsplanen, så de nye rammer bidrager mest muligt til styrkelsen af bydelen og skabelsen af byliv

  

Fold ind/ud Identitet og sammenhæng

Skalborg er ikke blot et sted man kører igennem på vej til enten City Syd eller Aalborg, men et sted man vælger at bo. Skalborg ligger i et infrastrukturelt smørhul, tæt på naturen og med gode fritidstilbud og samarbejder mellem foreningerne. De kvaliteter, der allerede er i dag, skal gennem byudviklingsplanen defineres, styrkes og udvikles.

Skaborg _krydsfelt (1)

Skalborg er en forstad til Aalborg og ligger på aksen mellem City Syd, der er regionalt aflastningscenter, og Aalborg Midtby, der er Norddanmarks vigtigste kultur-, service- og handelscentrum. Mellem disse to stærke poler, ligger Skalborg. Mod øst afgrænses den bymæssige bebyggelse af jernbanen og Østerådalens forløb, mens Drastrupkilen udgør bydelens grænse mod vest.

Skalborg som bydel

Skalborg er en mangfoldig bydel og udgør et bredt snit af befolkningen, hvilket kommer til udtryk i blandt andet Sofiendalskolens elevsammensætning, der er repræsentativt for landsgennemsnittet.

Nogle borgere har boet her hele deres liv, mange har valgt at flytte ”hjem” til Skalborg, mens andre er tilflyttere.

Generelt set er Skalborg en bydel i forandring. Villakvartererne er ved at gennemgå et generationsskifte, hvor boligens første ejere afhænder boligerne til nye familier. De almennyttige boliger i Grønnegården er i gang med en gennemgribende renovering og opgradering, alt imens der i bydelen opleves en stigende efterspørgsel efter mindre boliger og rækkehuse, der i dag kun findes i et begrænset omfang.

Villaerne i området udgør et billigt alternativ til 9000 Aalborg og særligt Digterkvarteret er et alternativ til Hasseris eller mere centrale villakvarterer i Aalborg. Køberne er ofte unge familier, der er bevidste om, at der ved valg af bolig i Skalborg er nogle præmisser, man må tage med, men for dem er Skalborg et aktivt tilvalg fordi:

  • Der er gode indkøbsmuligheder (i bil)
  • Der er flere institutioner og skolen har et godt ry (dog kun 1 vuggestue i integreret institution)
  • Man kan få et større hus for pengene, også et med udsigt
  • Der er gode forbindelser til motorvejen

Bydelens sammensætning og kvarterer

Skalborg kan i princippet inddeles i 4 boligkvarterer: Herregårdskvarteret, Digterkvarteret, Stationsmesterkvarteret og Hjortevejskvarteret. De ligger som enklaver, adskilt af større indfaldsveje og erhvervsområder. Bydelsfunktionerne er jævnt fordelt på tværs af kvarterne, hvilket i praksis betyder, at der ikke er nogen reel centerdannelse i bydelen. Således ligger Skolen i Herregårdskvarteret, Kirken i Digterkvarteret, Hallen i Stationsmesterkvarteret og Kroen i Hjortevejskvarteret. En uhensigtsmæssig fordeling, der har stor betydning for områdets manglende sammenhængskraft og behov for mødesteder

Det er ønsket, at skabe et fælles lokalcenter, der henvender sig til alle bydelens kvarterer, således at sammenhængskraften på tværs af kvarterene styrkes. Skalborg skal være for borgere, City Syd for nordjyder.

Byudviklingsplanen favner Skalborg som helhed, men bliver gennem kommuneplantillægget 3.022 implementeret i forhold de enkelte bydeles geografi. Områderne Sofiendal (Herregårdskvarteret), Skelagergården, Folingsvej, Scheelsminde og Stjernekvarteret ligger udenfor bydelsafgrænsningen i kommuneplanen og indgår dermed ikke i kommuneplanrevisionen, men medtages her idét de indgår i en del af byudviklingsplanens perspektiver, ligesom landskabets grønne kiler også berøres. Indenfor dette område (Ikea i syd til Møllen i nord) er der knap 7.000 borgere og 3.000 arbejdspladser.

Skalborg Struktur (2)

Bydelens opdeling i enklaver af boligkvarterer og erhvervsområder samt boligområdernes forskellige sammensætning bevirker, at der er minimal fællesskabsfølelse på tværs af de store veje, der fungerer som barrierer og gennemskærer bydelen. Det kommer blandt andet til udtryk ved at enkelte elever øst for Hobrovej benytter Vester Mariendal skole fremfor Sofiendalskolen. Derudover er der ikke megen udveksling mellem boligområderne på tværs af Hobrovej og det opleves som om City Syd breder sig over sine grænser. Det forstærker oplevelsen af boligkvartererne som adskilte øer, hvor hverdagsfunktionerne ligger tilfældigt fordelt. Skalborg mangler formelle og uformelle mødesteder, der kan kitte bydelen og dens borgere sammen og en styrkelse af bydelens identitet som et sammenhængende område.

Både bydelscenter Indkildevej og City Syd er bilorienterede butiksområder omkranset af store parkeringsarealer, og dermed ikke et sted man lægger vejen forbi med børn på løbecykel. Flere borgere udtrykker også; at de ikke bruger City Syd anderledes end resten af byen, dvs. de ankommer i bil og handler ikke deres dagligvarer her.

Bydelens historiske strukturer

Jernbanen, landevejen og dyrskuepladsen er stærke historiske strukturer, der har sat sit præg på bydelens udvikling og medvirket til den fragmenterede struktur. 

Landsbyen Skalborg opstod omkring en samling udflyttergårde ved krydset Nibevej-Hobrovej.

Andre historisk vigtige strukturer har været jernbanen, hvor der opstod en bydannelse i tilknytning til Skalborg Station, og Hobrovejs forløb ned ad Skalborg Bakke.

Potentialet i denne sydvendte skråning blev sammen med landevejen udgangspunktet for en ny boligbebyggelse i 1930'erne. Beliggenheden på kridtbakkens solside med udsigt er et vigtigt karakteristika for især Digterkvarterets boliger.

I 1960’erne og 70’erne skete en eksplosiv udbygning af området i form af erhverv og parcelhusbebyggelse på Skalborg bakke, Dall Villaby, Herregårdskvarteret og Drastrup, samt Grønnegården, etablering af fodboldbaner på dyrskuepladsen.

Fra midten af 1970’erne etableredes den nordlige del af det, vi i dag kender som City Syd, samt bydelscentret ved Hobrovej/Indkildevej og en mindre udbygning øst for stationen.

Fra midten af 1980’erne skiftede fokus fra boligudvikling til erhverv- og detailhandelsudvikling, og siden 1992 har der været massiv fokus på detailhandel og erhverv i Skalborg. Det viser sig ved en fordobling af City Syds areal, samt ervhverv langs Indkildevej/Hobrovej

Skalborg Udvikling _lodret

Bebyggelsens karakter

I krydset Nibevej-Hobrovej, langs Stationsmestervej og på Skalborg Bakke findes fortsat levn fra de oprindelige bebyggelser. Især på den solvendte bakkeskråning er der fine eksempler på bedre byggeskik, nyklassicistiske huse og mere beskedne men solide murmestervillaer, som er bevaringsværdige. Det var her man bosatte sig, hvis man ville bo attraktivt, på landet og dog tæt på Aalborg.

Digterkvarteret som helhed fremstår i dag som et attraktivt villakvarter - især pga den landskabelige beliggenhed på den sydvendte skråning med udsigt over ådalen, de grønne kiler og bakker i landskabet. Kvarteret har et gennemgående grønt præg, der ønskes bevaret. Særligt den gode tilknytning til de grønne kiler og det grønne præg i parcelhusbebyggelsen er værdifuld. Kvarteret har sin oprindelse langs Hobrovej, hvor også de ældste huse ligger og i takt med kvarterets udbygning mod vest ses hvorledes arkitekturen ændrer karakter. Villavejene fremstår grønne, og beplantning spillede da også en central rolle, da kvarteret i sin tid blev udstykket, idét Martin Thomsen (indehaver af Thomsens’ planteskole, der dengang lå på Skalborg Bakke) plantede træer langs villavejene, hvor han solgte grunde i provision.

Skalborg Kirke er beliggende på toppen af Skalborg Bakke, hvorfra den syner vidt omkring. Kirken er opført i 1969-1970. Den er tegnet af arkitekt m.a.a. Børge Ruby, og den kunstneriske udsmykning er af billedhugger Erik Heide. Ifølge lokale overleveringer foregik kirkeligt arbejde med møder og gudstjenester i en gammel jernbanevogn opstillet og indrettet ved Dallvej inden Skaborg fik sin egen kirke, på toppen af bakken.

 

DSC_0443 (1)

Skalborg Kirke -Aalborg -1

 

Hjortevej er et historisk vejforløb over banen til Finstrupgaard og Dall. Dette ses i form af at der langs vejen ligger enkelte bevaringsværdige bygninger og landejendomme - idag indkapslet i et traditionelt parcelhusområde. Området er udbygget mod nord på de tidligere "Thomsens Planteskoles" arealer.

Hjortevej er som flere boligkvarterer kun forbundet med bydelen via Hobrovej og ligger derfor isoleret uden megen udveksling med de øvrige boligområder. Kvarteret udgør en vigtig forbindelse til Østerådalen henover banen.

Umiddelbart øst for banen ligger Fjerkrækolonien, et lidt skævt og unikt fritidshusområde med dyrehold. Alternative forbindelser til Hobrovej og sammenhængen til de øvrige kvarterer i bydelen skal styrkes.

 

Hjortevej

Fjerkrækolonien

 

Stationsmesterkvarteret øst for Hobrovej er et blandet boligområde, med både villaer, rækkehuse og etageboliger. Af historiske spor kan foruden jernbanen nævnes Gøls Minde, der oprindeligt var mejeri og siden omdannet til Pølsefabrik, der efter få år var vokset så stor, at den udflyttede til Svenstrup.

På den sydvendte skråning og der hvor blandt andet Rosengården ligger lå drivhuse til Thomsens Planteskole, inden de flyttede ud på Gartnervej. For enden af Østervænget op imod Hobrovej, lå en kalkmine.

Hasseris Boligselskab afdeling 5 Grønnegården gennemgår i disse år en helhedsorienteret indsats med renovering af boliger og de nære boligområder samt en bred boligsocial indsats. I kraft af Hasseris Boligselskab sikres en relation på tværs af Hobrovej til Skelagergården og Mulighedernes Park mod nord.

De rummelige friarealer i tilknytning til etagebebyggelserne er et af områdets store potentialer. De giver bymiljøet en "luftighed" og er beboernes adgang til det grønne. Som led i helhedsplanen for Grønnegården, indgår også en bearbejdning, så området åbner sig mod det omkringliggende kvarter og der skabes mere intime rum i menneskevenlig skala.

 

Skalborg Station 

IMG_20150421_152403

36B4_Grønnegården _KAAI_250

 

For enden af Nibevej lå Skalborggård, der hvor Agri Nord Idrætscenter i dag er bygget. Dyrskuearealet er og har været et vigtigt omdrejningspunkt for mange af bydelens aktiviteter. I gennem årene har området bevaret sin tilknytning til Landbruget, idét idrætshallen og dele af arealet fortsat ejes af Agri Nord.

I 1943 blev et par friske drenge sendt rundt for at samle ind til en fodbold, men med stor tilslutning til initiativet var der grundlag for at lave foreningen Skalborg Sports Klub (forkortes SSK og ikke SS) der i dag har til huse i Agri Nord Idrætscenter.

 

 IMG_0803 (1)

Dyrskuepladsen

 

Skalborg hører under Sofiendalskolens distrikt (selvom skolen er beliggende i Herregårdskvarteret i bydelen Sofiendal). I 2011 fejrede Sofiendalskolen 100 års jubilæum. Skolen blev indviet den 20. juni 1911 og i begyndelsen af 30’erne nåede elevtallet 100. Igennem årene er skolen blevet udbygget og omdannet. Den gule bygning, der ligger ud imod Hobrovej stammer fra en udbygning i 1925.

Udviklingen er gået stærkt, behovene er anderledes og det er i dag en meget anden skole end den skole, der blev indviet i 1911. I 1961 blev skolen udbygget og igen i 1968 for at holde trit med udviklingen. I 2006-07 gennemgik skolen en større ombygning, med bl.a to nye musiklokaler, et Lilletorv for indskolingseleverne og DUS, samt Storetorv, hvor alle skolens elever kan samles.

 

IMG_20150421_113011

Tunnel

 

Drastrup er oprindeligt en landsby beliggende på kanten af Aalborg by og er i dag sammenvokset med Skalborg. Langs Nibevej, den gamle indfaldsvej fra vest, ligger en sammenhængende struktur af by- og landsbyhuse på begge sider af vejen.

Drastrup adskiller sig fra andre landsbyer, da den er sammenvokset med Aalborg men har som landsby stadig sin egen karakter og landsbystemning, der understøttes af den lokale beboerforening. Det rekreative fællesareal "Pletten" blev taget i brug af Drastrup Beboerforening i 1994 til legeplads og samlingssted for kvarteret. Der lægges op til sikre arealet til dette formål.

Vest for Drastrup ligger et større skov- og naturområde. Drastrup indgår derfor strategtisk i sammenbindingen af de grønne kiler, med rekreative tilbud med plads til friluftsliv og naturoplevelser.

 

Drastrupskovej 

Drastruplandskab

 

City Syd er en "by i byen", der først og fremmest relaterer sig til storbyen og regionen som helhed. City Syd er opdelt i et aflastningscenter til almindelige udvalgsvarebutikker og et område til butikker med særligt pladskrævende varegrupper. Af hensyn til den lokale dagligvareforsyning kan der ikke indrettes flere dagligvarebutikker i området. Dog er der mulighed for enkelte små specialbutikker i Storcentret. Det er hensigten at videreudvikle City Syd som regionalt aflastningscenter - specielt for store udvalgsvarebutikker, der ikke kan være i Midtbyen. Som det fremgår af rammebestemmelserne er der således fastsat minimumsstørrelser for butikkerne i City Syd.

City Syd er udpeget som arkitektonisk eksperimentarium. Ønsket er at stedets særlige muligheder vil inspirere til særlige arkitektoniske udtryk, ny ekspressiv arkitektur og nye anvendelser. Det er samtidigt et mål at skabe nogle markante byarkitektoniske fixpunkter, som kan fastholde et klart billede af City Syd i folks bevidsthed.

City Syd skal ikke være en gentagelse af Midtbyens kvaliteter - men et supplement hertil. Hvor Midtbyens kvaliteter findes i de intime gadeforløb med små specialbutikker er det i City Syd den store skala, som er i fokus - store butiksvolumener og markant arkitektur, som fylder noget i gadebilledet jfr. Fysisk Vision 2025.

Strukturplanen for City Syd er oprindeligt baseret på principperne om segregeret trafik (biler på én vej og cykler, gående og kollektiv trafik på en anden). Udbygningen af området har dog betydet, at bygningerne primært orienterer sig mod bilgaderne og vender facadeløse bagsider mod de gader, hvor der er fortove. Dermed opleves City Syd som en facadeløs og fodgængerfjendtlig by i byen.

City Syd har mange fine grønne strøg og lommer, der dog ofte overdøves af bygningernes skala og den massive skiltning, der findes strøet ud over de grønne arealer.

Der lægges vægt på at få området til at hænge bedre sammen internt og på at skabe basis for en mere effektiv og bredere udnyttelse af arealerne mellem bygningerne med tydelige fixpunkter og velfungerende aktivitets- og mødesteder. En styrkelse af områdets grønne strukturer og forbedring af forholdene for de bløde trafikanter er et tema, der skal tages op i planlægningen fremadrettet. 

CITY SYD AFGRÆNS2

Strukturcitysyd 300px

Citysydskilte (1)

Citrysydgrøn2 (2)

 
Fold ind/ud Det gode hverdagsliv
Som bydel skal Skalborg jævnfør kommuneplanens hovedstruktur, have kvalitet for de borgere der bor der. Som forstad skal Skalborg udvikles som et veldefineret nærmiljø med lokal identitet og særpræg, der danner grundlag for et godt hverdagsliv. Gode bydele skabes ikke kun for borgerne, men også af borgerne og kan bl.a. omfatte oprettelse af gode mødesteder, nærrekreative arealer, forbedret infrastruktur og nye boformer.

Skalborg skal udvikles gennem omdannelse og fortætning, fremfor udlægning af nye arealer til byformål. Det er udgangspunktet for et bæredygtigt Aalborg og følges af udvikling af grønne nærområder. Fortætning af byen skaber mere byliv, bykvalitet og bedre muligheder for bæredygtigt at løse transportbehovet.

Bydelen efterspørger (input fra borgermøde, plakatkonkurrence og grønt idékatalog for Skalborg):

  • bedre miljø (skrald, biler og mere grønt)
  • eget center med hverdagsfunktioner
  • bedre forhold for bløde trafikanter
  • bedre adgang til grønne områder og mere varieret anvendelse (særligt for dyrskuearealet)
  • mindre gennemkørende trafik

City Syd er af stor betydning for Skalborg på godt og ondt, og byudviklingsplanen skal sikre en bæredygtig sameksistens mellem de to. Overgangen mellem Skalborg og City Syd er diffus, hvilket blandt andet skyldes en tendens til, at de tilstødende områder adopterer både skala og bilorienterede funktioner og æstetik.

Fremadrettet skal grænsen mellem City Syd og Skalborg markeres tydeligere. Dermed kommer særligt arealerne ud til de overordnede veje i fokus i planlægningen. Særligt Hobrovej har på Skalborg Bakke adopteret en "City Syd" æstetik, med store skilte og åbne parkeringsarealer ud imod vejen, hvilket skaber en åben og diffus oplevelse og en "facadeløs" by. Det er også et mål, at få ryddet op i den diffuse skov af skilte og flag, som præger området. Tendensen er, at man forsøger at tiltrække opmærksomhed, ved at overbyde naboen og skiltene overtager de grønne forarealer, der ellers markerer overgangen mellem City Syd og Skalborg. I stedet for kvantitet af skiltning skal der satses på få klare virkemidler, der er afstemt skalaen og hastigheden på vejnettet. Således har små bannere og A-skilte ingen berettigelse ud imod Hobrovej og bør i stedet bruges lokalt til at lede og guide til indkørsler og indgangspartier. Aalborg Kommune er i gang med at udarbejde en politik for skiltning i byen, der også gælder for City Syd og vil få betydning de steder skiltning ikke er specifikt håndteret i lokalplanlægningen. For City Syd behandler byudviklingsplanen nogle strukturelle principper ifht. prioriteringen af bløde trafikanter, grøn identitet, orientering samt forbindelser til den omkringliggende by, der supplerer de strukturer der allerede er udpenslet i eksisterende lokalplaner. 

Den levende by

  • Byliv skabes af mennesker, der har noget at være sammen om. Derfor er både områdets fysiske og mentale sammenhængskraft i fokus.
  • Medborgerskab og fællesskabsfølelse på tværs af bydelens kvarterer er en forudsætning for at kunne skabe en levende by, hvor bydelens borgere mødes og føler et fælles ansvar for at løfte bydelen.
  • Bydelens fællesskaber spiller en vigtig rolle. Her tænkes på foreninger (interessefællesskaber), geografiske fællesskaber så som beboerfællesskabet Grønnegården eller Skalborg Aktivitetsplads samt Skalborg Samråd, der spiller en særlig rolle i forhold til at samle bydelen og skabe en fælles identitet, men også som talerør i forhold til kommunen.
  • Hverdagslivet sættes i fokus ved, at der skabes et velfungerende samspil mellem byens hverdagsfunktioner; boliger, institutioner, indkøb, fritid, rekreation mv..

Det er intentionen at udvikle Skalborg til en levende bydel med velfungerende oaser og mødesteder, på trods af den massive trafikbelastning, der hidtil har domineret i området. På den baggrund arbejdes også med at mindske afhængigheden af bil i hverdagen, både internt i bydelen og til det øvrige Aalborg, ved at skabe bedre forhold for bløde trafikanter.

Dette opnås ved at fortætte bydelen med boliger og skabe bedre sammenhæng og samspil mellem bydelens hverdagsfunktioner. Derudover skal der sikres en god og nem adgang til det øvrige Aalborg. Hobrovej har en god kollektiv trafik betjening og en prioriteret cykelpendlerrute, men der er behov for, at skabe nye og synliggøre eksisterende alternative forbindelser i form af ruter, stier og grønne kiler.

Attraktivt bymiljø og mødesteder

  • Knudepunkter og aktivitetsskabende funktioner med store kundestrømme opfattes som store ”drivere” for skabelsen af byliv, og de skal derfor placeres og indrettes med omtanke, så de understøtter hinanden og skaber attraktive mødesteder.
  • Mødestederne skal være vedkommende, anvendelige og tilgængelige for alle og tilbyde mulighed for fysisk aktivitet, leg, rekreation og socialt samvær.
  • Byens byrum og inventar skal indrettes fleksibelt og kunne anvendes til mange forskellige funktioner.
  • Multifunktionalitet skal medvirke til at skabe nye synergier og nye fællesskaber.

Skalborg skal have sin egen identitet. Bydelen skal synliggøres som et aktivt tilvalg på trods af trafikken. Det handler om at skabe rammer for byliv med sjæl og mødesteder, der kan besøges af mange forskellige mennesker og som giver mulighed for at samle bydelens borgere på tværs af boligkvartererne.

Aktivitetsskabende funktioner med store kundestrømme kan fx være dagligvarebutikker, institutioner, fritidsaktiviteter m.v. Med stor omtanke vil det være muligt at fremme ”det gode hverdagsliv”, hvor ikke kun mulighederne for fysisk aktivitet øges, men hvor social interaktion og kulturel udveksling også fremmes.

Indretning af byens rum og mødesteder skal tilgodese såvel klima og de grønne som sundhed og trivsel.

 
Fold ind/ud Udvikling og omdannelse

Byudviklingsplanen for Skalborg skal skabe en fælles vision og rammen for en helhedsorienteret udvikling af Skalborg som bydel. Udviklingen af Skalborg som bydel skal arbejde for at skabe en større fysisk og social sammenhæng på tværs af Skalborg. Bydelen skal også, via stisystemer, grønne kiler og grønne lommer, kobles bedre sammen med det omgivende landskab, som en del af Aalborg Kommunes fysiske vision for 2025. 

Som bydel har Skalborg dét der skal, til for at skabe en god by. Den største udfordring ligger i den begrænsede udveksling på tværs af områdets enklaver og manglende fællesidentitet.

Skalborgs styrker:

  • Forstad til Aalborg med et bredt boligudbud
  • En bydel med både boliger, arbejdspladser, indkøb samt offentlige service- og fritidstilbud.
  • Bredt sammensat med knap 7000 borgere og 3000 arbejdspladser (målt fra Skelagervej i nord til Ikea mod syd). 
  • Store natur- og landskabskvaliteter (med potentiale for bedre sammenhæng og øget tilgængelighed)
  • Infrastrukturelt godt placeret 
  • Stor investeringslyst i området (private) 
  • Engagerede og definerede lokale aktører (samråd, foreningsliv, skole og boligselskab)

Skalborg skal udvikles på baggrund af stedets særlige kvaliteter og potentialer. City Syd, Hobrovej, jernbanen, terrænet og bykvartererne udgør en række præmisser, som udviklingsplanen er nødt til at forholde sig konstruktivt til. Det er hensigten, at udviklingen skal udnytte og understøtte områdets gode tilgængelighed - specielt hvad angår kollektiv transport og bløde trafikanter.

Gennem byudviklingsplanen skabes bedre rammer for hverdagslivet. Byens rum skal opleves som attraktive og rare steder for mennesker. Byen skal danne rammen om et godt hverdagsliv med levende og mangfoldige bymiljøer og sammenhæng imellem byens fysik og funktionalitet.

Der er en efterspørgsel på mindre boliger, så som tæt-lav bolig byggeri som alternativt til parcelhuset alt imens der er en overkapacitet af ervhervsarealer i området. Ved at omdanne erhvervsområder til boligområder sikres udviklingen af et varieret boligudbud, og imødekommer samtidigt efterspørgslen på boliger. Derudover skaber det nye muligheder for at udvikle områderne, alt imens det nedbryder barrierer og forbedrer sammenhængen mellem boligkvarterene. Derudover giver byudviklingsplanen mulighed for en blandet anvendelse (bolig og erhverv) ud imod de store veje. Dette vil få betydning for områdets profil som en mere sammenhængende og tæt by. Samtidigt vil de kunne skærme de bagvedliggende parcelhuskvarterer.

Byudviklingsplanen foreslår et ”bycenter”, der lægger sig på tværs af Hobrovej og favner størstedelen af bydelens hverdagsfunktioner. Her skal arbejdes med fortætning, identitet, mødesteder og knudepunkter. Her skal det være nemt at komme rundt til fods og på cykel, og der arbejdes desuden med alternative forbindelser og ruter. Som en del af bymidten udpeges et afgrænset lokalcenter, der bliver bydelens handelsknudepunkt. Her kan butikker udvikles og etableres. Lokalcenteret går på tværs af Hobrovej og skal skabe sammenhæng funktionelt, fysisk og æstetisk.

Bydelens identitet og profil skal styrkes. I byudviklingsplanen udfoldes principper for grønne indfaldsveje og hvorledes forarealerne ud imod det omkringliggende vejnet har betydning for bydelens profil. Det er blandt andet her, der skal sættes ind for at modvirke en utilsigtet sammensmeltning med City Syd.  

En styrkelse af de mentale og fysiske sammenhænge mellem områdets spredte knudepunkter og en strategisk fortætning omkring Skalborg Bakke understøtter udvekslingen mellem boligkvartererne og den fælles identitet i bydelen.

Bydelens funktioner

Dagligvarebutikker, fritidsfunktioner og institutioner er særlige drivere for skabelse af byliv på grund af deres store kundestrømme. Derfor er der særlig opmærksomhed på placering og indretning af disse funktioner, så de er med til at skabe byliv. Skalborg mangler et center, der orienterer sig mod bydelen og fungerer som omdrejningspunkt for hverdagslivet. Byudviklingsplanen har et hovedgreb med særlig fokus på at sammenbinde funktioner og samle bydelen på tværs af Hobrovej. Målet er i højere grad at skabe bedre sammenhæng mellem  bydelens hverdagsfunktioner (så som skole, institutioner, indkøb, kirke, og hal) og samtidigt skabe en rygrad i bydelen, som boligkvartererne kan orientere sig imod (markeret med blåt på kortet).

Inden for dette område skal det være særligt nemt at komme til og bevæge sig rundt til fods og på cykel. Her arbejdes med fortætning, identitet, mødesteder og knudepunkter og der etableres et tyngdepunkt i form af et centrum i bydelen (markeret med orange streg).

Forståelsen af "rygraden" som sammenbinder områdets funktioner og bycenteret som et tyngdepunkt spiller en vigtig rolle, fordi det definerer et bymæssigt fokus i planen og viser sammenhængen mellem bydelens funktioner på tværs af de trafikale barrierer.

Bycenteret "Skalborg Bakke"

Hovedparten af butikker og servicetilbud findes langs Hobrovej og Bisgårdsvej. Her ligger Gøls Minde aktivitetscenter, Institutionen Bisgården, lokale butikker samt Agri Nord Idrætscenter og dyrskuearealet. Det gamle klubhus, udgør også et vigitgt støttepunkt, der skal udvikles og udfoldes yderligere i den kommende planlægning. Dermed udgør området hjertet i bydelen, der tiltrækker store menneskestrømme – lige fra tidlig morgen til sen aften og danner grundlag for tyngdepunktet.

Bycenteret ”Skalborg Bakke” er afgørende for bydelens sammenhængskraft og udvikling i såvel økonomisk forstand som i social og kulturel forstand og består både af et handels- og et aktivitetsknudepunkt.

Handelsknudepunktet går på tværs af Hobrovej og skal skabe sammenhæng funktionelt, fysisk og æstetisk. Her udlægges nye rammer for et lokalcenter, hvor butikker udvikles og etableres. Det udspændes mellem de eksisterende fodgængerovergange ved McDonalds i syd til Gøls Minde i nord. Dermed styrkes også forbindelserne længere ind i Stationsmesterkvarteret, idét stisystemerne i Grønnegården og for enden af Østervænget nu mødes i et centrum. 

 RYGRAD (2)
Byudviklingsplanens hovedgreb, med fokus på sammenbinding af bydelens funktioner.
Center2
Bycentreret, indeholder både et handels- og et aktivitetsknudepunkt og kobler bydelens funktioner sammen med de grønne kiler på tværs af Hobrovej.

Umiddelbart syd for handelsknudepunktet ligger dyrskuepladsen og Agri Nord Idrætscenter, der skal styrkes som Aktivitetsknudepunkt i bydelen, og indgå som en naturlig del af bycentret med en bred anvendelse og samspil mellem bydelens foreninger. Sammenhængen mellem knudepunkterne skal styrkes og kan evt. suppleres med flere publikumsorienterede funktioner, der kan medvirke til skabelsen af byliv.

Handelsknudepunktet udgør i samspil med  aktivitetsknudepunktet et uformelt samlingssted, hvor bydelens borgere på uforpligtende måde kan mødes og opleve, at de bor i en by med andre mennesker – dette møde gøres bedst til fods, hvorfor det er vigtigt at skabe lokale steder der ikke er bilafhængige.

Bisgårdsvej ligger parallelt med Hobrovej og skal have karakter af bygade, der sammenbinder handelsknudepunktet med aktivitetsknudepunktet. Bygningerne i handelsknudepunktet skal således orientere sig både mod Hobrovej (bygningsfacade og fortætning) og mod Bisgårdsvej, der er adgangsvej til området. Det er også på denne strækning, der skal etableres byrum og mødesteder. Fremover vil der planlægges for at elever fra Sofiendalskolen, der skal til Agri Nord Idrætscenter i skoletiden, skal krydse Hobrovej ved lysreguleringen Stationsmestervej. Herfra lægges op til de skal følge Bisgårdsvej og fortsætte henover dyrskuearealet, til den nye hovedindgang. På denne måde undgås at eleverne færdes på den del af Hobrovej hvor cykelstiforholdende er udfordret af mange overkørsler og svingende trafik.

Nye områder til bolig og erhverv

Byudviklingsplanen omdanner nogle centrale erhvervsområder til boligområder. Det gøres både for at sikre en udvikling af boligudbuddet, imødekomme private investorer og for at skabe en bedre helhed og sammenhæng mellem boligkvartererne. Desuden vurderes at der er en ledig overkapacitet af erhvervsområder i bydelen.

I forbindelse med omdannelsen af områderne til boliganvendelse, skal der i den videre planlægning rettes særligt fokus på bokvalitet og støjproblematik.

Omkring Digterkvarteret skabes nye rammer for nogle af de arealer, der ligger op ad det overordnede vejnet. Det skaber grundlag for en udvikling, der også får betydning for bydelens profil og ansigt udadtil. Samtidigt dannes en overgangszone og buffer til det bagvedliggende parcelhuskvarter.

Boliger (4)
Princip for byudviklingsplanens sammenhænge mellem bydelens knudepunkter, boligudvikling og grønne forbindelser
   
 
Fold ind/ud Grønne og rekreative kvaliteter
Skalborg er omgivet af grønne kiler, og det er vigtigt at se på sammenhængen mellem bydelen og de nærliggende naturområder samt styrke rekreative og økologiske forbindelser i bydelen. Bydelens offentlige rum skal være attraktive, især for gående og cyklister. De grønne kvaliteter skal bringes i bedre samspil med bydelen, fx gennem en strategi om grønne indfaldsveje og styrkelse af landskabs- og økologiske forbindelser, der skal være med til at fremme kvaliteten for natur og friluftsliv.

Bydelens mest markante grønne træk er Østerådalen og Drastrupkilen, der omkranser bydelen. Kilerne udgør et sammenhængende landskabeligt og rekreativt forløb fra oplandet til tætbyen og forgrener sig via hærvejsruter i begge kiler til resten af landets rekreative strukturer. I kilerne er naturbeskyttelse, naturgenopretning og rekreative anvendelsesmuligheder prioriteret højt. Der lægges dog også vægt på, at eksisterende rekreative anvendelser til kolonihaver, haver med dyrehold, ridecenter mv. kan fortsættes indenfor de afgrænsede rammeområder. En større skovplantning på bakken nordøst for Finstrupgård medvirker til at understrege terrænet og afskærme mod motorvejen.

City Syd er også omfattet af områdets grønne strukturer. Udover områdets interne grønne strukturer skaber forbindelser på tværs sammenhæng til det omkringliggende landskab. I den forbindelse udgør Bilkagrøften både mod Hobrovej og som forbindelse til landskabet nord for Nibevej et vigtigt element.

De grønne kiler omkring Skalborg skal i højere grad integreres med bydelen i kombination med nye forbindelser og en synliggørelse af strategien om grønne indfaldsveje. Implementeringen af denne strategi forudsætter en dialog med berørte grundejere samt koordinering i forbindelse med reetablering efter planlagt separatkloakering i bydelens kvarterer i de kommende år.  

Illustrationsplanen th. viser det overordnet princip for hvorledes de grønne strukturer indgår som en del af byudviklingsplanen for Skalborg og hvorledes nye styrkede forbindelser skaber sammenhænge på tværs af områdets enklaver.

Fokusområder for de grønne kvaliteter og perspektiver i planen er:

  • grønne kiler som aktiver i bydelen
  • unik ådal, italesættelse af de eksisterende grønne ressourcer
  • udformning og begrønning af forarealer og gadestrøg
  • sammenbinding og synliggørelse af forbindelser herunder de nationale ruter (hærveje),
  • bæredygtig byudvikling, med fokus på omdannelse og fortætning samt friholdelse af kritiske områder
Illustrationskort _3-022 (1)
Illustrationsplan, klik  for større visning

Byens grønne strukturer og landskab er med til at sammenbinde byen. Principielt omkranses Aalborg af en landskabelig ringforbindelse, der omslutter de 3 identitetsskabende "Aalborg bakker" og afgrænser byen. I Skalborg arbejdes med ringen som hovedgreb for bydelens grønne struktur. Ved at styrke den grønne forbindelse på tværs af bydelen gives der bedre adgang til bydelens landskabelige kvaliteter samtidigt med, at Østerådalen og Drastrup Kilen sammenbindes.

Grøn Ring1 (1) 
Ses nærmere på Aalborgs topografi fremgår, hvorledes Skalborg strækker sig hen over bakkefoden. Dette udvander principperne for sammenhængen mellem byens udvikling og landskabet, hvor bakkefoden udgør den principielle afgrænsning af byen. Byudviklingsplanen retter derfor fokus på hvorledes forløbet: Letvadvej-Nibevej og dyrskuearealet (via Dallvej), aktivt kan synliggøre sammenhængen mellem Østerådalen og Drastrupkilen langs bakkens fod ved hjælp af grønne elementer.  Grøn Topografi (2)

Kortet viser hvorledes det grønne netværk forgrener sig i hele byen, og det viser vigtige forbindelser, der får den grønne struktur til at hænge sammen med bystrukturen. De røde pile viser forbindelser, der skal være fokus på at fremme i planlægningen. Det er målet at skabe et sammenhængende fintmasket net og et samspil mellem by og landskab.

Skalborg er på kortene markeret med orange.

 

 Grøns Struktur (2)

 

Grundvandsbeskyttelse

Bydelen ligger delvist i et område med drikkevandsinteresser og på kanten af område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). En stor del af bydelen ligger i indvindingsopland til Aalborg Vand A/S’ kildeplads i Drastrup, som er et af Aalborg Kommunes vigtigste indvindingsområder til forsyning med drikkevand. Drikkevandsinteresser og grundvandsdannelse er årsagen til, at der er særligt fokus på at hindre grundvandstruende aktiviteter

Siden 1986 har Aalborg Kommune arbejdet intensivt for at forbedre og beskytte grundvandstilstanden i hele området, og kommunen har med Drastrupprojekt - bæredygtig arealanvendelse i grundvandsområder, arbejdet på at sikre grundvandet i netop dette grundvandsmagasin. En del af denne indsats har været jordfordeling, tinglysning af dyrkningsdeklarationer, skovrejsning i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen, udarbejdelse af en delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Drastrupområdet og Projekt Giftfri By i Frejlev og Drastrup, der har tilskyndet borgerne til at stoppe brugen af gifte i deres haver og indkørsler.

Fremadrettet skal der fortsat arbejdes med indsatsplaner for området, så trusler mod grundvandet afværges og drikkevandsforsyningen sikres.

Drikkevand Ny
Interesseområder for vandindvinding.
Den lilla farve viser kildepladszoner, den mørkeblå skravering angiver områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), den lyse blå skravering angiver områder med drikkevandsinteresser (OD) og den gule skravering med blå kant angiver indvindingsoplandet til den enkelte kildeplads.
 
Fold ind/ud Mobilitet

Skalborg er en forstad til Aalborg og danner byens afgrænsning mod syd. Bydelen er placeret i et infrastrukturelt krydsfelt på tværs af Hobrovej, den primære sydlige indfaldsvej og færdselsåre mellem Midtbyen og City Syd og den øst/vestlige forbindelse mellem motorvejen og oplandet mod vest.

Trafikken gennem Skalborg er en præmis. Skalborg er beliggende på begge sider af Hobrovej, der er Aalborgs mest trafikerede indfaldsvej. Dette skaber udfordringer i forhold til fremkommeligheden på Hobrovej.

Med henblik på at forbedre Aalborgs trafikafvikling er der lagt op til store ændringer af trafikstrukturen i Skalborg i fremtiden (link til nye veje i city syd).  Desuden arbejdes med at forbedre fremkommeligheden for den kollektive trafik på Hobrovej. Disse overordnede planer indgår ikke som en del af byudviklingsplanen. I stedet fokuseres på hvorledes barrierevirkningen af bydelens indfaldsveje håndteres hensigtsmæssigt i forhold til at færdes internt i bydelen. Fokus i byudviklingsplanen er her og nu rettet mod bedre og alternative forbindelser for bløde trafikanter mellem områdets kvarterer og en styrkelse af udvalgte krydsningspunkter som sammenbinder funktionerne i bydelen.

Trafikal tilgængelighed

De overordnede trafikale udfordringer i bydelen skyldes for en stor dels vedkommende gennemkørende trafik, og i mindre grad bydelens interne trafik. Udfordringen er dog at den lokale trafik påvirkes af den generelle fremkommelighed på de overordnede veje. Derfor fokuserer byudviklingsplanen i højere grad på intern mobilitet, adfærd og alterantive forbindelser for bløde trafikanter. Trafikken gennem bydelen skyldes overordnet:

  • Placering i infrastrukturelt knudepunkt ved indfaldsveje (Hobrovej nord/syd og Ny Nibevej øst/vest)
  • Placering ved motorvej
  • Adgangsvej til City Syd 

Byudviklingsplanen følger principperne for "Aalborg i bevægelse - mobilitetsplan 2040" i forhold til indsatser (under udarbejdelse). Fokus i byudviklingsplanen er rettet mod hvorledes man kan forbedre mobiliteten i bydelen og forholdene for de bløde trafikanter gennem påvirkning af adfæd og optimering af eksisterende infrastruktur og systemer fremfor nyanlæg.

Mobilitet Behovspyramide
Behovspyramide for mobilitet, der viser principper for mobilitet og prioritering af indsatser

Skalborg har en god kollektiv trafikbetjening med mange afgange, bl.a. på Hobrovej. Nærbanestationen ses også som en vigtigt bystrukturel faktor, som øger attraktiviteten af både erhvervsområder og boligområder i Stationsmesterkvarteret. I kombination med banestien vil stationen blive gjort mere tilgængelig for bløde trafikanter. En flytning af stationen er pt. ikke vurderet realistisk idét passagergrundlaget ikke vurderes at ændres væsentligt og selvom Nordjyske Jernbaner overtager driften af togene, er det fortsat DSB der ejer stationerne. Et argument for en evt. flytning af stationen kunne være udbygningen af området syd for Dallvej, i kombination med nærhed til City Syd og en ny tilslutning til motorvejen.

En realisering af den planlagte vestforbindelse vurderes desuden at øge de vestlige erhvervsområders attraktion og forbedre tilgængeligheden for biltrafik i hele City Syd og Skalborg, idet den Skalborg Bakke vil aflastes for biltrafik. I planlægningen af vestforbindelsen er det vigtigt at sikre, at sammenhængen og adgangen til de grønne kiler bevares.

Tiltag og fokusområder:

  • Nu/kort sigte: Mindskelse af gennemkørende trafik i boligområder, udbedring af 2 sortpletudpegninger på Hobrovej, samt afdækning af muligheder for optimering af fodgængeres krydsning af de store veje.
  • Kort sigte/mellem sigte: Busbane og øget frekvens på nærbane. Afdækning af mulighed for styrkelse af cykelrutenet, blandt andet banestien og trafikforhold på Letvadvej. Forbedring af interne forbindelser og synliggørelse af ruter og stinet. Samarbejde om bedre Skolevej og forbindelse mellem skole og Agri Nord Idrætscenter.
  • Mellem/lang sigte: Aflaste Hobrovej ved ny motorvejstilslutning til City Syd. Forbedring af krydsningsmulighed for bløde trafikanter og udrulning af SMART mobilitet.
 

 

 
09-01-2017