Tilbage
K O M M U N E P L A N

6.6.N2 Klitgaardskilen


 
Mål

At værne om områdets landskabelige, naturmæssige og rekreative kvaliteter, samtidig med at der er mulighed for ekstensiv landbrugsdrift.


Fjordlandskabet rummer både landskabelige, naturmæssige og rekreative kvaliteter.
Anvendelse

Området har status som regionalt kystlandskab, hvilket lægger særlige begrænsninger på byggeri og anlæg. Området kan dyrkes landbrugsmæssigt, men den nordvestlige del er internationalt naturbeskyttelsesområde, og her vægtes naturbeskyttelseshensynene højt.


Internationalt naturbeskyttelsesområde.

Det er fx vigtigt, at der er gode vilkår for at forårets og efterårets fugletræk kan fouragere på engene og de lavvandede fjordområder. I denne del af området skal landbrugsdrift være ekstensiv - fortrinsvis græsning. De fjordnære områder rummer også særlige rekreative potentialer, som skal udnyttes.

Inden for området er der også beskyttelsesinteresser i forhold til grundvandsressourcen i tilknytning til vandindvindinger ved Klitgård, Nørholm og Nørholm Skov.

Overflødiggjorte landbrugsbygninger kan anvendes til mindre erhvervsvirksomheder og 1 bolig pr. ejendom, men kun efter forudgående anmeldelse til Aalborg Kommune.

Byggemuligheder

Området skal som hovedregel friholdes for bebyggelse, tekniske anlæg mv. Undtaget er byggeri, der falder inden for de almindelige rammer i planlovens landzonebestemmelser.

Der kan endvidere opføres mindre bygninger til rekreative formål.


Beskyttelseslinier fra Nørholm og Gjøl Kirke i området.
Arkitektur - Byrum og landskab

Limfjordsengenes karakteristiske landskabelige kvaliteter - vid horisont og "højt til loftet" - er noget af det særlige ved Klitgårdskilen. Fra bakkeøen ved Nørholm er der mange steder et fantastisk udsyn over fjordlandskabet. Overgangen mellem bakkeø og fjordenge markeres af gammel kystskrænt. Tilsvarende findes små landskabelige perler og kulturspor - fx kildevældet og gadejordsarealer ved Nørholm (§ 3-områder). Landskabets kvaliteter ønskes fastholdt.


Kystskrænten er en markant landskabelig overgang.
23-09-2013
Anvendelse
Rekreative formål
Landbrug (ekstensiv i naturbeskyttelses-område)
Naturbeskyttelse
Grundvandsbeskyttelse
Anvendelsen er specificeret i Bilag A.
Byggemuligheder
Ingen større udvidelsesmulighed for virksomheder.
Erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri, medhjælperboliger o.l. kan kun opføres i tilknytning til eksisterende bebyggelse.
Der kan opføres mindre bygninger til rekreative formål.
Byggelinie: 300 m til skov
Beskyttelseslinie: strand (300 m), fortidsminder (100 m) og zone omkring Nørholm Kirke.
Miljø
Beskyttet natur (§ 3)
Internationalt naturbeskyttelses-område
 
Arkitektur - Byrum og landskab
Den åbne engkarakter skal bevares.
Bakkeøen kan fremhæves med skovbeplantning. Dog skal kig over fjordlandskab friholdes.
Gl. kystskrænt skal bevares.
Fritidsbebyggelse skal i udformning og materialevalg tilpasses landskabet.
Kulturspor i landskabet skal bevares.
Bevaringsværdige enkeltbygninger, se Retningslinie 5.2.3.
Trafik - Veje og stier
Stiforbindelser skal sikres, se illustrationsplan.
Zoneforhold
Landzone