Tilbage
K O M M U N E P L A N

4.8.M2 Østhavn øst


 
Mål

Området er særligt attraktivt for virksomheder, der vægter god tilgængelighed til det overordnede vejnet og Aalborg Havn`s faciliteter.

Området forbeholdes virksomheder med særlige krav til beliggenhed. Med disse menes virksomheder, som ikke kan placeres i almindelige by- og erhvervsområder, bl.a. virksomheder, der skal placeres i betydelig afstand fra forureningsfølsom anvendelse.

Anvendelse

Begrænsningen i oplagsvirksomhed er for at hindre, at der etableres deponier i området, da disse bør etableres i områder, som er specielt udlagt til sådanne formål.

Byggemuligheder

Området kan rumme byggeri i stor skala og volumen, der understøtter områdets anvendelse.

I en afstand fra 25 m fra Rørdalsvej kan der bygges i en højde op til 60 m med enkelte bygninger op til 80 m. Højden på bygningerne skal aftage mod det åbne land mod syd og øst. Højdegrænsen omfatter ikke skorstene, kraner o.l.

I forbindelse med udarbejdelse af lokalplan for området, skal de miljømæssige konsekvenser i forhold til erhvervsområdets omgivelser klarlægges. Inden for konsekvenszonen om erhvervsområdet, jf. retningslinje 4.1.3,  kan der ikke fremadrettet, etableres miljøfølsomme anlæg og aktiviteter.

Arkitektur - Byrum og landskab

Området skal udbygges som et attraktivt industriområde. Hvor det er hensigtsmæssigt, skal der etableres beplantningsbælter som en naturlig adskillelse imellem områdets forskellige funktioner.

Langs en evt. forlænget Rørdalsvej skal der sikres sammenhængende grønne forarealer. Desuden skal der sikres allétræer langs Rørdalsvej for at synliggøre Limfjordskilen uden om havnen.

Mod det åbne land mod syd og øst skal der etableres afskærmende beplantning.

23-01-2017
Anvendelse
Benzinsalg
Tekniske anlæg
Engroshandel o.l.
Transport o.l.
Værksteder o.l.
Mindre industri
Større industri
Oplagsvirksomhed o.l., jf. Bilag A.
Dog må der ikke etableres fyldplads, losseplads o.l. i området.
Der må kun indrettes virksomhed, som har en direkte eller indirekte naturlig tilknytning til havnen.
Anvendelsen er specificeret i Bilag A.
Byggemuligheder
Bebyggelsesprocent: Max 50%.
Højde: Max. 60 m og enkelte bygninger op til 80 m.
Bygninger må ikke opføres nærmere vejskel end 5 m.
Miljø
Miljøklasse 4-7, se Bilag A.
Byudvikling, byomdannelse og klimatilpasning se retningslinie 2.1.6.
Vejledende grænseværdier for støj fra erhverv, se retningslinie 4.1.3.
Grænseværdier for støj fra trafik, se retningslinie 13.3.
Beskyttet natur (§3).
 
Arkitektur - Byrum og landskab
Bebyggelse skal tilpasses området og de omkringliggende bebyggelser.
Skiltning skal udføres i harmoni med bebyggelse og må ikke virke dominerende.
Høje bygninger skal udformes under hensyn til deres synlighed som landemærker.
Forarealer langs Rørdalsvej skal fremstå som sammenhængende grønne arealer. Der skal sikres allétræer langs Rørdalsvej.
Mod det åbne land mod syd og øst skal der etableres mindst 15 m beplantningsbælte.
Trafik - Veje og stier
Vejadgang kun ad tilslutningsveje fra Rørdalsvej.
Stiforbindelse skal sikres, se illustrationsplan.
Parkering i overensstemmelse med Bilag F.
Teknisk forsyning
Fjernvarmepligt.
Zoneforhold
En lokalplan skal overføre landzoneareal til byzone.