Tilbage
K O M M U N E P L A N

1.1.C1 Bispensgade, Jomfru Ane Gade m.fl.


 
Mål

Målet er at bevare og styrke områdets midtbykarakter og at sikre bygningsmæssige, rekreative og kulturhistoriske værdier i området.

Herudover er det intentionen, at boligmassen i midtbyen bevares og udbygges, hvor der er mulighed, og at byens kvalitet som boligområde forbedres bl.a. ved fokus på arkitektur, byrum, belysning m.m.

Anvendelse

Området skal fortsat anvendes til miljøvenlige, blandede bymæssige funktioner.

Området er en del af den afgrænsede bymidte - Aalborg City, der er vist med lilla farve på nedenstående kort. Strøggaderne er vist med gul farve.

 

 

Byggemuligheder

Området anses som værende udbygget. Ny bebyggelse kan dog opføres som udfyldnings- eller erstatningsbyggeri, hvor der er tale om stærkt nedslidte eller utilpassede bygninger uden særlig bevaringsværdi, eller hvor helheden vurderes at kunne styrkes ved en om- eller nybygning.

Miljø

Området er belastet af støj fra trafikken langs Vesterbro, Strandvejen, Borgergade/Ved Stranden og Østerågade.

Arkitektur - Byrum og landskab

Området tilhører den ældste del af Aalborg Midtby og er udpeget som et værdifuldt kulturmiljø. En forringelse af oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier må derfor ikke finde sted. Området indeholder en del fredede og mange bevaringsværdige bygninger. Bebyggelsen spænder bredt både i alder og arkitektur. Mod vest domineres området af den flotte funkisbebyggelse fra 1930'erne, som er kendetegnende ved hele Vesterbro. Funkisbebyggelsen runder hjørnet ved Toldbodgade og danner en markant byfront mod Limfjorden. Ved Bispensgades udmunding i Vesterbro mødes funkishusene og middelalderbyens bindingsværkshus i en spændingsfyldt kontrast.


Tv.ø. Vesterbros funkisbebyggelse med de tilbagetrukne grønne tagetager og flotte hjørneløsninger.
Tv.n. I Jomfru Ane Gade er ikke alle ændringer foretaget med respekt for det oprindelige bygningsudtryk.
 

 

 

Vesterbro er udpeget som arkitektonisk indsatsområde, og det er ønsket at byrummet i dets udformning og facadebearbejdning tilføres kvaliteter, der tilgodeser intentionen om et stedspecifikt byrum.

Langs Østerågade er det de detaljerige bygninger, der dominerer bybilledet sammen med de fredede og historiske bygninger som fx Jens Bangs Stenhus, et unikt renæssancehus. Østerågade er sammen med Boulevarden byens hovedgade - den forbindelse der binder banegården sammen med centrum - og fremstår i dag som et sammenhængende byrum af høj kvalitet.

I området genfindes de smalle gyder, stræder og slip mellem husene, der stammer fra middelalderens bystruktur, og som tegner nogle af de gamle åløb. Latinergyden er en af de få bevarede vandgyder, og Vesterå har løbet dér, hvor gaden Vesterå ligger i dag. I en del af området er det muligt, via passager fra gaderne omkring, at færdes gennem gårdrummene med baghuse af bindingsværk og toppede brosten.  

For centerområder er der en særlig forpligtelse til at sikre gode arealer til udendørs torveaktiviteter og byliv. Området har allerede flere pladser og torve, fx C.W. Obels Plads, Maren Turis Plads og Gl.Torv, og en større synlighed af ovennævnte passager og hermed tilgængelighed til de stemningsfulde, "gemte" byrum kunne bidrage positivt til bylivet. Ligeledes vil en videreførelse af Midtbyplanen øge kvaliteten, fx ved at nedlægge P-pladsen øst for Budolfi Kirke og skabe en byhave - et grønt åndehul i byens centrum, der samtidig forstærker kirkens næromgivelser.

I Jomfru Ane Gade er stort set alle bygninger indrettet til restauranter, værtshuse og musiksteder. Der er en helt særlig "Bierstubestemning" i gaden med de mange lysreklamer, skilte og rækværk for udeservering. Langt fra alle ombygninger i området er foretaget med lige stor respekt for det gamle bygningsmiljø. Gennem de gamle gader er der kig til Limfjorden. Det er væsentligt at friholde disse kig for at sikre sammenhængen mellem fjorden og den bagvedliggende by.

Beliggende på ryggen af den banke, hvor Aalborg i sin tid opstod, er Budolfi Kirke et markant landmærke i byen.

Områdets bevaringsværdige ejendomme fremgår af retningslinje 5.2.3.Oprindelige overflader, materialevalg og udformning, skal ved om- og tilbygninger samt almindelig vedligeholdelse, fastholdes/genskabes.

Området rummer flere fredede bygninger: Brix´es gård, Toldboden/Distriktskammeret, Håndværkerhuset, Helligåndsklosterets bygninger, Borgmester Jørgen Olufsens Gård, Hamborggården, Jens Bangs Stenhus, Ålborg gamle Rådhus, Tinghuset, Den ældre bankbygning, Gammeltorv 10 samt Aalborg Post- og Telegraf.

Der er udarbejdet en facade- og skiltevejledning for Aalborg og Nørresundby Midtby. Her kan der hentes inspiration og vejledning - også i forhold til andre områder. Se "Din facade - byens ansigt"

Der er også udarbejdet en vejledning om brug af gågader, torve, pladser og fortove. Her kan der blandt andet hentes inspiration og vejledning om udendørs udstilling. Se "Gader og pladser - til glæde for alle"

Trafik - Veje og stier

Der er planlagt en forskønnelse af Algade, herunder pladsen foran Budolfi Kirke.


Latinergyden mellem Adelgade og Gravensgade - en af byens velbevarede gyder.
23-11-2009
Anvendelse
Boliger (etage)
Butikker*
Hotel og restaurant
Klinikker (ikke dyreklinik)
Kontorer
Service
Trykkeri o.l.
Kulturelle formål
Fritidsformål
Undervisning
Institutioner
Rekreative formål
Tekniske anlæg
Værksteder o.l.
Anvendelsen er specificeret i Bilag A.
Eksisterende antal boligetagemeter (boligareal) skal bibeholdes.
* Bruttoetageareal: Max. 3.500 m² pr. dagligvarebutik (i strøggader dog max. 250 m² - se kort) og max. 2.000 m² pr. udvalgsvarebutik Se uddybende vilkår i retningslinje 7.1.1
Byggemuligheder
Bebyggelsesprocent, se Bilag K. Randbebyggelse går forud for bagbebyggelse.
Etager: 1½-6½ tilpasses omkringliggende.
Gesimshøjde: 6-18 m tilpasses gaden og omkringliggende.
Husdybde: max. 10 m, tilpasset nabobygninger og særlige funktioner.
Hver enkelt ejendom skal have direkte indgang fra gaden eller port.
Fælles opholdsareal: Etablering af opholdsareal prioriteres forud for P-pladser.
Nedrivning, fundering og grundvandssænkning, se retningslinje 5.2.8
Miljø
Miljøklasse 1-2, se Bilag A.
Vejledende grænseværdier for støj fra erhverv, se retningslinje 4.1.3.
Grænseværdier for støj fra trafik, se retningslinje 13.3.
 
Arkitektur - Byrum og landskab
Ved om- og tilbygning af bevaringsværdige bygninger skal oprindelige materialevalg, overflader og udformning opretholdes/genskabes.
Ved nybyggeri samt om- og tilbygninger i øvrigt skal der sikres et højt arkitektonisk niveau.
Områdets overordnede karakter af sluttet randbebyggelse skal bevares.
Strukturen med stræder, smøger, passager og slip mellem husene skal bevares og styrkes. I forbindelse med ombygninger eller ændringer skal de forbedres og synliggøres.
Kvalitetsfyldte opholdsarealer prioriteres højt.
Markante kig til Limfjorden må ikke sløres.
Skiltning skal tilpasses bygningens arkitektur og må ikke virke dominerende i forhold til gadens helhed.
Budolfi Kirke funktion som landemærke må ikke sløres.
Kulturhistoriske spor skal sikres.
Fredede bygninger i området.
Bevaringsværdige enkeltbygninger, se retningslinje 5.2.3.
Trafik - Veje og stier
Stiforbindelser skal sikres, se illustrationsplan.
Parkering i overensstemmelse med Bilag F.
Teknisk forsyning
Fjernvarmepligt.
Zoneforhold
Byzone.