Tilbage
K O M M U N E P L A N

Redegørelse - Habitatscreening

Habitatscreening af forslag til Kommuneplan 09

Forslaget til Kommuneplan for Aalborg Kommune er blevet screenet i overensstemmelse med Habitatbekendtgørelsens §6. Konklusionen på screeningen er, at planen i sig selv eller sammen med andre planer og projekter ikke vil medfører en væsentlig påvirkning af bevaringsmålsætningen for Natura 2000 områderne i og uden for Aalborg Kommune eller for arter opført på Habitatdirektivets bilag IV.

0-alternativet har været den gældende kommuneplan for Aalborg Kommune.

Kommuneplanforslaget er screenet i forhold til de enkelte naturtyper og arter, der pt. udgør udpegningsgrundlaget i relevante Natura 2000 områder samt deres bevaringsmålsætning. Relevante Natura 2000 områder er i den forbindelse vurderet til at være:

  • Natura 2000 område 12: Store Vildmose
  • Natura 2000 område 14: Aalborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord
  • Natura 2000 område 15: Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal
  • Natura 2000 område 17: Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov
  • Natura 2000 område 18: Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø
  • Natura 2000 område 19: Lundby hede, Oudrup Østerhede og Vindblæs Hede
  • Natura 2000 område 218: Hammer Bakker, østlig del.

Til brug for den foreløbige vurdering er der indhentet oplysninger om naturtyper og arter fra bl.a. Natura 2000 basisanalysen, Miljøportalen, DOF-basen, tidligere udarbejdede konsekvensvurderinger, diverse rapporter m.m.

I forbindelse med screeningen har der været følgende bemærkninger generelt samt til konkrete tiltag beskrevet i kommuneplanen:

Generelle bemærkninger
Af kommuneplanen fremgår det, at der i planperioden er et særligt fokus på Natura 2000 områderne og bevaringsmålsætningen for disse. Endvidere er Natura 2000 områderne styrket ved udvidelse af udpegningen af særlige værdifulde naturområder og økologiske forbindelser:

  • Frem til udgangen af 2009 udarbejder staten vandplaner og naturplaner for Natura 2000 områderne. Inden for rammerne af disse planer udarbejder Kommunen handleplaner for at opnå gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, som områderne er udpeget efter.
  • Udpegningen af særlige værdifulde naturområder er tilføjet 4 områder (Vår å, Våde enge ved Sebberkloster, mindre §3 arealer på Egholm og ved Egense), som er udpeget som Natura 2000 og som er arealer uden for landbrugsmæssig om drift.
  • I relation til de udpegningen af økologiske forbindelser er Natura 2000 området ved Egholm, Skræddereng ved Vår å og overdrevene ved Dokkedal nu medtaget således, at hele Natura 2000 udpegningen nu indgår i de økologiske forbindelser.
  • Med retningslinie 11.3.8 fremgår det endvidere, at der er fokus på eksempelvis arter opført på bilag 4 i habitatdirektivet.
Bemærkninger til udvalgte rammebestemmelser

Vodskov og Hammer Bakker
Den østlige del af Hammer Bakker er udpeget som Natura 2000 område nr. 218, hvor udpegningsgrundlaget bl.a. er Stor Vandsalamander (bilag II og IV art). Jf. basisanalysen kendes arten aktuelt fra 6 vandhuller beliggende i Hammer Bakker, men uden for Natura 2000 området. Vodskov Enge (rammeområde 5.2.B10) og Englodden (rammeområde 5.2.B6) er beliggende 0,7-1,2 km fra Natura 2000 området. Der er endvidere en registrering af Stor Vandsalamander i en sø bag Skovgården , der er beliggende ca. 700 m fra Højrimmen (rammeområde 5.2.B11).

Stor Vandsalamander lever på land en stor del af året, mest i skove og haver og den kan også findes i kældre, udhuse og lignende . Om foråret i marts-april kommer dyret frem af vinterdvalen og vandrer ned til vandhullerne. Her foretrækker den at leve i rene vandhuller, som solen gerne må kunne skinne på, og som oftest er mellem 50 m² og 2.500 m², men kan være over 1 hektar store. Den kan være ret almindelig i vandhuller midt ude på dyrkede marker, især dem, hvor kvæget vandes. Den findes sjældent i vandhuller med surt vand. Er der fisk i vandhullet, eller bruges det til at opdrætte ænder i, yngler den sjældent.

På grund af artens levesteder og levevis vurderes der ikke at være en væsentlig påvirkning af arten som følge af en vedtagelse af kommuneplanen. Den faktiske udbredelse af denne art og andre bilag IV paddearter i området vil blive undersøgt nærmere, inden selve lokalplanlægningen igangsættes. Ved evt. lokalplanlægning i området omkring Hammer Bakker vil der blive taget hensyn til arten, så den om muligt understøttes og får forbedret mulighed for at udvide udbredelsesområdet.

Nibe-området
Den lysbugede knortegås er en del af udpegningsgrundlag for Nibe/Gjøl Bredning (Natura 2000 område nr. 15) og national ansvarsart. Op mod 1/3 af denne gåsebestand opholder sig i løbet af perioden september-maj i og ved Nibe/Gjøl Bredning, hvor den under normale forhold fouragerer på primært ålegræs samt strandengenes planter. I takt med reduktionen i udbredelsen af ålegræsbedene i Nibe/Gjøl Bredning er den lysbugede knortegås i stigende grad begyndt at gå på vinterafgrøder flere steder på sydsiden af bredningen (uden for Natura 2000 området) herunder lige sydvest for Nibe , hvor der også er ønsker om udvidelse med boliger (rammeområde 10.1.B17 mv.). Det er dog vurderet, at udvidelserne ikke vil medføre nogen væsentlig påvirkning på de lysbugede knortegæs. For at imødegå eventuelle konfliktsituationer vil Aalborg Kommune arbejde for at forbedre fourageringsmulighederne i fjorden og på strandengene, herunder evt. udvide og sammenbinde strandengsarealerne i nærområdet både nord og syd for Sølyst Camping ved inddragelse af dyrkningsjord med henblik på ekstensivering af drift, så arealerne på sigt kan udvikle sig til strandeng. Der kunne konkret også peges på pleje/restaurering af strandengene ved Binderup Ås udløb (Nibe – Klitgårds Fiskerleje), der er under tilgroning, og som er kraftigt drænede.

Jf. spildevandsplanen skal tilledningen af overfladevand fra bebyggede og befæstede områder reduceres til naturlig afstrømning svarende til 1 l/sek./ha. Forsinkelsesbassin i forbindelse med etableringen af nye boligområder er således nødvendige, hvor overfladevandet ikke kan nedsives. I disse bassiner forventes sedimentation af partikulære stoffer, som derved akkumuleres i bundsedimentet. Kommuneplanen lægger i vandmiljødelen op til at fremme etableringen af vådbassiner, hvor det er muligt. I sådanne vil der ske en fjernelse af opløste forureningsstoffer ved planteoptag, samt en fjernelse af finpartikulære (kolloide) forureningsstoffer ved adsorption til faste overflader som f.eks. planter og bundsedimenter. På denne baggrund vurderes det, at med anvendelsen af den i området bedst mulige teknologi vil udledningen af overfladevand til Nibe/Gjøl Bredning ikke påvirke Habitat og Fuglebeskyttelsesområdet væsentligt. Størstedelen af forureningsstoffer og partikulært stof vurderes at blive tilbageholdt og vil ikke blive udledt til Bredningen til skade for udpegningsgrundlaget - herunder habitatnaturtypen 1160 (Større lavvandede bugter og vige).

Staun Havn
(rammeområde 10.7.R1)
Jf. Habitatbekendtgørelsens §5 stk. 2, pkt. 3 må der i de internationale naturbeskyttelsesområder ikke planlægges nye eller væsentlige udvidelser af andre trafikanlæg og tekniske anlæg og lign., herunder eksempelvis havne. Dog kan By- og Landskabsstyrelsen jf. stk. 5 i særlige tilfælde tillade fravigelse fra denne regel. Aalborg og (Nibe) kommune har af ministeriet fået lov til at arbejde videre med planlægning af en lystbådehavn, som er en væsentlig udvidelse af den eksisterende jollehavn ved Staun. Der pågår et stort planlægningsmæssigt arbejde med forundersøgelser mv., som skal danne grundlag for den videre og mere detaljerede planlægning.

Der foreligger en miljøkonsekvensvurdering i forhold til de internationale naturbeskyttelsesinteresser af projektet fra dec. 2006. Rapporten er fulgt op af et Teknisk Notat med en numerisk modellering af strømforholdene. Dette notat konkluderer, at den påtænkte lystbådehavn ikke forøger risikoen for at en eller flere af fugleøerne bliver landfaste over tid.

Konsekvensvurderingen påpeger endvidere, at der for ynglefugle tilknyttet strandenge kan tænkes forringet ynglesucces i forbindelse med øget rekreativ aktivitet ved enten direkte nedtrampning af reder, eller fuglene kan skræmmes af rederne, så æg og unger bliver udsat for øget prædation. Konsekvensvurderingen påpeger, at nogle arter er mere robuste over for forstyrrelser end andre, og tætheden af reder kan falde, jo tættere man er på forstyrrelseskilden. Strandengene helt op til Staun havn er en del af udpegningsgrundlaget, som er under tilgroning, men kunne og burde indhegnes og græsses, ligesom eventuelle drængrøfter burde lukkes, så engene kan opnå en passende fugtighed. Derved ville de også - uden menneskelig forstyrrelse - være potentielt egnede ynglelokaliteter for engfuglene. I forbindelse med den videre mere detaljerede planlægning vil Aalborg Kommune vurdere nærmere, om der er risiko for, at projektet kan påvirke disse strandenge og/eller der er risiko for, at projektet ved forstyrrelser af øget menneskelig aktivitet kan begrænse muligheden for reetablering af egnede ynglelokaliteter for de arter, der udgør udpegningsgrundlaget. Tilsvarende vil Aalborg Kommune i forbindelse med den videre og mere detaljerede planlægning vurdere den generelle forudsætning om, at havneanlæggelsen ikke medfører betydende stigninger i afledte aktiviteter, herunder rekreative aktiviteter rettet direkte mod de lavvandede områder på fjorden (windsurfing m.m.).

Vurderingen af de mere detaljerede planer i relation til ovennævnte aspekter m.m. vil være afgørende for projektets videre forløb.

Screening af planer i forhold til Habitatdirektivet

Jf. habitatbekendtgørelsen skal der i redegørelsen til planforslag i medfør af planloven – der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et Natura 2000-områdes forvaltning, men som i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt – indgå en vurdering af forslagets virkninger på området under hensyn til områdets bevaringsmålsætninger. Såfremt vurderingen viser, at planen skader Natura 2000-området, kan planen ikke vedtages.

Habitatdirektivets art. 6 stk. 3 forudsætter en screening af, om planen kan have væsentlig indvirkning på lokaliteten. Screeningen skal ske på et objektivt grundlag, der er fastlagt ud fra de berørte områders bevaringsmålsætning. Konsekvensvurderingen skal foretages, såfremt det ikke kan udelukkes, at planen i sig selv eller i forbindelse med andre planer eller projekter kan påvirke den pågældende lokalitet væsentligt .

En plan kan ikke gennemføres hvis: ”vurderingen viser, at planen vil skade det internationale naturbeskyttelsesområdes integritet, at planen vil indebære forringelse af områdets naturtyper eller levestederne for arterne, eller at planen kan medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter området er udpeget for”, – Forsigtighedsprincippet skal iagttages .

Bestemmelsen gælder også planer, der kun vedrører arealer uden for de beskyttede områder, som kan få afledte konsekvenser, der direkte forringer områderne eller medfører forstyrrelser med betydelige konsekvenser for de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for at beskytte .

Bilag IV-arters beskyttelse uden for Natura 2000 områderne

For så vidt angår myndighedens undersøgelsespligt i forbindelse med bilag IV-arters beskyttelse uden for de udpegede områder har Naturklagenævnet udtalt, at Habitatdirektivets art. 12, stk. 1d, indeholder et krav om streng beskyttelse af levesteder for arter omfattet direktivets bilag IV, herunder bl.a. stor Vandsalamander og spidssnudet frø. Habitatdirektivet indeholder ikke bestemmelser om myndighedernes pligt til at undersøge de beskyttede dyrearters yngle- eller rasteområder eller vandringsruter. Spørgsmålet om i hvilket omfang der skal foretages nærmere undersøgelse af, om et område er et naturligt udbredelsesområde for en beskyttet art er heller ikke i øvrigt reguleret. En forudgående undersøgelsespligt for myndighederne vil således afhænge af den lovgivning og de ulovbestemte forvaltningsretlige principper, herunder officialprincippet, som skal påses overholdt. Ifølge Naturklagenævnet må myndighedernes forpligtelse til at undersøge forekomsten af bilag IV-arter forudsætte, at der er indikationer på, at arterne findes i berørte områder.

23-11-2009