Kommuneplan forsiden

Redegørelse tillæg 1.049 for Stigsborg Havnefront, Etape 1

Ændringer i forhold til den gældende kommuneplan

Planforslagets baggrund
Stigsborg Havnefront skal udvikles til en ny bydel omkring Aalborgs bycentrum, som i de senere år har gennemgået en omfattende udvikling. 

I 2016 afholdte Aalborg Kommune og Aalborg Havn A/S et parallelopdrag, hvor tre tværfaglige rådgiverhold udarbejdede forslag til udviklingsplan og -strategi for udviklingen af Stigsborg Havnefront.

Aalborg Byråd godkendte i marts 2017 udviklingsstrategien og en mere konkret udviklingsplan for Stigsborg Havnefront Etape 1

Udviklingen af Stigsborg Havnefront er opdelt i tre etaper. Etape 1 er den centrale ubebyggede del af området. Etape 2 er den vestligste del, hvor Hedegaard Agro ligger, og Etape 3 er den østligste del, hvor Nørresundby Boldklubs træningsbaner tidligere lå.

Stigsborg Etaper

Dette kommuneplantillæg omfatter Etape 1 og omsætter udviklingsplanen til konkrete kommuneplanrammer og retningslinjer. Der er sideløbende lavet en rammelokalplan 1-2-118 for Etape 1.

Kommuneplantillæg og lokalplan fastsætter de overordnede rammer for byomdannelsen fra fabriksområde til cirka 210.000 etagemeter ny by, herunder et nyt børne- og ungeunivers (integreret skole, børnehave og vuggestue). I runde tal er der plads til 2.000 nye boliger, svarende til 3.900 beboere. Hertil kommer erhverv, butikker, plejehjem, park, byrum mv.

Udviklingen af Stigsborg Havnefront skal ses som en del af den samlede udvikling af Nørresundby. Der er ved at blive lavet en samlet byudviklingsplan for hele Nørresundby. Læs mere på www.aalborg.dk/noerresundby

Kommuneplanrammer
Kommuneplantillægget omfatter en ændring af kommuneplanrammerne 1.2.D8, 1.2.D9, 1.2.R5 og 1.2.R7. Derudover tilføjes nye rammer, som vist på nedenstående billeder. Ændringerne er nødvendige for at realisere udviklingsplanen for Stigsborg Havnefront Etape 1. Området er i kommuneplanen udpeget som et egentligt byomdannelsesområde.

Stigsborg _rammer _før (1)
Eksisterende kommuneplanrammer.

Stigsborg _rammer _efter2
Forslag til nye kommuneplanrammer.

I den eksisterende planlægning udlægger ramme 1.2.D9 området til blandet bolig og erhverv med mulighed for bebyggelse i 4 etager og en gennemsnitlig bebyggelsesprocent på 60% inkl. parken. Ændringen i den aktuelle planlægning består i, at der skabes mulighed for op til 6 etager og en bebyggelsesstruktur, som fastsættes i den enkelte lokalplan.

Den eksisterende ramme 1.2.D8 giver mulighed for en bebyggelsesprocent på 65% og maks. 5 etager. Rammen gøres mindre, og området vest for den kommunale administrationsbygning på Stigsborg Brygge 5 bliver en del af ramme 1.2.D11, som giver mulighed for 6 etager og en bebyggelsesstruktur, som fastsættes i den enkelte lokalplan.

Områdets tidligere anvendelse til svovlsyre- og gødningsfabrik og oliedepot har betydet, at der er områder indenfor Etape 1 af Stigsborg Havnefront med jord- og grundvandsforurening med tungmetaller, arsen og oliestoffer.

Den forurenede del af den tidligere Kemira-grund, selve fabriksområdet, udlægges til rekreativ ramme 1.2.R9. Det helt overordnede strategiske og fysiske greb for udviklingen af Etape 1 af Stigsborg Havnefront er omdannelse af fabriksområdet sammen med en ny kystlinje til en ny stor bypark, kaldet Stigsparken, der i fremtiden vil rumme mange forskellige aktiviteter til besøgende i alle aldre. 

Et andet hovedgreb er placering af et børne- og ungeunivers med integreret skole, børnehave og daginstitution på kanten af parken og tæt knyttet til fjorden. Det er en central og attraktiv placering, og skolen bliver et vartegn, som kan ses fra fjorden, og en bylivsgenerator for hele bydelen. Derfor udlægges 1.2.O3 til offentlige formål.

Der skal skabes et bydelscenter omkring en centrale bygade i forbindelse med børne- og ungeuniverset. Målet er, at i bydelscenteret skal beboerne kunne få dækket dagliglivets primære behov fx indkøb, café, pizzaria, apotek og lignende. Derfor udlægges ramme 1.2.C3 i midten af bydelen, som både giver muliged for butikker og blandet bolig og erhverv.

Fælles bestemmelser for de nye rammer er, at en opfølgende lokalplan skal fastsætte de præcise byggemuligheder via byggefelter.

Afgrænsningen af ramme 1.2.D8 er ændret, som beskrevet ovenfor. Anvendelser, byggemuligheder osv. ændres ikke for denne ramme, men der er lavet faktuelle og konsekvensændringer som følge af den ændrede områdeafgrænsning

Afgrænsningen af ramme 1.2.R7 ændres, så den passer til en fremrykningen af kysten, der er en del af håndteringen af forureningen fra Kemira. Anvendelsen til rekreative formål fastholdes for nuværende, men under mål beskrives, at området er en del af Etape 3 af Stigsborg Havnefront, hvorfor der skal bygges på området på sigt.

Den eksisterende ramme 1.2.R5 omfatter det tidligere Nørresundby Stadion, som nu er revet ned. Rammen udgår og erstattes af ramme 1.2.C3, der udlægger området til bydelscenter, som beskrevet ovenfor.

Retningslinje 7.1.3 Øvrige bymidter samt bydels- og lokalcentre
For at muliggøre butikker i den nye bydel udlægges et nyt bydelscenter Stigsborg med et max. bruttoetageareal på 5.000 m² og max. butiksstørrelse på 2.000 m² for dagligvarebutikker og 1.000 m² for udvalgsvarebutikker.

Stigsborg 7.1.3 Før (1)
Eksisterende udpegning af afgrænsede bymidte, bydelscentre og lokalcentre til butikker.

Stigsborg 7.1.3 Efter (1)
Forslag til udpegning af nyt bydelscenter på Stigsborg.

Jævnfør planlovens § 11 e stk. 3 skal redegørelsen for den del af kommuneplanen, der indeholder rammer for forsyningen med butikker, indeholde:

  1. en vurdering af omfanget af det eksisterende bruttoetageareal til butiksformål i bymidten, bydelscentre, lokalcentre, områder til særlig pladskrævende varer og aflastningsområder fordelt på hovedbutikstyper og disses omsætning,
  2. en vurdering af behovet for nybyggeri eller omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål,
  3. en vurdering af nr. 1 og 2 i relation til målene for detailhandelsstrukturen, herunder en angivelse af, hvilket opland der forudsættes betjent af de butikker, der kan placeres inden for de udlagte arealer,
  4. oplysning om, hvordan planlægningen tilgodeser målene for den kommunale hovedstruktur, herunder hvordan forslaget fremmer konkurrence og et varieret butiksudbud i de mindre og mellemstore byer samt bymiljøet i de områder, der foreslås udlagt til butiksformål, og
  5. en angivelse af tilgængeligheden for de forskellige trafikarter til de udlagte arealer til butiksformål.

Herunder følger et forslag til redegørelsens indhold med reference til punkterne.

Ad. 1 Vurdering af eksisterende butiksforsyning i Nørresundby-området
Umiddelbart vest for Stigsborg Havnefront ligger Nørresundby bymidte, som er det væsentligste tyngdepunkt i Nørresundbyområdet, hvad angår butikker. I Nørresundby-området er der desuden tre eksisterende bydelscentre (Lindholm, Løvvangen og Nørre Uttrup) foruden et afgrænset centerområde ved Bouet.

Jævnfør Aalborg Kommunes seneste detailhandelsanalyse (Detailhandelsanalyse, Institut for Center-Planlægning (ICP), februar 2018) var der i 2016 i Nørresundby i alt 33 dagligvarebutikker, 43 udvalgsvarebutikker samt 12 butikker med særligt pladskrævende varer. Det samlede bruttoareal var 62.900 m² og omsætningen var på 1,06 mia. kr.

Halvdelen af butikkerne i Nørresundby er koncentreret i Nørresundby bymidte. Her ligger i alt 41 butikker, hvoraf 66 % er udvalgsvarebutikker. Nørresundby Bymidte er inden for de seneste år blevet udvidet til også at omfatte et areal på Nordhavnen, dvs. i den vestligste udkant af Stigsborg Havnefront. Her åbnede i 2017 en dagligvarebutik (Superbrugsen).

Butikker _nørresundby

Butikker i Aalborg og Nørresundby.

Handelsbalancen for dagligvarer var i 2016 106 % for Aalborg Kommune samlet set, mens forholdet for udvalgsvarer var 131 %. Handelsbalancen beskriver forholdet mellem den faktiske omsætning i samtlige butikker og det samlede forbrug hos borgerne i kommunen. Især detailhandelen i City Syd og Aalborg Midtby tiltrækker kunder fra hele Nordjylland. I Nørresundby-området vurderes handlen dog i højere grad at være baseret på lokale kunder.

Der er generelt kamp om kunderne, og ICP forventer, at kampen i de kommende år bliver intensiveret. Dels fordi e-handel er i voldsom vækst i disse år, og dels fordi etableringen af flere discountbutikker rundt i lokalområderne har skærpet konkurrencesituationen på dagligvareområdet i Aalborg.

Ad 2 og 3 Behov for nyudlæg til butikker på Stigsborg og det potentielle handelsopland
Med Stigsborg Havnefront er det intensionen at skabe en helt ny bydel på nordøstsiden af fjorden i Aalborg. Her omdannes tidligere og nuværende industriarealer til bolig- og bymiljøer, som i omfang samlet svarer til en by, der er større end Svenstrup. Uanset at der i dag er god dækning med butikker i Nørresundby-området ønskes der sikret mulighed for lokal butiksforsyning i den nye bydel. Det vurderes at være afgørende for, om en bydel opleves som velfungerende for beboerne i dagligdagen, at hverdagens behov kan dækkes i nærmiljøet.

Stigsborg - Sammenligning Med Andre Bydele

Med det aktuelle kommuneplantillæg foreslås afgrænset et nyt bydelscenter centralt i Etape 1 af Stigsborg Havnefront, hvor det nødvendige butiksareal til lokal dagligvareforsyning kan placeres. Som det ses af illustrationen herunder vurderes det potentielle handelsopland til et bydelscenter - udover Stigsborg Etape 1, Etape 3 og en del af Etape 2 - også at omfatte den del af den eksisterende bebyggelse i naboområder, som i dag har forholdsmæssig stor afstand til de eksisterende centerområder i Nørresundby Bymidte og Nørre Uttrup.

Stigsborg Bydelscenter - Handelsopland

Et nyt Stigsborg Bydelscenter set i sammenhæng med den afgrænsede bymidte i Nørresundby og det potentielle handelsopland til bydelscenteret.

De eksisterende byområder omkring byudviklingsprojektet vurderes i dag primært at orientere sig mod Nørresundby Bymidte, hvad angår dagligvarehandel. Nørre Uttrup bydelscenter spiller sandsynligvis ikke nogen væsentlig rolle, da der er relativ stor afstand til centeret og dårlig tilgængelighed, på grund af motorvejsudfletningens barrierevirkning.

Handelsoplandet er her afgrænset som de områder, der vil ligge i gå- eller cykelafstand til bydelscenteret og som ikke naturligt orienterer sig mod andre centerområder. Det er vurderet, at en del af området omkring Godthåbsgade mv. vil orientere sig mod Nørresundby Bymidte i kraft af nærheden til Østergade, og denne del vil således ikke indgå i handelsoplandet til et nyt bydelscenter. Dette vurderes ligeledes at gøre sig gældende for den vestligste del af Stigsborg-området ved Nordhavnen, Hedegård mm., som har stor nærhed og tilgængelighed til bymidten.

Jævnfør udviklingsplanen for Stigsborg Havnefront er der en samlet byggemulighed for alle tre etaper på cirka 400.000 m² og byggemuligheden for Etape 1 er 210.000 m². Der forventes en væsentlig boligandel på Stigsborg, men den præcise fordeling mellem boliger, erhverv og andre formål kendes ikke. Det antages her, at 10 % af etagearealet vil blive udnyttet til andre anvendelser end boliger.

I vurderingen af forbrugspotentialet inden for handelsoplandet til Stigsborg Bydelscenter antages det for Stigsborg Havnefront samlet set, at der vil blive bygget 300.000 m² boliger i løbet af de næste 10-25 år. Fradraget på 100.000 m² er dels begrundet i forventningen om en andel af erhverv mm. på 10% (ca. 40.000 m²) dels i, at en del af Etape 2 (Hedegårdområdet) vil orientere sig mod Nørresundby Bymidte (ca. 60.000 m²) og således ikke vil indgå i handelsoplandet til Stigsborg Bydelscenter.

Det svarer til, at der er et potentielt kundegrundlag på 6.356 beboere alene på Stigsborg Havnefront, når bydelen er fuldt udbygget om 25 år.

I Etape 1 forventes der (eksklusiv børn- og ungeunivers (integreret skole, børnehave og vuggestue) og en erhvervsandel på 10%) at blive bygget 175.000 m² boliger i løbet af de næste 5-10 år. Dette svarer til 3.707 nye potentielle kunder på kort sigt.

Ifølge Aalborg Kommunes befolkningsstatistik fordelt på planzoner boede der pr. 1.1.2019 i alt 2.387 personer inden for de planzoner, som berøres af det forventede handelsopland til Stigsborg Bydelscenter. Tallet reduceres her til 1.747 ud fra en antagelse om, at en del af de berørte planzoner vil orientere sig mod Nørresundby Bymidte.

Samlet forventes der et indbyggertal på 5.454 inden for handelsoplandet i 2028, og at indbyggertallet vil stige til ca. 8.100 frem mod 2040. Dette svarer til hhv. 2.797 og 4.154 hustande, med 1,95 beboere pr. husstand, som er gennemsnittet i Aalborg Kommune.

I skemaet herunder ses det forventede forbrugspotentiale og arealbehov til butikker henholdsvis for Etape 1, for hele Stigsborg Havnefront og inklusiv eksisterende byområder indenfor handelsoplandet.

 

Etape 1 (2028)

Etape 1, 2 og 3 (2040)

Stigsborg Havnefront

   

Kundegrundlag

1.901 husstande

3.259 husstande

Forbrugspotentiale (1)

78 mio kr.

134 mio kr.

Arealbehov til butikker (2)

2.235 m²

3.829 m²

Øvrig handelsopland (eksisterende byområder)

   

Kundegrundlag 

896 husstande

896 husstande

Hele handelsoplandet

   

Kundegrundlag i alt

2.797 husstande

4.154 husstande

Samlet forbrugspotentiale

115 mio. kr.

171 mio. kr.

Samlet arealbehov til butikker

3.286 m²

4.885 m²

(1) Forbrugspotentialet er udregnet med udgangspunkt i Danmarks Statistiks opgørelse over forbruget pr. husstand i Region Nordjylland til fødevarer, drikkevarer og tobak. Det er i 2017 angivet til samlet 41.157 kr. pr. husstand. Forbruget forventes at stige frem mod 2040, men samtidig trækker øget e-handel i modsat retning. Derfor er det her konservativt anslået, at forbruget pr. husstand er det samme også frem mod 2040.

(2) ICP anslår at den gennemsnitlige arealbelastning for dagligvareomsætning i 2028 vil være 35.000 kr./m².

Alene vurderet ud fra det forventede nybyggeri til boliger i Etape 1 – dvs. eksklusiv beboere der allerede bor i det forventede handelsopland, og som i dag køber ind i andre eksisterende butikker – er der et forbrugspotentiale på 78 mio. kr. og et arealbehov på knap 2.500 m² til butikker, hvis målet om en lokal forsyning med dagligvarer skal opfyldes.

Hvis hele handelsoplandet medregnes, er der potentiale til udlæg af ca. 3.500 m² etageareal til dagligvarebutikker frem mod 2028. Hvis man ønsker at fremtidssikre bydelens forsyning med dagligvarer - også set i forhold til Etape 2 og 3 - skal der udlægges 5.000 m² etageareal til butikker i bydelscenteret.

Ad 4 Sammenhæng med kommuneplanens mål
Jævnfør Aalborg Kommuneplan skal butikker placeres inden for de afgrænsede bymidter, bydelscentre og lokalcentre. Ud over den vestligste udkant af Stigsborg Havnefront, som ligger inden for afgrænsningen af Nørresundby Bymidte, er der ikke i dag afgrænset centerområder indenfor bydelen, og der kan derfor ikke etableres butikker som en del af etape 1 uden en ændring af kommuneplanen.

Udlæg af areal til et bydelscenter i Etape 1 vil dog være i overensstemmelse med et andet af kommuneplanens målsætninger – målet om lokal butiksforsyning. Her betones vigtigheden af at sikre grundlag for en forsyning med dagligvarer tæt ved folks bopæl, både med henblik på funktionalitet og bæredygtighed - at få hverdagen til at fungere for beboerne i det daglige og minimere behovet for at køre i bil - og med henblik på at fremme levende bymiljøer. Et bydelscenter som en del af Stigsborg Etape 1 vil netop bidrage til dette.

Det er vigtigt, at placeringen af nye butikker er tilpasset det lokale marked for at undgå, at balancen i centerstrukturen tipper. Planlovens og kommuneplanens intensioner er både at styrke detailhandelen i bymidten og sikre en god lokal forsyning tæt på boligerne.

Det er intentionen, at Nørresundby Bymidte og Stigsborg Bydelscenter skal understøtte hinanden. Og mange af bydelens beboere vil givetvis bruge begge indkøbsmuligheder i større eller mindre grad. Der er ca. 620 m mellem kanten af Nørresundby Bymidte og kanten af Stigsborg Bydelscenter. Der gives kun mulighed for udvalgsvarebutikker på op til 1.000 m², da de fleste udvalgsvarebutikker fortsat skal placeres i Nørresundby Midtby.

Stigsborg Bydelscenter vurderes dog at være så underordnet en konkurrent til Nørresundby Bymidte, at der ikke er væsentlig risiko for at nye dagligvarebutikker i bydelscenteret vil medføre omsætningstab af betydning i Bymidten. Bymidten er en stærk konkurrent i kraft af flere store dagligvarebutikker med bredt sortiment (Føtex, Rema 1000 og Superbrugsen), som suppleres af en koncentration af special- og udvalgsvarebutikker samt service. Bymidten har desuden en ganske central placering i Nørresundbyområdet og god tilgængelighed i kraft af tilknytningen til overordnet infrastruktur.

Stigsborg Bydelscenter vurderes derfor kun at få meget lokal betydning som centrum i den nye bydel, og den alt overvejende del af kunderne til bydelscenteret forventes at være tilflytterne til den nye bydel.

Den lokale betydning for Stigsborg kan derimod blive ganske væsentlig. Placeringen af dagligvarebutikker som en del af et urbant bymiljø omkring Stigsborg Bygade vurderes at være et afgørende virkemiddel i forhold til at fremme realiseringen af en aktiv, levende og funktionel bydel.

ICP vurderer, at presset fra øget e-handel fremadrettet vil stille større krav til, at de fysiske butikker skal yde noget ekstra for at sikre, at kunderne vælger at handle der. Det kan være i form af muligheden for personlig kontakt, service og ved at gøre det til en oplevelse at besøge den fysiske butik fx ved at kombinere detailhandelsbutik, café og mødested. Bymiljøet i bydelscenteret omkring Stigsborg Bygade har netop potentialet til at tage denne udfordring op.

Stigsborg Bygade Illu
Bydelscenteret placeres omkring Stigsborg Bygade – hensigten er at skabe plads til byliv, opholdskvalitet og oplevelser langs gaden. I gadens indretning prioriteres cyklister og gående.

Ad 5 Trafikal tilgængelighed for de forskellige trafikarter
Der lægges i Aalborgs Kommuneplan vægt på at sikre god trafikal tilgængelighed for alle trafikarter til butiksområderne, og særligt for de lokale bydelscentre er det tilgængelighed for fodgængere og cyklister, der prioriteres højst.

Bydelscenter Stigsborg har netop først og fremmest til hensigt at sikre den lokale dagligvareforsyning, hvorfor også cyklister og gående har højst prioritet her. Tilgængelighed for disse trafikarter sikres via at vidt forgrenet stinet i eget tracé, langs veje og ad promenader med forbindelse til alle boligbebyggelser. Supplerende kan det siges, at bydelscenteret placeres i umiddelbar tilknytning til Stigsborg børne- og ungeunivers (med skole, børnehave og vuggestue), hvor der ligeledes er stor fokus på tilgængelighed og trafiksikkerhed for bløde trafikanter.

Tilgængelighed for biler sikres via beliggenheden omkring Stigsborg Bygade, som er den centrale fordelingsvej gennem Etape 1. Parkering skal ske i p-hus centralt i bydelscenteret.

Busbetjening forventes at ske via bybuslinie ad Limfjordsvej og Stigsborg Bygade med stoppested ved Limfjordsvej i umiddelbar tilknytning til bydelscenteret.

Retningslinje 13.2 Cykelstier
Når udviklingsstrategien for Stigsborg Havnefront er realiseret fuldt ud (både Etape 1, 2 og 3) vil der bo i omegnen af 7-8.000 indbyggere i den nye bydel. Hertil kommer kontorerhverv, skole, institutioner, lokale butikker, caféer osv. Konsekvensen er uundgåeligt en betydelig stigning i trafikken i området samt til og fra området.

For at denne byudvikling kan lykkes, uden at trafikken på de omgivende veje bryder sammen, er fremme af bæredygtig mobilitet en forudsætning. På grund af den centrale beliggenhed i Aalborg vurderes der på Stigsborg at være et særligt potentiale for at flytte transportarbejde fra biler til cykel- og gangtrafik. Dette søges fremmet ved at prioritere et veludbygget sammenhængende stinet med god færdselskomfort for cyklister og gående. Ambitionen for Stigsborg er, at beboerne ikke oplever et behov for en bil i det daglige. Man tager kun bilen, når det er nødvendigt.

Cykelstier i Etape 1 sikres i rammelokalplan 1-2-118, men for at sikre sammenhængende cykelforbindelser i hele Stigsborg-området optages planlagte stiforbindelser fx langs havnefronten og Syrestien i kommuneplanen.

Stigsborg 13.2 Før (1)
Eksisterende arealreservationer til cykelstier. 

Stigsborg 13.2 Efter 2
Forslag til nye arealreservationer til cykelforbindelser (vist med stiplet streg). De blå felter viser byggefelter i Etape 1 af Stigsborg Havnefront.

Som et led i arbejdet med bæredygtig mobilitet er der ved kommuneplantillæggets tilblivelse igangsat undersøgelser af de tekniske, byplanmæssige og økonomiske muligheder i at etablere en cykel- og gangbro over Limfjorden fra Stigsborgs Fjordplads til Musikkens Plads på Aalborg-siden. En cykel- og gangbro på denne placering vurderes at kunne ændre radikalt på byens transportmønstre. Herved kobles Stigsborg og Nørresundby direkte med Aalborgs kommercielle og kulturelle centrum og supercykelstien til Aalborg Universitet. Det skaber desuden eksempelvis mulighed for, at den nye Stigsborg Skole kan have et opland/skoledistrikt, der omfatter dele af Aalborg Midtby.

Retningslinje 11.2.6 Rekreative ruter
Bydelen indrettes med bæredygtig mobilitet som styrende designparameter bl.a. i form af et højt prioriteret stinet. Med et veludbygget stinet i form af promenader og Syrestien, hvor bløde trafikanter færdes i eget trace, samt fortove og brede cykelstier langs de overordnede veje, er det også hensigten at skabe god tilgængelighed for fodgængere.

For at sikre sammenhængende ruter gennem hele Stigsborg Havnefront og koblinger til den øvrige by, optages planlagte ruter i kommuneplanen. En række forbindelser fx lang Syrestien, havnefronten og en mulig broforbindelse over Limfjorden følger udpegningen af cykelforbindelser.

Stigsborg 11.2.6 Før (1)
Eksisterende udpegning af rekreative ruter.

Stigsborg 11.2.6 Efter 2 (1)
Forslag til nyt rekreativt rutenet (vist med stiplet streg). De blå felter viser byggefelter i Etape 1 af Stigsborg Havnefront.

Retningslinje 13.1 Veje
Stigsborg-området får vejadgang via Engvej. En realisering af planerne vil således medføre en øget biltrafikbelastning af det omgivende vejnet, herunder især Engvej og dennes tilslutninger til Østerbrogade og Østergade.

Der er lavet analyser af den forventede fremtidige belastningsgrad af de to kryds ved Østerbrogade og Østergade ved en realisering af Etape 1. Vurderingen er, at trafikken i begge kryds ikke kan afvikles uden tilpasning af signalanlægget. Selv om tilpasninger kan trafikken kun afvikles med lavest acceptable serviceniveau, store kølængder og risiko for sammenbrud. I forlængelse heraf blev det besluttet, at der skal etableres en ny tilslutning til motorvejen ved Borgmestersvinget inden Etape 1 er fuldt udbygget.

Kommuneplantillægget udpeger arealreservation til et nyt fire-benet kryds nord for den kommende nord-sydgående Stigsborg Bygade, og en forlængelse af Stigsborgvej mod øst og kobling på Borgmestersvinget/Nørresundbygrenen, således Stigsborg-området får sin "egen" motorvejsafkørsel.

Der udpeges ligeledes arealreservation, der sikrer, at krydset Engvej/Nordre Havnegade kan bygges om til et fire-benet kryds ud for Limfjordsvej. 

Stigsborg -13.1-efter
Forslag til nye vejreservationer (vist med blå stiplet linje). De blå felter viser byggefelter i Etape 1 af Stigsborg Havnefront.

Retningslinje 11.4.1 Område A, Det nære kystlandskab, 11.4.2 Område B, Planlagt kystlandskab og 11.4.3 Område C, Kystlandskab
En del af arealerne langs kysten foran den tidligere Kemira-fabrik er i den eksisterende kommuneplan udpeget til ”Område A”, dvs. områder som skal friholdes for byudvikling, større tekniske anlæg mv. En mindre del af kysten er udpeget til ”Område C”, som er områder uden eller med begrænset visuel forbindelse med kysten. Sidstnævnte må betragtes som en fejl.

Stigsborg 11.4 Før (1)
Eksisterende udpegning af kystlandskabet, hvor gule områder er "A område", grå områder er "B områder" og orange områder er "C områder.

Stigsborg 11.4 Efter (1)
Forslag til ændret udpegning af kystlandskabet, hvor grå områder er "B områder".

Som en del af løsningen i forhold til at håndtere jordforureningen fra Kemira, planlægges en fremrykning af kystlinjen ud for Etape 1 med op til 100 meter ud i Limfjorden.

Den eksisterende kystlinje består i væsentlig grad af tidligere opfyld, som fjordvandets strømninger og erodering over tid har modificeret til det nuværende "naturlige" udtryk, men hvor kysten, især i den østligste del, må siges at være stærkt medtaget pga. kronisk erosion. Med kystfremrykningen vil dette udtryk ændres, men løsningen er en forudsætning for at forbedre miljøforholdene i fjorden med hensyn til udsivning af forurening, overdækning af forurenet bundsediment og dermed forbedring af badevandskvaliteten. Miljøforhold og strategi for håndtering af forurening af både jord og vand er beskrevet i den tilhørende miljørapport og i rammelokalplan 1-2-118.

Stigsborg _kystfremrykning
Den planlagte kystfremrykning er her illustreret på et luftfoto fra 2017.

Som en konsekvens af planlægningen for Etape 1 af Stigsborg Havnefront, herunder ovennævnte kystfremrykning ændres de nævnte ”Område A” og ”Område C” til ”Område B” i kommuneplanen. Område B omfatter planlagte arealer til byudvikling.

Dette betyder også, at der er overensstemmelse med kommuneplanens retningslinje 2.1.2 Byomdannelse, byudvikling og miljø, hvor Stigsborg Havnefront er udpeget som et byomdannelsesområde.

Retningslinje 11.4.5 Landvinding
Retningslinjen fastslår: ”Der kan ikke opføres bebyggelse eller anlæg på land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse, bortset fra erhvervshavneanlæg, andre overordnede infrastrukturanlæg eller allerede godkendte udlæg.”

Forudsætningen for realisering af udviklingsplanen for Stigsborg Havnefront er håndtering af forureningen fra den tidligere Kemira-fabrik. Og her spiller inddragelse af arealer på søterritoriet og kystbeskyttelse en rolle via fremrykning af kystlinjen som en del af forureningshåndteringen.

Stigsborg Havnefront er tilføjet som udtagelse i den generelle retningslinje.

Retningslinje 11.3.8 Økologiske forbindelser og 11.3.9 Barrierer for dyre- og plantelivet
Kyststrækningen fra den kommunale administrationsbygning på Stigsborg Brygge 5 og til Nordjyske Motorvej er udpeget som en økologisk forbindelse i den nuværende kommuneplan. Ifølge kommuneplanens retningslinjer skal levesteder og spredningsmuligheder for dyr og planter sikres indenfor de økologiske forbindelser, fx skal barrierer for spredningen af dyr og planter så vidt muligt undgås.

Som beskrevet ovenfor er del af løsningen i forhold til at håndtere jordforureningen fra Kemira en fremrykning af kystlinjen ud i Limfjorden. Afdækning af forurening med jord er en del af løsningen. Disse hensyn er afvejet og fundet væsentligere end hensynet til bevaring af den udpegede økologiske forbindelse og naturkvaliteter.

Stigsborg 11.3.8 Før (1)
Eksisterende udpegning af økologisk forbindelse, vist med grøn skravering.

Stigsborg 11.3.8 Efter (1)
Forslag til ændring af udpegning af økologiske forbindelser.

Den udpegede økologiske forbindelse løber langs hele kysten fra Hals til Aalborg, kun afbrudt af Nordjyllandsværket. For mange dyr udgør motorvejen en barriere, og det vil være et naturligt sted at stoppe den økologiske forbindelse. Men Stigsborg Havnefront etape 1 er i dag levested for en bestand af flagermus og en række af byens almindelige dyrearter, fx hare, rådyr, småfugle og insekter. Levestedsbetingelserne for en del af det eksisterende dyreliv vil blive bevaret i den fremtidige 15 ha store Stigspark, som forventes at få en stor grad af naturpræg, og i kraft af en generel prioritering af træer og anden beplantning i den bebyggede del af området. På en række punkter vil den aktuelle planlægning bidrage til at sikre dyrene i området bedre levestedsbetingelser.

Ved kommuneplantillæggets tilblivelse er der ved blive gennemført en generel revision af kommuneplanens retningslinjer, herunder udpegning af Grønt Danmarkskort, som bl.a. erstatter kommuneplanens eksisterende retningslinjer for økologiske forbindelser. De endelige principper for udpegning af Grønt Danmarkskort kendes ikke på nuværende tidspunkt, men det kan overvejes fx at lade Stigsparken indgå i det Grønne Danmarkskort. Dette besluttes ifm. vedtagelsen af en kommuneplanrevision.

By- og bydelsbeskrivelse Nørresundby Midtby
Der er lavet en række faktuelle rettelser af bydelsbeskrivelsen. En større samlet revision afventer Byudviklingsplan Nørresundby, som ved kommuneplantilæggets tilblivelse er i proces. 

Læs mere om om Byudviklingsplan Nørresundby på www.aalborg.dk/noerresundby.

Overordnede bindinger

Natura 2000
EU’s naturbeskyttelsesdirektiver, fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet pålægger EU's medlemslande at bevare en række arter og naturtyper, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Det skal ske ved at udpege særlige områder, hvor disse arter og naturtyper er beskyttede. Habitatområderne og fuglebeskyttelsesområderne udgør tilsammen Natura 2000-områderne.

Det er myndighedens ansvar at sikre sig, at der er tilvejebragt tilstrækkelige oplysninger til at afgøre, om planen/projektet kan skade et Natura 2000-område.

Nærmeste Natura 2000-områder er Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal, som ligger 5,5 km væk. I kraft af afstanden vurderes kommuneplantilægget ikke at kunne få væsentlig betydning for Natura 2000 områder.

Bilag IV-arter 
Bilag IV i EU's habitatdirektiv indeholder en liste over udvalgte dyre- og plantearter, som medlemslandene er forpligtet til generelt at beskytte, både inden for og uden for Natura 2000-områderne. Det handler bl.a. om forbud mod ødelæggelse af yngle/rasteområder og mod at forstyrre fugle på reder.

Kommuneplantilæggets område indgår i udbredelsesområdet for en række arter opført på EU-habitatdirektivets bilag IV. For disse arter vurderes arealet i dag at indgå som levested for flagermus, - især som furagerings-område for dværgflagermus, sydflagermus, men også den væsentligt mere sjældne dampflagermus, der trækker og furagerer langs fjorden.

Det planlagte vurderes ikke at medføre en væsentlig trussel for områdets bestand af flagermus. Tværtimod vurderes den fremtidige park med træer og anden beplantning i sammenhæng med træer i den bebyggede del af Stigsborg Havnefront Etape 1 at kunne bidrage til at sikre dyrene bedre levestedsbetingelser.

Miljøvurdering

"Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)" indeholder kriterier for hvilke planer, der kræver udarbejdelse af en miljørapport.

For at danne et overblik over, om kommuneplantillægget kan få en væsentlig indvirkning på miljøet, er der foretaget en miljøscreening. I forbindelse med screeningen er berørte myndigheder hørt.

Resultatet er, at der er udarbejdet en samlet miljørapport for dette kommuneplantillæg og lokalplan 1-2-118, som er lavet sideløbende. I miljørapporten beskrives, hvordan planens realisering forventes at påvirke miljøet, og hvordan planens miljøpåvirkninger skal overvåges. Miljørapporten kan ses sammen med lokalplanen.

23-09-2019