Tilbage
K O M M U N E P L A N

Redegørelse - 4 Erhverv


 
Baggrund

 

Fra forslag til endelig plan:

Denne redegørelse er udarbejdet som forudsætningsmateriale til forslag til Kommuneplan09. Med den endelige godkendelse af planen er der foretaget følgende ændringer, der berører dette afsnit:

  • Regionplantillæg 192 for udvidelse af Østhavnen indarbejdes i kommuneplan09. Konsekvensområdet omkring havnen rettes ligeledes til i kommuneplanen.
  • Kort og arealopgørelser justeres til i overensstemmelse med ændringer i rammerne.

Redegørelsen er ikke konsekvensrettet i overensstemmelse med ændringerne.

Bindinger

I det nedenstående gennemgås statens væsentligste krav og forventninger til planlægningen. Hvert enkelt krav/mål er anført en:[ ], for at angive hvorfra kravet/målet stammer, og dermed antyde hvilken styrke det enkelte udsagn har. De statslige krav/mål vil blive videreført i kommuneplanlægningen:

Kommunerne skal inden udlæg af nye erhvervsområder overveje en fornyelse af eksisterende, ældre erhvervsområder, så de fortsat kan udnyttes til erhverv, og ekstensivt udnyttede erhvervsarealer bør søges udnyttet bedre. Behovet for erhvervsarealer skal desuden ses i lyset af, at mange nye erhvervsvirksomheder efterhånden kan integreres med andre byfunktioner og ikke behøver at ligge i deciderede erhvervsområder. [Statsligt krav til kommuneplanlægningen]

Ved lokalisering af virksomheder med stort behov for godstransport skal der ud over hensigtsmæssig vejbetjening tages hensyn til den eksisterende og planlagte jernbaneinfrastruktur, herunder muligheden for anlæg af direkte sporforbindelse. Kommuneplanens rammedel skal reservere disse arealer til særligt transportkrævende virksomheder. [Statsligt krav til kommuneplanlægningen]

Udlæg af nye erhvervsarealer langs motorvejene skal begrænses og primært reserveres til transporttunge virksomheder. For at indsamle viden, der kan bidrage til at nuancere billedet af nationale og lokale transportinteresser i den konkrete prioritering af arealanvendelsen, vil Miljøministeriet sammen med Transport- og Energiministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet igangsætte en dialog med repræsentanter for kommuner og private aktører med henblik på at skabe et overblik over godstransportens nuværende struktur og de væsentligste udfordringer fremover. [Landsplanredegørelse 2006]

Ændringer

Planlægningen for erhverv i Kommuneplan 09 er ikke ændret grundlæggende i forhold til 0-alternativet. Der tages primært udgangspunkt i en sammenskrivning af den eksisterende planlægning, dog er der udarbejdet nye retningslinier.

I strategien udpeges 3 store vækstområder: Bouet, Østhavnen og Svenstrup, som har høj tilgængelighed i forhold til lufthavnen, motorvejen, havnen, det overordnede vejnet og kollektivtrafik.

Erhverv i storbyen

Ved arealudlæg til erhvervsudvikling er det vigtigt, at opmærksomheden er rettet mod hvad borgerne og erhvervslivet forventeligt vil efterspørge fremadrettet. Der skal tages højde for den strukturomlægning, der løbende foregår i erhvervslivet og dermed de typer af arealer der ønskes og hvilken placering der ønskes. Det skal også overvejes, hvad de enkelte omlægningsområder skal anvendes til fremover. Endelig skal udlæg af industriarealer og planlægning af øvrig infrastruktur kædes sammen og ses i forhold transport og arbejdskraft.

Aalborg by, som nordjysk center for videnbaserede virksomheder, nødvendiggør udlægning af arealer og fysiske rammer for denne type af virksomheder. Det vil være optimalt, såfremt det sker i tilknytning til allerede eksisterende videnmiljøer – eksempelvis omkring NOVI og AAU. Det vil dog også være oplagt at sætte fokus på disse virksomheders fysiske placeringsmuligheder i andre lokaliteter, idet deres minimale miljøbelastning åbner op alternative placeringer – eksempelvis i mere blandede bolig- og erhvervsområder.

Planerne om et kommende nyt sygehus bør allerede indtænkes i planlægningen nu, før en beslutning om et nyt sygehus er endeligt taget. En placering i tilknytning til AAU og de dertil knyttede videnmiljøer vil være optimal. Det vil betyde udlæg af store arealer mellem Aalborg og Klarup/Gistrup til formålet, men det vil også betyde tilknytning af en lang række virksomheder med serviceopgaver i forhold til et sådant sygehus. Det nødvendiggør samtidig opbygningen af en infrastruktur i Aalborg Øst, der kan matche det fremtidige behov.

I takt med den erhvervsmæssige strukturomlægning vil flere og flere af de tunge virksomheder, der kan håndtere den internationale konkurrence flytte ud fra ”bymidten” og placere sig i periferien af Aalborg eller i nogle af de byerne i Aalborgs opland, der har nærhed til overordnet vejnet – herunder motorvejen. Der bør derfor i forbindelse med arealudlægning til erhverv tænkes på den overordnede infrastruktur, der har stor betydning for typer af disse virksomheder – herunder bl.a. specielt de transporttunge virksomheder.

Erhverv uden for storbyen

Uden for Aalborg-Nørresundby og Svenstrup planlægges for nye erhvervsarealer i det omfang byernes roller lægger op til det.

Landdistriktspolitikken er et tværgående initiativ i det fremadrettede arbejde for udviklingen af Aalborg Kommune. Erhvervsperspektivet indgår som et væsentligt element, idet arbejdspladser og dermed virksomheder udgør en af grundstenene i en løbende proces mod afvikling. Uden erhvervsaktivitet vil nogen af de mindre bysamfund ganske enkelt langsomt uddø.

Derfor bør der i de mindre bysamfund tages højde for, hvorledes eksisterende og eventuelle nye virksomheder sikres en fremtid. Det bør ske enten ved udlæg af nye erhvervsarealer, mulighed for udvidelse af eksisterende fysiske rammer for den enkelte virksomhed eller i nogle tilfælde ved anvendelse af tomme landbrugsbygninger.

Arealudlæg

De nye arealudlæg er nærmere beskrevet i redegørelserne for de enkelte områder - klik her. og i sammenhæng med den øvrige byomdannelse og byudvikling i redegørelsen for afsnit 2.

Figuren angiver kommuneplanernes ledige arealrummelighed i efteråret 2008.

Miljøvurdering

Biologisk mangfoldighed
I den bypolitiske strategi muliggør udvikling og omdannelse af de eksisterende erhvervsområder i kombination med nye. Ved ændring af disse arealer kan der ske en påvirkning af plante og dyrelivet. Den konkrete påvirkning må bero på en konkret vurdering.

Ved inddragelse af agerland til erhverv sker der en vis påvirkning. Opdyrket landbrugsjord har ikke samme varieret dyre- og planteliv som naturområder, men dog en vis værdi for planter og dyr, da der her ofte er læhegn og søer, som fungerer som små biotoper.

Landskab
Udlæg til erhverv sker i forbindelse med eksisterende erhvervsområder, og har derfor ikke større betydning. Der er fortrinsvist tale om arealer, der hidtil har været dyrket jordbrugsmæssigt.

Grundvand, overfladevand og jordbund
Der er ikke udlagt erhvervsområder i særlige drikkevandsområder.

Arkæologisk arv, arkitektonisk arv og kulturarv
Der er ikke udlagt erhvervsområder indenfor kystzoneområderne, geologisk beskyttelsesområder, skovrejsningsområder, særligt værdifuldt landskab og værdifuldt kulturmiljøer.

Klimapåvirkning og luftkvalitet
Udvikling og omdannelse af de eksisterende erhvervsområder i kombination med nye er ofte forbundet med støj, luftforurening og spildevandafledning. Her skal der i den nærmere planlægning indarbejdes foranstaltninger til mindskelse heraf. Endvidere skal der indarbejdes hensyn til omgivelserne.

Befolkningens levevilkår, menneskers sundhed og materielle goder
Erhvervsområder er gode til at tiltrække nye virksomheder, hvilket medfører flere arbejdspladser og velfærd til kommunen.

Samlet vurdering
Det vurderes, at ændringerne i Kommuneplanen for erhverv giver mulighed for bedre sammenhæng mellem områderne og infrastrukturen. I den kommende detailplanlægning for udvikling og omdannelse af de eksisterende erhvervsområder i kombination med nye, vil der blive arbejdet med at tydeliggøre, hvilke typer virksomheder der må placere sig hvor, for at imødegå miljøkonflikter. Ved inddragelse af natur- el. jordbrugsområde til erhverv øges det befæstede areal i et område, hvilket øger mængden af miljøpåvirket overfladevand, ligesom grundvandet kan blive påvirket f.eks. ved udslip af forurenende stoffer. Etablering af våde regnvandsbassiner reducerer miljøpåvirkningerne væsentligt.

Bæredygtighedsstrategien
Ændringerne i afsnittet om erhverv i forhold til gældende planer er vurderet i forhold til om de understøtter Bæredygtighedsstrategiens mål. Kommuneplanen kan have en positiv eller negativ effekt i forhold til målopfyldelsen. Der er vurderet en neutral virkning, hvis der både er en positiv og negativ effekt, eller der er vurderet, at der hverken er en positiv eller negativ effekt. De mål, der ikke er relevante, er ikke nærmere omtalt her.

Når afsnittet om erhverv sammenholdes med bæredygtighedsstrategien vurderes alle relevante mål at være neutrale. Det skal bemærkes, at vurderingen ikke siger noget om, hvorvidt afsnittet alt i alt understøtter en bæredygtig udvikling.

Mål

Positiv

Negativ

Neutral

Klima

 

 

2

Ressourcer

 

 

4

Natur

 

 

4

Miljø og sundhed

 

 

4

Mål for egen virksomhed

 

 

 

23-11-2009