Tilbage
K O M M U N E P L A N

1.1.D11 Godsbane­arealet


 
Mål

Området er udpeget som byomdannelsesområde, grønt indsatsområde og arkitektonisk eksperimentarium. Der lægges vægt på at bevare kulturhistoriske spor fra områdets tid som godsbaneareal. Målet er at skabe et nyt alsidigt byområde med en åben og grøn karakter, der indrammer den tætte midtby og formidler den grønne sammenhæng fra Østerådalen til det centrale midtbyområde og fjorden. For at sikre disse intentioner kan der kun ske beskedne til- og ombygninger af eksisterende bebyggelser.


Godsbanearealets åbenhed skal spille op Jyllandsgades byfront, der markerer overgangen til den tætte by.
Anvendelse

Områdets anvendelse er fastlagt til blandede bymæssige formål.

Indplacering af butikker i området skal ske med udgangspunkt i en helhedsplan for Godsbanearealet. Butikkernes maksimale bruttoetageareal kan for at sikre intentionerne for helheden skærpes i forbindelse med den konkrete lokalplanlægning.

Butikker markeret med * må kun placeres indenfor den afgrænsede bymidte, der er vist på nedenstående kort med lilla farve.


Bymidteafgrænsningen Aalborg City
Byggemuligheder

I den nærmere planlægning af områdets omdannelse skal nye bygningsvolumener bl.a. fastlægges på baggrund af skalastudier i 3D, og det skal belyses, hvordan den åbne karakter sikres, og hvordan fremtidig bebyggelse i området kan spille sammen med de forskellige naboskaber på en god måde.


Delområder med forskellige byggemuligheder
Miljø

Området er belastet af støj fra Jyllandsgade og Østre Allé samt af støj og vibrationer fra jernbanen.

Arkitektur - Byrum og landskab

I dag afbrydes Østerådalens forløb fra Lindenborg Ådal og ind i Aalborg Midtby ved Godsbanearealet. En blanding af værksteder, autoforhandlere, udvalgsvarebutikker o.l. ligger og danner en barriere langs Jyllandsgade.

Med omdannelsen af området åbnes der mulighed for at sikre et sammenhængende forløb fra Østerådalen helt frem til Limfjorden, ligesom nye tværgående og rekreative strukturer muliggøres, når Godsbanearealet tænkes sammen med omdannelsesområderne Håndværkerkvarteret og Eternitten. Der lægges vægt på at understrege og forstærke kontrasten mellem den tætte by og den mere åbne karakter, der kendetegner baneområdet. Dette kan eksempelvis ske ved at gennemføre den grønne struktur og lade den tætte by støde op til et byområde med en grøn karakter, evt. med et vandelement. Idet området vil skulle omdannes på baggrund af en helhedsplan betyder det, at områder, der i dag er bebygget, ikke nødvendigvis vil være det i fremtiden.

Bevaring af kulturhistoriske spor prioriteres højt. Fx vil dele af de gamle banespor kunne genanvendes og nyfortolkes som stiforbindelser.

Trafik - Veje og stier

Vejbetjeningen skal ske fra Jyllandsgade.

Området har en central beliggenhed i forhold til byens kollektive trafikknudepunkt.

Der lægges særlig vægt på at sikre en stiforbindelse gennem området for at forbinde Østeråkilen med midtbyen og fjorden.


I et parkområde i Berlin er tidligere banespor omdannet til stier.
13-12-2010
Anvendelse
Boliger (etage)
Butikker*
Hotel/restaurant
Klinikker (ikke dyreklinik)
Kontorer
Service
Benzinsalg
Trykkeri o.l.
Kulturelle formål
Fritidsformål
Undervisning
Institutioner
Rekreative formål
Tekniske anlæg
Værksteder o.l.
Anvendelsen er specificeret i Bilag A.
* Bruttoetageareal: Max. 3.500 m² pr. dagligvarebutik og max. 2.000 m² pr. udvalgsvarebutik i afgrænset bymidte - se kort
Se uddybende vilkår i retningslinje 7.1.1
Byggemuligheder
Bebyggelsesprocent: Max. 350 i delområde a og
Max. 160 i delområde b - se kort
En lokalplan skal fastlægge principper for bebyggelsens omfang og placering, for de ubebyggede arealer og for placering af veje og stier m.m., der sikrer området en åben og grøn karakter.
Evt. mulighed for højhus, se retningslinje 5.1.3
Miljø
Miljøklasse 1-2, se Bilag A.
Vejledende grænseværdier for støj fra erhverv, se Retningslinje 4.1.3.
Grænseværdier for støj fra trafik samt for støj og vibrationer fra jernbanen, se Retningslinje 13.3.
 
Arkitektur - Byrum og landskab
Nybyggeri skal udtrykke sin egen tids arkitektur.
Området skal fremstå grønt.
Kvalitetsfyldte opholdsarealer prioriteres højt.
Kulturhistoriske spor skal sikres.
Fokus på belysning.
Parkeringspladser skal gives en grøn karakter.
En lokalplan skal fastlægge et fælles design for byudstyr, herunder også affaldsløsninger.
Bevaringsværdige enkeltbygninger, se retningslinje 5.2.3.
Trafik - Veje og stier
Vejadgang fra Jyllandsgade, Dag Hammerskjølds Gade og Kielersvej.
Stiforbindelser skal sikres, se illustrationsplan.
Parkering i overensstemmelse med Bilag F
Teknisk forsyning
Fjernvarmepligt.
Synlige affaldsløsninger skal indpasses i bybilledet.
Zoneforhold
Byzone.