Tilbage
K O M M U N E P L A N

11.4.9 Eksisterende kystbeskyttelsesanlæg


 
  • Bestående og lovlige kystbeskyttelsesanlæg kan opretholdes. Eksisterende kystbeskyttelsesanlæg, der skæmmer, er uvirksomme og/ eller generer nabostrækninger, kan ombygges eller fjernes.
  • På kyststrækninger med erosion og med kystbeskyttelse, jf. ovenstående kort, primært foran sommerhusområder og med store rekreative interesser skal de eksisterende kystbeskyttelsesanlæg revurderes ud fra en samlet plan, hvor benyttelses- og beskyttelsesinteresser er inddraget. Uhensigtsmæssige konstruktioner skal søges begrænset mest muligt.
  • På kyststrækninger med ingen eller begrænset erosion, jf. ovenstående kort, må der ikke etableres nye kystbeskyttelsesanlæg. Kystbeskyttelsesanlæg kan dog foretages, hvis en grundejer opnår tilladelse fra Kystdirektoratet i henhold til § 16 i Kystbeskyttelsesloven. Behovet for opretholdelse af eksisterende kystbeskyttelsesanlæg skal undersøges, og ikke nødvendige anlæg skal fjernes.
  • Sanering af kystbeskyttelsesanlæg i Limfjorden, jf. ovenstående kort: En række kystbeskyttelsesanlæg er etableret uden tilladelse, og flere af disse er ikke vedligeholdt. Det gælder især den østlige del af Langerak. Disse anlæg bør afpasses efter de konkrete behov på strækningen og renoveres/fjernes.
Bemærkninger til retningslinien

Landvindingsanlæg, der ikke længere tjener det oprindelige formål, eller som i øvrigt er uhensigtsmæssige, kan nedlægges.

Den øgede udnyttelse af de nordjyske kyster har på store strækninger øget ønsket om på langt sigt at stabilisere kyststrækningen frem for i højere grad at overlade kysterne til naturkræfterne og til det dynamiske landskab, som kysterne udgør.

Jo flere byer og anlæg i kystzonen, jo større er interessen og presset for at bevare den aktuelle kystform og udstrækning og derved behovet for kystsikring.

Bestående, lovlige kystbeskyttelsesanlæg omfatter ligeledes de mange kilometer diger, som er etableret langs Limfjorden med henblik på at muliggøre landbrugsmæssig dyrkning af lavtliggende arealer. Et andet hovedmål er, at det ved udviklingen i det åbne land skal sikres, at de lokale naturværdier bevares og forbedres. Naturmæssig vil det være en fordel at give mere plads til oversvømmelser i en zone langs kysten. Der vil så kunne udvikle sig bedre sammenhæng af natur langs kysten, ligesom det kan være med til at begrænse vandets erosion på digerne. Diger bør derfor undgås eller hvor det er naturligt trækkes væk fra kysten.

Kysterne i Aalborg Kommune er i væsentligt omfang berørt af forskellige typer af landvindingsanlæg og kystbeskyttelse i form af diger, kystværn, moler, høfder, broer og lignende.

Kystinspektoratet har i en aktuel undersøgelse registreret, at 45% af kyststrækningerne langs Limfjorden og Kattegat er berørt af sådanne anlæg. En række af disse anlæg er overflødige og/eller uhensigtsmæssige, hvilket blandt andet afspejler, at der i mange år ikke har været en lovgivning, der omfattede anlæg af konstruktioner på strandbredden.

Kystinspektoratet og Byrådet kan gennem en koordination af myndighedsopgaverne virke for, at der på sigt foretages en sanering af konstruktionerne. En sådan indsats vil bidrage til at højne naturværdierne på kysterne eller til erstatning for internationale beskyttelsesområder, som kan forventes reduceret, hvis vandstanden stiger. Opgaven forudsætter, at der samarbejdes med de berørte grundejere. For bestående og lovlige kystbeskyttelsesanlæg vil eventuel sanering skulle baseres på frivillige aftaler. (Kystdirektoratet har blandt andet peget på strækningen vest for Mou , jf. ovenstående kort, hvor der er stort behov for renovering og oprydning).

23-11-2009