Tilbage
K O M M U N E P L A N

10.1.B9 Søndergade, Kildegade m.fl.


 
Mål

Området er karakteriseret ved sine snævre gader og tætte bymæssige bebyggelse. Det er målsætningen at bevare og udvikle området med udgangspunkt i den gældende bevarende lokalplan for midtbyen.


Søndergade
Anvendelse

Områdets hovedanvendelse er boligformål i form af en tæt-lav købstadsbebyggelse.

Området er ikke velegnet til erhverv i større målestok. Men der vil kunne etableres service- og erhvervstyper, der vil kunne indpasses i området uden genevirkninger for omgivelserne, og eksisterende virksomheder vil kunne sikres en udvidelsesmulighed. Dette skal reguleres nærmere i en lokalplan.

Forud for placering af institutioner med mere end 10 beboere og 4 ansatte samt andre funktioner, som vurderes at kunne medføre betydelig genevirkning for området, skal der gennemføres en lokalplanlægning. Planlægningen skal sikre tilfredsstillende trafikbetjening, miljøforhold mv - samt ikke mindst at berørte parter høres.

Miljø

Det er hovedsageligt i forhold til trafikken på Kildegade at der skal være opmærksomhed på eventuelle støjgener, da den er en vigtig tilkørselsvej til midtbyen.

Arkitektur - Byrum og landskab

Den gamle istidsskrænt udgør den østlige afgrænsning af området. Det er vigtigt, at værne om dette markante element i byen, så den markante udformning fastholdes.

Området er stort set fuldt udbygget. Renovering eller genopførelse af bebyggelse i området skal ske efter bestemmelserne i den bevarede lokalplan og i respekt for købstadsmiljøet i midtbyen.


Udsigt over området fra istidsskrænten
Trafik - Veje og stier

Stiforbindelsen, der forløber langs den øverste kant af istidsskrænten - Over Sønderbakken, skal sikres som en vigtig del af den sammenhængende stistruktur i byen. Ligeledes skal forbindelserne fra Søndergade til stien sikres.

Kildegade er en af de centrale gader, der fungerer som adgangsvej til bymidten, og det er vigtigt at sikre denne funktion som en del af den overordnede trafikstruktur.


Stiforbindelse til Over Sønderbakken og istidsskrænten
25-04-2016
Anvendelse
Boliger (tæt-lav)
Enkeltstående butikker
Institutioner
Rekreative formål
Tekniske anlæg
Anvendelsen er specificeret i Bilag A.
Bruttoetageareal: Max. 1.000 m² pr. dagligvarebutik og max. 250 m² pr. udvalgsvarebutik
Se uddybende vilkår i retningslinie 7.1.5
Byggemuligheder
Bebyggelsesprocent: Max. 30 for området og max. 80 for den enkelte ejendom
Etager: Max. 2½
Højde: Max. 8,5 m for bebyggelse i 1½ etage og max. 10 m for bebyggelse i 2½ etage
Fælles opholdsareal: 10% for tæt-lav
Miljø
Miljøklasse 1-2, se Bilag A
Grænseværdier for støj fra erhverv, se retningslinje 4.1.3. Grænseværdier for støj fra veje, se retningslinje  13.3
 
Arkitektur - Byrum og landskab
Istidsskræntens markante udformning skal sikres
Bevaringsværdige enkeltbygninger, se retningslinje 5.2.3.
Trafik - Veje og stier
Stiforbindelser skal sikres
Parkering i overensstemmelse med Bilag F
Teknisk forsyning
Fjernvarmepligt
Zoneforhold
Byzone