Bydelens afgræsning defineres i dag af Limfjorden mod syd, af XXXXX mod vest og mod nord af XXXXvej over XXXXvej, ad XXXXvej til XXXXgade, for at afrundes af mod XXXXøst.

Nørresundby bymidte ligger ved foden af Skansebakkens kuperede kridtbanke. De landskabelige træk understreges af den klare trafikale struktur, som meget forenklet ligner havguden Neptuns fork: Limfjordsbroen udgør skaftet, mens Vesterbrogade/Vestergade/Thistedvej og Østerbrogade/Østergade/Hjørringvej udgør forkens hoved. I en stor U-form løber de to indfaldsveje på de flade arealer for foden af Kridtbanken for at samles ved brolandingen til forbindelsen over fjorden.

Nørresundby Midtby rummer en blanding af bolig- og erhvervsbebyggelse med den gamle bykerne midt for ved brolandingen. Brolandingen er et markant punkt i bydelen. Som transportkorridor er det her, trafikken fra gammel tid har samlet sig i overfartsstedet mellem Aalborg og Nørresundby, og fordelt sig på hver side ad Sundbyøen. Det var her den tidligste bydannelse opstod - på det naturgivne smalleste overfartssted - hvor det var lettest, at passere fjorden mellem Himmerland og Vendsyssel. Siden da er afstanden over fjorden reduceret som følge af opfyldning.

På de opfyldte arealer opstod bl.a. en stor del af den havneindustri, som fik både byens økonomi og indbyggertal til at vokse.

De ældste bebyggelser i Nørresundby har sammenhæng med trafikstrukturerne, mens byen først i starten af 1900-tallet for alvor bredte sig op ad Skansebakkens skråninger. Det markante terræn har haft stor betydning for Skansekvarterets struktur.

Det samme kan man sige om det grønne skanseanlæg og de to kridtgrave. Skansekvarteret er således tæt bebygget rundt om de tre arealer, der giver bydelen de nødvendige åndehuller.

Vandtårnet ved Bakkelygade og el-værkets dominerende skorsten på Galstergade står som tydelige fixpunkter i bydelens henholdsvis vestlige- og østlige del.

På de resterende arealer mellem fjorden og de overordnede infrastrukturanlæg ligger bydelens øvrige boligområder. Områderne spænder fra karakteristisk tætby- og landevejsbebyggelse til deciderede villakvarterer med mindre haveboliger (Engvejkvarteret, bebyggelse langs Vestergade og Østergade). De boligveje, som støder op til indfaldsvejene, er i overvejende grad placeret vinkelret på fjorden. Orienteringen muliggør flere steder lange kig til fjorden og Aalborg på den modsatte side og medvirker til, at sammenbinde byen og fjorden. Orienteringen er et bevaringsværdigt strukturelt træk, der prioriteres højt i den videre planlægning. 

Bebyggelsens karakter (identitet og sammenhæng)
Den gamle købstadsbebyggelse og bebyggelsen på Skansebakken
Som nævnt ligger den historiske bykerne i tilknytning til Brolandingen med handelsliv og tæt bymæssig bebyggelse. Gadestrukturen i bykernen er opstået over en lang periode fra 1100-tallet frem til 1800-tallet, hvor Nørresundby udviklede sig markant. Byen har været udsat for voldsomme brande først i 1791 og siden i 1865, hvor hele den centrale bydel nedbrændte. Den nuværende bebyggelse i bykernen daterer sig primært fra 1865 og frem. Der er kun lidt tilbage af den oprindelige bebyggelse og de oprindelige gadeforløb, fx ved Bejlerstræde og Nellikestræde.

Bebyggelsesmæssigt har den historiske bykerne rødder i købstaden med et karakteristisk småhusmiljø og sammenhængende, smalle gader og stræder. Trods hårdhændet sanering, der igen er rekonstrueret og genskabt gennem de seneste byfornyelsesprojekter, rummer bykernen stadig rester af det oprindelige købstadsmiljø - både bygningsforløb, enkeltbygninger, gadeforløb mv. Sammenhængende forløb af den gamle købstadsbebyggelse opleves mest intenst i stræderne med de små byhuse op mod Garvergade - Bejlerstræde og Nellikestræde - samt i Gl. Østergade, hvor bl.a. Bryggergården og nabobygningerne giver en god oplevelse af tidligere tiders gaderum. Det fineste kurvede gadeforløb i bymidten er Skrågade, der med sine brudte kig giver en intim bymæssig stemning.

Bebyggelsen i Skansekvarteret og Enghavekvarteret rummer både enfamilie- og dobbelthuse, tæt-lav boligbebyggelse og etageboliger. Hovedparten af bebyggelsen har karakter af fritliggende huse. Langs Østergade/Hjørringvej og Lindholmsvej ligger mange bygninger med facade i gadelinie og har karakter af randbebyggelse. Fælles for bebyggelsen på bakken er, at husene ligger flot i terrænet omkring tætte, hyggelige gaderum.

Gadegennembrud og funkis
I 1930'erne i forbindelse med etableringen af Limfjordsbroen samt i 50'erne og 60'erne skete der nogle markante brud på den oprindelige købstadsstruktur i form af gadegennembrud og opførelse af nye bygninger. Nørresundby Midtby har derigennem fået en bygningsmæssig meget blandet karakter med en tæt og meget bymæssig bebyggelse på op til 6 etager ved brolandingen langs indfaldsvejene i de centrale dele og med en lavere købstadsbebyggelse i og uden om bykernen - fx langs Vestergade, Østergade, Garvergade m.fl.

Den markante funkisbebyggelse i området omkring Brolandingen og langs Vesterbrogade kan ses som en del af det bevaringsværdige forløb af funkisbebyggelse, som karakteriserer dele af det centrale Aalborg og Nørresundby. Gadeforløbet Vesterbrogade-Vestergade-Thistedvej er i hele sin udstrækning et meget fint og markant afgrænset gaderum, hvor bygningshøjden og -intensiteten aftager i et jævnt tempo, jo længere man bevæger sig mod vest.

Villabebyggelsens udformning
Villa- og parcelhusbebyggelsen varierer fra den rummelige, mondæne type på Skansebakkens 1. parket og langs de overordnede veje til den mindre og mere ydmyge type langs de ældste vejforløb eller i de nyere dele af Skansekvarteret. Et fællestræk for den langt overvejende del af villa- og parcelhusbebyggelsen er en lille forhave - et træk som ønskes bevaret fremover.

Den ældste villabebyggelse blev opført i perioden ca. 1900-1940, og var kraftigt inspireret af tankerne bag "Bedre Byggeskik". Husene er godt dansk håndværk og fremtræder tit med småsprossede vinduer, nydeligt udførte kviste og forskellige bygningsdetaljer. En række eksempler på den ældre villabebyggelse findes langs Rolighedsvej, Kapelvej og Bakkelygade.

I den tætte del af Nørresundby findes desuden en speciel villatype kaldet "Sundbyhuset", som blev opført i større stil i perioden 1910-15. En større koncentration af denne bygningstype findes i Niels Lykkes Gade.

Etageboligerne og rækkehusbebyggelsen (tilpas til at få midtby/Engvejkvarter med)
Kvarterets første etageboliger blev opført i 1930'erne med funktionalismen som inspirationskilde. Senere fulgte det eksplosive boligforeningsbyggeri i 40'erne og 50'erne med en række klassiske eksempler på toppen af Skansevej, hvor udsigtsforholdene er optimale. De fleste boligblokke er opført med et karakteristisk " look" i røde teglsten og tagdækning af røde vingetegl.

Skansekvarteret rummer en del eksempler på moderne og utilpassede rækkehusbebyggelser, der typisk er indpasset som "huludfyldning" i den ældste bygningsmasse. Der er dog også ældre og bevaringsværdige eksempler, der vidner om en god fornemmelse for at udnytte områdets unikke, terrænmæssige kvaliteter, bl.a. den gamle arbejderbebyggelse i Bondropsgade fra 1850'erne og den veltilpassede bebyggelse på Sandagervej fra 1950'erne, som byder på gode og funktionelle opholdsarealer.

Haveboligerne (tilpas sammen med bebyggelse i skansekvarteret)
Kanten af tætbyen er på en fin og indlevet måde markeret med hjørneejendommen i røde teglsten ved Vestergade-Stationsvej-Thistedvej. På dette sted skifter bebyggelsen for alvor karakter og nærheden til fjorden fornemmes tydeligere.

Haveboligerne findes i endnu større udstrækning i Engvejkvarteret mod øst, der er bydelens største og mest intensive villakvarter. Kvarteret rummer bl.a. en større koncentration af den specielle villatype kaldet "Sundbyhuset". Sundbyhusene blev opført i perioden 1910-1915 og er kendetegnet ved en muret gavlkvist og en konstruktionsform, der gør den anvendelig til to familier. Sundbyhusene findes også i mindre grupper langs Vestergade, Vester Strandvej og Thistedvej. Karakteristisk for haveboligerne i Engvejkvarteret er desuden, at næsten alle huse ligger i eller meget tæt på gadelinie samt har nogle frodige og meget intime haver, som knapt fornemmes fra gadesiden.

Erhvervsbebyggelsen
Bydelens erhverv er integreret i tætbybebyggelsen - primært langs de overordnede veje og i den historiske bykerne - i form af butikker, værksteder, tankstationer mv. Mere eller mindre uheldige skilte og facader tiltrækker sig en del opmærksomhed langs Østergade, men ellers er erhvervsfunktionerne ret anonyme i bydelen.

Den nye by ved fjorden
Vest for den bevaringsværdige klassicistiske Royal-bygning ligger den nye boligbebyggelse ved Mellem Broerne - længehuse placeret vinkelret på havnefronten - moderne i udformning og maritimt inspirerede med deres lyse facader, flade tage og store glasinddækkede altaner mod havnefronten. Fælles for mange af bebyggelserne er altaner, som flere steder er trukket ind i facaderne med flotte dybdevirkninger med lys og skygge i facaderne til følge.

Bevaringsværdige bygninger
Aalborg Kommune har i 1993-94 bevaringsregistreret bygninger, der er opført før 1940. Registreringen fremgår af Kommuneatlas Syd og Kommuneatlas Nord samt Kommuneplanens retningslinie 5.3.2. Som det ses rummer Nørresundby Midtby/Skansen en lang række bevaringsværdige bygninger, som er med til at tegne karakteren i området. Det er et overordnet mål, at understøtte bygningernes særlige kvaliteter og sikre, at der i den videre planlægning tages specielle hensyn til arkitektoniske og historiske forhold. Bygningerne skal som hovedregel bevares og ombygning ske med respekt for det oprindelige udtryk. Bevaringsværdige bygninger i klasse 1-6 i bygningsbevaringsregistret skal ofres særlig opmærksomhed og må ikke nedrives, før Aalborg Kommune har meddelt, om der nedlægges forbud.

Nørresundby Midtby rummer kun enkelte fredede bygninger - Bryggergården og Nørresundby Kirke - men en del bygninger med høj bevaringsværdi. Den største koncentration af bevaringsværdier findes i den historiske bykerne ved Torvet, Tinghusgade, Gl. Østergade og Sankt Peders Gade samt i randbebyggelsen langs Vesterbrogade/Vestergade og Østergade. Hertil kommer udvalgte industribygninger, pakhuse o.l. på havnearealerne.

Byfornyelsen i Nørresundby
Siden slutningen af 80'erne er der gennemført en række byfornyelsesprojekter i Nørresundby Midtby. Hver især har disse medvirket til at forbedre boligkvaliteten og bymiljøet i bydelen.

Skovvej/Spiesgade-fornyelsen, som var den første, har udover bedre forhold for beboerne givet bymiljøet et tiltrængt og meget synligt løft ved indkørsel til byen fra vest. Området mellem Vesterbrogade, Kirkegade, Garvergade samt Torvet/Brotorvet er ligeledes fornyet. Her er der lagt vægt på at bevare og genskabe købstadsmiljøet med tidssvarende grønne områder, nye gadebelægninger, nye facader og enkelte nye huse.

Senere kom byfornyelsesprojekter - dels "Mellem Broerne", hvor der skete en fornyelse af friarealer mv. i tilknytning til funkisbebyggelsen på Vesterbrogade, og dels helhedsorienteret byfornyelse. Fra 1999-2005 blev der gennemført helhedsorienteret byfornyelse i Nørresundby - en målrettet indsats inden for bymiljø, erhverv, trafik samt børn og unge - alle med det sigte, at løse nogle at de stedfæstede problemer samt udnytte oplagte udviklingspotentialer i bydelen - i tæt samarbejde med beboerne i området. De mest synlige resultater af den helhedsorienterede byfornyelse er scenen på Torvet, Byhaven og foreningshuset Kulturbroen. 

Nørresundby midtby rummer den største koncentration af butikker og service i Nørresundby. Butikkerne ligger i gågaden (Vestergade), Skrågade samt omkring Torvet og Brotorvet, der er de primære handelsstrøg. Herudover er der butikker og privat service i randbebyggelsen langs hovedindfaldsvejene Vesterbrogade-Vestergade-Thistedvej og Østerbrogade-Østergade-Hjørringvej. Butikker og privat service fylder således meget i bydelen, hvorimod relaterede - og ofte arealkrævende - funktioner som skole og daginstitutioner primært ligger i de tilgrænsende boligområder.

Bydelens skole, Skansevejens Skole, er Nørresundbys oprindelige byskole fra 1896. Skolebygningerne er løbende renoveret og udvidet og er nu tæt omsluttet af de omkringliggende villakvarterer. Skolens elever kommer fortrinsvist fra Skansekvarteret og Nørresundby Midtby. I bydelen ligger endvidere to private skoler med elever fra både lokalområdet og oplandet.

Skansevejskvarteret har med sine 8 børnehaver den største koncentration af institutioner i Nørresundby. To af børnehaverne er aldersintegrerede institutioner.

I bydelen skal der fortsat være mulighed for lokale servicefunktioner såsom ældrecentre, undervisning, børnepasning og lokale fritids- og kulturaktiviteter.

Nørresundby Midtby rummer et bredt udvalg af både dagligvare- og udvalgsvarebutikker, men som grænsende op til Aalborg Midtby er der en naturlig konkurrence fra butikkerne syd for fjorden. Et samlet centerområde står stærkere i konkurrencen om kunderne og derfor skal nye butikker i bydelen først og fremmest placeres inden for den afgrænsede bymidte.

I de kommende år er udfordringen i Midtbyen først og fremmest at markere sig endnu stærkere, som det primære mødested og center for byoplevelser i Nordjylland. Midtbyen og City Syd skal fortsætte deres udvikling som de to overordnede centre med hver sin profil og specialisering. Visionen for Midtbyen er, at hele byrummet omkring den centrale del af fjorden bliver fremtidens oplevelsesrum - det gælder fx havnefronten mellem broerne og Nordhavnen. Der bliver behov for at være på forkant med udviklingen og skabe plads til velplacerede fornyelser og udvikling af de nuværende butikker samt relaterede funktioner som gallerier, caféer, barer, wellness-tilbud osv.

I forbindelse med den generelle byfornyelsesindsats i Nørresundby blev der - som tidligere nævnt - gennemført en omlægning og fornyelse af Torvet. I dag fremtræder Torvet som et moderne bytorv med flotte belægningsskift og i en form, hvor trafikafviklingen i større grad sker på de bløde trafikanters præmisser. I samme periode er der også sket en delvis fornyelse af både bygninger og gaderum langs Vestergade og Skrågade, bl.a. i form af nybyggeri. Alt i alt har indsatsen givet handelsområdet et visuelt "løft" samt en moderne og kvalitetsbevidst fremtoning. Også i fremtiden skal indpasning og udformning af nye butikker og bebyggelse i Nørresundby Midtby ske med respekt for den omgivende arkitektur.

Fjordlandskabet
Nørresundby midtbys fjordnære arealer er alle blevet omdannet inden for de seneste årtier, der er med undtagelse af få ledige byggefelter i området Mellem Broerne. For hele strækningen langs Limfjorden er det væsentligt at fastholde og videreudvikle et sammenhængende område med en høj grad af offentlig tilgængelighed samt, at få skabt et attraktivt bindeled mellem byen og fjorden. Et område der henvender sig både til fjorden og den sammenhæng det indgår i her, og til den bagvedliggende by.

Forskelligheden i fjordområdernes karakter skal udnyttes og områderne skal spille hver deres rolle i det samlede billede; Der skal være plads til det rekreative og fritidsrelaterede, til fjordparkerne, til de blandede områder med forskellige erhvervstyper, til boligerne, til oplevelser osv. I de centrale havneområder skal der fx også være plads til nye regionale kultur-, undervisnings- og servicetilbud; også til større funktioner, som endnu er ukendte.

I Nørresundby Midtby skal området mellem broerne fortsat skal udvikles med fokus på rekreative funktioner og fritidsaktiviteter ved vandet.

Byomdannelsesområder
Nørresundby Mellem Broerne i en omdannelsesproces. Tidligere erhverv er afviklet for år tilbage og byggefelter tilbage…. Havnefronten er centralt interesseområde i byen, der skal omdannes til bymæssige formål.

Ved omdannelse er det vigtigt, at karakteristiske og værdifulde bygninger og spor, som vidner om byens historie, bevares og genanvendes, og at ny bebyggelse tilpasses stedets karakter og skala. Herudover er det ønsket, at der ved nybyggeri opnås et højt arkitektonisk niveau, og at der bl.a. med en velovervejet belysnings- og beplantningsstrategi skabes spændende og kvalitetsfyldte byrum, der spiller godt sammen med omgivelserne.

Med lukningen af slagteriet i juni 2004 blev en omdannelse af området for alvor aktuel. Omdannelsen er godt i gang og snart er området en integreret del af Nørresundby Midtby med bymæssige formål som boliger, butikker, liberale erhverv, uddannelsesformål, offentlige- og rekreative formål med fysiske og visuelle relationer til fjorden.

I området ved "Mellem Broerne" kan arealerne langs vandet nu for alvor udnyttes rekreativt til gavn for bl.a. byens beboere. Udover nye boliger i området syd for Vesterbrogade, er der gennemført byfornyelse på gård- og fællesarealer langs Vesterbrogade samt langs det tidligere banespor, der forløber tværs gennem området. Der er etableret en byhave i tilknytning til promenaden og lystbådehavnen, hvor rislende vand, frodighed, leg og rum for rekreation er nøglebegreber.
(…)

Den resterende del af Nørresundby Midtby kan i store træk opfattes som udbygget. Spredt om i bydelen er der dog stadig mulighed for mindre omdannelser, huludfyldninger og erstatningsbyggerier, og ved udnyttelse af disse er det væsentligt at sikre, at nybyggeri eller erstatningsbyggeri medvirker til at styrke strukturen i området og forbedre bybilledet arkitektonisk.

Landskabet i midtbyområdet domineres af fjordkysten og Skansebakken. Bydelen rummer en bymæssig kyststrækning på Havnefronten, hvor bygninger og nærrekreative arealer tegner landskabet.

Aalborg Kommune er desuden kendetegnet ved de grønne landskabsforbindelser, der fra det åbne land strækker sig ind i den tætte Midtby - også i Nørresundby. Sammenhængende landskaber er vigtige som rekreative færdsels- og opholdsarealer og som flora- og faunapassager. Bydelen afgrænses mod vest af grønne sammenhænge langs fjorden, mod syd af Limfjorden og mod øst igen af det flade fjordlandskab.

Parkerne og de rekreative arealer
På havnefronten - tæt ved bykernen - ligger lystbådehavnen og byhaven, der dels fungerer som nærrekreative arealer og mødested for beboerne, men også som en rekreativ forlængelse af byens handelscentrum. Byhaven er et frodigt, blomstrende og velplejet anlæg. Asfaltarealer med vanddyser er havens vandkunst, der veksler mellem dysernes lodrette vandstråler og vandpytter i asfaltens lavninger. Træerne og vandkunsten er oplyste.

Skanseparken rummer et gammelt skanseanlæg, der i sin tid blev brugt til militære formål, bl.a. på grund af stedets optimale udsigtsforhold over byområdet og fjorden. Anlægget er nu næsten skjult af parkens beplantning og er ikke længere et synligt vartegn for byen. Inden for de seneste år er der imidlertid påbegyndt en renovering og forskønnelse af Skanseparken, bl.a. for at fastholde og synliggøre de oprindelige træk samt give rum for nye rekreative aktiviteter og anlæg. Skanseparken har også fremover en vigtig funktion som bydelspark.

Mellem Skanseparken og Solsideparken ligger Nørresundby Idrætscenter, der er et større grønt område med en række forskellige faciliteter og bygninger til idræt. Området skal fortsat sikres til fritids- og rekreative formål, men hvis Nørresundby Boldklub's banefaciliteter flyttes til en anden lokalitet kan anden anvendelse overvejes i dele af området.

Udover de lokale rekreative arealer nyder bydelen fordel af de rekreative arealer, der findes i den umiddelbare nærhed: Lindholm Høje, de flade strandenge længere mod øst og vest samt Kridtgravene, hvor byens industrihistorie bliver nærværende.

I Nørresundby Midtby er der kun få træer i vejarealerne. Langs Østergade er der i forbindelse med trafiksanering plantet vejtræer. Målet er at fastholde og udvikle de overordnede veje som grønne indfaldsveje, der er med til at "trække" naturen ind i byen. Den samme tankegang kan overføres til andre af bydelens primære vejforløb - også nye veje i byomdannelsesområderne.

Bydelen er desuden knudepunkt for to grønne sammenhænge, Skanseforbindelsen og Solsideforbindelsen, der trækker væsentlige grønne spor gennem byen - med udgangspunkt i Skanseparken, Lindholm Kridtgrav og Solsideparken. Målet med Solsideforbindelsen er at skabe en rekreativ forbindelse tværs over skansebakken fra kyst til kyst, mens Skanseforbindelsen skal skabe rekreativ sammenhæng fra Nørresundby Midtby til militærets arealer nord for byen.

Det overordnede vejnet i Nørresundby er bygget op omkring to grene fra Limfjordsbroen - den østlige Østerbrogade-Østergade-Hjørringvej og den vestlige Vesterbrogade-Vestergade-Thistedvej. Begge grene betjener store trafikmængder og har en væsentlig betydning for trafikafviklingen i hele Nørresundby. Både mod øst og vest er der cykelstier, og disse er udpeget som pendlerruter for cykeltrafikken. Dette skal være med til fortsat at sikre en høj fremkommelighed og trafiksikkerhed for cyklister på strækningerne.

Nørresundby Midtby, der er afgrænset af Sankt Peders Gade, Østerbrogade, Vesterbrogade og Kirkegade, har gennemgået en ombygning, bl.a. med omlægning af Torvet og renovering af flere gadeforløb. Denne omlægning har sammen med ombygningen af Thistedvej medført en markant forbedring af trafikmiljøet i Midtbyen.

Rundt om Nørresundby midtby ligger Skansekvarteret og Engvejskvarteret. Kvarterernes trafikstruktur består overvejende af lokale boligveje, men der er også enkelte tværgående veje som Skansevej/Jørgen Berthelsens Vej, Lindholmsvej og Lerumbakken/Toftevej, der har en mere overordnet karakter. Den overvejende karakter af boligvej betyder også, at de fleste veje fremtræder fredelige og med et markant grønt islæt. Det er kvaliteter, der skal sikres fremover.

Skansevej er den eneste strækning, hvor bymiljøet synes at have måttet vige for trafikken. Det skyldes bl.a. det kraftige terrænfald på strækningen, som indbyder til høj hastighed samt vejens - forholdsvis store - bredde. På sigt er der imidlertid planlagt en omlægning af strækningen, hvor Jørgen Berthelsens vej bindes sammen med Lerumbakken. Det vil betyde, at Skansevej derved bliver en sidevej til den nye strækning, og at trafikmængden følgeligt mindskes på Skansevej til gavn for bymiljøet.

En anden mulighed er ombygning/ændring af Skansevej med hastighedsdæmpende foranstaltninger samt indpasning af mere beplantning, så gaderummet fremtræder smallere.