Tilbage
K O M M U N E P L A N

Redegørelse for tillæg 1.025 for området ved Musikkens Hus

Ændringer i forhold til den gældende kommuneplan

Kommuneplantillægget skal sikre, at der er overensstemmelse mellem kommuneplanen og det aktuelle projekt for byggeri i området 1.1.D2 Nyhavnsgade m.fl. og den igangværende lokalplanlægning for en del af rammeområdet.

Bebyggelsesprocenten bestemmer, hvor stort et hus må være i forhold til den grund, det bygges på. Bebyggelsesprocenter, der er fastsat i kommuneplanen, skal medtages i lokalplaner.

Byudvikling i omdannelsesområder går ofte på tværs af matrikel og ejendomsskel. Derfor er byggelsesprocenter som regel ikke et optimalt reguleringsværktøj i disse områder. Her er helhedsplaner et bedre værktøj til at definere omfang og placering af byggerier - f.eks. ved udlæg af byggefelter med fastsætte højder m.m. Helhedsplanernes intentioner fastlægges ofte mere konkret gennem lokalplanlægningen.

Området ved Musikkens Hus har gennem de senere år gennemgået store forandringer med nedrivning af bestående byggeri og opførelse af nye bebyggelser. Fremadrettet vurderer kommunen, at områdets udvikling bedre reguleres gennem lokalplanlægning.

Tillægget sletter derfor faktiske byggemuligheder for følgende ejendomme:

Ejendom

Max. bebyggelsesprocent
jf. gældende kommuneplan

Forslået ændres til

Nyhavnsgade 15-15 A 125 ingen
Nyhavnsgade 17 65 ingen
Rendsburggade 4 65 ingen
Rendsburggade 8 65 ingen
 
1-025_FB-tillaeg
Ejendomme hvor den maksimale bebyggelsesprocent slettes.

1-025_BZ-overornet _vej -tillaeg
Overordnede veje med beskyttelseszone

Nyhavnsgade er en overordnet vej med beskyttelseszone jf. retningslinie 2.1.4

Formålet med retningslinien er at fastholde en klar afgrænsning mellem land og by samt at værne om landskabelige værdier. Det er ikke ønsket, at forhindre almindelig udvidelse af byer, der er udviklet omkring eller tæt på de overordnede veje eller de »bymæssige ringveje«, hvis dette i øvrigt opfylder kravene til en tæt og sammenhængende bystruktur (jf. retningslinie 2.1.4).

Nyhavnsgade ligger i byzone og løber gennem allerede ramme- og lokalplanlagte områder, hvorpå der er påtænkt byudvikling på begge sider af vejen. Vejene vurderes derfor at være undtaget for beskyttelseszonen på 150 m.

 

Klima
Høj risiko for oversvømmelse (røde områder).

Store dele af kommuneplanrammen 1.1.R6 Nyhavnsgade m.m. ligger i områder med høj risiko for oversvømmelse.

Jf. retningslinie 2.1.6 skal lokalplaner i områder med med høj risiko (5% eller mere i 2050) for oversvømmelse (rød markering på kort) redegøre for klimatilpasningstiltag.

 

Kystn -zone
Gældende kystnærhedszoner

Området ligger i kystnærhedszonen.

Jf. kommuneplanens jf. retningslinie 11.4.2 ligger området i planlagte arealer til byudvikling. De enkelte arealer herindenfor kan udnyttes i overensstemmelse med den planlagte anvendelse.

De ændringer, der kan foretages i området, vil ikke væsentligt påvirke skylinen, idet der allerede i dag er høje bebyggelser både øst, vest og syd for arealet.

 

 Skyline

 

Miljøvurdering

Kommuneplantillægget er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Kommunen har derfor foretaget en screening af planen i forhold til kriterierne angivet i lovens bilag 2 og herefter vurderet, at kommuneplantillægget ikke er omfattet af kravet om udarbejdelse af miljøvurdering, da planen fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan og ikke må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet.

06-10-2014