Tilbage
K O M M U N E P L A N

4.8.I3 Tranholmvej, Rørdalsvej


 
Mål

Området skal fortsat anvendes til erhvervsformål i form af større industri mv., der kan være belastende for omgivelserne.

Området er særligt attraktivt for virksomheder, der vægter god tilgængelighed til det overordnede vejnet og Aalborg Havn`s faciliteter.

Området er beliggende umiddelbart syd for Aalborg Havn, og skal forbeholdes havnerelaterede virksomheder, det vil sige virksomheder, som har behov for at udnytte Østhavnens mange faciliteter.

I lokalplanlægningen skal der arbejdes med en inddeling af området med placering af virksomheder, så jo højere miljøklasse jo større afstand til støjfølsomme områder.

Derudover skal der tages hensyn til afstandskrav/sikkerhedsafstande til eltransmissionsanlæg i området. Det gælder både 150 kV jordkabel og 400 kV luftledninger.

Anvendelse

Begrænsningen af oplagspladser er for at hindre, at der etableres deponier, da disse hører hjemme i områder, som er specielt udlagt til dette formål.

Byggemuligheder

Området kan rumme byggeri op til 40 m`s højde med enkelte bygninger op til 50 m og i stor skala og volumen, der understøtter områdets anvendelse. Skorstene, kraner o.l. er ikke omfattet af højdegrænsen. Højden af bygningerne skal aftage mod det åbne land mod syd og vest.

Miljø

De mest miljøbelastende virksomheder placeres længst væk fra de rekreative områder mod syd.

Arkitektur - Byrum og landskab

Langs Rørdalsvej, Tranholmvej og interne veje skal der sikres sammenhængende grønne forarealer. Arealerne skal i hovedsagen være græsbeklædte og beplantet med buske og opstammede træer. For at synliggøre Limfjordskilen uden om havnen, skal der sikres allétræer langs Rørdalsvej.

Omkring oplagspladser skal der etableres et mindst 10 m bredt afskærmende beplantningsbælte for afgrænsning af området. Mellem de enkelte oplagspladser skal der etableres tætte levende hegn eventuelt suppleret med trådhegn.

Mod det åbne land, mod syd og vest, skal der etableres afskærmende beplantning.

Der er udarbejdet en vejledning om, hvordan man skaber smukke erhvervsområder. Se "Din virksomhed - byens ansigt".

23-01-2017
Anvendelse
Benzinsalg
Trykkerier
Tekniske anlæg
Engroshandel o.l.
Transport o.l.
Værksteder o.l.
Mindre industri
Større industri
Oplagsvirksomhed o.l., jf. Bilag A.
Dog må der ikke etableres fyldplads, losseplads o.l. i området.
Anvendelsen er specificeret i Bilag A.
Byggemuligheder
Bebyggelsesprocent: Max. 50
Højde: Max. 40 m. med enkelte bygninger op til 50 meter.
Byggelinie: Bebyggelse min. 8,5 m. fra  Tranholmvej og min. 5 m. fra øvrige veje.
Arealet mellem vej og byggelinie må ikke anvendes til parkering eller oplag.
Miljø
Miljøklasse 3-6, se Bilag A.
Byudvikling, byomdannelse og klimatilpasning se retningslinie 2.1.6.
Virksomheder i miljøklasse 6 skal placeres max 150 m fra den sydlige områdeafgrænsning.
Vejledende grænseværdier for støj fra erhverv, se retningslinie 4.1.3.
Grænseværdier for støj fra trafik, se retningslinie 13.3.
 
Arkitektur - Byrum og landskab
Bebyggelse skal tilpasses området og de omkringliggende bebyggelser.
Hegn i skel og mod opholdsarealer kun som levende hegn, evt. suppleret med trådhegn.
Interne veje og forarealer, skal fremstå som sammenhængende grønne arealer med græs, lave buske og opstammede træer.

Skiltning skal udføres i harmoni med bebyggelsen og må ikke virke dominerende.

Høje bygninger skal udformes under hensyn til deres synlighed som landemærker.
Forarealer langs Rørdalsvej og interne veje skal fremstå som sammenhængende grønne arealer. Der skal sikres allétræer langs Rørdalsvej.
Mod det åbne land mod syd og vest, skal der etableres mindst 15 m beplantningsbælte.
Trafik - Veje og stier
Vejadgang kun fra Tranholmvej og Rørdalsvej.
Stiforbindelse skal sikres, se illustrationsplan.
Parkering i overensstemmelse med Bilag F.
Teknisk forsyning
Fjernvarmepligt
Zoneforhold
En lokalplan skal overføre landzoneareal til byzone.