Tilbage
K O M M U N E P L A N

Redegørelse - 13 Infrastruktur og Trafik

Baggrund

 

Fra forslag til endelig plan:

Denne redegørelse er udarbejdet som forudsætningsmateriale til forslag til Kommuneplan09. Med den endelige godkendelse af planen er der foretaget følgende ændringer, der berører dette afsnit:

  • Signaturen for Egholmlinien ændres fra en reservationslinje til ”undersøgelsesområde for 3. Limfjordsforbindelse over Egholm”, da Aalborg Kommune der ligger en kendelse fra Naturklagenævnet om, at der ikke må arbejdes med Egholmlinien som en reservations før der er foretaget konsekvensvurderinger iht. Habitatdirektivet.
  • Følgende formulering er indarbejdet hovedstrukturafsnit 13 Infrastruktur og Trafik: ”Der støttes bl.a. op om initiativer, der kan forbedre samspillet mellem godstransport på vej og bane”.
  • Følgende formulering er indarbejdet hovedstrukturafsnit 13 Infrastruktur og Trafik: ”For alle vejprojekter skal drikkevandsinteresser vurderes i forbindelse med den videre planlægning, og der skal tages hensyn til disse interesser i forbindelse med anlæg og drift af vejanlæggene.”

Redegørelsen er ikke konsekvensrettet i overensstemmelse med ændringerne.

En stigende trafikvækst samt en stigning i bilejerskab har givet Aalborg Kommune en udfordring i forhold til fremkommelighed på vejnettet, borgernes sundhed samt i forhold til bæredygtighed og miljøvenlig transport. Det er derfor vigtigt, at der arbejdes målrettet for at fremme brugen af bæredygtige transportformer – fodgængere og cyklister samt den kollektive trafik.

Partikelforurening og støj skaber dårligt miljø lokalt, mens en stigende udledning af CO2 skaber klimaproblemer globalt. Herudover er der fortsat alt for mange, der kommer til skade i trafikken.

Aalborg Kommunes beliggenhed ved Limfjorden skaber særlige trafikale udfordringer, da den primære fjordkrydsende biltrafik i hele regionen skal passere i ét af to punkter i Aalborg hhv. Limfjordsbroen og Limfjordstunnellen. Samtidig giver den kraftige byudvikling med private, entreprenører eller kommunen selv som bygherre særlige udfordringer i forhold til den trafikale betjening.

Vi står overfor en stor udfordring med at knække den opadgående kurve for biltrafikkens transportarbejde samtidig med væksten i samfundet i øvrigt. Den begyndende trængsel vil på længere sigt give betydelige samfundsøkonomiske tab i form af ventetid for trafikanterne, ligesom den tætte trafik forurener.

Hovedstrukturen peger på en række strategier og handlinger, der underbygger en målsætning om at reducere biltrafikkens vækst og øge brugen af bæredygtige transportformer.

I samarbejde med Vejdirektoratet gennemførte Nordjyllands Amt og Aalborg Kommune i 2002-03 en VVM-undersøgelse for den 3. Limfjordsforbindelse med henblik på at sikre den nødvendige arealreservation.

På baggrund af analysen valgte byråd og amtsråd i september 2003, at en 3. Limfjordsforbindelse som motorvej skal realiseres som en Vestforbindelse med forlængelse af E39 vest om Aalborg, som krydser Limfjorden via Egholm og tilsluttes E45 syd for Dall Kirke.

Som følge af en kendelse i henhold til Habitatdirektivet ved EU domstolen i maj 2004 underkendte Naturklagenævnet i februar 2006 Regionplantillægget med tilhørende VVM-redegørelse.

Nordjyllands Amt ønskede at færdiggøre analyserne forud for kommunalreformens ikrafttræden og iværksatte derfor gennemførelse af en Natura 2000 konsekvensvurdering samt supplerende analyser af flora og fauna i korridorerne for de undersøgte linjeføringer. VVM-redegørelsen blev opdateret med denne nye information og gik sammen med regionplantillægget i offentlig høring.

I høringsfasen gjorde Skov- og Naturstyrelsen indsigelse mod materialet, idet man fandt at analyserne for så vidt angik Natura 2000 vurderingerne var fyldestgørende, men at der fortsat var mangler i undersøgelserne for bilag IV arter, som forekommer eller kunne tænkes at forekomme i korridoren for vejanlæggene.

Tidspunktet for Skov- og Naturstyrelsens indsigelse gjorde, at det ikke var muligt for Nordjyllands Amt at færdiggøre VVM-undersøgelserne. Nordjyllands Amt overdrog derfor det udarbejdede materiale til Vejdirektoratet og Aalborg Kommune med en opfordring om, at supplere undersøgelserne med hensyn til virkninger for bilag IV arter, således at VVM-undersøgelserne kan afsluttes og en endelig beslutning kan blive truffet om arealreservation, projektering og anlæg af den 3. Limfjordsforbindelse.

På baggrund af beslutningen om at arbejde for en 3. Limfjordsforbindelse som en Vestforbindelse blev der i samarbejde med Nordjyllands Amt udarbejdet en vejudbygningsplan for vejnettet i Aalborg Kommune, hvorved de øvrige vejudbygninger i Aalborg-området kunne støtte om Vestforbindelsen.

I forbindelse med Hovedstrukturen er der lavet et tillæg til Vejudbygningsplanen, Vejudbygningsplan del II. Planen skal sikre hensigtsmæssig vejbetjening og sammenhængende struktur i forbindelse med planlægningen for de store områder med byudvikling de kommende år. Det drejer sig primært om

  • området ved Østre Havn og Musikkens Hus
  • området ved Eternitten set i sammenhæng med Håndværkerkvarteret og godsbanearealet
  • City Syd
  • et eventuelt nyt sygehus i Aalborg Øst.

Over halvdelen af turene i Aalborg Kommune foretages med bil. Denne andel skal ned til fordel for cykel, gang og kollektiv trafik
Overordnede bindinger

Nationale mål

Regeringen fremlagde i december 2008 planen ”Bæredygtig transport – bedre infrastruktur”. Heri opstilles følgende målsætninger:

• Mindre CO2 – transportens CO2-udledning skal ned. Kurven skal knækkes
• Grønnere biltrafik – grøn omlægning af bilskatten
• Mere kollektiv transport og cyklisme – den kollektive transport og cyklerne skal løfte det meste af fremtidens vækst i trafikken
• En bedre jernbane – skinnenettet skal være pålideligt og topmoderne
• Bedre veje – trængslen på vejene skal ned
• Ny grønne teknologier – Danmark skal være et grønt teknologilaboratorium for transport
• Styrket hensyn til naturen – broer, veje og jernbaner må ikke ødelægge uerstattelig natur
• Mindre støj og luftforurening i byerne – bilerne er den største kilde til støj og luftforurening i byerne

Debat

Vejudbygningsplan-tillæg, og Trafik- og Miljøhandlingsplan offentliggøres sammen med Hovedstrukturen med høring sommeren 2009.

Ændringer

Veje
Biltrafikken skal så vidt muligt fastholdes på det overordnede vejnet og kapacitetsproblemer imødegås.

Projekter til sikring af fremkommelighed på Nyhavnsgade øst for Karolinelundsvej, på Østre Allé, Sønderbro og Hobrovej er nødvendige for at realisere den nye vejstruktur.

En stor del af byens udvikling sker gennem byomdannelse i Aalborg og Nørresundby f.eks. ved Eternitten, Håndværkerkvarteret samt City Syd. Dette stiller store krav til infrastrukturen.

Ved udpegning af sorte pletter, kampagner og overordnede strategiske overvejelser omkring trafiksikkerhed på kommunens vejnet skal målet om at nedbringe dræbte og alvorligt tilskadekomne med 40 % inden 2012 opnås.

Regionale og lokale løsninger for trafikken til og fra City Syd skal gennemføres.

Med kommuneplanen udlægges nye vejanlæg i hele kommunen. Ofte er det udvidelser og forbedringer af eksisterende veje eller veje udlagt i perspektivplan. Derfor er disse ikke miljøvurderet i Kommuneplan09.


Parkering
Der etableres stoppesteder og overdækkede cykelparkering ved parkeringsfaciliteter langs indfaldsveje med henblik på kombinationsrejser og samkørsel.

Parkeringsnorm i Bilag F er opdateret og justeret på følgende punkter:

  • Bilag A, anvendelseskategorier er opdateret på baggrund af planlovsændringer mht. detailhandel og på enkelte andre punkter. Bilag F er efterfølgende ændret, så der benyttes samme betegnelser for anvendelserne i de to bilag, herunder for forskellige butikstyper.
  • Normtallet for Kulturelle formål, herunder teatre, biografer og lign. er ændret fra 1 pr. 8 siddepladser til 1 pr. 16 siddepladser.
  • Der er indarbejdet normtal for cykelparkering

Herudover er der indarbejdet forklarende tekst, der kan hjælpe i tolkningen af parkeringsnormen.

Stier
Antallet af børn, der bliver kørt til skole, skal reduceres, fx ved at etablere cykelstier på skoleveje.

Der sikres gode muligheder for cykelparkering.

Etablering af cykelstier til attraktioner, naturen og andre seværdige mål.

Der planlægges 14 nye cykelstistrækninger. Alle nye cykelstier udlægges i tilknytning til eksisterende veje, så linjeføringen er ikke nærmere vurderet.

Kollektiv trafik
Der arbejdes på at tilvejebringe en letbane mellem midtbyen og Aalborg Universitet. På sigt indgår også overvejelser om en letbane til Aalborg Lufthavn via Vestbyen og Lindholm Station

Udgangspunktet for Kommuneplan09 er gældende planer. For kollektiv trafik, Aalborg Lufthavn og Aalborg Havn er udgangspunktet 0-alternativet. Der er gået videre end 0-alternativet, da der satses mere på cyklister og på, at biler holdes væk fra midtbyen.

Temaer

Vejudbygning
Vejudbygningsplanen beskriver de anlæg, som vurderes at blive nødvendige ved etablering af Vestforbindelsen. Herudover beskrives anlæg og ombygninger, der vurderes nødvendige i forbindelse med den omfattende byomdannelse ved havnefronten, Eternitten, City Syd m.fl.

Vejudbygningsplanen, der omhandler det overordnede vejnet i Aalborg, omfatter:

  • Forbindelserne til E39 vest om Aalborg
  • Ring- og radialvejene i Aalborg tætbyområde
  • Ydre ringveje omkring Aalborg
  • Anlæg med tilknytning til E45
  • Anlæg i tilknytning til byudvikling i Nibe og Hals

Vejudbygningsplanen forholder sig således til den overordnede trafikstruktur i Aalborg og til de tiltag, som er nødvendige for at sikre en god trafikafvikling og trafiksikkerhed på det overordnede vejnet.

Vejanlæg
I det centrale Aalborg vil Vestforbindelsen forebygge en uhensigtsmæssig vækst i trafikken via Limfjordsbroen, som ellers vil indtræffe efterhånden som kapaciteten i Limfjordstunnelen opbruges.

Udviklingen omkring havnefronten, Eternitten og City Syd aktualiserer ændringer af vejnettet i og omkring det centrale Aalborg. Den nye Karolinelundsvej og neddroslingen af trafikken på Slotspladsen er en forudsætning for de planlagte projekter langs havnefronten. Der skal fortsat arbejdes for at denne neddrosling fastholdes ved at sikre god fremkommelighed på blandt andet ringforbindelserne og Nyhavnsgade øst for Karolinelundsvej.

Et afgørende hensyn i tilrettelæggelsen af den fremtidige trafik- og vejstruktur i området omkring Østre Havn og Østerbro, er Karolinelundsvejs rolle som adgangsvej til midtbyens parkeringsarealer fra den sydlige del af Aalborg. Dette nødvendiggør bl.a. etablering af en yderligere tilslutning til Nyhavnsgade ved udvikling af området ved Østre Havn.

Den fremtidige overordnede vejstruktur i forbindelse med udbygninger på Eternitten, godsbanearealet m.fl. bygger i vid udstrækning på det eksisterende overordnede vejnet. Der vil blive etableret nye kryds og mindre vejanlæg for at sikre en hensigtsmæssig vejbetjening af arealerne uden at gå på kompromis med fremkommelighed og trafiksikkerhed på det øvrige vejnet og der skal sikres areal til krydset Østre Alle/Håndværkervej.

I Vestbyen og Hasseris vil Vestforbindelsen give anledning til trafikstigninger. Stigningerne er dog ikke så store, at kapaciteten på vejene skal øges gennem udbygning. Trafikstigningerne gør det dog relevant at udbygge stinettet langs trafikvejene samt ændre enkelte kryds med en uhensigtsmæssig udformning. Denne omdannelse, som har en mere bymiljømæssig karakter, kan ske løbende frem til/efter åbningen af Vestforbindelsen. Med tilslutning til Vestforbindelsen ved Ny Nibevej kan en forlængelse af Skelagervej samtidig bidrage til at aflaste krydset Hobrovej-Over Kæret, som også i fremtiden vil være en af flaskehalsene i Aalborgs vejnet.

E45 spiller en vigtig rolle for trafikken i og omkring Aalborg, hvorfor der i Vejudbygningsplanen er sat særlig fokus på E45. Vestforbindelsen vil løse de fleste af de afviklingsproblemer, som allerede er eller vil opstå på E45. Indsatsen på E45 handler derfor om at sikre en velfungerende motorvej frem til, at Vestforbindelsen er en realitet f.eks. gennem brug af IT og trafikledelse.

Undersøgelserne har vist, at de tilbagestuvningsproblemer, som allerede i dag ses ved Mariendals Mølle indføringens tilslutning til Indkildevej vil øges i omfang. Dette vil påvirke fremkommeligheden og sikkerheden på E45.

VVM-arbejdet for en løsning for indføringen ved Mariendals Mølle, en Ny Dallvejsforbindelse mod City Syd og en Egnsplanvej er igangsat. Ved etablering af disse vejanlæg forventes problemer på E45, Skalborg Bakke og på Egensevej afhjulpet. Indtil disse anlæg er gennemført vil der gennem bl.a. signaloptimering søges at nedbringe fremkommelighedsproblemer til og fra City Syd, ligesom mindre ombygninger udføres.

Gennem etablering af Egnsplanvej sikres den overordnede struktur i forbindelse med et eventuelt nyt sygehus i Aalborg Øst. I den fortsatte planlægning vil der skulle sikres optimale trafikale forhold for såvel patienter, pårørende og ansatte med såvel bil, kollektiv trafik og på cykel.

Nord for Limfjordstunnelen vil man med fordel kunne gennemføre realisering af et 3. nordgående spor efter samme principper, som udbygningen med et 3. sydgående spor.

Til betjening af nyt byudviklingsområde i Stigsborgkvarteret vil der være behov for etablering af en direkte tilslutning til Borgmestersvinget (E45).

Vestforbindelsen vil trække en del af trafikken fra Vendsyssel vest om Aalborg. Det gælder også trafik fra E45, og derfor bliver der behov for at forbedre kapaciteten på vejforløbet mellem E45 og Høvejen (Bøgildsmindevej-Gl. Høvej), når Vestforbindelsen tages i brug. En forlægning af Høvejen mod nord vil styrke tværforbindelsen mellem motorvejen mod Frederikshavn og E39.

I henholdsvis Nibe og Hals kan en fremtidig byudvikling nødvendiggøre etablering af en fordelingsvej og en omfartsvej primært med henblik på betjening af de nye områder uden at skabe uhensigtsmæssigt mere trafik gennem Hals og Nibe by.

Realisering af projekterne i Vejudbygningsplanen og tillæg hertil vil medføre en bedre afvikling af trafikken på vejnettet og løse de alvorligste sikkerhedsmæssige/miljømæssige problemer, som en dårlig trafikafvikling vil medføre. Der vil fortsat kunne opleves kødannelser på vejnettet i spidstimerne. Det gælder de steder, hvor der ikke er plads til at gennemføre ombygninger, men også steder hvor det ikke er ønskeligt at udnytte strækningernes kapacitet fuldt ud. Det gælder eksempelvis ved Nyhavnsgade, hvor signalanlæggene vil blive anvendt til at neddrosle trafikken og fastholde mindre trafik over Slotspladsen. En vis tilbageholdelse af trafik i byens periferi kan også være et instrument til at begrænse kødannelser i de mere følsomme områder af tætbyen, hvor hensynet til bymiljøet vægtes højere. Derfor er det heller ikke nødvendigvis alle afviklingsproblemer, som skal løses.

Stier
Teknisk Udvalg har i 2009 godkendt Aalborg Kommunes Cykelstihandlingsplan.

Cykelstihandlingsplanen har ikke været i offentlig høring. Planen indgår som en del af Trafik- og Miljøhandlingsplan 2009, der sammen med Aalborgs Hovedstruktur og Vejudbygningsplan-tillæg kommer i offentlig høring i sommeren 2009.

Cykelstinettet i Aalborg Kommune er i dag vidt forgrenet med en kombination af cykelstier i eget tracé samt cykelstier og cykelbaner langs vejene.

Sammenlagt er der 444 km cykelsti i Aalborg Kommune. Hertil kommer de rekreative stier, der er med til at binde cykelstinettet sammen med de grønne områder, turistattraktioner og udflugtsmål.

Cykelstinettet giver mulighed for at cykle i nord-syd-gående korridorer på begge sider af Limfjorden. I Aalborg er der desuden flere øst-vest-gående korridorer. Disse korridorer benyttes i vidt omfang i forbindelse med pendling (Cykling mellem bolig og arbejde/uddannelse). Omkring Nibe, Hals, Gandrup, Egense og Storvorde skaber cykelstierne sammenhæng for de bosiddende, men sigter også på turister og andre, der benytter fritids- og turistfaciliteterne i disse områder.

De seneste år er der skabt en ringforbindelse omkring Aalborg Centrum med cykelstier på Østre Alle og Kong Christians Alle. Herudover er der ved at blive skabt forbindelse til Sønderholm med cykelstier mellem Frejlev og Sønderholm. Mellem Sdr. Tranders og Gistrup etableres i 2009 en cykelsti, der skal skabe sammenhæng til Gistrup særligt med sigte på børn, der skal til skole i Gistrup.

Gennem de seneste år har cykeltrafikken på landsplan været faldende. Den samme tendens slår igennem i Aalborg, dog i mindre grad. Cyklen fastholder dog andelen af det samlede antal ture, der foretages i Aalborg Kommune. De kommende år sættes der fokus på cyklisternes forhold og har som mål at øge antallet af cyklister med 10%.

Antallet af uheld med cyklister impliceret er i perioden 2003-2007 reduceret. Mere end halvdelen af uheld med cyklister sker i kryds. Aalborg Kommune udfører derfor en målrettet indsats med henblik på cyklisters sikkerhed i kryds.

Der skal fortsat være fokus på forbedrede forhold for cyklister, for herigennem at overflytte kortere ture fra bil til cykel og dermed begrænse trafikvæksten og forbedre miljøet.

Gennem forbedret cykelparkering sikres cyklisterne gode muligheder for at stille cyklen fra sig ved ærinde i byen eller videre transport.


Vejledende norm for etablering af cykelparkering ved ny- eller ombygning

Planlægningen skal sikre, at der ikke gennemføres byggeri eller anlæg, som kan hindre etableringen af det overordnede stinet.

Prioriteringerne for cykelstier koordineres med planlægningen for trafiksikkerhedsmæssige tiltag samt planlægningen af rekreative stier. Ved at koordinere cykelstiprojekter med trafiksikkerhedstiltag f.eks. på skoleveje vil projekterne supplere hinanden og give forbedringer, der resulterer i både flere cyklister og bedre trafiksikkerhed.

Aalborg Kommunes Hovedstruktur omfatter det overordnede cykelstinet. Under temaet ”Det åbne land” indgår rekreative stier. Cykelstier og rekreative stier koordineres med henblik på, at den samlede udbygning af stinettet i Aalborg Kommune bliver forbedret, og der sikres et sammenhængende stinet til glæde og gavn for kommunens borgere.

Støj
Aalborg Kommune har gennemført en kortlægning af vejtrafikstøjen for det vejnet, som kommunen har pligt til at kortlægge i henhold til Miljøministeriets Støjbekendtgørelse. Det drejer sig som et udsnit af de større veje i kommunen – et udsnit som ikke er udpeget på baggrund af omgivelsernes følsomhed for trafikstøjen, men på baggrund af trafikmængder.

Der er udarbejdet en handlingsplan på baggrund af kortlægningen. En prioritering af indsatsen mod trafikstøj afventer en samlet støjkortlægning for Aalborg og Nørresundby samt veje uden for tætbyen med mere end 8.000 køretøjer i døgnet. Denne kortlægning foretages frem mod 2012.

I forhold til de kortlagte støjproblemer ved Skalborg Bakke kan det dog bemærkes, at Aalborg Kommune arbejder for en aflastning af vejen ved realisering af Ny Dallvej mellem E45 og Hobrovej ved City Syd som en del af et nyt samlet vejanlæg, der også omfatter et ændret tilslutningsanlæg til E45 og Egnsplanvej. Herudover vurderes brug af støjdæmpende asfalt ved udskiftning af vejbelægninger på indfaldsvejene og de større ringveje.

Når støjkortlægning for det sammenhængende byområde samt veje med en døgntrafik på mere end 8.000 køretøjer foreligger, vil der være et samlet grundlag for en prioritering af indsatsen til begrænsning af trafikstøjgener. Det fortsatte arbejde med kortlægning vil derfor være et af Aalborg Kommunes primære indsatsområder i de kommende år.

Et andet vigtigt indsatsområde vil være håndteringen af trafikstøj i forhold til de centralt beliggende byudviklingsområder i Aalborg by. Der ligger en opgave i at sikre, at omdannelsen ikke resulterer i en forøgelse af antallet af støjbelastede boliger, samt sikre at der til boligerne er friarealer med en acceptabel støjbelastning.

Trafikstøjhandlingsplan fra 2008 blev godkendt af Teknik- og Miljøudvalget den 6. november 2008.

Luftforurening
Generelt er luftkvaliteten i Danmark god. Lokalt er der dog områder, der er belastet med luftforurening. Det gælder især i tætbyområder, hvor trafikken er den dominerende kilde til påvirkning af luftkvaliteten.

Luftkvalitet vurderes ud fra luftens indhold af en række forskellige stoffer, der har betydning for sundheden. Der er fastsat grænseværdier for luftens indhold af disse stoffer, og niveauet af stofferne måles bl.a. i byområderne, hvor der er størst risiko for at grænseværdierne overskrides, og hvor der samtidig er flest mennesker, der udsættes for forureningen.

Aalborg Kommune arbejder løbende med at minimere de miljømæssige gener fra trafikken. De største udfordringer ses i forhold til udledning af NO2 og partikler, hvor grænseværdierne både på landsplan og i Aalborg af og til overskrides. Både NO2 og partikelforureningen har betydning for borgernes sundhed særligt i forhold til luftvejslidelser, ligesom undersøgelser peger på, at ultrafine partikler er kræftfremkaldende.

Luftkvaliteten hjælpes på vej af en løbende udskiftning af køretøjsparken. Der stilles større og større krav til de stoffer, som køretøjerne udleder både for personbiler og tunge køretøjer.

Gennem etablering af en miljøzone vil den naturlige løbende udskiftning blive forceret for så vidt angår de tunge køretøjer. Udbyttet heraf vil primært få betydning for Aalborg Midtby, hvor kravene til de tunge køretøjer trådte i kraft 1. februar 2009 og strammes i juli 2010. Det forventes dog, at der også vil opnås en afledt effekt i resten af kommunen.

Der skal desuden arbejdes for, at der indarbejdes skærpede krav til motorstandard m.v. i forbindelse med udbud og indkøb af køretøjer i Aalborg Kommune.

Der er en klimastrategi under udarbejdelse, ligesom der de kommende år vil blive afprøvet alternative brændstoffer.

En lang række initiativer til at reducere de miljømæssige gener, der opstår som følge af biltrafikken, er beskrevet i Trafik- og Miljøhandlingsplan 2009, der fremlægges samtidig med Hovedstrukturen.

Kollektiv Trafik
Den lokale kollektive trafik i Aalborg planlægges og udføres efter retningslinierne i den kollektive trafikplan, der blev vedtaget i Aalborg Byråd og NTs bestyrelse primo 2003.

Nordjyllands Trafikselskab udarbejder i 2009 en trafikplan for hele regionen, men beskriver ikke den lokale kollektive trafik i Aalborg Kommune i detaljer, idet dette er indeholdt i Aalborg Kommunes trafikplan.

Selvom trafikplanen er lavet før strukturreformen, er hovedprincipperne i planen robuste, og kun hvis kørselsomfanget skal ændres drastisk, er det nødvendigt med en ny trafikplan.

Målet for den kollektive trafikplan er mere kørsel, hvor behovet er størst, mindre hvor behovet er mindre.

IT er for alvor blevet en del af den kollektive trafik: Realtid på stoppesteder, busprioritering i trafiksignaler, bus-pc i busserne og NT-live med realtid på mobiltelefoner.

Den kollektive trafik har de senere år mistet passagerer i foruroligende grad. Perioden har været præget af en stor velstandsstigning, der indebar, at flere kører bil. Dels begynder de unge tidligere at anskaffe bil, dels får flere og flere familier bil nummer to. Endelig kører de ældre mere i bil i forhold til tidligere. Det har betydet, at den kollektive trafik i perioden fra 2003 har mistet mange passagerer - og dermed indtægter.

De faldende indtægter har bl.a. medført, at køreplanen er blevet beskåret med 10 % mellem 2004 og 2008. En ond spiral, som yderligere har medført færre passagerer.

Senest er sektoren yderligere ramt af stærkt stigende udgifter til stigende brændstofpriser og ny lovgivning på skatteområdet vedrørende brændstoffer, der som bivirkning medførte, at der blev flyttet midler fra de kommuner med meget kollektiv trafik pr. indbygger til kommuner med mindre kollektiv trafik.

Som et lyspunkt for den kollektive trafik ser det ud til, at det frie fald i passagernedgangen er bremset - muligvis på grund de stærkt stigende oliepriser og den økonomiske krise.

Skal det lykkes at vende udviklingen for alvor, således at den kollektive trafik kan være med til, at kommunen når de miljømål, der er opstillet i Bæredygtighedsstrategien, er det nødvendigt med store investeringer i den kollektive trafik. Dels til anlæg, som øger bussernes fremkommelighed - dels til øget drift. Det er rejsetiden og pålideligheden, som er de væsentligste parametre, når folk vælger transportmiddel.

Nogle midler til den øgede drift kan realiseres ved, at busserne kan spare tid ved at komme hurtigere frem. Herved kan der på enkelte ruter spares hele busser, som kan benyttes til at sætte antallet af afgange i timen op, når og hvor det er mest hensigtsmæssigt.

Eksempler fra udlandet viser, at den onde spiral kan vendes, og at en bedre kollektiv trafik kan få flere passagerer.

Letbanen - en vision
I Aalborg er det tilstræbt at tilvejebringe et sammenhængende og moderne kollektivt trafiksystem i Aalborg, hvor IC tog, nærbane, regionalbusser og bybusser spiller tæt sammen. Servicen er målrettet mod de korridorer og i de tidsrum, hvor efterspørgslen er størst.

En letbane vil være en videreudvikling af dette system. Letbanens kapacitet, komfort og effektive flow i eget tracé gennem trafikken vil indebære et kvalitativt løft, som vil stille den kollektive trafik bedre i konkurrencen med biltrafikken.

Faktisk viser eksempler fra andre byer, som har etableret letbaner, at passagertallet stiger med op til 300% i forhold til bustrafik F.eks. steg den kollektive trafiks andel af den samlede trafik i Strasbourg fra 11% til 30% efter etableringen letbanen.

Desuden vil en letbane - som det ses i andre europæiske byer - kunne forandre byen med smukke gadeforløb, hvor biler i mindre grad vil præge gadebilledet.

Det vil indebære store investeringer at realisere en letbane i Aalborg. Omprofilering af gaderum vil være nødvendige, og vil samtidig være det synlige tegn på en opprioritering af den kollektive trafik. Investeringernes omfang betyder, at letbanen må etableres etapevis.

I Aalborg er strategien at indlede arbejdet med letbane i den korridor, som vurderes at have det største samlede potentiale - nemlig korridoren til Universitetet. Overvejelserne om banedrift til Aalborg Lufthavn bør også ses i et letbane perspektiv. På Aalborg Banegård kan en første etape af letbanen kobles med en anden etape, som via Vestbyen og Lindholm Station kan betjene Aalborg Lufthavn.

Arbejdet tænkes udført i faser efter princippet : "Tænk letbane - kør bus", således at den kollektive trafik kan få gavn af arbejdet i tiden op til, at der bliver råd til en letbane.

Samordnet kørsel
Samordnet kørsel - det vil sige en koordinering af alle kommunale og regionale variable kørsler (dvs. kørsler hvor der ikke er en køreplan, som f.eks. ture med taxa, telebus osv.) - er et mål for fremtiden. Visionen er, at denne kørsel integreres med den kollektive trafik, så man nogen gange tager bussen, andre gange en taxa alt efter, hvad der er mest økonomisk fornuftigt i forhold til den kvalitet, der ønskes. Det er også målet, at kørslen i landdistrikterne, hvor faste ruter ofte kører med få passagerer, hvilket ikke er til gavn for hverken miljø eller økonomi, kan erstattes af samordnet kørsel, hvor der i mindre køretøjer kun køres, når der er passagerer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Uheld med cykler og knallerter skal reduceres

 

 

 

 

 


Flere skal cykle for at forbedre sundheden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Støjkortlægning er foretaget for de mest trafikerede strækninger

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Letbane fra Clermont Ferrand i Frankrig

 

 


Idé til korridor med letbane. Sammenlignet med andre letbaner i Europa er der kundegrundlag
Miljøvurdering

Konsekvenser

Biologisk mangfoldighed

Generelt er kollektivtransport, personbiltrafik, knallertkørsel m.v. belastende for naturen. Særligt personbiltrafikken (benzin- og dieseldrevet) bidrager med CO2 og NOX til belastningen af klima, natur og luftkvalitet.  En reduktion i transport med motordrevne køretøjer har generelt en positiv effekt for miljøet, lige som overgang til mere miljøvenlige transportformer, herunder cykel og gang har en positiv effekt.

Ved forbrænding af fossile brændsler udledes en række stoffer til luften f.eks. CO2 , NOX , svovl og partikler. Udledning af NOx medfører kvælstofnedfald i naturen, som hermed kan forskubbe det økologiske kredsløb i den tørre natur og medføre iltsvind i vores have. Svovl kan medføre sur regn og kan også medføre skader på dyr og planter og forsure søer.

Etablering af nye infrastrukturanlæg i det åbne land kan medføre, at landskabet opdeles i mindre, usammenhængende biotoper. Disse isolerede områder kan hindre spredning af dyr og planter. Herudover kan inddragelse af areal i det åbne land medføre ødelæggelse af levesteder for dyr og planter.

Landskab

Etablering af nye infrastrukturanlæg i det åbne land, kan medføre ødelæggelse landskabet. En vej kan f.eks. opdele et sammenhængende landskab i flere små usammenhængende områder.

Grundvand, overfladevand og jordbund

Ved etablering af veje i det åbne land mindskes regnvandets direkte nedsivning til grundvand, og herved reduceres grundvanddannelsen. Overfladevandet ledes f.eks. til vandløb eller søer og kan medføre en påvirkning af vandstanden i søer eller hydraulisk påvirkning af vandløb. Regnvand fra veje indeholder miljøfremmede stoffer, som kan påvirke vandkvaliteten i vandløb/søer.

Arkæologisk arv, arkitektonisk arv og kulturarv

Ingen bemærkninger.

Klimapåvirkning og luftkvalitet

Udledning af CO2 øger den globale opvarmning. Derfor er alle tiltag for at fastholde og tiltrække cykel- og kollektiv trafik frem for bilisme positiv for luftkvaliteten og klimapåvirkningen.

Luftforurening fra trafikken i byen mindskes når trafikken så vidt muligt fastholdes på det overordnede vejnet, og der etableres parkering i periferien af midtbyen.

Befolkningens levevilkår, menneskers sundhed og materielle goder

Trafik medfører luftforurening og støj, og er især et problem for sundheden for beboere i større byer. De fleste tiltag for at reducere trafikken vil gavne kommunens befolkningssundhed.

Ved at etablere cykelstier og andre tiltag, der fremmer transport på cykel, forbedres folkesundheden. Motion er godt for helbredet og vil medføre et fald i livsstilssygdomme. Kollektiv trafik vil også fremme motionen dog i mindre grad, da der forud for og efter transport med kollektivtrafik ofte er gang til og fra stoppestedet.

Med etablering af nye vejanlæg anvendes arealer i det åbne land. Ofte vil det være opdyrket landbrugsjord, der går fra at være ressourcegivne arealer for landbruget til at være ressourcegivne arealer generelt for samfundet.

Ved at forbedre trafiksikkerheden nedbringes antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne.

Trafikken giver anledning til støj og vibration, som kan påvirke den generelle sundhed. Støj kan medføre stress og søvnproblemer. Med kommuneplanen planlægges at få biler væk fra bymidten og fastholde biler på det overordnede vejnet.

Fremkommelighed og en udbygget infrastruktur er grobund for økonomisk vækst i området. Økonomisk vækst giver arbejdspladser og dermed økonomisk velstand til samfundet og befolkningen generelt.

I Kommuneplanen er der tiltag, der har til formål, at mindske kødannelse og trafikpropper. Herved reduceres samfundsøkonomisk spild og unødvendig brug af benzin og diesel.

Samlet vurdering
Samlet set vurderes det, at planen medfører bedre sundhed for kommunens borgere og mindre forurening af Aalborg og andre større byen i kommunen. Ved udbygning af infrastrukturen er der nogle negative miljømæssige konsekvenser for landskab, natur og klima.

Bæredygtighedsstrategien
Ændringerne i afsnittet om infrastruktur og trafik i forhold til gældende planer er vurderet i forhold til, om de understøtter Bæredygtighedsstrategiens mål. Kommuneplanen kan have en positiv eller negativ effekt i forhold til målopfyldelsen. Der er vurderet en neutral virkning, hvis der både er en positiv og negativ effekt, eller der er vurderet, at der hverken er en positiv eller negativ effekt. De mål, der ikke er relevante, er ikke nærmere omtalt her.

Mål og retningsliner for klima vurderes at være negativ for et mål (afledning af vand). Det vurderes at to mål er neutrale (reduktion af CO2 og øget energispareindsats).

For mål opstillet for ressourcer vurderes to mål at være neutrale (sikring af rent drikkevand og fremme lavenergibyggeri).

For mål opstillet for natur vurderes to mål at få en neutral effekt (øget skov og FSC certificering samt sikre attraktiv natur og rekreative muligheder).

For mål inden for miljø og sundhed vurderes to mål at få en positiv effekt (færre støjramte boliger og fremme cykling).

Når afsnittet om infrastruktur og trafik sammenholdes med bæredygtighedsstrategien, har de positive mål altså samlet en overvægt. Det skal bemærkes, at vurderingen ikke siger noget om, hvorvidt afsnittet alt i alt understøtter en bæredygtig udvikling.

Mål

Positiv

Negativ

Neutral

Klima

 

1

2

Ressourcer

 

 

2

Natur

 

 

2

Miljø og sundhed

2

 

 

Mål for egen virksomhed

 

 

 

23-11-2009