Tilbage
K O M M U N E P L A N

5.1.1 Byanalyse

  • Byanalyser skal rumme en identifikation og vurdering af de dominerende træk, karakteristiske helheder, mønstre og programmer samt væsentlige udsnit og dele - og her igennem stedets potentialer.
  • I de udpegede særlige arkitektoniske interesseområder skal planlægning af byudvikling og byomdannelse baseres på en byanalyse. Dette gælder således de historiske bykerner og havnefronter i Aalborg/Nørresundby, Nibe og Hals.
  • Vurderingen af det særlige ved stedet i andre geografiske sammenhænge kan også baseres på en byanalyse.
Bemærkninger til retningslinien

Formålet med retningslinien er at beskrive et redskab til at vurdere det særlige ved stedet. Redskabet skal anvendes, når der planlægges i de arkitektoniske interesseområder. Det kan desuden anvendes som inspiration i andre geografiske sammenhænge.

Indhold: byanalyse
Dominerende træk
Arkitektoniske iagttagelser der kortlægger de dominerende strukturerende rumlige sammenhænge, fx

  • Strukturerende landskabstræk
  • Byprofil
  • Byfronter
  • Overordnede forløb, retninger og sigtelinjer
  • Vigtige punkter. Dominerende bygninger, steder, monumenter...
  • Hastighed. Bil eller gåben - moderne eller historisk præg…
  • Rumlighed. Veldefinerede byrum eller skilte og overskudslandskaber? Overskudslandskabernes sorte og grønne ”asfaltflader” kan pga. deres udstrækning gøre byoplevelsen diffus, men de er også den nye bys potentialer.
  • Bystruktur. Blandet bymæssig anvendelse eller funktionsspecialisering?
  • Grønne strukturer. Sammenhængende eller brudte økologiske forbindelser?
  • Byens melodi. Helhedsindtrykket af byens identitet/stedets væsen.

Mønstre og programmer
Analyse af de arkitektoniske og bygningsmæssige spilleregler. Temaeksempler:

  • Dominerende bebyggelsesmønstre og karakteristika
  • Bestemte bygningstypologier og karakteristik
  • Mønstre af gader og pladser
  • Overgange mellem mønstre – ikke-steder, mellemrum eller vakuum, som binder sammen eller skaber mulighed for ny mening. Også støjvolde, afstandszoner, trafiksystemer, byens kant mod det åbne land
  • Dit, mit, vores eller deres? Fordelingen mellem private og offentlige rum. I parcelhusområderne spiller det private uderum typisk en meget stor rolle, men måske savner man de fælles møde- og samlingssteder? I etageboligbebyggelser begrænser det private uderum sig måske til altanen og der kan være behov for at indarbejde ”semiprivate” opholdsrum/mødesteder i de fælles friarealer.
  • Individuelt eller kollektivt mønster? 70’ernes parcelhusområder udbygget efter samlede bebyggelsesplaner med ensartede anonyme huse, 90’ernes områder med synlige ønsker om individuel branding, eller?
  • Anvendelser. Er der særlige programmer tilknyttet stedet, som har betydning for stedets organisering, bebyggelsesmønstre mv.?
  • Bebyggelsens funktionalitet set i et tidsperspektiv. Havn og Markedsplads er fx i den nye by erstattet af vareterminal og fjernlager, og børnefamiliens lille toværelses lejlighed på 2. sal er erstattet af parcelhus med have.
  • Bebyggelsens koncept. Arkitektur som formidling af idéer og drømme. Er det nutiden eller drømmen om hvordan bylivet foregik engang der præger bebyggelsen?
  • Helstøbt bebyggelse eller kulisse? Bagfacader, bagarealer og belysning.
  • Byggemetoder. Masseproducerede betonelementer eller håndværksmæssige finesser?
  • Bæredygtighed. Bebyggelsens solorientering, indpasning i terræn, beskyttelse mod vestenvind og skygge. Bebyggelsens tæthed, kvalitet af udearealer mht. sol og vind. Bæredygtige forsyningsprincipper mht. vand, varme, el, affald mv. som kommer til udtryk i bebyggelsens udformning? Håndtering af overfladevand?
  • Transportsystemer. Bilorienterede vejstrukturer, kollektiv transport og/eller cykelstier og gangforbindelser?
  • Naturindhold. Biodiversitet eller monokulturer?

Udsnit og dele
Udpegning af markante enkeltelementer i byen. Temaeksempler:

  • Gaderum og grønne træk
  • Pladser, gadekryds
  • Parker, biotoper og afgrænsede vandområder
  • Monomentalbygninger med strukturerende og identitetsskabende effekt
  • Bygningsmæssige karakteristika og detaljer.
  • Visuelle forbindelser. Kig
  • Synlige snit. Fx efter nedrivning
  • Symboler. Arkitektur som kommunikation. Er der bygninger eller bygningsdele som fortæller en særlig historie om bygningens indre liv?
  • Tidsmonumenter. Fx en kridtgrav som repræsenterer et møde mellem fortidige aflejringer og industriel graveteknik.
  • Dobbeltlokaliteter. Rum udspændt mellem den historiske bys sted og den nye by. Fx Aalborg Øst – landsby og blokbyggeri.
  • Bastioner. En tilgængelig grænse mellem fx et industri- og et boligområde. Fx en støjvold.
  • Offentlighedsnicher. Lokale punktformede sammenknytninger af det enkelte menneskes små aktiviteter og den nye bys store funktionelle systemer. Fx jolleplads ved motorvejstunnel.
  • Teater. Udsigtspunkter hvor byens kompleksitet folder sig ud – farverige historiske spor iblandet tilsyneladende begivenhedsløs samtid. Fx Aalborgtårnet eller Lindholm Høje.
  • Byliv. Hvordan bruges byens rum og hvordan bruges de ikke? Fodgængerfærdsel, ophold, leg, boldspil, handelsliv eller dominerende biltrafik…tomhed? Hvem bruger rummet – børnene, de unge, familier, de gamle?

Konklusion på analysen
Hvad er det særlige?
Hvilke træk og kvaliteter skal der bygges videre på?
Hvordan skal det ske?
Hvor er forbedringspunkterne?
Hvilke træk rummer nye/uudnyttede muligheder?

Redskaber i byanalysen
Topografisk analyse: Kortlægger overordnede strukturerende landskabelige træk, terrænformer, vandveje, grænser mellem by, land og vand, naturindhold og kulturspor mv. Måske en analyse af de forskellige kronologiske lag i landskabet – fra bondesamfund til moderne industrilandbrug.

Historisk analyse: Historisk byplan, matrikelstruktur, bystrukturelle udvikling fra sognekort (1834), over målebordsblade (1880), Trap Danmark (1925 og 63) og til i dag.

Arkitektonisk analyse: Registrering af skala, rumlige relationer, åbninger, stigninger, grænser, retninger, bygningselementer, belægninger mv.

Arkitektionisk iagttagelse: Vurdering af samspil mellem topografi, bebyggelser og byrum, fikspunkter, homogene forløb, rumlig artikuleret uhomogenitet, reminiscenser af historiske strukturer og bygninger, sammenstød mellem historiske lag mv.

Bylivsanalyse: Registrering af brugen af byen på forskellige tidspunkter af døgnet og forskellige årstider. Brugergrupper, typer af anvendelser, barrierer for byliv mv.


De særlige arkitektoniske interesseområder

Dominerende og strukturerende rumlige sammenhænge

Moderne, bilorienteret by

Topografi


Byprofil

Byliv

Bebyggelsesmønster

Tidsmonument

Farver og materialer på Østre Havn
23-11-2009