Tilbage
K O M M U N E P L A N

Redegørelse for tillæg 10.012 for Nibe

Ændringer i forhold til den gældende kommuneplan

Ny byudviklingsplan
Der er udarbejdet en byudviklingsplan for byen, som indgår i Aalborg Kommunes digitale kommuneplan. Den erstatter den hidtidige bybeskrivelse for byen. Byudviklingsplanen indgår på et planniveau, der ligger mellem den overordnede hovedstruktur "Fysisk Vision 2025" og de konkrete kommuneplanrammer for området.

Kommuneplan 2009 indeholdt en masterplan/strukturplan for den langsigtede udvikling af byen. Denne strukturplan er tilrettet, men hovedprincippet er fortsat, at planen fastlægger de mere langsigtede udviklingsretninger for bolig- og erhvervsudviklingen, de grønne områder og infrastrukturen.

En del af byudviklingsplanen består i et illustrationskort. Dette illustrationskort indeholder emner som stistruktur, bevaringsværdige udsigtskig, grøn struktur, kulturmiljø, skov- og skovrejsningsområder, byudviklings- og byomdannelsesområder, fritidsanlæg og kommende overordnet vej.

Byudviklingsplanen
Byudviklingsplanen for Nibe.

Byomdannelse
Der er udarbejdet en byudviklingsplan for byen, hvor der er i høj grad er fokus på at udbygge og forbedre de eksisterende byområder i Nibe - især midtbyen og områder i tilknytning til midtbyen. Der er udpeget en række områder som er potentielle byomdannelsesområder.

Det er målet, at der skal ske en bæredygtig udvikling af byen, hvilket byomdannelse af eksisterende byområder skal være med til at bidrage til. En øget udvikling af midtbyen vil være med til at styrke de servicetilbud, der allerede findes i midtbyen og samtidig danne rammen om et attraktivt og levende byliv. Der er udpeget en række byomdannelsesområder i midtbyen, hvor der kan bygges boliger og forskellige funktioner i tilknytning hertil. Se kort over områderne nedenfor.

Byomdannelseområder
Potentielle byomdannelsesområder i og ved midtbyen skal være med til at bære en stor del af byens fremtidige byudvikling, hvor området ved Skomagertorve, Torvet og Toften primært handler om at forbedre eksisterende bebyggelse, pladsdannelser og stiforbindelser.

Boligudbygning i baglandet
Der er arbejdet med en landskabsanalyse, som opdeler baglandet i forskellige typer landskab, hvor værdifulde natur- og kulturlandskaber skal friholdes for bebyggelse. Landskabsanalysen viser nye boliger ikke bør bygges på toppen af bakkerne, eller helt nede i slugter og ådale, men på kanten, øverst på skrænterne og på fladen.

Udfra en samlet vurdering, hvor især landskabsinteresser har været strukturgivende, bør der fortrinsvis bygges på det fladeste område, som ligger placeret mellem Parkvej og Hobrovej. I området findes en bakketop, som man kører over, når man kører til og fra Nibe. Bakketoppen rækker på tværs af Hobrovej, hvor varmeværket er placeret. Bakken bør skovbeplantes og ny bebyggelse kan delvis integreres i denne. Skoven kan placeres i sammenhæng med nyplantninger på modsat side af Hobrovej ved varmeværket og i forbindelse med nyudlæg af boldbaner, og kan på den måde markere indgangen til Nibe, samt bidrage til den rekreative sammenhæng mellem det nordlige og sydlige Nibe.

Der er udpeget 2 nye områder til at supplere eksisterende byudviklingområder til boligformål, så der ialt er 4 områder til byudvikling i baglandet, som kan supplere byomdannelsesområderne i midtbyen. Det drejer sig om et område ved Lundevej (hundetræningsbanen) og et område nord for Nøragervej. Se evt. kort i over rummelighed under afsnittet "Bosætning".

Overordnede veje
En fordelingsvej fra Hobrovej til erhvervsområdet ved Skalhuse er fortsat en del af den langsigtede byudviklingsplanen for Nibe. I forbindelse med udbygning med boliger ved Lundevej er der behov for en revideret trafikløsning, da Lundevej ikke er beregnet til en markant større belastning. Det er heller ikke ønskeligt, at der skal passerer mere trafik forbi skolen på Lundevej. Der er brug for en trafikløsning hvor trafikken ledes over til enten Hobrovej eller Grydstedvej. I lokalplan nr. 68 fremgår, at der kan etableres en vejforbindelse mellem Lundevej og Hobrovej langs den østlige side af boldbanerne. Hvorvidt det skal være denne løsning eller en løsning, hvor der gøres brug af eksisterende vejanlæg skal vurderes nærmere i forbindelse med lokalplanlægning for boligudbygningen (se evt. oversigtskort over mulige vejforbindelser i afsnttet om "Planforslagts baggrund".

Ændringer af retningslinjer

Skovrejsningsområder
Retningslinje 11.2.4 i kommuneplanen omhandler udlæg af areal til skovrejsning. Aalborg Kommune er underforsynet med skov. Det er målet, at det eksisterende skovareal skal øges fra 7 til 12% af kommunes areal. Med denne kommuneplanrevision øges skovrejsningsområdet med ca. 52 ha  - fra ca. 111 ha før til ca. 163 ha nu.

De nuværende skovområder ligger på kanten af bakkerne, på bakkerne og på skrænterne, og dette princip følges op med nye udlæg af skovområder under hensyntagen til at også udsigtskig skal sikres. Skovrejsning er den bedste måde at sikre grudvandsinteresser for eftertiden, og derfor er også denne interesse indtænkt. De mindre bynære skovrejsningsområder skal sikre byernes befolkning gode muligheder for hverdagens rekreation og for naturoplevelser. De mindre bynære skovplantninger kan integreres i nye byområder.

Skovrejsning _foer
Skovrejsningsområder inden rettelser udgør ca. 111 ha.

Skovrejsning _efter
Skovrejsningsområder efter rettelser udgør ca. 163 ha.

Der udlægges områder til ny rekreativ skov i større og mindre områder fordelt i landskabet nord, øst og syd for byen. Områderne bindes sammen med eksisterende skovområder, samt i et netværk af stier, markveje, biveje og læhegnsstrukturer, samt nye grønne strukturer der understøtter nye anlæg eller forbinder eksisterende grønne strukturer i byen.

I nord ligger den eksisterende Skalskov, som bliver benyttet meget aktivt (Nibe festival, mountainbike, løb, ridning osv.). Det har været et ønske at forøge skovrejsningsområdet ved Skalskoven, da dette skovområde er under pres i forhold til at udnytte skoven til flere forskellige fritidsaktiviteter  Skovområdet er meget godt koblet sammen med midtbyen idag, hvor byparken "Anlægget" skaber en grøn kile mellem by og skov. Skovrejsningsområdet skal være med til at forbinde byen med Binderup Ådal, som udgør en grøn kile i kommunens overordnede Grøn-blå struktur.

Skovområdet ved Hobrovej skal danne et grønt volumen som afslutning på byen, som bindeled til de øvrige skovområder  og en grøn port til byen, der kan værem ed til at nedtone varmeværkets visuelle dominans. Endelig skal skovområdet styrke det nye byområdes identitet og sikre en mulig attraktiv rekreativ anvendelse af det nye byområde for at mindske afstandene fra bolig til rekreative områder.

Området mellem Hobrovej og Lundevej er med til at sikre en rekreativ forbindelse mellem byen og Huul Mølle-området og Binderup Ådal

De sydlige skovrejsningsområder skal være med til at sikre grundvandsinteresser i området og være med til at sikre de bynære rekreative muligheder for den sydlige del af byen. Området syd for Nibe udgør en del af en grøn kile i Grøn-blå Struktur og er dermed med til underbygge denne.

De udpegede skovrejsningsområder er de områder, hvor rejsning af ny skov særligt fremmes. Udpegningen af skovrejsningsområder har betydning for tilskud til privat skovrejsning og for den statslige skovtilplantning. Tilplantningen er frivillig for lodsejere og går ikke forud for landbrugsdrift. Det betyder, at der kan opføres ny bebyggelse og etableres anlæg, der er nødvendig for en fortsat landbrugsdrift.

Overordnede rekreative forbindelser
Retningslinje 11.2.6 i kommuneplanen omhandler de rekreative ruter. Ifølge retningslinjen skal de rekreative færdselsmuligheder sikres for offentligheden i et sammenhængende stinet og der må ikke etableres forhold, der hindrer, at disse ruter kan etableres og opretholdes."

De rekreative ruter i og omkring Nibe er revurderet i forhold til at skabe et sammenhængende rekreativt stinet, som kan koble byen sammen med de bynære rekreative områder i baglandet og fjorden. Nedenfor er vist et før/efter kort over de overordnede rekreative forbindelser.

Rekreative _ruter _foer
De rekreative ruter inden rettelser. Eksisterende ruter er vist med orange streg og kommende ruter er vist med orange stiplet streg.

Rekreative _ruter _efter
De rekreative ruter efter rettelser og suppleret med flere sekundære stiforbindelser som er vist med sort stiplet streg.

De bynære rekreative færdselsmuligheder for offentligheden i det åbne land skal forbedres. Nærrekreative hverdagsoplevelser og tilgængelighed til større sammenhængende landskaber og naturoplevelser skal tilgodese nutidens og fremtidens behov for motion og rekreation for alle aldersgrupper og på alle niveauer.

Det overordnede rekreative stinet er forfinet i forbindelse med byudviklingsplanen for Nibe, så de overordnede ruter kan i forbindelse med den lokale planlægning suppleres af sekundære stier (vist med sort stiplet linje på ovenstående kort).

Uudnyttede og eksisterende adgangsmuligheder fra byerne og til det åbne land skal sikres, og bedre forbindelser i et sammenhængende rekreativt stinet skal skabes.

Naturbeskyttelsesloven regulerer rettighederne for offentlighedens færdsel i det åbne land og sikrer, at eksisterende mark- og biveje, der benyttes som rekreative stier, bevares. Nibe er netop kendetegnet ved at der er bevaret mange markveje i baglandet, hvilket giver rigtig gode muligheder for vandre- og cykelture.

Øvrige retningslinjer
Retningslinje 2.1.1 Områder til egentlig byudvikling er tilrettet så de nye og tilrettede områder til byudvikling fremgår af kortet.

Retningslinje 11.2.3 Øvrige landområder er tilrettet så de nye områder til byudvikling er udtaget som øvrigt landområde.

Retningslinjerne 11.4.1, 11.4.2 og 11.4.3 tilrettes så kortene vedrørende kystzone A, B og C passer med de tilrettede kommuneplanrammer.

Ændringer af kommuneplanrammer
Byudviklingsplanen har udløst en række nye kommuneplanrammer og en del ændringer af de gældende rammer. Nedenfor gennemgås de områder, hvor der er sket ændringer.

De rammer der ikke er beskrevet nedenfor er enten ikke tilrettet eller også er der tale om mindre tilretninger.

Oversigtskort
Områder hvor der sker væsentlige rammeændringer er vist med en rød cirkel. Obs: området udlagt til offentlige formål 10.1.O5 udgår og bibeholdes i stedet til boligformål.

Den eksisterende og det fremtidige behov for rummelighed til bolig- og erhvervsudbygning er beskrevet under afsnittet "Bosætning" og "Erhverv".  Herunder beskrives de hensyn der skal tages i forbindelse udlæg af arealer til fremtidig byudvikling.

Området ved Tyvedalsgade

Område _Tyvedalsgade _foer
 Området _Tyvedalsgade _efter
Eksisterende rammer
 Nye rammer

Kommuneplanramme 10.1.B19 Tyvedalsgade er blevet en del af kommuneplanramme 10.1.D4 Området mellem Priorgade og Toften. Dermed er anvendelsesbestemmelserne gjort bredere end tidligere og de bebyggelsesregulerende bestemmelser er ensrettet, så der gælder de samme bestemmelser for hele den nordlige del af den centrale bymidte.

Det er samtidig gjort klart i kommuneplanrammen, at der skal være opmærksomhed på retningslinje 2.1.6 Byudvikling, byomdannelse og klimatilpasning i forbindelse med lokalplanlægning

Området ved Strandgade

Strandgade _foer  Strandgade _efter
Eksisterende rammer
 Nye rammer

Kommuneplanramme 10.1.B18 Strandgade er ændret til 10.1.D5 Standgade. Rammens anvendelsesbestemmelser er gjort bredere så der også er mulighed for at etablere andre funktioner end boliger i området.

Det er samtidig gjort klart i kommuneplanrammen, at der skal være opmærksomhed på retningslinje 2.1.6 Byudvikling, byomdannelse og klimatilpasning i forbindelse med lokalplanlægning.

Området ved Sygehusvej og Søndergade

Sygehusvej _foer  Sygehusvej _efter
Eksisterende rammer
 Nye rammer

Til at supplere rummeligheden i midtbyen er området syd for det nedlagte sygehus på Sygehusvej udlagt til boligformål. Arealet er ca. 1,3 ha. En fuld udnytelse af arealet til boligformål forudsætter at den nuværende materielgård flyttes til et andet sted - evt. til erhvervsområdet ved Skalhuse.

Det samlede rammområde 10.1.B22 giver mulighed for at bygge ca. 40 nye boliger. Dele af området skal friholdes for byggeri pga. terrænforhold og for at bevare kig fra Sygehusvej til byen/fjorden.

Der kan bygges tæt/lav- eller etageboliger i området, men ikke åben/lav. Dette skyldes at området er beliggende forholdsvis tæt på midtbyen og den gamle bykerne. Området mod syd må dermed gerne fortsætte en form for tæt/lav boligbebyggelse som er med til at afrunde den mere tætte del af byen.   

Området er beliggende på toppen af istidsskrænten, hvilket giver udsigtskvaliteter til byggeriet men samtidig skal der ikke ske væsentlige ændringer af terrænet ved istidsskrænten. Området er udpeget til værdifuldt kulturmiljø og istidsskrænten skal bevares.

Området skal vejbetjenes fra Sygehusvej (eksisterende overordnet vej) og Søndergade. Over Sønderbakken er udpeget til eksisterende overordnet cykelsti samt indgår som en del af det overordnede rekreative stinet i kommuneplanen og skal bevares som sådan.

Området er beliggende i kystnærhedszone B og er planlagt område i byzone. Byggeriets påvirkning af kysten skal visualiseres i forbindelse med den mere detaljerede lokalplanlægning. 

Området er beliggende under 500 m fra Natura 2000-område, men en ændring af området til boligbebyggelse vurderes ikke at medføre en væsentlig påvirkning på Natura2000-området.

Området er beliggende indenfor Kulturarvsstyrelsens registrering af bevaringsværdige arkæologiske lokaliteter (kulturarvsarealer). Kortlægningen er en indikation af at arealet kan have særlig arkæologisk betydning.

Området ved Skalhøje, Skovbakken og Høje Nibe

Område 2-Skalhøjefoer  Område 2-Skalhøjeefter
Eksisterende rammer
 Nye rammer

Det rekreative område 10.1.R6 er tilrettet så det svarer til de faktiske forhold. Området skal friholdes for bebyggelse og kan fungere som et rekreativt område i tilknytning til Skalskoven, og der kan plantes skov i dele af området så Skalskoven udvides. Desuden er vist, at området længst mod øst - op mod reservation til kommende fordelingsvej - skal friholdes for byggeri og fungere som en buffer til vejen.

Der er tilrettet i rammeafgrænsningen for 10.1.B14 Skovbakken og 10.1.B15 Høje Nibe samt oprettet en ny ramme 10.1.B19 for Skalhøje. Samtidig er rammebestemmelserne for Skalhøje tilrettet, så der både er mulighed for åben/lav og tæt/lav boligbebyggelse.

Området ved Skovbrynet

Område 3-svømmehallenfoer  Område 3-svømmehallenefter
Eksisterende rammer
 Nye rammer - OBS rammeområde 10.1.O5 slettes og indgår i rammeområde 10.1.B15.

I kommuneplanforslaget fremgik et forslag om at oprette et nyt område til offentlige formål. Eftersom der er mulighed for at bygge flere boliger i den nordlige del af byen - dels ved  Skalhøje og dels nord for Nøragervej, så vil behovet for en eventuel ny daginstitution også stige. I forbindelse med en supplerende høring blev fremsat forslag om at flytte området til offentlige formål op nord for svømmehallen og udlægge arealet vest for svømmehallen til boligformål. Forslaget om at udlægge areal til offentlige formål nord for svømmehallen gav anledning til indsigelser fra naboer, Nibe Festival og DcH.

Det er valgt ikke at udlægge areal til offentlige formål i området ved svømmehallen, men på sigt udlægge et areal i området mellem Parkvej og Hobrovej. Dermed slettes rammeområde 10.1.O5 og indgår i rammeområde 10.1.B15.

Før der kan etableres boligbebyggelse i området ved svømmehallen, skal der gennemføres en mere detaljeret planlægning i form af en lokalplan.

Området mellem Parkvej og Nøragervej

Område 5_Nøragervej _før  Område 5_Nøragervej _efter
Eksisterende rammer
 Nye rammer

Der udlægges 2 nye rammer:

  • 10.1.B17: primært til tæt/lav og åben/lav boligbebyggelse men også mulighed for institutioner, rekreative formål og tekniske anlæg til brug for området.
  • 10.1.R1: rekreativt område med mulighed for LAR

Området til boligbebyggelse udgør ca. 11 ha og der kan etableres ca. 70 nye boliger i området alt efter boligform. 

Nøragervej _Parkvej _illustration
Illustrationskort over området mellem Hobrovej i syd og Parkvej i nord. med vejreservation til ny fordelingsvej i øst. Det med rødt skraverede område er perspektivområde til boligbebyggelse.

Hele området er beliggende i landzone og skal overføres til byzone i forbindelse med lokalplanlægning.

Området er beliggende i kystnærhedszonen, men er placeret bag den eksisterende by. Samtidig gør terrænforholdene, at området ikke vil være synligt fra kysten. Området er beliggende cirka i kote 15-25. Hele området mellem Nøragervej og Parkvej udgør er en del af et "dalstrøg" mellem den nordlige bakke ved Skalskoven og den sydlige mindre bakke ved Hobrovej. Byudviklingsplanen arbejder med det princip at friholde bakketoppene for byggeri. Se afsnittet vedrørende "Overordnede bindinger" hvor der opstilles en række planlægningsmæssige og funktionelle begrundelser for at der generelt skal ske byudvikling i Nibe. Disse begrundelser er alle opfyldt i forbindelse med udlæg af dette område.

Højdekurver _Parkvej _Nøragervej
Højdekurver i området. Højdekurven der går øst/vest gennem området er i kote 20 m.

Den nordlige del af området er udpeget til grøn kile. Hvordan kilen udformes er ikke fastlagt endeligt på nuværende tidspunkt. Den nordlige og vestlige del af rammeområde 10.1.B17 skal indeholde en grøn rekreativ forbindelse og læbælte mod øst skal bevares. Området til rekreative formål udgør ca. 3.700 kvm. og området indeholder idag et regnvandsbassin. Området skal på sigt udgøre en del af en samlet grøn rekreativ øst/vest-gående forbindelse, som også skal indeholde LAR-løsninger.

Der skal etableres en ny overordnet rekreativ stiforbindelse gennem området som vist på illustrationskortet ovenfor (orange stiplet linje). Stien skal være med til at forbinde byen i en nord/syd gående retning, således at der mulighed for at tilknytte den sydlige del af byen til det rekreative område ved Skalskoven.

Området er udpeget til landbrugsområde og udgår som sådan i forbindelse med, at området nu udpeges til boligformål og rekreativt område.

Den nordlige del af området ligger i kanten af en støjkonsekvenszone for skydebane og dermed vil der måske lejlighedsvis være mindre støjgener i forbindelse med skydning.

Området er pt. udlagt til nitratfølsomt indvindingsopland, men dette område udgår eftersom der er etableret ny vandboring ved Sønderholm.

Nyt boligområde ved Lundevej 10.1.B18

Lundevej _foer  Lundevej _efter
Eksisterende rammer
 Nye rammer

Der udlægges et nyt boligområde øst for Lundevej på ca. 2 ha (10.1.B18). Området har tidligere været udlagt som rekreativt området og anvendes i øjeblikket til hundetræning for Schæferhunde-klubben, som er beliggende vest for Lundevej. Området forventes at kunne rumme ca. 10 boliger alt efter, hvilken boligtype der bygges.

Området er beliggende i landzone og skal ved lokalplanlægning overgå til byzone.

Området er beliggende i kystnærhedszonen og er placeret bag den eksisterende by. Området vil grundet terræn ikke være synligt fra kysten. Se også afsnittet vedrørende "Overordnede bindinger" hvor der opstilles en række planlægningsmæssige og funktionelle begrundelser for at der generelt skal ske byudvikling i Nibe. Disse begrundelser er alle opfyldt i forbindelse med udlæg af dette område. Samtidig vil området være placeret i umiddelbar nærhed til daginstitutioner, skole og fritidsaktivitetstilbud.

Området er omfattet af lokalplan nr. 14. I forbindelse med lokalplanlægning for området vil denne lokalplan blive erstattet for den del, som den nye lokalplan omfatter.

Justering af rammeområde 10.1.B16 for boligområde ved Lundevej

Lundevej _bente _foer  Lundevej _bente _efter
Eksisterende rammer
 Nye rammer

Rammeområde 10.1.B16 er indskrænket så der udtages et areal på ca. 6 ha. Det drejer sig om den sydøstligste del af området, som samtidig er den del der er højest beliggende. Det resterende rammeområde udgør ca. 12 ha og vil kunne rumme ca. 70 nye boliger alt efter boligtyper.

Der er følgende begrundelser for at reducere byudviklingsområdet:

  • Ønsket om at undgå byspredning og holde en afstand i luftlinje til centrum af Nibe på maks. 1,5-2 km.
  • Ønske om at fastholde udsigtskig fra Korsbjerhøjvej (syd for området) og Lundevej (øst for området), som begge er udpeget til en overordnede rekreative stiforbindelse. Der er i området mulighed for fantastiske kig udover Nibe, fjordlandskabet og fjorden.
  • Området er udpeget til Område til Særlige Drikkevandsinteresser og en reducering af rammeområdet vil også nedsætte risikoen for grundvandstruende aktiviteter.
  • Syd for området ligger en landbrugsejendom, der ved en eventuel udvidelse kan påvirke den sydlige del af området med lugtgener.
Lundevej _bente _illustration
Illustrationskort for området ved Lundevej. Med orange streg er vist eksisterende rekreative stiforbindelser. Fremtidige rekreative stiforbindelser er vist med stiplet orange streg. Med sort stiplet streg er vist øvrige stiforbindelser. Udsigtskig er vist med en rød pil.

En del af området bør bestå af en grøn kile i nord/syd gående retning, da området her gennemskæres af en dalsænkning. Rammeområdet er kuperet og bebyggelse vil derfor skulle tilpasses. Terrænkoten går fra ca. 27 m til ca. 40 m.

Rammebestemmelserne for rammeområdet er tilrettet, så der både er mulighed for åben/lav og tæt/lav boligbebyggelse.

Der er foretaget en "teknisk ændring" af rammegrænsen ved 10.1.B16 i den nordlige del op mod det rekreative areal.

Området ligger i direkte tilknytning til Lundevej og kan vejbetjenes herfra, men da Lundevej er meget smal og der samtidig er en række trafiksikkerhedsmæssige problematikker i forbindelse med øget trafik på denne vej, så vil det være oplagt i forbindelse med lokalplanprocessen at få afklaret den fremtidige vejbetjening af området. Der lægges op til, at der på sigt kan etableres en fordelingsvej mellem Lundevej og den overordnede vej Hobrovej, som også kan vejbetjene området ved Lundevej, så øget trafik gennem fritids- og institutionsområdet langs Lundevej undgås.

Området længst mod syd vil fremover indgå i kommuneplanen som almindeligt landbrugsområde og vil indgå som kystzone C.

Tilretning af rammeområde 10.1.R5 for rekreativt område mellem Grydstedvej og Lundevej

 101R5_foer  101R5_efter
Eksisterende rammer
 Nye rammer

Rammeområde 10.1.R5 tilrettes, så den sydvestligste del af området udgår som rekreativt område, da det på sigt ønskes at udlægge området til boligbebyggelse for at afrunde byen. Området bliver ikke udlagt til nyt rammeområde med denne revision af kommuneplanen, men området indgår som perspektivområde til byudvikling. Området er beliggende i OSD-område, hvilket betyder at hensyn til drikkevandsinteresser skal varetages (se afsnittet "Overordnede bindinger).

Området længst mod sydvest vil fremover indgå i kommuneplanen som almindeligt landbrugsområde.

Derudover er rammeområde 10.1.R5 tilrettet så den grønne kile mellem Lundevej og Grydstedvej nu er en del af rammeområdet. Afgrænsningen følger de faktiske forhold som de er idag og en ændring er samtidig med til at understrege Tyvedalen med den åbne Tyvedalsbæk længst mod syd.

Tilretning af rammeafgrænsning ved fritidsområdet på Lundevej 

Idrætscenter _foer  Idrætscenter _efter
Eksisterende rammer
 Nye rammer

Rammeområderne 10.1.O9 og 10.1.R7 er tilrettet så rammeområde 10.1.R7 dækker den del af området, der er tiltænkt enten eksisterende boldbaner, kommende boldbaner eller skovområde. Rammeområde 10.1.O9 dækker det område som er tiltænkt diverse aktiviteter i forbindelse med idræts- og kulturlivet i byen, men også institutioner. Det er i dette område at der kan opføres nyt byggeri.

Jf. analyse af Aalborg Kommunes idrætsanlæg har Nibe Boldklub et aktuelt behov for at udvide med ekstra baneanlæg såfremt målsætning med 1 fodboldbane pr. 70 medlemmer skal opfyldes. Pt. har klubben 112 medlemmer pr. fodboldbane. Samtidig vil en øget byvækst sandsynligvis også øge medlemstallet i boldklubben. Derfor giver kommuneplanen mulighed for at udlægge nye boldbaner i umiddelbar tilknytning til de eksisterende boldbaner på arealet vest for Nibe Varmeværk. 

Ny ramme til rekreative formål syd for Teglageren og Solhøj

101R4_foer  101R4_efter
Eksisterende rammer
 Nye rammer

Der er udlagt et nyt området til rekreative formål syd for Teglageren og Solhøj. Området skal være med til at sikre en bynær grøn forbindelse syd om byen, og i området skal sikres en ny overordnet rekreativ stiforbindelse mellem Grydstedvej og den overordnede rekreative sti langs Løgstørvej ved fjorden.

Der er udlagt et område på ca. 60 ha til skovrejsning syd for det rekreative rammeområde.

Området er udlagt til landbrugsområde idag i kommuneplanen og dette vil udgå.

Området er udpeget til Område til Særlige Drikkevandsinteresser (OSD-området) og anvendelse af området til rekreative formål må ikke stride mod denne interesse. Der må således ikke foregå byudvikling i området eller andre aktiviteteter, som kan udgøre en fare for nedsivning af miljøfremmede stoffer til grundvandet.

Området er desuden udpeget som en del af en grøn kile i kommunens grøn/blå struktur og en udpegning til rekreativt område vil derfor være i overensstemmelse med dette.

Teglageren _illustrationskort
Illustrationskort over området sydvest for Nibe. Med orange stiplet linje er vist kommende rekreative stiforbindelser og med sort stiplet linje er vist øvrige stiforbindelser, som enten findes idag, eller hvor en kommende stiforbindelse kan være med til at sikre en bedre sammenhæng. Med grøn skravering ses områder udlagt til skovrejsning.

Udvidelse af område til erhverv ved Skalhuse - ramme 10.1.H2

Omraade 1foer  Omraade 1efter
Eksisterende rammer
 Nye rammer

Området er beliggende udenfor kommuneplanens rammer og vil blive inddraget i rammeområde 10.1.H2 som et erhvervsområde med mulighed for virksomheder med en lav grad af miljøpåvirkning i forhold til omgivelserne.

Området er placeret indenfor kystnærhedszonen og derfor skal der være en planlægningsmæssig og funktionel begrundelse for placeringen. Vi betragter det udpegede areal som en afrunding af erhvervsområdet mod øst. Området kan pga. Binderup Å ikke udvides yderligere mod øst.

Området ved Skalhuse er et væsentligt erhvervsområde for Nibe og rummer idag en væsentlig del af de erhvervsvirksomheder der findes i Nibe. Erhvervsområdet ligger nordøst for byen og er beliggende ved den mest væsentlige indfaldsvej til Nibe. Området skal rumme mulighed for at nye virksomheder kan bosætte sig eller eksisterende kan udvide. Som det er idag er alle områder tæt på Aalborgvej udbygget, og derfor kan der være behov for at kunne tilbyde et areal, der ligger med en større synlighed i forhold til den infrastuktur, der findes i området. Det nye område vil ligge med en stor synlighed i forhold til Aalborgvej og kunne udnytte den reklameværdi der er ved en sådan placering. Det vil ikke være hensigtsmæssigt at udpege et areal vest for erhvervsområdet pga. tætheden til Skalskoven. Arealet mellem skoven og erhvervsområdet bør friholdes for bebyggelse for at markere skoven og skovbrynet.

Området er beliggende ca. 1 km fra kysten og området er beliggende ca. i kote 4-7 m. Der vil ikke være en væsentlig visuel kontakt fra kysten eftersom der findes et skovareal nord for Aalborgvej, som vil skjule områdets synlighed fra kysten. Der er mulighed for at etablere bebyggelse i maks. 8,5 m højde Desuden orienterer området sig mere væk fra kysten i forhold til det eksisterende erhvervsområde og er lidt lavere beliggende end det eksisterende erhvervsområde. Se kortudsnit nedenfor.

Område 1-hojdekurver

Område 1-kystnaerhed
Områdets placering i landskabet gør, at der ikke vil være visuel kontakt mellem kysten og det nye område til erhverv.

Området er i øjeblikket udpeget til landbrugsområde i kommuneplanen og vil udgå som sådan. Området er beliggende i landzone og vil ved lokalplanlægning blive overført til byzone

Den nordligste del af området er beliggende mindre end 500 m fra Natura 2000-område. Det vurderes dog, at udlæg af området ikke vil få væsentlige miljømæssige konsekvenser for Natura 2000-området.

Området er beliggende indenfor støjkonsekvenszone for skydebane og motorbane ligesom resten af erhvervsområdet.

Nyt område til vedvarende energi ved varmeværket - rammeområde 10.1.T1

Område _varmeværk _før  Område _varmeværk _efter
Eksisterende rammer
 Nye rammer

Nibe varmeværk vil gerne arbejde for en mere miljømæssig bæredygtig profil. Af Aalborg Kommunes bæredygtighedsstrategi fremgår, at kommunen skal være mere bæredygtig (miljømæssigt, socialt og økonomisk). Derfor er det et mål at medvirke til, at andelen af vedvarende energi øges og at anvendelsen af fossil energi udfases.

Der er i forbindelse med Nibe varmeværk udlagt et nyt areal på 4-5 ha til tekniske formål, som kan anvendes til anlæg til vedvarende energi - eksempelvis som solenergi-anlæg. Dette kan være med til at supplere varmeværkets nuværende energikilder og være med til at give varmeværket en mere miljøvenlig profil. Der er ikke aktuelt ønske om at opsætte anlæg til vedvarende energi, men arealet reserveres med dette ramme-udlæg til formålet. Der skal efterfølgende udarbejdes en lokalplan, der bearbejder projektet mere detaljeret. F.eks. bør der arbejdes med, hvordan projektet skal tilpasses landskabet/terrænet og der bør udlægges areal til afskærmende beplantning både mod vest, syd og øst. Se illustrationkortet nedenfor.

Varmeværke _illustrationsplan
Som vist på ovenstående kort skal der sikres areal til afskærmende beplantning langs vest- og østsiden af området. Også mod syd bør der indtænkes en form for afskærmende beplantning. Syd for rammeområdet kan der på sigt ske en udvikling af området til vedvarende energi, hvis der er behov for det.

Som det ser ud pt. kunne det være en løsning at opsætte solfangere, som er udformet så de kan dreje alt efter hvor solen kommer fra. Denne type solfangere udnytter solens energi effektivt men har den udlempe, at de er væsentligt højere end "traditionelle solfangere". De vil være op til 6,5 meter høje. Eventuelt kunne de suppleres med mere traditionelle solfangere i op til 2,5 meters højde. Området skal ved lokalplanlægning indrettes så de højeste solfangere kommer til at genere nabo-arealerne mindst muligt og samtidig placeres så de funktionsmæssigt kan fungere.

Området er placeret i landzone og skal forblive i landzone. Området er udpeget som landbrugsområde i kommuneplanen og vil udgå som sådan og i stedet blive til område til teknisk formål.

Området er placeret i kystnærhedszonen, ca. 1,5 km fra kysten. Området er beliggende væk fra kysten i forhold til den eksisterende by og i øvrigt beliggende i tilknytning til varmeværket for at undgå udgifter til ledningsanlæg og eventuelt varmetab ved lange ledningsanlæg. Området vil ikke være synligt fra kysten.

Oversigtskort _varmeværk _kyst
Selvom området er forholdsvis højt beliggende vil det ikke være synligt fra kysten, da det vil blive skjult bag den tidligere kystskrænt og eksisterende bebyggelse og beplantning i området.

Planforslagets baggrund

Baggrund og formål
Byrådet har besluttet, at der skal udarbejdes en ny byudviklingsplan for Nibe. I kommuneplanens Hovedstruktur - Fysisk Vision 2025 for Aalborg Kommune er Nibe udpeget som en oplandsby med vækstpotentiale. Nibe har i kraft af beliggenheden i nærheden af Aalborg, god infrastruktur, varieret serviceudbud, attraktiv beliggenhed ved fjorden samt tilstrækkeligt befolkningsunderlag et særligt potentiale for byvækst.

Den nye byudviklingsplan skal sikre, at byrådets mål og strategier fra Fysisk Vision 2025 omsættes til konkret planlægning i Nibe.

Baggrunden for, at arbejdet med byudviklingsplanen for Nibe er højt prioriteret er at der er de seneste år har været et betydelig byudvikling i Nibe i forhold til byens størrelse. Samtidig hermed har der været et stort lokalt ønske om at se på byens sammenhænge og skabe rummelighed til en fortsat udvikling af byen - både ved byfortætning og ved byudvikling ud i det åbne land. De seneste 12 år er bygget ca. 450 nye boliger i Nibe. Der skal findes rummelighed til en tilsvarende byudvikling i den kommende planperiode.

Byudviklingsplanen for Nibe skal definere en klar struktur for såvel byfortætning som udlæg af arealer til byudvikling i det åbne land, men også hvordan disse områder "kittes sammen" af grønne områder, ny skov og rekreative stiforbindelser. Nibe er begunstiget af et helt unikt landskab med fantastiske udsigtsmuligheder, som er vigtige at bevare.

Gennem en lang årrække er der på globalt plan sket en vandring fra land mod by. Denne tendens fortsætter og er med til at styrke Aalborgs potentiale for vækst og markerer Aalborg som Norddanmarks Vækstdynamo. 

Fysisk Vision 2025 opererer med, at byvækst fortrinsvis skal ske i Aalborg By via omdannelse og fortætning men at de botilbud der opstår her skal suppleres med botilbud i de 11 oplandsbyer med vækstpotentiale.

Forudsætninger for planen

Byens udtryk

Byens _struktur
Byens nuværende struktur

Limfjorden udgør den naturlige afgrænsning af byen mod vest med Aalborgvej/Løgstørvej som en markant ”promenade”, der adskiller byen fra fjorden og havnen. Området mellem midtbyen og Aalborgvej/Løgstørvej betegnes "Byfronten".

Mod nord afgrænses byen af Skalskoven, der meget markant står som en stor grøn og levende bymur.

Erhvervsområdet Skalhuse ligger isoleret umiddelbart nord for Skalskoven. Mod øst og syd grænser byen op til det åbne og kuperede landbrugsland, mens de kuperede ådale ved Binderup og Tyvedalen på markant vis udgør en naturlig afgrænsning i landskabet.

Istidsskrænten på langs af byen markerer en naturlig opdeling i det gamle købstadsmiljø og de nyere parcelhusområder. Hele området omkring Nibe er et meget kuperet istidslandskab. Istidsskrænten er markant og skaber en vigtig grøn stiforbindelse/korridor på tværs af byen.

Mellem istidsskrænten og fjorden er landskabet – som oprindeligt strandengsareal – relativt fladt, mens de store boligområder i områderne ovenfor istidsskrænten er præget af et meget kuperet og varieret landskab med ådale og skovbeplantning.

Selve bymidten er præget af smalle gader i retning mod fjorden, men selve forbindelsen til fjorden er ikke ret god, blandt andet fordi der er bygget flere større bygninger på det flade strandengsareal foran den oprindelige byafgrænsning.

Strandengsarealerne er et karakteristisk element i byfronten, og der bør skabes en større sammenhæng i udformningen, så de kommer til at fremstå som en integreret del af byen.

Den gamle del af Nibe er udpeget til værdigfuldt kulturmiljøområde. Den karakteristiske købstadsbebyggelse med de relativt små huse, som er placeret med facade tæt på vejskel kendetegner byen og skaber et velfungerende og attraktivt bymiljø.

Rundt omkring i midtbyen er der også flere større og mere markante bygninger, der træder frem i gadebilledet, hvilket er med til at skabe pejlemærker i byen.

Tilsammen udgør bebyggelse, gadeforløb og de mange mindre torvedannelser et kulturmiljø, som er bevaringsværdigt. Se nærmere i kommunneplanens retningslinje 5.2.1 - Værdigfulde kulturmiljøer.

Der henvises iøvrigt til den bevarende lokalplan (10-1-88) og bevaringsdeklarationen, der begge gælder for den gamle bydel. Endvidere er der udarbejdet et kommuneatlas fra 2002, der også arbejder mere indgående med bevaring af de styrker som Nibe har i forhold til kulturmiljøet. Se nærmere i kommuneplanens retningslinje 5.2.3 - Bevaringsværdige bygninger.

Imidlertid er en del af Nibe midtby og byfronten karakteriseret ved at der er flere områder der godt kunne løftes ved en byomdannelse. En omdannelse der skal ske med respekt for de bebyggelsesstrukturer, der findes i byen i dag.

Bosætning

Demografisk sammensætning

  • Der er relativt færre i aldersgruppen 16-25 i Nibe end i Aalborg Kommune som helhed.
  • Der er en mindre overvægt af seniorer i Nibe end i Aalborg Kommune som helhed.
  • Der er relativt flere børn i Nibe end i Aalborg Kommune som helhed.
  • Der kommer flere i alderen 65+ - ca. 350 flere i 2026 i følge aktuel befolkningsprognose.
  • Der kommer flere i alderen 26-64 - ca. 340 flere i 2026 i følge aktuel befolkningsprognose.
  • Lidt flere børn og unge i alderen 0-25 år - ca. 130 flere i 2026 i følge aktuel befolkningsprognose.
  • Der er relativt lidt færre husstande i Nibe som består af 1 person sammenlignet med hele kommunen.
  • Til gengæld er der relativt lidt flere husstande i Nibe som består af 4 personer eller flere - dvs. familier. 
 Befolkning _aldersfordelingAldersfordeling i Nibe sammenlignet med Aalborg Kommune som helhed

Befolkning _husstandsstørrelserHusstandsstørrelser i Nibe sammelignet med Aalborg Kommune som helhed

Der er udviklet en metode til systematisk at kategorisere befolkningen i felter på 100x100 meter. Metoden kaldes Cameo og nedenfor ses den anvendt på Nibe.

  • Der findes knap 20 forskellige befolkningstyper i Nibe
  • Midtbyen består af en blandet befolkningssammensætning med mindere boliger eller gennemsnitlig størrelse. Der er både ejer- og lejerboliger, lav indkomst, lavt uddannelsesniveau, hovedpart er over 40 og mange er 65+, ikke mange børn.
  • Område 3C består af store ejerboliger, villa/parcelhuse, 50+, høj indkomst
  • Område 1B og 3A består af store ejerboliger, villa/parcelhus, 30-59, høj indkomst
 Cameokort _450
Cameo-analysen opdeler befolkningen i en række typer. Ovenfor ses et kort over de befolkningstyper der primært findes i Nibe.
 

I forbindelse med byomdannelse af centrale dele af midtbyen til primært boligformål vil der sandsynligvis ske et ryk af ældre fra parcelhuskvarterer til den mere centralt beliggende del af byen, hvor boligen er mindre og hvor der er tættere kontakt til diverse servicetilbud. Dermed er der basis for, at der kan ske et generationsskifte i den del af byen der primært består af parcelhusbebyggelse. Derfor er det også relevant i fremtiden at sikre, at der i Nibe er tilstrækkelig rummelighed i byens institutioner.

Boligsammensætningen

  • 20 % af boligmassen er etageboliger og det er relativt mindre end i Aalborg kommune som helhed, men sammenlignet med byens størrelse er der forholdsvis mange etageboliger i byen.
  • 22 % af boligmassen er række-, kæde eller dobbelthuse, hvilket ligger væsentligt over den procentdel, der findes i kommunen som helhed.
  • Lidt over halvdelen af byens boliger er fritliggende enfamiliehuse, hvilket naturligt nok er relativt flere end i kommunen som helhed.
  • Der er relativt færre udlejningsboliger i Nibe i forhold til kommunen som helhed, men hvis man sammenligner med andre byer i samme størrelse er der en højere andel af udlejningsboliger i Nibe.
  • De almene boliger er spredt i det meste af byen og administreres alle af Boligforeningen Enggaarden.
  • Der findes en række boligtilbud i byen til ældre og handicappede.
BoligtyperBoligtyper i Nibe sammenlignet med Aalborg Kommune som helhed

Ejer -lejer
Forholdet mellem ejer/lejer sammenlignet med Aalborg Kommune som helhed

Boligtyper _kort 
Placeringen af boligtyper i Nibe

Almene -boliger -kort
Placeringen af de almene boliger i Nibe

Aeldre _handicap _boliger
Placeringen af ældre- og handicapvenlige boliger.

Boligpræferencer
Aalborg Kommune og Kuben Management har i samarbejde udarbejdet en rapport om bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune på baggrund af en spørgeskemabaseret analyse. I Nibe-området har der været 198 respondenter. Spørgsmålene har været rettet mod at afklare, hvad der lå til grund for valg af nuværende bolig men også hvad der er vigtigt i forbindelse med valg af kommende bolig.

Undersøgelsen kan give et fingerpeg om, hvilke typer boliger der efterspørges i en by som Nibe.

Der er følgende hovedtendenser med betydning for udvalget af boligtype i byen:

  • Det var vigtigt for personerne, da de valgte deres bolig i Nibeområdet, at der både var have og terasse og/eller altan samt garage eller lukkede parkeringsforhold.
  • Det var vigtigt for personerne, da de valgte deres bolig i Nibeområdet, at bo tæt på både dagligvarebutik(ker) og gode transportforbindelser, men også at bo tæt på offentlige sundhedstilbud, cafeer, butikker og kulturliv.
  • Det var vigtigt både at bo ugeneret af støj fra naboer og trafik og i et område uden sociale problemer eller problemer med kriminalitet, men også i et område med få nydanskere, da personerne valgte deres nuværende boligområde i Nibeområdet.
  • Jo ældre personerne er, jo lavere månedlige boligudgifter har de
  • Jo ældre personerne er, jo mindre villige er de til at skifte bolig engang i fremtiden, med mindre deres helbred eller livssituation ændrer sig
  • Flere vil bo i en etagebolig eller række-, kæde- og dobbelthuse næste gang de skifter bolig sammenholdt med i dag
  • Flere vil bo i en ejerlejlighed og en lejebolig næste gang de skifter bolig, sammenholdt med idag.
  • Flere vil have en mindre bolig, både hvad angår antal rum og kvadratmeter næste gang, de skifter bolig, sammenholdt med idag.

Principper for bosætning
Der er fastlagt følgende principper for "Bosætning" i byudviklingsplanen:

  • Cirka halvdelen af de nye boliger skal placeres i/ved bymidten og skal primært findes ved omdannelse af eksisterende byområde
  • Den anden halvdel skal findes ved udlæg til boliger i baglandet
  • Bymidten skal kunne rumme blandede boligtyper og funktioner
  • Nærheden til fjorden og havnen skal understreges ved at forbedre forbindelsen visuelt og fysisk
  • Ny bebyggelse i baglandet bør ikke placeres helt på bakketoppen
  • Ny bebyggelse skal i højere grad følge terrænkurver ved afslutning af byen
  • Der kan bygges ny boligbebyggelse på "dalstrøget" (området ved Nøragervej), hvis grønne strukturer integreres
  • Mulighed for mindre arealkrævende boligbebyggelse i baglandet end parcelhusbebyggelse - evt. med flere fællesfaciliteter
  • Drikkevandinteresser ved Grydstedvej respekteres

Rummelighedsbehov
Den foregående 12-års periode (2002-2013) er der bygget ca. 450 nye boliger i Nibe. Antallet af byggede boliger toppede i 2003, hvor antallet af byggede boliger var 72. Det gennemsnitlige antal nye boliger i Nibe har ligget på knap 40 boliger pr. år. Perioden indeholder altså både op- og nedgangstider. Derfor vil et lignende omfang af nye boliger være bedste bud på et behov for den kommende 12-års periode.

Nibe er med dens beliggenhed ved fjorden, gode service- og kulturtilbud, charmerende bymidte og attraktive natur- og landskabstilbud et attraktivt sted at bosætte sig for såvel børnefamilier som ældre med behov for tæthed til diverse servicetilbud.

Knap halvdelen af de boliger, der er bygget i Nibe de seneste 12 år, er bygget i eller tæt på bymidten, mens resten er bygget i baglandet mod øst. Der forventes en lignende fordeling af boligbyggeriet de kommende 12 år, da der fortsat er gode muligheder for at omdanne områder i eller tæt på midtbyen i Nibe. I overensstemmelse med intentionerne i Fysisk Vision 2025 prioriteres omdannelse og byfortætning frem for byspredning. Derfor er der også kun udlagt nye boligområder i baglandet, som er med til samle byen mere og som ligger i umiddelbar tilknytning til den eksisterende by.

Boligudbygningen i midtbyen de seneste 12 år
Der er bygget mange nye boliger i og ved bymidten de senere år. Dette har været med til at styrke bymidten i Nibe, så vi idag ser et blomstrende handelsliv i bymidten. Modsat mange andre mellemstore oplandsbyer har Nibe formået at bibeholde og udvikle handelslivet i midtbyen. Der er bygget ca. 200 nye boliger i midtbyen af Nibe i perioden 2002-2013. Placeringen ses på nedestående kort.

 Midtby _bygninger _opfoerselsaar NYPlaceringen af nye boliger i og ved midtbyen de seneste 12 år.

Boligudbygningen i baglandet de seneste 12 år
Når der skal bygges nyt i det åbne land lægges der vægt på at nytænke boligformen, så der kan udvikles nye former for boligbebyggelse med de samme kvaliteter som parcelhuset, men som er knap så arealkrævende. Arealressourcen er knap, så derfor gælder det om at reducere brugen af den. Samtidig er det vigtigt at værne om de natur og rekreative interesser, der findes i umiddelbar nærhed til Nibe.

Der er bygget ca. 250 nye boliger i baglandet mod øst de seneste 12 år. Placeringen ses på nedenstående kort. 

Bagland _bygninger _opfoerselsaar
Placeringen af nye boliger i baglandet de seneste 12 år.

Rummelighed til boligudbygning
I de eksisterende rammelagte områder i baglandet er der en rummelighed på ca. 190 boliger - dertil kommer rummelighed i forbindelse med byomdannelse i og ved bymidten.

De områder der er udlagt i baglandet i den eksisterende kommuneplan er vist på nedenstående kort.

En væsentlig del af den fremtidige boligudbygning er i den eksisterende kommuneplan tænkt at skulle ske ved Skalhøje og ved Lundevej.

Rummelighed _eksisterende
Eksisterende rummelighed til boligudbygning i baglandet udgør knap 190 boliger.

Det er vurderet, at der i de udpegede områder til byomdannelse kan bygges ca. 200 nye boliger (og måske flere). Derfor vil der være behov for at supplere den eksisterende rummelighed til boliger med ca. 60 nye boliger. Den fremtidige rummelighed til boligudbygning er vist på nedenstående kort.

 Rummelighed _kommende
Fremtidig rummelighed til boligudbygning i Nibe udgør ca. 470 nye boliger. Derudover er peget på 3 perspektivområder til boligudbygning - evt. i kombination med erhverv i dele af områderne. Desuden er der udpeget et område til perspektivområde til boliger syd for Eventyrbakken og nord for Grydsted. Dette område er imidlertid beliggende i OSD-område.

Erhverv
I Nibe er der to erhvervsområder:

  • Området ved Østerlandsvej
  • Området ved Skalhuse (Nibe Erhvervspark)
Erhverv _rummelighed
Rummelighed til erhverv er vist med turkis streg.

Området ved Østerlandsvej er stort set udbygget mens det nyere område ved Skalhuse fortsat vil kunne udbygges. Ved Skalhuse er der dog terrænforskelle, som kan give udfordringer i forbindelse med byggeri af større enheder. I tilknytning til begge områder er der erhvervsområde, som skal overholde flere miljøkrav for at undgå nabogener.

Samlet set er der i Nibe-området en rummelighed på ca. 10 ha (områder ved Skalcentret). De arealer der er ledige til erhverv ligger syd og øst for det eksisterende erhvervsområde og er ikke umiddelbart synlige fra Aalborgvej. For at skabe mulighed for udbygning af området med arealer med synlighed fra den overordnede vej udlægges et areal på ca. 2,5 ha til erhverv. Der vil desuden i de udpegede perspektivområder til byudvikling kunne indplaceres erhverv, så områderne ikke udelukkende består af boliger. I den forbindelse skal det vurderes hvilke typer erhverv der kan placeres, så der ikke opstår gener.

Udover en rummelighed til ny bebyggelse med erhverv findes også ledige lokaler i eksisterende erhvervsbyggeri, som er ledige. Eksempelvis i ejendommen ved Skalhuse 5, hvor der kan lejes kontorfaciliteter i en bygning, hvor der også findes andre erhvervsdrivende, og hvor der kan skabes en form for synergieffekt mellem de forskellige erhvervsdrivende.

Skalhuse 5_billed
Skalhuse 5 - Nibe Erhvervspark

Nibe erhvervsråd er nedsat med det primære formål at servicere og rådgive områdets etablerede virksomheder - samt at understøtte rådgivning af nye virksomheder og iværksættere.

Nibe erhvervsråd arbejder for følgende:

  • at nuværende og kommende virksomheder i Nibe-området sikres de bedste muligheder for en god placering, en positiv udvikling og sund vækst
  • øge antallet af bæredygtige job
  • sikre, at Nibe-området fremstår som et stærkt og attraktivt erhvervsområde
  • medvirke til at der føres en aktiv landdistriktspolitik
  • medvirke til, at detailhandelen i primært Nibe by - samt turisterhvervet styrkes

Det bærende element i foreningens erhvervspolitik er, at alle skal være med til at skabe en fremtidssikret erhvervsudvikling. Foreningen sætter fokus på at kunne tilbyde de bedst mulige erhvervsmæssige rammer for områdets virksomheder – og for de nye, der kommer til. Virksomhederne, borgerne - og Aalborg Kommune skal løfte i flok og samarbejde om at videreudvikle det lokale erhvervsliv.

Byens funktioner
Nibe rummer en væsentlig del af de byfunktioner, der er med til at skabe et godt hverdagsliv for byens borgere og alt sammen indenfor en overskuelig afstand.

Byen er kendetegnet ved at have et velfungerende fritids- og kulturliv. Eksempelvis er der butikker, skole, lystbådehavn, idræts- og kulturcenter, biograf, svømmehal, spisesteder, museum og Nibe festival. Alt sammen aktiviteter, som er med til at sikre, at der er steder i byen, hvor borgerne og de besøgende kan mødes. Disse mødesteder er med til at sikre byens sammenhængskraft.

Mødesteder i byen
Mange af byens mødesteder er koncentreret i midtby-området og området ved Lundevej. Nibe skole, flere institutioner og idræts- og fritidsanlæg er samlet ved Lundevej. Det er en central placering i byen og for især de bløde trafikanter er der gode adgangsforhold. Det kan være relevant at placere en ny daginstitution i den nordlige del af Nibe for supplere de eksisterende institutioner i forbindelse med at byen vokser.

Det nye bibliotek i midtbyen med selvbetjening har betydet en forøgelse af brugen og skabt et nyt samlingssted i byen. Den kommende sognegård ved kirken kan også få betydning som et kommende mødested i byen.

Mødesteder _ny
Mødesteder i byen

Udover de på kortet viste mødesteder er midtbyen kendetegnet ved at der findes mange mindre og også enkelte større pladsdannelser i byen. Et større fokus på potentialet i disse pladsdannelser kunne tilføre midtbyen mere byrumskvalitet. Derfor er også igangsat fornyelsesprojekt for Torvet, som er det mest centrale mødested/byrum i midtbyen. Efter renoveringsprojektet forventes at Torvet i højere grad kan bruges til udeservering og til afholdelse af arrangementer. Samtidig bliver dele af Torvet fredeliggjort så der ikke er mulighed for bilkørsel overalt på Torvet.

Syd for Nibe ligger Lundbæk Landbrugsskole men ellers findes en række uddannelsesinstitutioner indenfor en relativ kort transporttid med kollektiv transport.

Fritidslivet
Der er udarbejdet en analyse af det nuværende og fremtidige behov for udlæg af nye arealer til fodboldbaner for hele kommunen. Den nuværende målsætning er, at der skal være 1 fodboldbane pr. 70 medlemmer. Udfra medlemstal, antal baner, arealstørrelse og forventet befolkningstilvækst er det i denne rapport konkluderet, at der en aktuel overbelægning på de eksisterende fodboldbaner i Nibe, idet der er 112 brugere pr. fodboldbane. 

Samtidig forventes en befolkningstilvækst pr. år på 60-70 borgere, hvilket sandsynligvis vil få medlemstallet til at stige i boldklubben. Derfor bør udlægges nye arealer til foldboldbaner i tilknytning til de eksisterende boldbaner.

Butikker
Nibe har trods den relativt korte afstand til Aalborg Centrum og City Syd formået at opretholde en stabil udvikling indenfor butikker, hvilket er med til at tilføre byen et attraktivt og aktivt bymiljø i midtbyen. Udvalgsvarebutikker ligger primært ved Skomagertorvet - Skomagergade og Torvet, mens dagligvarehandel primært er samlet ved Toften. Det er vigtigt at understøtte denne koncentration af butikkerne, så der er grundlag for at skabe et attraktivt miljø omkring dem på gader og pladser. Med den indbyggertilvækst, som byen har oplevet, og som forventes at fortsætte, vil grundlaget for at opretholde og udvikle et attraktivt by- og handelsmiljø fortsat være til stede.

Butikker
Den afgrænsede bymidte er vist med lilla streg og område til pladskrævende varegrupper er vist med blå streg. Den primære del af udvalgsvarebutikkerne er idag beliggende inden for den pink streg. Der er i øjeblikket 4 dagligvarebutikker i byen som er vist med en gul prik.

I erhvervsområdet ved Østerlandsvej/Nørregade er der udpeget et område til butikker med særligt pladskrævende varegrupper.

Det vurderes at der ikke er behov for ændringer af den afgrænsede bymidte eller område til særligt pladskrævende varegrupper. I begge områder er der fortsat mulighed for at udbygge med enten udvalgsvarebutikker eller butikker til pladskrævende varegrupper.

Dagligvarehandel:
Nibe by har 5073 indbyggere (2014-tal) plus ca. 800 nye indbyggere hvilket giver et fremtidigt befolkningsgrundlag på knap 6000 indbyggere (om 12 år). Dette svarer til et fremtidigt forbrugspotentiale for dagligvarer på (x24.500 kr. pr. person) ca. 150 mill. kr.

Planområde 10 (se kort over planområdet nedenfor) har pt. 8749 indbyggere, hvilket svarer til et forbrugspotentiale for dagligvarer på ca. 214 mill. kr. (uden at der så er medregnet en stigning i befokningstallet). Det er uvist om der sker en tilsvarende fraflytning fra landområdet, som svarer til den stigning, der ses i Nibe, men under alle omstændigheder vil der være behov for, at Nibe skal kunne servicere oplandet til Nibe med dagligvarehandel.

Planområde 10
Oversigt over planområde 10 - Nibe-området.

Nedenfor ses en oversigt over dagligvarebutikker i Nibe og deres årlige omsætning (i 2013):

Dagligvarebutik Omsætning pr. år (2013)
Superbrugsen 45-50 mill. kr.
Fakta 25-30 mill. kr.
Kiwi Minipris 25-30 mill. kr.
Netto 35-40 mill. kr.
Aldi (lukket) 15-20 mill. kr.
SuperBest (lukket)  ??
Ialt 145-170 mill. kr.

Umiddelbart passer forbrugspotentialet for dagligvarer med det fremtidige behov på ca. 150 mill. kr (det nuværende forbrugsbehov ligger på ca. 125 mill. kr.) . Men eftersom der er et stort opland til Nibe, som genererer et forbrugspotentiale på ialt ca. 214 mill. kr. og Aldi ikke længere findes i byen er det sandsynligt, at der vil være basis for en dagligvarebutik mere i byen indenfor en overskuelig årrække.

Indkøbsområdet på Toften rummer 2 af byens 4 eksisterende dagligvarebutikker og indenfor de seneste år er Aldi og SuperBest lukket. Fakta er flyttet i større lokaler der hvor SuperBest tidligere lå. Det vurderes, at der skal være mulighed for at placere en dagligvarebutik mere på Toften for at kunne tilgodese det fremtidige behov for dagligvarehandel i byen og oplandet. For at der kan opnås en positiv synergieffekt mellem dagligvarehandel og udvalgsvarehandel er det vigtigt, at en ny dagligvarebutik i byen placeres i tæt tilknytning til bymidten og den eksisterende handel, der findes i byen i dag.

Såfremt Nibe udbygges med flere boliger end de 450 nye boliger, som denne plan giver mulighed for, kan det blive aktuelt at finde en placering til en ny dagligvarebutik, som kan aflaste midtbyens dagligvarebutikker - f.eks. på Hobrovej.

Detailhandelslivet i midtbyen af Nibe fungerer godt og der findes en aktiv handelsforening, som til stadighed er med til at promovere byen. Nibe er karakteriseret ved, at der findes et bredt spekter af udvalgsvarebutikker i forhold til byens størrelse - især er udvalgsvarebutikkerne koncentreret ved Skomagertorvet, Skomagergade og Torvet. Tidligere var butikkerne i midtbyen mere spredt, men udviklingen går i retning af, at butikkerne koncentreres på et mindre areal. Dette er med til at skabe et levende butiksmiljø i den indre midtby. Der findes dog fortsat enkelte butikker, der ligger lidt væk fra selve butikskernen og en lidt bred afgrænsning af handelsområdet er med til at give gode muligheder for nyetablering af butikker. Der er ikke behov for at udvide den afgrænsede bymidte til udvalgsvarebutikker, hvilket også er i overensstemmelse med den melding vi har fået fra Nibe handelsstandsforening.

Mobilitet
Mobilitet står for at komme fra A til B på den smarteste måde. Vi er ikke fodgængere, cyklister, bilister og brugere af den kollektive trafik. Vi er mobilister, og det skal være SMART at anvende flere typer transportmidler.

Fra Nibe er der gode muligheder for at komme hurtigt til Aalborg med bil og med offentligt transport. Der er dermed gode muligheder for at bo i Nibe og arbejde/uddanne sig i Aalborg.

Byen er samtidig kendetegnet ved, at mange af byens gader i midtbyen er smalle og snoede. Dette har en trafikdæmpende effekt og med til at give byen identitet og en menneskelig skala.

Vejforbindelser
De overordnede trafik- og fordelingsveje ses på nedenstående kort.

Veje Trafikveje (mørkeblå), fordelingsvej (orange), 30 km zone (stiplet), detailhandelsområde (mørkegrå) samt parkeringsområder.

Aalborgvej vil fortsat være en overordnet vej. Hastigheden er på strækningen ved Nibe er nedsat til 70 km/t. Det kan på sigt overvejes om hastigheden skal sænkes yderligere. I forbindelse med udformning af byfronten vil adgangsmulighederne mellem byen og havnen være et vigtigt element. Det skal undersøges nærmere, om der er mulighed for at etablere flere forbindelser mellem byen og havnen for de bløde trafikanter.

Nørregade/Anlægsvej/Hovvej/Sygehusvej er den anden trafikvej, der skal lede trafikken gennem Nibe. Grydstedvej og Hobrovej opsamler trafikken fra syd og øst.

Midtbyen indeholder i hovedtræk to centrale butiksområder, og det er vigtigt at den trafikale adgang til disse områder er forholdsvis uproblematisk både hvad angår bus-, cykel- og biltrafik.

Såfremt der udbygges med boliger i området mellem Parkvej og Hobrovej kan der blive behov for en ny fordelingsvej mod nord for at undgå øget trafik gennem byen via Parkvej og Nørregade.

Samtidig er der tung trafik fra erhvervsområderne ved Skalhuse og Østerlandsvej/Nørregade. Når der køres til motorvejsforbindelsen ved Støvring skal trafikken igennem dele af midtbyen. Såfremt der etableres en ny fordelingsvej fra Skalhuse i nord til Hobrovej vil denne transport gennem midtbyen kunne undgås.


Fremtidig vej mellem Hobrovej og Skalhuse - principskitse, linieføring ikke fastlagt

Fordelingsvejen vil udgøre den østlige afgrænsing af byen mod det værdifulde landskab ved Binderup Ådal. Fordelingsvejen er beskrevet i vejudbygningsplanen.

I forbindelse med fordebat-fasen har der været ønske om at etablere en ringforbindelse hele vejen rundt om Nibe og ikke kun fra Skalhuse til Hobrovej. Der er fordele og ulemper ved sådan en ringforbindelse. Blandt fordelene er, at trafikmængden (måske) vil falde på Aalborgvej/Løgstørvej og dermed bliver der større mulighed for en bedre kobling mellem midtby og havn.

Eftersom byen primært byudvikles mod nord og øst, er det først og fremmest relevant at reservere en vejforbindelse mellem Hobrovej og Skalhuse, selvom ulempen er at gode rekreative kvaliteter spoleres. Idet en stor del af trafikken til og fra Nibe by formodes at være pendlertrafik mellem Nibe og Aalborg formodes en nordøstlig del af en ringforbindelse endvidere at komme til at bære den største del af trafikken.

Såfremt vejen forlænges hele vejen syd om byen vil det have store konsekvenser for det rekreative liv i byen. Nibes nuværende og fremtidige rekreative kvaliteter ligger i høj grad i en ring om byen i dette område. Det gør den fordi den korte afstand fra boligerne til det rekreative landskab i dette tilfælde underbygger en daglig benyttelse af områderne. En omfartsvej vil spolere oplevelsen af ro i området, fordi bilernes støj vil ødelægge dette. Vejanlægget vil ignorere landskabets facetterede skalaer og kuperede terræn og dermed overskygge oplevelsen af et indbydende mange-facetteret landskab i menneskelig skala. Dette er netop den primære kvalitet i området.

Desuden vil en sydlig omfartsvej virke som en mental og fysisk barriere for den unikke sammenhæng landskabet i dag har med Binderup ådal og derved mindske det rekreative område betydeligt, og dermed også dets attraktive potentiale. Endelig vil vejen skære sig igennem bakkerne i baglandet med vigtige kulturhistoriske steder, som i dag udgør centrale udsigtspunkter, der giver borgerne mental ro og opladning. Ud fra et rekreativt og landskabeligt synspunkt, og dermed også et synspunkt der underbygger en god by at leve i, kan det derfor ikke anbefales, at en omfartsvej reserveres syd om Nibe.

I forbindelse med boligudbygning ved Lundevej er der behov for en revideret trafikløsning, som ikke betyder en forøgelse af trafikken ved skolen.

Der er flere løsninger, som kan komme i spil:

  1. Lukning af Lundevej ved Østervangen/Rugvangen og anvende disse veje som adgangsveje til Hobrovej/Grydstedvej. Dette kræver en forbedring af Lundevej, som i dag er meget smal.
  2. Ny vejforbindelse fra Lundevej til Hobrovej gennem fritidsområdet som beskrevet i lokalplan nr. 68. Dette kræver også en forbedring af Lundevej.
  3. Ny vejforbindelse længere mod sydøst mellem Lundevej og Hobrovej - evt. i forlængelse af en eventuel kommende fordelingsvej mod øst.
Vejforbindelse _Lundevej _Hobrovej
Mulige vejforbindelser mellem Lundevej og Hobrovej.

Kollektiv trafik
En god offentlig transport til og fra Nibe skal fastholdes. Byen har et væsentligt antal arbejdspladser, som det skal være muligt at pendle til og fra med offentlig transport. Men den største del af pendlingen går fra Nibe til Aalborg-området. Der er mange studerende fra Nibe, der pendler til Aalborg og ikke mindst mange borgere fra Nibe, der pendler til arbejdspladser i Aalborg-området.

De smalle og snoede gader i midtbyen virker fartdæmpende, men udgør samtidig en udfordring i forbindelse med bustrafik og større transporter.

Bustrafikken gennem Nibe har hidtil forløbet via Nørregade til Torvet, hvor der har været stoppested. I forbindelse med, at der ønskes en fredeliggørelse af dele af Torvet for trafik bliver stoppestedet på Torvet nedlagt og busstoppested flyttes til Hovvej. Placeringen af dette stoppested er valgt udfra, at busserne skal kunne servicere så mange som muligt i byen. Dermed er det vigtigt at stoppestedet placeres så tæt på kundeunderlaget som muligt. 

Kollektiv Trafik
Den kollektive trafik ved Nibe 2014/2015.

Stiforbindelser
Der er et godt og sammenhængende stinet i byen - mellem boligområderne, midtbyen, rekreative arealer, skole- og fritidsaktiviteter. Området langs Lundevej rummer skole, institutioner, fritids- og idrætsfaciliteter og har en central beliggenhed i byen. Det betyder, at der er relativt korte afstande til boligområderne.

I takt med at byen udbygges med boligområder skal det sikres, at der skabes en kobling til det overordnede stinet i byen, ligesom en øget grad af forbindelse til de rekreative områder og det værdifulde landskab øst for byen skal sikres. Kommende grønne kiler og skovområder i nærheden af byen vil skabe gode forudsætninger for at skabe nye attraktive stiforbindelser.

På længere sigt skal det sikres, at den nye nordøstlige fordelingsvej kan krydses, så naturområderne øst for vejen fortsat kan have en rekreativ værdi for byens borgere.

Tyvedalsstien går fra Eventyrbakken til havnen, men særligt gennem den centrale del af midtbyen har den en ganske særlig rolle. Tyvedalsstien forbinder de to centrale butiksområder ved Skomagertorvet og Toften, og skal sammen med gadeforløbet Skomagertorvet - Torvet - Toften være med til at binde midtbyen sammen. Tyvedalsstien bør være mere synlig i bybilledet. Med en kraftig renovering og fornyelse vil den få en mere markant profil, ligesom den kan være med til at løfte omgivelserne og sammenhængen i midtbyen.

Andre vigtig stiforbindelse i midtbyen er stien på toppen af den tidligere kystskrænt samt stien gennem anlægget ud til Skalskoven, som er med til at binde midtbyen sammen med skoven. 

Stier _baggrundsmateriale
Stinettet i Nibe kommer til at bestå et overordnet rekreativt stinet (vist med orange) samt et mere finmasket stinet (vist med sort).

Nibes potentiale består i, at landskabet tæt på byen endnu rummer et velbevaret, finmasket net af bi- og grusveje, kombineret med et varieret udbud af attraktive udflugtsmål for dagligdagens små ture og for de lidt mere tidskrævende ture i weekenden. Dertil tilføjes, at vejnet og udflugtsmål ligger i et kuperet landskab, der styrker variationen af oplevelser. Endelig er der, undtagen mod nord, forholdsvis god afstand til trafikerede veje, hvilket bidrager til en eftertragtet ro på turen.

På diagrammet herunder ses hvor kort afstand Nibes borgere har til rekreative områder udenfor byen. Cirklerne er sat med centrum på Torvet, men kan flyttes til et østligt og et sydligt center i byens nye kvarterer og kan derved vise, at hvert byområde har nære rekreative tilbud. En afstand på 300 meter eller derunder indikerer normalt daglig brug af et grønt område, hvis kvaliteten er i orden. En afstand af 1200 meter er den maksimale afstand for skoler og institutioners daglige anvendelse af rekreative områder.

Kortet viser desuden udvalgte fikspunkter (gule prikker), der udgør attraktive mål og delmål på en rute i landskabet. På de rekreative ruter i landskabet knyttes særlige stemningsfulde fikspunkter såsom kulturhistoriske monomenter, udsigtspunkter, skov, ådal, markveje og landsbymiljøer til turen. Fikspunkterne giver identitet til de enkelte steder på turen. Disse rumligheder med tilhørende identiteter er årsagen, at det er så interessant at bevæge sig rundt i byen og omegnen. Over den næste bakke får man en ny oplevelse. Efterhånden genkender man oplevelserne og de bruges intuitivt som guide, når man bevæger sig rundt i byen og landskabet.

Afstande _rekreation
Afstande til rekreative fikspunkter i og ved Nibe.

Det grønne
Landskabet omkring Nibe er alsidigt og består i store træk af bakketoppe, slugtlandskab, slettelandskab, dalstrøg, strandeng, kystskrænt og ådal. Det er et varieret landskab, som giver gode muligheder for udsigtskig over fjorden og byen (se desuden beskrivelse af landskabet under "Overordnede bindinger").

Med den overordnede rekreative plan, der nu lægges i kommuneplanen, ønskes det at styrke en bedre sammenhæng mellem Nibes rekreative områder.

Landskabsstruktur
Landskabsstrukturen i store træk ved Nibe

Landskabet omkring Nibe rummer en palette af særlige landskabelige kvaliteter og et kæmpemæssigt rekreativt potentiale, der kan give borgerne i Nibe et fundament for et alsidigt aktivt fritidsliv og dermed et sundere liv. ( jf. at mængden af grønne områder tæt på hvor folk bor har en signifikant betydning for deres helbred, Maas et al. 2006. Grønne områder bidrager til at genopbygge borgernes mentale velbe-findende/styrke, udgør områder hvor der kan udøves fysisk aktivitet, reducerer dødelighed og mindsker stress).

En kombination af områdernes størrelse og kvalitet, afstanden til områderne og borgernes mobilitet og områdets tilgængelighed er afgørende for, om borgerne bruger dem. Jo større afstand jo mindre benyttes områderne, samtidig med, at borgerne gerne vil gå længere for at komme til et stort rekreativt område af høj kvalitet. Det åbne land syd og øst for Nibe opfattes i høj grad som et varieret, men samlet fritidslandskab – ét ”stort grønt område”, og denne kvalitet er unik og noget borgene i Nibe gerne vil gå efter. Der er ikke foretaget målinger af brugerniveauet i Nibe, men på registreringsturene i området har Park & Natur mødt mange borgere på løbetur, gåtur, cykeltur etc.  Anvendelsen af området er blevet bekræftet i samtaler med brugerne i området, samt af rideskolen.

Borgerne kommer ofte i skoven og det er den friluftsaktivitet som flest borgere udøver. Skove medvirker til at give landskabet karakter, er den naturtype, der har den største biodiversitet, medvirker til reduktion af CO2- indhold i luften og udleder ikke kvælstof til atmosfæren.

Skove
De eksisterende skovområder eller træbeplantninger ved Nibe.

Nibe er i mangel på skovområder. Skalskoven - måske Danmarks første rekreative byskov - er under stort brugerpres fra mange forskellige brugergrupper (cykling, gående, løbere, ryttere, events etc.), og der er behov for flere skovområder og en udbygget sammenhængende rekreativ struktur, der kan aflaste den gamle skov.

I kommuneplanens retningslinje for skovrejsning fremgår, at der skal skabes god adgang til de nye skove, og at der skal være en sammenhæng med det rekreative stinet. Skovene skal være åbne og uden hegning, der hindrer den frie færdsel for dyr såvel som for mennesker. Ved planlægningen af ny kommunal skov skal der sikres lysninger i form af en passende afstand til eksisterende og planlagt bebyggelse, friholdelse af bevaringsværdige kulturspor, udsigtskiler o.l.

Der ønskes et sammenhængende mosaik af grønne områder rundt om byen. Denne mosaik skal bestå af større eller mindre skovområder, som forbindes af grønne kiler og stiforbindelser. Målet er at skabe sammenhængende korridorer for flora og fauna samt give befolkningen mulighed for at bevæge sig mellem de grønne områder i et sammenhængende stinet.

Nibe rummer én gammel bypark langs Nørregade, samt en nyere Stadionpark. Derudover er der en del mindre grønne områder af svingende kvalitet. Endelig er der havne-området, som også bidrager væsentligt til det rekreative liv i byen. Med byens udbygning i de senere år, samt målsætning for en yderligere udbygning er der behov udvidelse af de rekreative områder, der kan understøtte et fortsat godt byliv.

Det bør undersøges nærmere om de rekreative områder og små byrum kan benyttes til håndtering af regnvand via f.eks. regnbede, forsinkelsesbassin eller nedsivningsanlæg. Nye sammenhængende rekreative områder bør udlægges i forbindelse med de nye byudviklingsområder, og i disse områder skal der ske håndtering af regnvand. I de nye boligområder bør der arbejdes med en samlet plan for regnvandshåndtering, der kan bidrage til at styrke områdets identitet og rekreative brug.

Klima
Klimaændringerne lægger et stort pres på kloaksystemerne, men løsningen er ikke nødvendigvis at udskifte rørene, så de får en større kapacitet.

Som beskrevet i afsnittet "Overordnede bindinger", hvor der også kan ses risikokort for Nibe, så forventes det at klimaet ændres, hvilket vil betyde havvandsstigning, forhøjelse af grundvandsspejl, mere vand i vandløb og øget nedbør. Der er derfor behov for i højere grad end tidligere at gøre det muligt med Lokal Afledning af Regnvand (LAR).

Begrebet LAR har været kendt i Danmark siden starten af 1990’erne. Det dækker over et princip for håndtering af regnvand, hvor de traditionelle lukkede rørsystemer suppleres med, eller erstattes af, forskellige teknikker til lokal afledning af regnvand, såkaldte LAR-elementer. LAR-elementer er primært baseret på forsinkelse og nedsivning.

En del af LAR-løsningen kan være at udpege områder til forsinkelses- og nedsivningsbassiner, som samtidig kan indgå som et rekreativt element i byområdet og dermed være med til at tilføre området en højere grad af kvalitet.

Udfra de områder der er og vil blive byudviklet de kommende år udpeges derfor en række områder, hvor der enten allerede findes en form for LAR-løsning, eller hvor der bør arbejdes med at supplere med flere LAR-løsninger i fremtiden.

LAR
Oversigt over eksisterende eller potentielle områder til forsinkelses- eller nedsivningsbassiner i Nibe.
Den lokale debat

Debat i forbindelse med Fysisk Vision 2025

I forbindelse med offentlighedsfase om Fysisk Vision 2025 (hovedstruktur 2013) er der indkommet følgende forslag som omhandler revision af kommuneplan for Nibe:

Bemærkning nr. 26 - Anna Staun Larsen:

  1. Hvorfor er området mellem Nøragervej langs gangstien mod Parkvej ikke er udlagt til byudvikling med beboelser.
  2. Stiller spørgsmålstegn ved at området mellem Hobrovej og Nøragervej er udpeget til skovrejsning

Svar:

  1. Imødekommes
    Området mellem Nøragervej langs gangstien mod Parkvej er nu en del af kommuneplanen og rammelagt til boligformål med mulighed for at opføre cirka 70 nye boliger - alt afhængig af boligform. Området længere mod øst og mod syd er udpeget til perspektivområde til boligudbygning. Der er fortsat rummelighed til boligudbygning i baglandet ved eksisterende rammeområder ved Skalhøje og Lundevej samt ved et nyt område ved Lundevej.
  2. Imødekommes
    Skovrejsningsområder i og ved Nibe er revideret i forbindelse med denne revision af kommuneplanen. Derfor området mellem Hobrovej og Nøragervej ændret til at omfatte et område ved Nibe Varmeværk og på begge sider af Hobrovej. Dette for at: Understrege den bakketop der findes i området, fungere som en slags byport for byen ved indfaldsvejen Hobrovej, fungere som bynært rekreativt område for den kommende byudvikling i området og for at skjule Varmeværkets markante placering i landskabet.

Bemærkning nr. 35 - Nibe Udviklingsråd og Nibe Samråd:

  1. Stiller spørgsmålstegn ved nye bæredygtige fortættede boligformer
  2. Er imod fjernelse af perspektivområder til boliger
  3. Fortsat mulighed for udvikling af parcelhusområder
  4. Hvad efterspørger de unge familier?
  5. Erhverv langs Hobrovej

Svar:

  1. Taget til efterretning
    I planforslaget gives mulighed for nye bæredygtige fortættede boligformer i baglandet, men der er også fortsat også mulighed for at bygge mere traditionel parcelhusbebyggelse. Det er ønsket, at byudviklingen i baglandet også skal give mulighed for andre boformer end fritliggende parcelhusbebyggelse, således at byen ikke ender med en segregering hvor de ældre "kun" bor i midtbyen og børnefamilier "kun" i baglandet mod øst. Byen må gerne blandes lidt mere for at skabe en mere differentieret byudvikling med mulighed for bosætning for alle aldersgrupper i alle dele af byen. Gruppen af borgere over 65 år forventes at stige med ca. 350 nye indbyggere de kommende 12 år, men også gruppen af erhvervsaktive i alderen 25-64 år forventes at stige med ca. 340 nye indbyggere. Det forventes desuden, at andelen af husstande bestående af enlige eller små husstande vil stige de kommende 12 år. Derfor skal der udlægges arealer til boliger, som imødekommer den befolkningsudvikling der forventes. Aalborg Kommune ser gerne, at der arbejdes med at højne byens bykvalitet og bæredygtighed og det kan eventuelt gøres ved at skabe mere byliv. En væsentlig forudsætning for øget byliv er at der er en vis koncentration af boliger - dvs. boligerne må ikke ligge for spredt. Dette giver så mulighed for flere fælles grønne områder med en højere kvalitet end det sommetider ses.
  2. Taget til efterretning
    Perspektivområdet til boliger mellem Parkvej og Hobrovej videreføres som perspektivområde (efter den 12 års planlægningsperiode). Eventuelt kan dele af området også indrettes til ikke-generende erhverv, for at give området en mere blandet karakter. Derudover er der et perspektivområde mellem Hobrovej og Lundevej, som enten kan anvendes til boliger eller erhverv eller en blanding af begge dele. Området er indskrænket en smule for at give plads til at Nibe Varmeværk kan få mulighed for at udvide med tiltag til vedvarende energi. Området syd for Eventyrbakken er udpeget til perspektivområde til boliger som en afrunding af byen. Området syd for Teglageren er udtaget som perspektivområde til boligudbygning. Området er i stedet sammen med et større område udpeget til skovrejsningsområde. Området er beliggende i OSD-område og skovtilplantning er den bedste måde at beskytte grundvandet i området. Skovrejsning i området skal desuden sikre at byens borgere i den sydlige del af byen på sigt kan få adgang til bynære rekreative arealer. 
  3. Taget til efterretning. Se svar ved pkt. 1.
  4. Taget til efterretning. Se svar ved pkt. 1.
  5. Taget til efterretning. Se svar ved pkt. 2.

Bemærkning nr. 46 - Birthe Hjort

  1. Stiller spørgsmålstegn ved om "fortættede boformer" er det der efterspørges
  2. Rød ring ved "potentielle omdannelsesområder"
  3. Tyvedalsstien og markering af denne fra Toften til havnen
  4. Stisystemet i de grønne kiler

Svar:

  1. Taget til efterretning.
    Der er udpeget byomdannelsesområder i midtbyen af Nibe, hvor der kan ske en fornyelse og udvikling af områderne. Den byomdannelse der kan ske her skal i bystruktur minde om den eksisterende købstadsstruktur, men dog med mulighed for at enkelte huse kan skille sig ud og være med til at give byen identitet. Det er en kendsgerning, at andelen af ældre over 65 stiger de kommende 12 år og at andelen af enlige og små husstande er stigende. Derfor er der behov for et varieret boligudbud og også et boligudbud så byen ikke bliver så opdelt. Der skal også være mulighed for at bo i et nyt boligområde i baglandet og i en mindre bolig, hvor der eventuelt er mulighed for en større grad af fællesskab.
  2. Taget til efterretning.
    Den røde ring der er vist på kortet er blot for at markere at der kan ske byomdannelse i en del af dette område. De konkrete potentielle byomdannelsesområder er udpeget med denne revision af kommuneplanen og omfatter ikke de grønne områder ved strandengen.
  3. Taget til efterretning.
    Der er blevet etableret en overgang for Tyvedalsstien ved Saltboderne - over Aalborgvej. I Byudviklingsplanen for Nibe er det pointeret, at det er vigtigt at synliggøre Tyvedalsstien mere . I første omgang dog på strækningen mellem Skomagertorvet og Toften, men strækningen mellem Toften og Havnen er også nævnt. I det hele taget er det et mål at knytte byen og havnen/fjorden bedre sammen i forbindelse med de kommende byomdannelsesprojekter. F.eks. ved at skabe eller bibeholde udsigtskig mellem byen og fjorden og omvendt, men også ved eksempelvis at skabe flere synlige stiforbindelser mellem by og fjord og det er i den forbindelse oplagt at forbedre og tydeliggøre Tyvedalsstien på strækningen mellem havnen og Toften.
  4. Taget til efterretning.
    Som en del af Byudviklingsplanen for Nibe er der arbejdet med en grøn struktur for byen - både hvad angår nye bynære områer til skov men også i det hele taget grønne kiler og forbindelser. Det er et mål, at der skal udlægges nye fælles grønne områder i forbindelse med udlæg af nye områder til boliger, og der skal være en sammenhængende stistruktur i de kommende grønne kiler, som skal sammenbindes med det eksisterende stisystem.


Fordebat på baggrund af debatoplæg om Nibe i maj/juni 2014

I forbindelse med en fordebat om byudviklingsplan for Nibe var der et debatoplæg i høring fra 14. maj til 13. juni 2014. Der blev afholdt et debatmøde på Nibe Skole den 20. maj 2014. Bemærkninger fra dette møde var vedhæftet dagsorden til By- og Landskabsudvalget og bemærkningerne har indgået i forbindelse med udarbejdelse af en byudviklingsplan for Nibe.

På baggrund af debatoplæg, debatmøde og indsendte bemærkninger godkendte By- og Landskabsudvalget august 2014, at:

1. Nuværende vejreservation fastholdes fra Skalhuse til Hobrovej. I forbindelse med udarbejdelse af kommuneplantillæg for byen, skal det vurderes om der er basis for en langsigtet vej-reservation, som forbinder Hobrovej med Løgstørvej (syd om Nibe) når også de landskabelige, miljømæssige og økonomiske interesser tages med i det samlede billede af fordele/ulemper.

2. Der udlægges areal til ca. 200 nye midtby-nære boliger og ca. 250 nye boliger i baglandet.

3. Eksisterende kommuneplanramme for boliger ved Lundevej udgår helt eller delvis af kommuneplanen. Der udlægges i stedet nye arealer til boligudbygning og rekreative formål i området mellem Nøragervej og Parkvej, da disse områder ligger mere bynært og også landska-beligt har en bedre placering.

De 7 bemærkninger i offentlighedsfasen var fra følgende:

1. Karen og Jan Dalsgaard, Nørregade 28, 9240 Nibe
2. Kirsten og Peter Lassen, Skomagergade 27, 1. 5., 9240 Nibe
3. Nibe Grundejerforening v. Kim Broberg
4. Jørgen Friis Pedersen, Skalhuse 54, 9240 Nibe
5. Bente Søndergaard Petersen v. Nellemann Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg
6. Michael Klitgaard Pedersen, Eventyrbakken 41, 9240 Nibe (m. underskrift fra 5 borgere)
7. Nibe Udviklingsråd v. Jacob Søndergaard

Henvendelserne er behandlet efter emne nedenfor.

Bemærkning 3, 4 og 7 vedrører omfartsvej øst om Nibe.
Nibe Grundejerforening foreslår at rykke vejføring længere mod øst og forlænge den helt til Bislev og/eller Sebbersund. Nibe Udviklingsråd støtter debatoplægget men ønsker, at denne vejføring for fremtidsperspektivernes skyld forlænges syd om byen, så den kan udgøre en omfartsvej syd om byen til aflastning af eksisterende vej langs fjorden. Jørgen Friis Pedersen fremsender forslag til linjeføring for en ny vej længere øst om Nibe som starter ved Sønderholm og slutter ved Løgstørvej.

Svar:
Taget til efterretning.
Der er i vejudbygningsplan for Aalborg 2009-16 en reservation af en ny fordelingsvej i forbindelse med byvækst i den østlige del af Nibe. Den planlagte fordelingsvej forløber i forlængelse af Skalhuse og skaber forbindelse fra Aalborgvej til Hobrovej. Vejen åbner mulighed for at en bymæssig udvikling mod øst kan realiseres, uden at der sker en væsentlig forøgelse af den gennemkørende trafik i det eksisterende byområde. Der er dermed ikke som sådan tale om en omfartsvej. Det er i forbindelse med kommuneplantillæg for Nibe vurderet, at der ikke er basis for en vejreservation, som forbinder Hobrovej med Løgstørvej (syd om Nibe). Det vil få store konsekvenser for landskab, natur og rekreative interesser at gennemføre en ny vej rundt om byen. Det vurderes at en ny fordelingsvej mellem Skalhuse og Hobrovej vil være tilstrækkeligt til at imødekomme det fremtidige trafikale behov.

Bemærkning 1, 2, 3 vedrører forhold omkring omdannelse af Torvet, trafikafvikling og parkering i midtbyen.

Svar:
Taget til efterretning.
Bemærkninger betragtes som input til den omlægning af Torvet, der gennemføres i 2015.

Bemærkning 3 vedrører byudvikling i midtbyen.
Nibe Grundejerforening mener, at det er en god ide at anvende de mange fabriksarealer m.m. til nye boliger, men at der også skal være plads til rekreative arealer. Foreningen kommer med bemærkninger om størrelse på boliger og højde på byggeri.

Svar:
Taget til efterretning.
Bemærkninger har indgået som som input til udarbejdelse af byudviklingsplan og kommuneplantillæg for byen. Der er ikke med kommuneplantillægget ændret på gældende bebyggelsesregulerende bestemmelser for midtbyen. Det er pointeret i byudviklingsplanen, at ny bebyggelse skal kunne indgå i den købstads-struktur der findes i byen og som gerne skulle bevares. I forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner for byudviklingsområder i midtbyen vil også rekreative arealer kunne udlægges.

Bemærkning 3 vedrører kollektiv trafik.
Forslag fra Nibe Grundejerforening om at opdele bustrafikken, så alle X-busser flyttes til Strandga-de og alle øvrige busser kører ad Hovvej.

Svar:
Taget til efterretning.
Bemærkningen er videresendt til Sundheds- og Kulturforvaltningen, som er ansvarlige for kollektiv trafik og kørsel.

Bemærkning 4 vedrører skovparceller.
Forslag om skovparceller i baglandet på 2 placeringer – henholdsvis ved Skalskoven og nord for Skalhuse og Aalborgvej.

Svar:
Ikke imødekommet.
Forslag om udlæg af ”skovparceller” de pågældende steder indgår ikke i byudviklingsplanen for Nibe, da forslaget ikke er i overensstemmelse med de principper, der fremgår i debatoplægget side 14 og 15. Udover disse principper har staten desuden interesse i at undgå spredt byudvikling, og forslaget må betegnes som spredt byudvikling uden direkte kontakt til eksisterende byområde.

Bemærkning 5 vedrører boligområde ved Lundevej.
Området er ejet af Bente Søndergaard Petersen. Området ønskes anvendt til boliger som et alternativ til fortætningen af Nibe midtby.

Svar:
Delvis imødekommet.
Området er en del af kommuneplanen i dag. I debatoplægget blev der  lagt op til debat om området fortsat skal være en del af kommuneplanen fremadrettet, da området ikke er beliggende i direkte tilknytning til eksisterende by. Kommuneplanområdet indgår fortsat i byudviklingsplanen for Nibe, men er blevet reduceret så den del der ligger længst mod sydøst - og dermed længst væk fra byen - er udtaget. Udbygning af området vil fortsat kræve forbedring af vejforbindelsen til området (Lundevej).  En udbygning af området længst mod sydøst vil heller ikke være i overensstemmelse med princippet om at friholde bakketoppe for bebyggelse som det fremgår af debatoplægget side 15. Området er beliggende i Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD-området). Grundejer har betalt ejendomsskat svarende til landbrugsjord og har dermed ikke haft en ekstra udgift til ejendomsskat.

Bemærkning 5 vedrører område ved Grydstedvej.
Området er beliggende i forlængelse af Eventyrbakken. I alt 5 naboer har underskrevet indsigelse mod, at området kommer til at indgå i kommuneplanen som et nyt rammeområde, da området er udpeget til rekreativt grønt område i dag. Området er desuden udpeget til Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD-område).

Svar:
Delvis imødekommet.
Området indgår i debatoplæg for Nibe som perspektivområde til boligbebyggelse, hvilket ønskes at fastholde. Ifølge Statens retningslinjer for inddragelse af nyt areal til byudvikling kan områder beliggende i OSD ikke udlægges, såfremt der findes andre alternativer beliggende udenfor OSD, hvilket er tilfældet i Nibe. Området kan dog godt indgå som et perspektivområde til byudvikling på længere sigt (udover 12 år).

Bemærkning 7 vedrører udlæg til erhverv.
Bemærkningen omhandler mindre udvidelse af erhvervsområde ved Skalhuse samt udlæg af nyt erhvervsområde mellem Nibe og Vokslev til mindre og mellemstore virksomheder.

Svar:
Delvis imødekommet.
Der er udlagt et nyt område ved Skalhuse ud mod Aalborgvej til erhvervsvirksomheder til at supplere de ledige erhvervsområder, der i forvejen findes i området ved Skalhuse. Området ved Skalhuse er ikke fuldt udbygget og rummer fortsat mulighed for udbygning med erhverv - både i form af erhverv, der ikke påvirker miljøet væsentligt, men også erhverv som har en vis påvirkning af miljøet (f.eks. i form af støj eller øget trafik). Der er ikke med denne kommuneplanrevision udlagt nye områder til erhverv i andre områder, men der er lagt op til at dele af de fremtidige perspektivområder, der er udlagt til byudvikling også kan rumme erhverv - f.eks. i form af erhverv som kan kombineres med mere støjfølsom anvendelse.

Overordnede bindinger

Kystnærhedszonen

Drikkevandsinteresser

Kystnærhedszone Drikkevandsinteresser

Kystnærhedszonen er en statslig planlægningszone som strækker sig fra kysten og 3 km ind i landet. Aalborg Kommune har valgt at opdele kystnærhedszonen i 3 zoner jf. kommuneplanens retningslinje 11.4, hvor A er det nære kystlandskab, der som hovedregel skal friholdes fra byudvikling, B er det planlagte kystlandskab, som rammelagt i kommuneplanen og C er det øvrige kystlandskab.

I henhold til Planlovens § 5b for planlægningen i kystnærhedszonen må der kun inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering.

Som udgangspunkt gælder, at de åbne kystområder i kystnærhedszonen skal friholdes for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af nærhed til kysten. Afvigelse fra hovedreglen kan ske, hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for den kystnære lokalisering, og udviklingen foregår væk fra kysten.

Da Nibe ligger i kystnærhedszonen skal der ifølge planloven foreligge er særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for planlægning i området. Det vurderes, at der for Nibe generelt er en særlig planlægningsmæssig og funktionel begrundelse for at planlægge i kystnærhedszonen idet:

  • Nibe i kommuneplanens hovedstruktur er udpeget som en by med væsentlig vækstpotentiale og er således udset til at bære en væsentlig del af boligtilvæksten på længere sigt som supplement til mulighederne i Aalborg.
  • Såfremt byudviklingen i Nibe skal opfylde byudviklingsprincippet "indefra og ud" kan det ikke undgås at byudviklingen berører kystnærhedszonen.
  • Områderne understøtter udnyttelsen af eksisterende infrastruktur i området.
  • Områderne muliggør etablering af offentlig service, der understøtter byens status i hovedstrukturen.
  • De nye områder, der udlægges, placeres væk fra kysten.

I Danmark stammer stort set alt vores drikkevand fra grundvandet. Mange aktiviteter kan være med til at forurene grundvandet. Som udgangspunkt udgør byudvikling en trussel. Den fysiske planlægning er derfor et vigtigt redskab til beskyttelse af grundvandet, idet det som udgangspunkt skal undgås at planlægge for byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser. Med rødt på ovenstående kort er vist område med særlige drikkevandsinteresser i Nibe.
 
Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) er de områder, hvor grundvandet er særlig vigtigt for indvindingen af drikkevand. Områderne dækker ca. en tredjedel af Danmark. Tilsammen kan OSD'erne dække det fremtidige behov for rent drikkevand.

På kortet er med rødt vist det område der er udpeget til OSD ved Nibe. Der er ikke udpeget nye områder til byudvikling indenfor OSD-området. Der er dog udpeget et mindre område til rekreative formål syd for Teglageren. Dette område må ikke anvendes til andet end grønt rekreativt område for områdets borgere og skal fungere som en grøn rekreativ forbindelse mellem byen og fjorden mod vest. Området må ikke anvendes til formål der kan give risiko for nedsivning med miljøfremmede stoffer til grundvandet.

 

Indvindingsoplande til almene vandforsyninger bliver udpeget uden for OSD. Indvindingsoplande er de områder, hvor grundvandet er på vej hen til vandværkets indvindingsboringer. De skal i princippet beskyttes lige så godt som OSD. Der er udpeget indvindingsoplande ved Nibe, men eftersom at drikkevandsboringerne er flyttet til Sønderholm er de ikke længere aktuelle.

 

 Natur

Kiler

Natur  Kiler

Kommuneplanens retningslinje 11.3.6 omfatter de beskyttede naturtyper (Naturbeskyttelseslovens §3). Det drejer sig om søer, vandløb, heder, moser og lignende, strandenge og strandsumpe, ferske enge og overdrev. For disse områder gælder, at der ikke må ske forringelser af natur, landskab, geologi og de kulturhistoriske interesser.

Enkelte af de ovenfor viste områder er også fredet, hvilket betyder at der i disse områder er særlige landskabelige, geologiske, biologiske, kulturhistoriske og rekreative værdier som skal sikres. Bestemmelserne i de gældende fredninger skal respekteres.

 

De udpegede grønne kiler er en del af kommunens Grøn-blå Struktur, jf. retningslinje 11.1.2. De skal sikre en grøn og rekreativ sammenbinding af by og land samt en styrkelse af kommunens natur, landskaber og den rekreative tilgængelighed. Det er målet, at byerne skal bindes sammen med det åbne land med et stinet i grønne kiler, der rummer sammenhængende skov- og naturområder.

Større sammenhængende naturområder skal bindes sammen for at fremme biologisk mangfoldighed og spredningsmuligheder. Mere natur og skov skal gøre kommunen mere attraktiv for befolkningen med gode muligheder for oplevelser, rekreation og læring. 
Sammenhængende naturområder skal styrke landskabets robusthed over for klimaændringer.

Den grønne kile syd for Parkvej vil indgå som et rekreativt element i en kommende byudvikling i området mellem Parkvej og Hobrovej.

Samtidig er der udpeget områder til skovrejsning, som for en stor dels vedkommende er placeret indenfor afgrænsningen af de grønne kiler. En stor del af den grønne kile øst for Nibe består af ådalen ved Binderup å.

 

Klima - kote 2,5

Klima - risikokort

Klomakote 25 Klima

Klimaet ændrer sig – og en væsentlig konsekvens er et vådere miljø. Det vil sige stigende grundvandsspejl, øget nedbør, mere vand i vandløbene og stigende havstand. Ændringerne vil ske over en meget lang tidshorisont. Indretning af vores byer og landskaber vil dog allerede nu med fordel kunne tage udgangspunkt i vores forventninger til fremtidens klima.

I forbindelse med lokalplanlægning for områder der på sigt kan blive oversvømmet skal der redegøres for, hvilke tiltag der tages for at byggeriet sikres mod oversvømmelse. Det kan f.eks. være at sokkelkoten hæves eller at byggeriet indrettes så det kan tåle oversvømmelse. I tilfældet med Nibe kan det på sigt blive nødvendigt at hæve koten på Aalborgvej/Nibevej, så denne kan virke som en barriere for oversvømmelse ved byfronten, bymidten og udlagte erhvervsområder.

Byudvikling og byomdannelse skal forholde sig til klimaforandringerne. I områder med høj risiko for oversvømmelse (rød markering på kortet) er det vigtigt at forholde sig til klimapåvirkninger og eventuelle klimatilpasningsløsninger.

 

Kulturmiljø

Afstand til grundvand

Kulturmiljø Grundvand
Det på kortet viste område er udpeget som værdifuldt kulturmiljø, jf. retningslinje 5.2.1. Området i Nibe omfatter den oprindelige købstad, kirken og havneområdet, Inden for området skal det sikres, at der ikke etableres anlæg og bebyggelse eller inddrages areal til formål, der kan forringe de kulturhistoriske bevaringsværdier. Ved placering og udformning af byggeri og anlæg inden for værdifulde kulturmiljøer skal det sikres, at oplevelsen og kvaliteten af kulturmiljøet ikke forringes. Hensigten med retningslinien er at beskytte de kulturhistoriske værdier, således at oplevelsen og kvaliteten af de værdifulde kulturmiljøer bevares.

Ved udpegning af et værdifuldt kulturmiljø er der ikke tale om en fredning. I tilfælde af, at der skal ske byggeri eller ændret anvendelse inden for kulturmiljøets afgrænsning, skal der ske en afvejning af de forskellige hensyn, så kulturbeskyttelseshensynene varetages. Man skal fortsat kunne se kulturmiljøets originalitet og sammenhæng med det omgivende miljø, som det oprindeligt har været en del af.

Dette hensyn er indarbejdet i byudviklingsplanen for Nibe, idet det er er et mål at byudvikle området ved byfronten og ved bymidten så det fortsat har en købstadsstruktur og at der i videst muligt omfang tages hensyn til det kulturmiljø, der findes i byen og som er med til at give byen en særegen identitet.

Kortet viser afstande til grundvandet og de grønne områder er de steder, hvor afstanden til grundvandet er 0-1 m.

Det er i disse områder, der skal være særlig opmærksomhed på, at ændringer i det terrænnære grundvand kan bl.a. skabe vandlidende områder, hvilket har indflydelse på mulighederne for den nuværende eller fremtidige anvendelse af arealerne og afledning af regn og spildevand, ligesom det vil have en vis indflydelse på den overfladiske regnvandsafstrømning og vandføring i vandløbene.

 

Højdekurver 

Højdemodel

 Højdekurver Højdemodel

Nibes landskab kan bedst betegnes som et storslået kystlandskab med mange landskabelige elementer samlet på ét sted.

Landskabet omkring Nibe rummer en pallette af særlige landskabelige kvaliteter. Landskabet er både storslået og detaljeret på én gang. Den landskabelige karakter kan beskrives som en mosaik pg. den måde landskabet og byen er bygget op.

De bakkede terrænformer danner små delrum med hver sin identitet, hvilket er med til skabe gode muligheder for genkendelighed når man bevæger sig rundt i området. Det er vigtigt at bevare denne genkendelighed.

 

Landskabet er karakteriseret ved Binderrup Ådal mod øst og to markante bakketoppe (Skalskoven og Korsbjerghøj-området). Derudover er der generelt mange kuperede områder med bakker af forskellig størrelse, flere slugter og et stort dalstrøg, Der er en markant tidligere kystskrænt.

Bakketoppe mod øst ved Skalskoven, danner sammen med et skovområde nord for Nibevej en markant "byport" til Nibe fra østlig retning. Bakketoppen ved Korsbjerghøj indeholder fantastiske udsigtsmuligheder over byen og fjordlandskabet. Mod vest ligger endnu en bakketop og for foden af denne ligger Lundbæk Landbrugsskole. Kører man ud af Nibe mod sydvest husker man skoven ved Lundbæk og den efterfølgende markante skovklædte kystskrænt mod syd.

Den gamle bydel er kendetegnet ved at ligge med det åbne fjordlandskab mod nordvest, og den markante kystskrænt mod sydøst. I den nyere del af byen ses i nogle områder et temmelig kuperet terræn. Bakkerne her er forholdsvis små, og bakkernes amplituder vokser jo længere man går mod syd og ud af byen.

Markante slugter borer sig ind i bakkerne fra fjordsiden. Særligt den sydvestlige del af området kendetegnes af slugterne. Den største er Tyvedalen.

Området mellem Hobrovej og Skalhøje rummer et stort fladt dalstrøg. På kanten af dalstrøget ligger Hobrovej. Varmeværket er placeret op mod Hobrovej på en blød, men markant bakketop, som man kører op over, når man kører fra Vokslev mod Nibe.

 

Natura 2000

 

Natura 2000  

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Natura 2000-områderne er de internationale naturbeskyttelsesområder, som består af Ramsarområder, EF-fuglebeskyttelses- og EF-habitatområder.

Målet med Natura 2000 er at skabe såkaldt gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, der er beskyttet inden for Natura 2000-områderne. For at nå dette mål er der for hvert Natura 2000-område udarbejdet en Natura 2000-plan, der sætter rammerne for, hvordan man her skal behandle naturen, for at den kan udvikle sig positivt.

Nibe er placeret i forbindelse med det internationalt udpegede Natura 2000-områder, som omfatter strandengs-området langs fjorden (på land) og vand-området udfor byen. Der henvises miljørapporten under afsnittet "Biologisk mangfoldighed, fauna og flora vedrørende landområdet af Natura 2000-området samt afsnittet "Grundvand, overfladevand og jordbund" vedrørende vandområdet af Natura 2000-området.

Området består mod nord af de vidtstrakte, lavvandede fjordområder i Limfjorden, der bl.a. inkluderer Halkær, Sebber, Gjøl og Nibe Bredninger. De store marine områder, vidtstrakte strandenge og småøerne udgør tilsammen et vigtigt levested for hovedparten af udpegningsgrundlagets yngle- og rastefugle.
 
De lavvandede marine områder i især Nibe og Gjøl Bredning er af stor betydning for andefugle. De store vidtstrakte strandenge udgør vigtige ynglelokaliteter for vadefugle, ligesom de uforstyrrede holme udgør vigtige ynglelokaliteter for skestork (største danske koloni), de fire arter af terner og klyde.

Indenfor en afstand på 500 meter fra Natura 2000-området er der i Aalborg Kommune udpeget et område hvor indenfor der skal ske en vurdering af om eventuelle ændringer kan påvirke Natura 2000-området negativt.

Der er foretaget en screening af om kommuneplantillægget enten i sig selv eller i forbindelse med andre planer kan påvirke det internationale naturbeskyttelsesområde væsentligt, og det er vurderet, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området (se evt. Miljørapporten).

I efterfølgende tilladelser, dispensationer eller godkendelser, skal det undersøge nærmere om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Endvidere skal det undersøges om det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV eller kan ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV i alle livsstadier.

 

25-04-2016