Kommuneplan forsiden

Aalborg Midtby

Mål og perspektiver

Aalborg og Nørresundby Midtby skal som ét center være dynamoen i den regionale og lokale udvikling og stå stærkt i konkurrencen med andre storbyer. Her skal satses på mangfoldighed, på publikumsorienterede, offentlige og kommercielle servicefunktioner og fremtidens videnserhverv. Byens profil som kultur-, studie- og vidensby skal styrkes og storbykvaliteten forstærkes. Fx kan forsknings- og undervisningsmiljøer indplaceres i nogle af de centralt beliggende byomdannelsesområder for at fremme byens kreative klima og mangfoldighed, og hermed styrke dens konkurrenceevne og udvikling som vidensby. Samtidig skal Aalborg Midtby være et rart sted at bo. Byen skal være levende og tryg at færdes i – også efter butikkernes lukketid. Derfor skal eksisterende antal boligetagemeter som udgangspunkt bibeholdes inden for området, dog under hensyntagen til ønsket om aktive facader og formål i stueetagen i de centrale butiksområder. Der skal bygges videre på bydelens identitet og særpræg - fx middelalderbyen med dens fine bygninger og krogede gadenet, byfronternes markante afgrænsning af midtbyområdet, Danmarksgadekvarterets homogene karréstruktur og grønne gårdrum, gadegennembruddenes arkitektoniske helheder, byrummenes mangfoldighed og ikke mindst nærheden til Limfjorden.

Aalborgs identitet som byen ved fjorden skal fortsat styrkes og udvikles. Derfor prioriteres det højt at sikre og styrke visuelle forbindelser og bevægelsesmønstre mellem den bagvedliggende by og fjordarealerne. Fx har man et langt kig til Limfjorden fra Bredegade via Fjordgade, som er vigtigt at bevare, og mellem Nørregade og Havnefrontsområdet - via Sankt Hans Gade - er det ønsket at skabe en bedre fodgængerforbindelse, der samtidig kan give Bibliotekshaven, der i dag ligger lidt gemt, en mere åben og opholdsvenlig udformning. Med den igangsatte omdannelse af den centrale havnefront vil barriererne mellem byen og fjorden reduceres, ligesom det nye attraktive og publikumsorienterede havnefrontsområde vil øge byområdets kvalitet væsentligt.

Arkitekturen
I ønsket om at styrke og videreudvikle et attraktivt storbymiljø vil der fortsat være fokus på arkitekturen. Havnefronten, middelalderbyen og Godsbanearealet er "særlige interesseområder". Her vil der vil være skærpet opmærksomhed i forhold til arkitekturen, både i forhold til bevaring som nævnt nedenfor, og i forhold til opførelse af ny bebyggelse. Der vil også være fokus på byrummene, deres udformning, belysning, belægning og beplantning. Det væsentlige budskab er, at udformningen af de fysiske omgivelser skal tage udgangspunkt i det aktuelle sted, og de skal bidrage til at skabe byliv og oplevelser.

Udover at være et særligt interesseområde har Godsbanearealet status som "arkitektonisk eksperimentarium". Det er ønsket, at stedets specielle muligheder vil inspirere til særlige arkitektoniske udtryk og nye anvendelser.

Gaderummene Nyhavnsgade, Boulevarden/Østerå og Vesterbro med Limfjordsbroen er vigtige byrum, der i deres udformning og facadebearbejdning skal tilføre kvaliteter, der tilgodeser ønskerne om kvalitetsfyldte, stedspecifikke byrum. For Boulevarden/Østerå og Vesterbro handler det fortsat om bevaring af byfunktionerne og den unikke helhed og homogene arkitektur, der kendetegner de respektive områder.

Bevaring
I den videre planlægning vil kulturarv og bevaringsinteresser blive prioriteret højt. Hele Aalborg Midtby er et bevaringsområde, hvor der ved behandling af enkeltsager og udarbejdelse af lokalplaner skal tages hensyn til de arkitektoniske, historiske og kulturhistoriske forhold. Interesserne kan fx knytte sig til den historiske bymidte, hvor middelalderstrukturen med dens tidligere ågyder, stræder og krumme gadeforløb, sammen med de fine gamle bygninger nogle steder nærmest danner små historiske oaser. Det er væsentligt at bevare eller genskabe disse karakteristiske forløb for at fortælle byens historie. Også Jyllandsgades og Prinsensgades markante byfronter samt Vesterbro og Boulevarden udgør bevaringsværdige og tidstypiske bymiljøer. Herudover er en tidligere industribygning som Nordkraft et flot og markant bygningsanlæg og et væsentligt element i byens industrielle historie og kulturarv.

De mange enkelthuse af høj bygningskulturel kvalitet giver oplevelsesrige og varierede gadebilleder. Samtidig er det også væsentligt at have øje for bevaringsværdige sammenhænge. En enkelt bygning har måske ikke den store kvalitet i sig selv, men kan alligevel være bevaringsværdig i kraft af den sammenhæng, den indgår i. Det prioriteres højt at fastholde dette aspekt, så de bevaringsværdige sammenhænge ikke efterhånden udviskes.

Byliv
Der skal fortsat være fokus på bylivet - byens rum, gader og pladser, og det liv der åbnes mulighed for. Målet er at skabe en by, der er både smuk, aktiv og behagelig at færdes og opholde sig i. En by, der er attraktiv for alle aldre - for byens borgere, såvel som for turister og forretningsfolk. Historien, helheden og de naturlige sammenhænge prioriteres højt. Samtidig er mangfoldigheden væsentlig. Byen skal rumme mange forskellige typer byrum: fx smukke handelsdominerede byrum kendetegnet ved høj kvalitet i design og materialer, et stemningsfyldt grønttorv og grønne oaser med plads til solbad, rekreation, ro og fordybelse. Den skal rumme cafémiljøer, steder der inviterer til leg og fysisk udfoldelse og understøtter sundhedsaspektet, steder der kan rumme lejlighedsvise eller sæsonprægede aktiviteter, som julemarked, skøjtebane eller tango på et glatpoleret torvegulv, små lokale byrum i boligkvartererne, multianvendelige byrum og knap så veldefinerede mødesteder, der kan tiltrække subkulturerne osv.

Det er vigtigt at have fokus på, at bylivet/oplevelserne i ligeså høj grad som æstetikken skaber byen.

Bydelen rummer allerede flere af ovennævnte typer byrum. Nogle har været der længe og er i fuld funktion som fx cafémiljøerne ved Mølle Plads og C.W. Obels Plads. Andre byrum trænger måske til et "løft", eller til en synliggørelse. Og så er der de projekter, som er lagt i støbeskeen med midtbyplanens helhedsplaner, fx omdannelsen af området ved Budolfi Plads inklusiv en fremtidig byhave øst for Budolfi Kirke m.m.

Belysning
Det er intentionen at rette fokus på belysning som et af byrummets væsentlige elementer. Belysning er en væsentlig faktor i forhold til sikkerhed og orientering, men den er også med til at give en stemning og oplevelse af byen i mørke. Aalborg er en by, der med sine arkitektoniske kvaliteter, industriikoner og tilknytning til Limfjorden har en helt særlig identitet. Det er intentionen, at belysning i områderne langs havnefronten skal medvirke til at give området en visuel helhed og samtidig være med til at styrke Aalborgs identitet som "Byen ved fjorden". Den samlede havnefront skal i mørke stå som en genkendelig attraktion og et vartegn, samtidig med at der tilføres byen en kvalitetsmæssig belysningsoplevelse. Også i de bagvedliggende byområder skal der søges arbejdet med konkrete belysningsstrategier, fx på byens gader og pladser, i Kildeparken, eller på særlige bygningsværker. Det er vigtigt at tænke helhedsorienteret og rangordne lyset i byen, så det endelige resultat bliver sammenhængende - fremhæves alt som vigtigt, skiller ingenting sig ud. Fx vil man med et sådant hierarki også sikre, at fokus rettes det rigtige sted, så det er de særlige bygninger, der belyses – de markante bygninger, der skiller sig ud og giver genkendelighed for de færdene, og ikke bygningerne overfor eller ved siden af. Eksempelvis kunne man på stækningen mellem byens centrale ankomststed ved J.F. Kennedys Plads til Limfjorden belyse Banegårdens hovedbygning, Administrationsbygningen på Boulevarden, Jens Bangs Stenhus, det gamle rådhus og Toldkammeret.

  • Aalborg og Nørresundby Midtby skal som ét center være dynamoen i den regionale udvikling, og videreudvikles med udgangspunkt i egne kvaliteter og særpræg.
  • Der skal sikres forbindelser mellem byen og fjorden og langs med fjorden, som kan medvirke til at understøtte identiteten som "Byen ved fjorden".
  • Der skal sikres skærpet opmærksomhed i forhold til arkitekturen, både i forhold til bevaring - herunder ved omdannelse og renovering - samt ved nybyggeri.
  • Der skal fokuseres på kvalitet og mangfoldighed i bylivet.
  • Der skal arbejdes videre med belysningsstrategier.

Aalborg skal stå stærkt i konkurrencen med andre storbyer. Der skal bygges videre på byens kvaliteter og mangfoldighed.

.. og der skal bygges videre på byens tætte sammenhæng med Limfjorden.

Middelalderbyen er et områder, hvor der vil være skærpet opmærksomhed i forhold til arkitekturen.



Området ved Budolfi Plads skal omdannes.

Latinergyden mellem Adelgade og Gravensgade er en af de oprindelige smøger.

De bevaringsværdige sammenhænge er vigtige.

Der skal satses på mangfoldighed i byens byrum fx Grønttorv ved Ågade.
 

grønne oaser til solbad og rekreation..

..og steder man bare kan passere eller lade sig fange ind af.. Referencefoto: Plads i Milano med "bænke" der appellerer til fantasien.
Byudviklings- / Byomdannelsesområder

Fjordlandskabet
Aalborg Midtby indgår, som den ene af Midtbyområdets fire bydele, i en unik sammenhæng med Limfjorden. Der er oplagte muligheder for at udvikle et samlet fjordlandskab, med mange forskellige anvendelser og aktiviteter, og herved styrke byens karakter og tiltrækningskraft. Flere af Midtbyområdets fjordnære arealer er allerede omdannede. Andre er på vej. For hele strækningen langs Limfjorden er det væsentligt at få skabt et sammenhængende område og en høj grad af offentlig tilgængelighed - at få skabt et attraktivt bindeled mellem byen og fjorden. Et område, der henvender sig både til fjorden og den sammenhæng, det indgår i her, og til den bagvedliggende by. Forskelligheden i fjordområdernes karakter skal udnyttes, og områderne skal spille hver deres rolle i det samlede billede; Der skal være plads til det rekreative og fritidsrelaterede, til fjordparkerne, til de blandede områder med forskellige erhvervstyper, til boligerne, til oplevelser osv. I de centrale havneområder skal der fx også være plads til nye regionale kultur-, undervisnings- og servicetilbud; også til større funktioner, som endnu er ukendte.

For Aalborg Midtby er det bylivet - den rekreative, publikumsorienterede del med de kulturelle sværvægtere, der er i fokus. For den vestligste del af Vestbyens fjordområde er det rammerne for det organiserede og uorganiserede friluftsliv, der skal fastlægges. I andre områder, som fx Ø-gadekvarterets havneområde, tænkes mere blandede anvendelser, herunder boliger, men stadig med fokus på byrum og byliv, mens det fremtidige byområde ved Stigsborgkvarteret skal have hovedvægten på boliger indplaceret i et kvalitetsfyldt og sammenhængende landskab med varierede aktivitetsmuligheder.

Byomdannelsesområder
Aalborg Centrale Havnefront med Nordkraft er et byomdannelsesområde, der står midt i en omdannelsesproces. Med ombygningen af vejanlægget Strandvejen-Slotspladsen-Nyhavnsgade fra fire til to spor er der skabt en bedre og smukkere sammenhæng mellem byen og fjorden. For de områder, der etableres langs fjorden, er helheden, det grønne, det rekreative og det publikumsorienterede et gennemgående tema. I Nordkraft er skabt et kraftcenter for kultur og fritid – et unikt sted og miljø for aktiviteter og oplevelser, samtidig med at bygningens oprindelige rå og industrielle udseende respekteres. I området ved Musikkens Hus er byggeriet af Musikhus, uddannelsesinstitutioner, ungdomsboliger m.m. i fuld gang.


Helhedsplanen for Aalborg Centrale Havnefront.

Kvarteret omkring Budolfi er et nyt aktuelt byomdannelsesområde i Aalborg - kaldet Teaterkvarteret. Den centrale del omkring domkirken rummer unikke bygningsmiljøer, hvis oprindelse strækker sig tilbage til middelalderens Aalborg – Aalborgs ’vugge’. Særligt Budolfi Kirke, Helligåndsklostret og de fredede bygninger omkring Gammel Torv har en særstatus i byens historie. Her vil derfor i medfør af kulturarvshensyn blive stillet skærpede kvalitetskrav ved indpasning af kommende nybyggeri, og ved renovering af eksisterende bebyggelser og byrum. Det unikke omdannelsespotentiale ved Budolfi Plads-grunden skal udnyttes til at sikre midtbyens fortsatte konsolidering som en attraktion i forhold til oplevelse og shopping, såvel regionalt som i forhold til Aalborg og Nørresundby. Her gives mulighed for at indplacere en større butik eller anden ankerfunktion med udadvendt og publikumsorienteret anvendelse, der kan fungere som et ’trækplaster’ og medvirke til at generere byliv og flow i det omkringliggende by- og shoppingmiljø. I omdannelsen lægges der vægt på, at karakteristiske bebyggelsesstruktur med reference til middelalderbyens labyrintiske og intime bymiljø, fastholdes og udbygges og der er generelt fokus på at understøtte byområdets grønne sammenhænge og kvaliteter. Uddybende krav til omdannelsen og kommende planlægning kan ses i perspektivplanen for området.

Et andet igangværende byomdannelsesområde er Godsbanearealet, der har en central placering, når det handler om at sikre den grønne kiles sammenhæng med det tætte byområde og fjorden. I dag afbrydes Østerådalens forløb fra Lindenborg Ådal og ind i Aalborg Midtby ved Godsbanearealet. Med omdannelsen af området åbnes der mulighed for at sikre den grønne sammenhæng, ligesom nye tværgående og rekreative strukturer muliggøres, når Godsbanearealet tænkes sammen med omdannelsesområderne, Håndværkerkvarteret og Eternitten. I omdannelsen lægges der vægt på at understrege og forstærke kontrasten mellem den smukke byfront langs Jyllandsgade, der markerer overgangen til den tætte by, og baneområdet. Dette vil eksempelvis kunne ske ved at gennemføre den grønne struktur og lade den tætte by støde op til et byområde med en grøn karakter. Bevaring af kulturhistoriske spor vil også blive prioriteret højt. Fx vil dele af de gamle banespor kunne genanvendes og nyfortolkes som stiforbindelser.

Håndværkerkvarteret skal omdannes til miljøvenlige byerhverv, som har behov for en central beliggenhed, og som miljømæssigt passer ind i tæt bymæssig bebyggelse. Der lægges vægt på at højne det visuelle miljø og muliggøre en bred vifte af anvendelser. I kraft af områdets centrale beliggenhed og gode tilgængelighed til det overordnede vejnet er der i området åbnet mulighed for pladskrævende varegrupper med en størrelse på op til 1500 m2. Langs med ringforbindelsen Østre Alle og Sønderbro, som er en af de primære indfaldsveje til byen er det hensigten at understøtte virksomheder, der kan drage nytte af den synlige beliggenhed, og som samtidig tager den byarkitektoniske udfordring op og medvirker til at forskønne byoplevelsen langs vejene. Specielt i området på hjørnet af Østre Alle og Sønderbro, som er et knudepunkt i bybilledet, skal der ofres særlig opmærksomhed i forhold til arkitektonisk kvalitet. I omdannelsen lægges der vægt på at styrke de rekreative strukturer, der forbinder Østerådalen med midtbyen og fjorden. Her spiller både de grønne træk og kanalen vigtige roller.

Den resterende del af Aalborg Midtby kan i store træk opfattes som udbygget. Spredt i bydelen er der dog stadig mulighed for mindre omdannelser, huludfyldninger og erstatningsbyggerier. Ved udnyttelse af disse er det væsentligt at sikre, at nybyggeri eller erstatningsbyggeri medvirker til at styrke strukturen i området og forbedre bybilledet arkitektonisk.

  • Aalborg Centrale Havnefront, Teaterkvarteret, Godsbanearealet og Håndværkerkvarteret er udpeget som byomdannelsesområder.
  • Ved omdannelse i Teaterkvarteret stilles skærpede kvalitetskrav til nybyggeri omkring domkirken/Budolfi Plads, og der er fokus på gode byrumkvaliteter.
  • Ved omdannelsen af Godsbanearealet skal den grønne forbindelses sammenhæng med midtbyen sikres. Bebyggelse skal indplaceres i et åbent og grønt miljø.
  • Ved omdannelse af Håndværkerkvarteret skal der rettes fokus på det grønne, miljø og æstetik.
  • Karakteristiske og værdifulde bygninger og spor, som vidner om byens historie, skal bevares og genanvendes ved omdannelser i bydelen.
  • Ny bebyggelse skal tilpasses stedets karakter og skala, men afspejle sin egen tids arkitektur. Arkitektonisk kvalitet vægtes højt.
  • Gode opholdsmuligheder, belysning og beplantning er vigtige elementer i byomdannelsen.
  • Omdannelsen af Midtbyen skal styrke mulighederne for byliv/attraktive oplevelser for både beboere, erhvervsdrivende og besøgende.

Midtbyområdet smyger sig langs Limfjorden.

Godsbanearealet har en central beliggenhed på kanten af den tætte midtby og i forhold til den kollektive trafik.

Ved omdannelse af Godsbanearealet er det vigtigt at have øje for områdets tidligere funktion. Fx kan der etableres stiforbindelser i tidligere et tidligere banetracé som her i Berlin.

I omdannelsen af Håndværkerkvarteret spiller de rekreative strukturer en stor rolle.

En af de renoverede baggårde med "Det Blå Hus" i baggrunden.
Bydelens struktur

Aalborg Midtbys afgræsning defineres i dag af Vesterbro mod vest, Gammel Kærvej og Østre Alle mod syd, Sønderbro/Karolinelundsvej mod øst og af Limfjorden mod nord.

Overordnet virker bydelen homogen, men går man tættere på enkeltområder er der mange brud og kontraster mellem nyt og gammelt, tæthed og åbenhed. Den historiske udvikling ses tydeligt i bebyggelsesstrukturen: fra middelalderbyens oplevelsesrige og krogede gade- og bebyggelsesmønster, med øst-vest gående hovedgader og nord-syd gående sidestræder til Danmarksgadekvarterets mere retlinede karréstruktur. Byens gamle hovedgade Algade, der tangerer de to bykirker, Budolfi Kirke og Vor Frue Kirke, er et fint eksempel på en øst-vest gående hovedgade. Gadens forløb er et af de ældste historiske træk, der kan iagttages i Aalborg - det var langs vejen, på ryggen af en langstrakt banke, at den første bebyggelse spredte sig. Hjelmerstald, Peder Barkes Gade og Møllegade er eksempler på smalle sidestræder.

Syd for Algade er Middelalderbyen forholdsvis velbevaret med mange fine gaderum og bindingsværkshuse med bevarede gårdanlæg.

Nord for Nyhavnsgade har gamle pakhuse og bygninger uden relation til fjorden tidligere afskåret midtbyen fra forbindelse med vandet. Den centrale havnefront er omdannet til en mere åben struktur med Aalborghus Slot som det centrale midtpunkt. Slottet ligger på en kunstigt opbygget holm i Limfjorden. Det smukke trefløjede anlæg flankeret af grønne jordvolde ligger som en gemt oase i byen. Slotsgrunden har stor historisk fortælleværdi, og det er et vigtigt mål at knytte området bedre sammen med den gamle bykerne.

Byfronterne langs Jyllandsgade og Prinsensgade afslutter på markant vis den tætte by mod Godsbanearealernes åbne karakter - et træk der ønskes bevaret og forstærket. Godsbanearealet indgår ligeledes i den grønne struktur, der indrammer den centrale by mod syd og øst; fra Kildeparken i vest, over Godsbanearealet til Karolinelund i øst.

Gadegennembruddene Vesterbro og Boulevarden er vigtige strukturerende elementer. Vesterbro er et betydningsfuldt transitrum, som en af hovedforbindelserne mellem Himmerland og Vendsyssel, mens Boulevarden/Østerå er hovednerven, der forbinder trafikknudepunktet ved J.F. Kennedys Plads med den centrale midtby og fjorden.

Sønderbro er en primær indfaldsvej til byen og munder ud i den indre ringvej Østre Alle, der omslutter den tætte bykerne. Samtidig er Sønderbro byens ansigt fra syd. Det er her byens gæster får det første indtryk. Denne synlighed forpligter og i den videre planlægning stilles der derfor krav til behandlingen af arkitektur og udenomsarealer langs Sønderbro.

Jernbanens linjeføring adskiller de åbne og uregelmæssige bebyggelsesmønstre mellem Vesterbro og banen fra den homogene karréstruktur nord øst for banen.

En særlig oase i bydelen er Kildeparken, der ligger i den sydvestlige ende af bydelen. Parken rummer store rekreative kvaliteter og formidler overgangen mellem den sydvestlige landskabskile og midtbyen. Parken forekommer dog afsondret med placeringen mellem Vesterbro, jernbanen og parkeringsområder. Dette kunne evt. imødekommes ved en forbedring af tilgangsforholdene – fx ved etablering af en ekstra passage over banelegemet eller en bearbejdning af den lidt anonyme underføring til stationen og J. F. Kennedys Plads.

De mange tårne i midtbyen fungerer som orienteringspunkter. Kirketårnene ved Budolfi Kirke og Vor Frue Kirke skal respekteres som vigtige punkter i bymidtens skyline. Ved anlægs- og byggearbejder i nærheden af kirkerne skal der tages hensyn til deres særlige betydning.

Aalborg Midtby er rig på torve- og pladsdannelser, hvor flere af dem oprindeligt har været tilknyttet fjorden og de tidlige åløb. Mens Slotspladsen havde direkte forbindelse til Limfjorden var Gammel Torv og Nytorv knyttet til Østerå. Det samme var Mølle Plads, hvor Gammel Mølle lå. Denne blev drevet af vandet i Østerå, og kunne benytte Vesterå og Lilleå som bagløb. Østerås oprindelige løb skabte ligeledes Grønttorvets tragtform. Ved udbygningen af området blev der anlagt en gade på hver side af åen. Andre pladser har tidligere været bebygget, fx C.W. Obels Plads, der så sent som i 1860'erne var udbygget med industri og boliger. Det væsentlige er at udnytte pladsernes forskellige potentialer og placeringer i bydelen for at få skabt den tidligere nævnte ønskede mangfoldighed.

  • Nybyggeri skal indpasses i respekt for eksisterende bebyggelsesstrukturer.
  • Kontrasten mellem midtbyens tætte bebyggelse og Havneområdets og Godsbanearealets åbenhed skal styrkes.
  • Slotsområdet skal knyttes bedre sammen med den gamle bykerne.
  • Den grønne "indpakning" af midtbyen, og tilgængeligheden hertil, skal sikres.
  • Tilgængeligheden til Kildeparken skal styrkes.
  • Sønderbro som indfaldsvej skal forskønnes.

Peder Barkes gade er et velbevaret eksempel på en af middelalderbyens sidegader - her er kirkens betydning illustreret.

Slottet er flankeret af jordvolde.

Jyllandsgades byfront afslutter midtbyen mod Godsbanearealet.

Underføringen fra Kildeparken til stationen og John F. Kennedys Plads kan evt. bearbejdes med belysning.

Budolfi Kirke er et af byens markante fikspunkter.

På Mølle Plads var der helt frem til 1897 en mølledam. Østerå løb via Skipper Clements Gade og Østerågade ud i fjorden. Ved særlige lejligheder ser man stadig mosekonen brygge.
Bebyggelsens karakter

Den tætte bydel består af Middelalderbyen og de omkringliggende kvarterer med etagebebyggelse, der primært blev opført i kølvandet på industrialiseringen efter midten af 1800-tallet.

Fra tiden før 1800-tallet er der kun få markante bygninger tilbage i Aalborg Midtby: Budolfi Kirke og Vor Frue Kirke, Helligåndsklostret, Aalborghus Slot, renæssancebygningen Jens Bangs Stenhus, det gamle rådhus og enkelte andre. Herudover er der enkelte eksempler på tidligere tiders byggeri for den almindelige borger, fx i Hjelmerstald, og små historiske oaser som fx bindingsværkshusene på hjørnet af Nørregade og Fjordgade. Mange af disse bygningsværker er fredede og administreres af andre myndigheder. Det er dog vigtigt, at bygningerne synliggøres i bybilledet, så man fornemmer stederne som væsentlige i byens historie. For Aalborghus Slot handler det fx om den centrale placering i havnefrontsområdet og om en forbedret adgang herfra samt fra Nytorv, mens synliggørelse af Klostret vil kunne ske ved en forbedring af hele området omkring Historisk Museum, Latinergyden og Klostret.

Efter midten af 1800-tallet ændredes byens udseende afgørende, og arkitekturens stilperioder blev mere tydelige i bybilledet. Pontonbroen blev bygget og jernbanen kom til byen. Fra stationsbygningen til midtbyen blev Jernbanegade brudt igennem, og syd for den gamle bykerne blev Danmarksgade anlagt med en række sidegader, med fine og enkle købstadshuse.

Byens mest markante gadegennembrud tegner meget homogene bymiljøer: Borgergade var det første gadegennembrud og blev gennemført i 1896-97 for at skabe en god forbindelse mellem centrum og den nye Vestby. Bebyggelsen kom til at bestå af høje velbyggede storbyhuse. I 1902 fik byen en ny banegård, hvilket medførte store ændringer i bybilledet med nye højere bygninger. Prinsensgade og Jyllandsgade blev anlagt, og Boulevarden blev brudt igennem for at forbinde banegården med centrum. Fælles for disse forløb var, at der blev lagt vægt på, at facaderækkerne som Aalborgs ansigt udadtil kom til at tage sig imponerende ud. Flere af bygningerne i områdets karreer er opført i nationalromantisk stil, hvor bygningerne som oftest fremstår i røde tegl, med bygningsfremspring, frontgavle, rejste tegltage og småsprossede vinduer. Andre er opført i stilarten Eklekticisme, der kendetegnes ved den flade facade, som er dekoreret med pilastre, borter, frontoner m.m., og hvor bygningen ofte har tårne, spir og evt. altaner. Vesterbro var det tredje store gadegennembrud, og blev gennemført i begyndelsen af 1930'erne for at forbedre gennemkørselsmulighederne igennem byen fra syd til den nye Limfjordsbro. Arealerne omkring det nye gadegennembrud blev hurtigt udbygget med huse i 30'ernes moderne funkisstil, der kendetegnes ved det enkle, udekorerede bygningsudtryk, smukke detaljer og flotte hjørneløsninger.

I slutningen af 30’erne blev også området syd for Budolfi Kirke bortsaneret, Vingårdsgade blev anlagt og byen fik for en kort overgang en større plads foran domkirken, Budolfi Plads. Pladsen blev atter bebygget i starten af 1960’erne med P-anlæg og Kvickly i tidens typiske modernistiske stil.

50'ernes, 60'ernes og 70'ernes store bygnings- og vejanlæg med de dominerende varehuse og parkeringshuse i beton er ufølsomt blevet placeret i den historiske bymidte og har sprængt den oprindelige bystruktur. Fremadrettet handler det om at sikre en høj arkitektonisk kvalitet, når bygningerne skal renoveres eller ombygges.

Andre enkeltstående og monumentale bygninger i bydelen som fx administrationsbygningen på Boulevarden, den tidligere Danmarksgade Skole, den tidligere Kjellerupsgades Skole o.l. markerer sig positivt i bybilledet og skal sikres i den videre planlægning. Det samme gælder for industriens bygninger, der, som fx Nordkraft, tegner en vigtig æra i byens historie.

I Håndværkerkvarteret er det de blandede erhvervsvolumener, der dominerer billedet. I den gradvise omdannelse lægges der vægt på muligheden for at bearbejde bebyggelsen og udenomsarealerne for at skabe et flot erhvervsområde med en mere sammenhængende grøn karakter.

Aalborg Kommune har i 1993-94 bevaringsregistreret bygninger, der er opført før 1940. Registreringen fremgår af Kommuneatlas Syd og Kommuneplanens retningslinie 5.2.3. Som det ses, rummer Aalborg Midtby en lang række bevaringsværdige bygninger, som er med til at tegne karakteren i området. Dette kan være ved den enkelte bygnings fremtoning eller ved den bevaringsværdige sammenhæng, som bygningen indgår i, hvorved den medvirker til at styrke områdets bymiljø som helhed. Det er et overordnet mål at understøtte bygningernes særlige kvaliteter, og sikre at der i den videre planlægning tages specielle hensyn til arkitektoniske og historiske forhold. Bygningerne skal som hovedregel bevares og ombygning ske med respekt for det oprindelige udtryk. Bevaringsværdige bygninger i klasse 1-6 i bygningsbevaringsregistret skal ofres særlig opmærksomhed og må ikke nedrives, før Aalborg Kommune har meddelt, om der nedlægges forbud.

  • Områdernes dominerende karaktertræk og kvaliteter skal bevares og videreudvikles.
  • Bevaringsværdige bygninger og bebyggelsesstrukturer skal sikres. Blandt andet skal ombygning af bevaringsværdige bygninger ske med respekt for det oprindelige udtryk, materialevalg, overflade og udformning, herunder også tagformer.
  • Kulturhistoriske værdier skal sikres.
  • Der skal satses på høj arkitektonisk kvalitet ved nybyggeri, ombygninger og renoveringer o.l.

Det gamle rådhus er en af de få markante bygninger fra tiden før 1800-tallet.

Bindingsværkshusene på hjørnet af Nørregade og Fjordgade udgør en "historisk oase".

Købstadsskala i Priorgade.

Vesterbros funkisarkitektur med de karakteristiske tilbagetrukne tagetager.

Kig ad Algade mod Budolfi Hus (1962), bygget efter bortsaneringen af Skolegadekvarteret i slutningen af 1930'erne.

Med placering af de store varehuse i den historiske bymidte er den oprindelige bystruktur udvisket. Fremadrettet handler det om at sikre en høj arkitektonisk kvalitet.

Nordkraft er vigtig i forhold til fortællingen om byens industrielle historie.
Landskabet / De grønne områder

Midtbyen ligger på det forholdsvis flade landskab ned mod Østerås oprindelige udløb i Limfjorden og er omgivet af 2 markante højdedrag.

Aalborg Kommune er kendetegnet ved de grønne forbindelser fra det åbne land, der strækker sig ind mod den tætte midtby. De sammenhængende landskabsforbindelser er vigtige som rekreative færdsels- og opholdsarealer og som flora- og faunapassager.

Midtbyen afgrænses i princippet af en grøn ring, som Østerådalen og Karolinelund indgår i, og af forbindelsen til det åbne fjordlandskab øst og vest for Aalborg. Forbindelsen gennem Østerådalen, der tager udgangspunkt i Lindenborg Ådal og Østerås forløb gennem byen til Limfjorden, kan fx styrkes ved en grøn byomdannelse af godsbanearealet og ved en åbning af kanalen gennem Nordkrafts areal og ved Musikkens hus. Fra godsbanearealet og mod nordvest fungerer de ubefæstede og delvist beplantede arealer langs jernbanen som en grøn spredningskorridor for planter og dyr. Sammenhængen kan dog stadig forbedres med beplantning.

Karolinelunds grønne præg er et vigtigt led i denne grønne sammenhæng. Området retter sig såvel mod de to bydele (Ø-gadekvarteret og Aalborg Midtby). Den grønne sammenhæng styrker Ø-gadekvarterets forbindelse til Fjorden og har en tæt sammenhæng med området omkring kulturkraftcentret Nordkraft og Musikkens Hus. Set i et endnu større perspektiv vil man med omdannelse af Godsbanearealet kunne skabe en grøn sammenhæng fra Østerådalen i syd via Karolinelund helt ud til fjorden.

Midtbyens grønne eller landskabelige dimension er udbygget i forbindelse med etablering af Havnefronten. Der bliver etableret en gennemgående promenade for gående og cyklende fra Limfjordsbroen til de store havnevirksomheder øst for Stuhrsvej. Langs promenaden er etableret Jomfru Ane Parken, Slotspladsen og Utzonparken.

Kildeparken er en af Aalborgs ældste og mest besøgte centrumparker. En centrumpark er kendetegnet ved et varieret park- og havepræg med forskellige elementer, som i deres udtryk, differentierede indhold og aktivitetstilbud henvender sig til alle borgere i Aalborg Kommune. Kildeparken blev anlagt i 1802 omkring to kilder. Det var general Moltke, der fik ideen til et bynært skovanlæg. Frem til 1902 blev anlægget udvidet flere gange, men ved opførelsen af den nye banegård blev der lagt beslag på et større areal mod øst. Siden er parken blevet reduceret med udvidelsen af Vesterbro i 30'erne, Aalborghallen i 50'erne, Hotel Hvide Hus i 1969 og Europahallen omkring 1990. Kildeparken har næsten siden dens indvielse været ramme for underholdning af borgerne i Aalborg. Regimentorkesteret spillede i parkens unge år musik om sommeren, og i dag bliver den brugt til større arrangementer som fx karneval. Der er sat fokus på at indrette parken mere funktionelt og med en større diversitet af parkens rum. Der skal både være plads til større arrangementer og flere muligheder for forskellig daglig brug af parken.

Aalborghus Slot ligger nordligt i bydelen - ud mod Limfjorden. Slottet med det karakteristiske voldanlæg og store træer er fredet. I slutningen af 1980'erne blev Slotsparken åbnet for offentligheden. Omkring 2000 gennemgik parken en fornyelse: der blev etableret nye stier, opsat bænke mv. Målet var at øge tilgængeligheden til parken samt synliggøre den især fra byen.

Spredt i Midtbyen ligger en række anonyme, grønne pladser og haver, som ikke er særlig synlige i bymiljøet, men som har stor lokal betydning som grønne opholds- og gennemgangsarealer.

Sauers Plads / Åbos Plads er omdannet til en lokalpark med mulighed for aktivitet med skaterbane, småbørnslegeplads, tennisbane mv.

Nord for Bispensgade ligger to grønne pladser, Jomfru Anes Gård og Maren Turis Plads. Pladserne er forbundet med et gangstrøg i baggårdene. Jomfru Anes Gård er indrettet med grønne hække og store træer, sådan at der er mulighed for optræden, og Maren Turis Plads er indrettet med træer og blomster som en rolig opholdsgård.

Ved Klosteret er der en offentlig tilgængelig have ved indgangen fra C.W. Obels Plads. Haven er anlagt omkring et springvand, og der er græs, blomster og buske.

Ved Lokalhistorisk Arkiv er en attraktiv byhave med Kayerøds springvand. Omlægning af arealerne omkring Vor Frue Kirke vil skabe en mere bymæssig plads.

Den private, men offentligt tilgængelige Mølleå Arkade og det offentlige Ågades Passage er ligeledes to værdifulde grønne opholds- og gennemgangs arealer, som er med til at give en grøn oplevelse eller pause fra byens pulserende liv.

Midtbyen er generelt underforsynet med offentlige rekreative arealer på trods af, at der er sket en udvikling de sidste år. Bl.a. Mølle Plads og Louise Plads er indrettet som offentlige rekreative pladser, ligesom omdannelsen af havnefronten øger de rekreative arealer. Der er stadig mulighed for at etablere nye rekreative opholdsarealer, fx Frederikstorv, området omkring Budolfi Plads m.v.

Målet for de spredte grønne pladser og haver er at fastholde dem, udvikle og sammenbinde dem samt tydeliggøre grønne forbindelser.

Midtbyen er også forholdsvis fattig på træer, men i forbindelse med renoveringen af Boulevarden er der plantet vejtræer, der med tiden vil markere gaden flot. Det store kastanjetræ ved Vingårdsgade er et godt eksempel på et enkeltstående træ, der er med til at give området karakter. I de tætte byområder er der snævre grænser for, hvor der kan plantes træer. Hensynet til de offentlige rum og træernes vækstbetingelser er styrende for placering af træer.

Der kan indpasses enkelte evt. formede træer i de smalle gader, og enkelte fuldkronede træer umiddelbart bag facadelinjer, hvilket vil give gadebilledet et markant grønt udtryk. For at skabe plads til de mere markante træer, vil det ofte være nødvendigt at indgå i dialog med de private grundejere. Eksisterende større træer skal bevares.

  • Ved byomdannelse skal der lægges særlig vægt på at sikre grønne byrum og -sammenhænge, fx skal Østerådalens grønne forbindelse til Midtbyen og fjorden sikres, herunder også vandelementet.
  • Der skal sikres en sammenhængende, publikumsorienteret og rekreativ forbindelse langs hele bydelens fjordstrækning.
  • Bydelens byrum og rekreative anlæg skal fastholdes og videreudvikles til gavn for beboerne såvel som byens befolkning i øvrigt.
  • Bydelens gaderum skal gøre grønnere.
  • Bolignære friarealer skal indbyde til ophold.

Princippet for den grønne struktur med grønne forbindelser fra det åbne land til Midtbyen.

Karolinelund med det grønne præg er et vigtigt led i den rekreative sammenhæng fra Østerådalen i syd helt ud til fjorden.

Kildeparkens smukke allé flankeret af skulpturer.

Kildeparkens legeplads blev indviet i april 2006.

Skaterliv på Åbos Plads.

Jomfru Anes Gård - indrettet til optræden.

Oasestemning i Klostrets gård - lige i nærheden af midtbyens pulserende liv.

I det grønne anlæg bag Mølleplads beskrives Mølleås tidligere løb gennem området gennem placeringen af et vandløb.
Trafikken

Aalborg Midtby er afgrænset af nogle af Aalborgs væsentligste trafikveje. Vesterbro har vital betydning for den fjordkrydsende trafik både for trafikanter med ærinde i Aalborg Midtby, men også i resten af Aalborg samt udenfor for byen. Fremkommeligheden på Vesterbro er således af afgørende betydning. Vesterbro er ligeledes en væsentlig korridor for cykeltrafikken. Karolinelundsvej har også afgørende betydning i det overordnede net af trafikveje og den kollektive trafik, hvor trafikken fra Sønderbro ledes til havneområderne og motorvejen.

Nyhavnsgade fungerer som fødevej til midtbyen og dens parkeringshuse- og pladser samt til aktiviteterne langs havnefronten.

Jyllandsgade og Prinsensgade vil også fremover have en væsentlig betydning for trafikken til midtbyen samt til busterminalen og banegården.

Aalborg Midtby er udgangspunkt for pendlerruterne for cyklister til både Nørresundby, Skalborg, Gug og Aalborg Universitet, hvor fremkommeligheden og trafiksikkerheden for cyklister er opprioriteret. Vesterbro, Boulevarden, Jyllandsgade, Østerbro, Vingårdsgade og Ved Stranden er udpeget til pendlerruter for cykeltrafikken.

Hobrovej og Sønderbro er udpeget til grønne indfaldsveje, hvorfor der arbejdes mod, at disse strækninger skal fremstå grønne for de mange trafikanter, der dagligt færdes her.

Der er udarbejdet planer for forskønnelse af midtbyens gader, hvoraf en række projekter allerede er gennemført. Boulevarden og Østerågade er ombygget og forskønnet med særlig belægning, belysning og en opprioritering af fodgængerarealerne. Herudover er der i midtbyplanerne for Aalborg en lang række meget specifikke tiltag på det trafikale område for Budolfi Plads, Algade, Vingårdsgade m.fl.

Aalborg Kommune arbejder for, at parkering primært sker i P-kældre eller P-huse langs randgaderne i periferien af Aalborg Midtbyen med minimum forbrug af overfladeareal. Der er peget på fremtidige parkeringsanlæg ved de eksisterende parkeringspladser, Gåsepigen og Budolfi Plads samt nye parkeringsanlæg ved Limfjordsbroen og Musikkens Hus.

Med den byudvikling og intensivering af aktiviteterne i midtbyen, der uvægerligt vil være en konsekvens af den bypolitiske strategi om omdannelse frem for vækst, må der forventes en øget biltrafik i midtbyen. Dette forstærkes af en generelt øget biltæthed, hvilket også øger efterspørgslen på parkering. Især i Midtbyen, hvor pladsen er begrænset, er der pres på parkering fra både beboere, virksomheder, kunder og besøgende. Generelt set er parkeringspolitikken et aktivt middel i planlægningen af byens trafik. Ifølge den gældende parkeringsnorm (se Bilag F) skal der udlægges tilstrækkeligt parkeringsareal på den enkelte ejendom. Såfremt dette ikke kan opfyldes, skal der for de manglende parkeringspladser indbetales til parkeringsfonden. Set i lyset af Midtbyens mangfoldige anvendelse og de begrænsede arealer vil der ofte være mulighed for dobbeltudnyttelse af de anlagte P-arealer. Der er løbende behov for revurdering af kommunens parkeringspolitik i den centrale bymidte. Parkeringsregnskabet følges løbende og kommunens parkeringspolitik udmøntes gennem en parkeringsstrategi og -handlingsplan.

  • Nye vejanlæg og trafikale ændringer skal fremme trafiksikkerheden og medvirke til at forbedre bymiljøet og områdets visuelle fremtræden, herunder bevare og udbygge det grønne element.
  • Parkering i midtbyen skal være nemt, overskueligt og gennemskueligt.
    • Parkeringen skal primært ske langs randgaderne.
    • Nye P-anlæg skal fortrinsvis etableres i P-huser eller P-kældre og med et minimum forbrug af overfladeareal.
    • Parkeringsindsatsen skal medvirke til et forbedret bymiljø og til at fremme bæredygtige transportformer.
  • Der skal sikres sammenhængende trafiksikre cykelstiforbindelser i bydelen.
  • Der skal sikres en balance mellem målet om en bæredygtig byudvikling med begrænsning af biltrafikken på den ene side og høj tilgængelighed til midtbyens faciliteter og landsdelscenterfunktioner på den anden.

Overordnede veje omkring Aalborg Midtby- området.

Sønderbro er udpeget til grøn indfaldsvej.

Fremkommeligheden og trafiksikkerheden for cyklister er opprioriteret.

Figur med gennemførte (orange) og fremtidige strækninger (grønne)i.h.t. midtbyplanen.

Toldbod Plads bliver et knudepunkt mellem havnefrontsområdet og den centrale midtby.
Skoler og institutioner / Service / Butikker

I midtbyen skal der fortsat være mulighed for lokale servicefunktioner, såsom ældrecentre, undervisning, bibliotek, børnepasning og lokale fritids- og kulturfaciliteter.

Aalborg Midtbys udfordring er først og fremmest at markere sig endnu stærkere som Nordjyllands store mødested og center for byoplevelser. Midtbyen og City Syd skal fortsætte deres udvikling som de to overordnede centre med hver sin profil og specialisering.

Visionen for midtbyen er, at hele byrummet omkring den centrale del af fjorden bliver fremtidens oplevelsesrum, og her er den nye havnefront med attraktioner af regional karakter som Musikkens Hus, Nordkraft og Utzon Centret store skridt på vejen. Trafikomlægninger m.m. har skabt et fredeligere midtbyområde, og det kan fremover udnyttes til at skabe bedre sammenhæng i strøggaderne, hvor der bl.a. er skabt mulighed for at Boulevarden kan spille en mere fremtrædende rolle som strøggade. Der er behov for at være på forkant med udviklingen og skabe plads til velplacerede fornyelser og udvikling af midtbyens butikker, gallerier, cafeer, barer, wellnesstilbud osv. Der er en vis specialisering af midtbyens strøggader som kan understøttes i den fremtidige planlægning, og midtbyens attraktivitet kunne styrkes med et mere udbredt og sammenhængende sidegadeområde med alternative cafeer, wellnesstilbud mv.

Aalborg Midtby er landsdelens vigtigste handelsmæssige center og skal være attraktiv såvel for byens og Nordjyllands borgere som for turister. Bortset fra havnefrontsområdet med Slottet er den overvejende del af området nord for Danmarksgade udpeget som et centralt butiksområde. Også området langs Boulevarden samt Kennedyarkaden, der ligger i et knudepunkt for kollektiv trafik, er udpeget. Indenfor den afgrænsede bymidte - Aalborg City - er den maksimale butiksstørrelse for dagligvarer 3.500 m2 (dog max. 250 m2 i strøggaderne) og den maksimale butiksstørrelse for udvalgsvarer 2.000 m2. Aalborg er også en af de udvalgte byer, der i Midtbyen har mulighed for at planlægge for 3 store udvalgsvarebutikker på over 2.000 m2 i hver byrådsperiode.

Med bymidtens handelsmuligheder, museer, hovedbiblioteket, teatre, spillesteder o.l. og med havnefrontsområde og dets kulturelle fyrtårne som Nordkraft og Musikkens Hus rummer bydelen attraktioner, der rækker langt ud over bydelens grænser, og som er af stor betydning for turistbyen Aalborg. Der lægges vægt på at sikre en god tilgængelighed til disse funktioner for alle trafikarter og på at minimere de miljømæssige gener for de omgivende boligområder.

  • Bydelen skal fortsat udvikles og styrkes som attraktivt center for detailhandlen i Nordjylland.
  • Bydelen skal fortsat rumme lokale servicefunktioner.
  • Funktioner af regional betydning skal sikres tilgængelighed under hensyntagen til de omkringliggende boliger.

Bydelen skal fortsat udvikles som et attraktivt center for detailhandel.

Afgrænsning af det bymidten - Aalborg City - samt strøggader.

Nordkraft bliver en del af bydelens kulturelle kraftcenter.
Indsatsmuligheder
  • Byens profil som kultur-, studie- og vidensby skal styrkes og storbykvaliteten forstærkes.
  • Byomdannelse i følgende områder: Aalborg Centrale Havnefront, Teaterkvarteret, Godsbanearealet og i Hjulmagervej-kvarteret.
  • Der skal arbejdes videre med strategier for byliv og byrum, der bl.a. sikrer mangfoldighed og kvalitet.
  • Der skal arbejdes videre med strategier for belysning.
  • Der skal arbejdes med en strategi for placering af høje huse i Aalborg Kommune - herunder også for Aalborg Midtby.
  • Parkeringsbalancen i Aalborg skal sikres en balance mellem målet om en bæredygtig byudvikling med begrænsning af biltrafikken på den ene side og høj tilgængelighed til midtbyens faciliteter og landsdelscenterfunktioner på den anden. Midtbyen parkeringsbalance følges løbende.
 
24-06-2013