Tilbage
K O M M U N E P L A N

1.1.D12 Nordlige del af Håndværkerkvarteret


 
Mål

Målet er at området kan anvendes til blandede bymæssige formål samt at der bygges videre på de eksisterende arkitektoniske, kulturhistoriske og rekreative værdier i området.

Området skal omdannes fra primært at være et erhvervsområde til fremadrettet at være et blandet bolig- og erhvervsområde. I omdannelsen er der fokus på områdets karakter og identitet, og karakteren af de stedsspecifikke træk skal fastholdes for at beholde det enkle, industriprægede og selvgroede miljø. Hensigten er, at der under omdannelsesprocessen skal være en arkitektonisk harmoni mellem eksisterende og ny bebyggelse, og at man efter en omdannelse stadig kan aflæse områdets historie og karakteristika som industriområde.

Omdannelsen betyder, at det, der før var kvarterets bagside ud mod godsbaneterrænet nu bliver til forside ud mod Åparken. På den måde vendes kvarteres ansigt mod midtbyen og det nye, store rekreative område. Der er mulighed for, at et helt særligt liv og miljø kan opstå på arealerne langs parken, fx med en blanding af boliger og små serveringssteder, som kan få de nye, rekreative muligheder i spil.

Kanalen skal fortsat fungere som strukturerende og rekreativt element, og vil fremover være en drivkraft for byomdannelsen i form af sine rekreative værdier. 

Overordnet har området en fast og nøgtern struktur med kanalen, Hjulmagervej og Å-parken som de overordnede, strukturerende elementer. Samtidigt understreges strukturen af de nord-sydvendte bygningskroppe, som primært findes langs kanalen midt i området.

I omdannelsen vil der være fokus på bl.a. byrum og arkitektur. Desuden har området en central beliggenhed ifht. at begrønne Sønderbro som indfaldsvej til Aalborg.

HVK 3 grønne strøg

De overordnede blå og grønne strøg. Sammen med Åparken udgør kanalen og allébeplantningen på Hjulmagervej, tre øst-vestgående grønne strukturer i kvarteret.  
Anvendelse

Området kan anvendes til boliger og erhverv, og der kan etableres butikker i en del af området.

Det aktuelle øjebliksbillede viser et kvarter med blandede erhverv. Heraf kan en del kategoriseres som lette erhverv, der fint vil kunne fungere sammen med boliger. En anden del af erhvervene er miljømæssigt tungere, og der kan opstå konflikter mellem virksomhederne og eventuelle nye boliger. 

Der sker løbende en udskiftning af virksomhederne i kvarteret. Derfor kan der ikke peges på en eller flere matrikler, hvor der umiddelbart kan placeres boliger uden at give miljøkonflikter. På samme måde kan der være dele af området, hvor det ikke vil være muligt at etablere boliger. 

Det er ikke muligt at lave rækkefølgebestemmelser, idet det ikke er kendt, hvor udviklingen fra tunge til lette erhverv vil ske. Derfor vil ethvert boligbyggeri kræve, at der udarbejdes en lokalplan, hvor miljøforholdene skal afklares.

Der henvises til Planlovens §11a stk 8, som siger at støjbelastede områder ikke må udlægges til støjfølsom anvendelse, medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod støjgener. 

Ved udvidelse af eksisterende virksomheder, skal de skærpede støjgrænser overholdes. Eksisterende lovlig anvendelse kan fortsætte.

Det er muligt at placere et P-hus i området. P-huset vil have en central placering, med let adgang til midtbyen. Et P-hus vil øge parkeringsmulighederne i randzonen til midtbyen.

Butikker kan kun placeres i Zone A, B, C og F, som ligger indenfor afgrænsningen af Aalborg City, se retningslinje 7.1.1 Aalborg City.

For Zone F gælder det, at området primært kan anvendes til boliger, men at der også er mulighed for at etablere publikumsorienterede funktioner m.m., herunder erhverv og butikker, i erhvervslokaler i stueetagen. Herudover er der mulighed for at etablere forskellige former for erhverv i baggårdene, forudsat at den miljømæssige gene for områdets boliger er minimal.

HVK detailhandel

Butikker kan placeres indenfor afgrænsningen af bymidten (Aalborg City), vist med lilla på kortet.

 

Byggemuligheder

Generelt er kvarteret et blandet område, som kan fortættes med indpasset nybyggeri.

Det gælder helt overordnet, at ethvert boligbyggeri kræver lokalplan.

HVK etager + bb

Bebyggelsesprocent og etageantal.

Zone A:

Bygningers orientering:
Bebyggelse skal placeres som stænger orienteret nord-syd

Bygningers udformning:
Bygninger skal udformes med udgangspunkt i industriarkitekturen.

Fælles opholdsareal:
Opholdsarealer skal primært placeres i tilknytning til kanalen. Der skal være visuel kontakt fra Hjulmagervej til kanalen, og opholdsarealerne skal placeres under hensyn til solforhold. Hvor det ikke er muligt skal kontakten til kanalen formidles tydeligt, fx gennem et belægningsskift.

Parkering: 
Parkering primært i P-kælder eller fælles P-hus. Parkering på terræn ved den enkelte bygning skal placeres i tilknytning til Hjulmagervej, og skal i øvrigt begrænses mest muligt. 

Zone B:

Bygningers orientering:
Bebyggelse skal optage retningerne fra Hjulmagervej og Åparken. 

Bygningers udformning:
Bygninger skal udformes med udgangspunkt i industriarkitekturen. 

Fælles opholdsareal:
Opholdsarealer skal primært placeres i tilknytning til Åparken, centralt for den enkelte bebyggelse eller i tilknytning til de gennemgående stiforbindelser. Opholdsarealerne skal placeres under hensyn til solforhold.

Parkering: 
Parkering primært i P-kælder eller fælles P-hus. Parkering på terræn skal begrænses mest muligt. 

Zone C:

Bygningers orientering:
Bebyggelse skal optage retningerne fra Jyllandsgade, Åparken og Godsbanearealet. 

Byggelinie:
Langs Jyllandsgade skal nybyggeri opføres min. 6 m fra skel mod vejen. For Jyllandsgade 30 er dette dog min. 4 m på grund af skellets placering. Byggelinjen er vist på illustrationen nedenfor.

Bygningers udformning:
Bygninger skal udformes med et nutidigt formsprog.

Fælles opholdsareal: 
Opholdsarealer skal primært placeres i tilknytning til Åparken, centralt for den enkelte bebyggelse eller i tilknytning til de gennemgående stiforbindelser. Opholdsarealerne skal placeres under hensyn til solforhold. 

Parkering: 
Parkering primært i P-kælder eller fælles P-hus. 

Mulige Bebyggelsesstrukturer

To eksempler på mulige bebyggelsesstrukturer for nyt byggeri i overgangen mellem Åparken og Zone B og C.

Byggelinie Jyllandsgade

Byggelinie langs Jyllandsgade.

Zone D:

Bygningers orientering:
Bebyggelse skal optage retningerne fra Hjulmagervej og Østre Alle. 

Bygningers udformning:
Bygninger skal udformes med udgangspunkt i industriarkitekturen. 

Fælles opholdsareal: 
Opholdsarealer skal primært placeres i tilknytning til Kanalen, eller centralt for den enkelte bebyggelse, og under hensyn til solforhold. 

Parkering: 
Parkering primært i P-kælder eller fælles P-hus. Parkering på terræn skal begrænses mest muligt. 

Zone E:

Bygningers udformning:
Bygninger skal udformes med et nutidigt formsprog, og med særlig opmærksomhed på arkitekturen. 

Fælles opholdsareal: 
Opholdsarealer skal primært placeres i tilknytning til Kanalen, eller centralt for den enkelte bebyggelse, og under hensyn til solforhold.

Parkering: 
Parkering på terræn skal trækkes tilbage fra Sønderbro. 

Zone F:

Bygningers udformning:
Karakteren af sluttet randbebyggelse skal bevares. Ved om- og tilbygning skal oprindelige materialevalg, overflader og udformning opretholdes/genskabes.

Fælles opholdsareal:
Kvalitetsfyldte opholdsarealer prioriteres højt, og skal fremstå grønne.

Parkering:
Parkeringspladser og forarealer skal fremstå grønne.

Miljø

Området er belastet af støj fra virksomheder internt i området. Med virksomhedernes nuværende godkendte støjniveau kan der ikke etableres boliger i dele af området.

Dele af området er belastet af støj fra trafik på de omgivende veje.

Der forekommer jordforurening på flere ejendomme indenfor området.

Ethvert boligbyggeri vil kræve, at der udarbejdes en lokalplan, hvor miljøforholdene skal afklares.

I forbindelse med kommende lokalplaner skal luftkvalitet og lugtgener vurderes, hvis der planlægges for boliger.

Pga. risiko for oversvømmelse af dele af området ved ekstremregn, bør der i kommende lokalplaner stilles krav om min. sokkelkote.

LAR-løsninger skal anvendes i så stor udstrækning som muligt.

Arkitektur - Byrum og landskab

For hele området gælder, at der er fokus på at udvikle området, samtidig med at områdets særlige karakter af ældre industriområde og det selvgroede og grønne miljø fastholdes.

De stedbundne kvaliteter, som skal bevares, er den overordnede struktur, som udgøres af de vinkelrette vejforløb, af bebyggelsesstrukturen primært langs kanalen samt af de blå og grønne elementer: kanalen og allébeplantningen på Hjulmagervej. Til sammen udgør disse elementer fortællingen om det ældre industrikvarter, som med sin nøgterne struktur og bebyggelse er karakteristisk for 1950-ernes industri- og erhvervsområder.

Nybyggeri i den centrale del af området skal ind- og tilpasses, så den lidt rå og industrielle karakter fastholdes. Når der bygges nyt eller bygges om på arealer, som ligger i tilknytning til kanalen og Åparken, skal der lægges vægt på muligheden for at orientere bebyggelsen mod det grønne og med mere åbne facader. Langs de overordnede veje kan nybyggeri opføres med en nutidig karakter.

Det er hensigten at styrke Sønderbro som et oplevelsesrigt og kvalitetspræget transitrum.

Bevaringsværdier fremgår af kommuneplanens retningslinje 5.2.3.

Der skal være grønne områder tilknyttet boligområderne. Langs Hjulmagervej er der en flot og gennemført vejplantning, der kan bygges videre på i området. Hvad angår udformning af arealerne mellem bebyggelse og veje lægges der vægt på at fastholde og forstærke grønne træk, ved fx at tilplante forarealer med græs, buske og/eller grupper af træer. De grønne principper for området er vist på tegningen. 

Den grønne struktur i området er, og skal også fremadrettet være, markant. Valget af beplantning skal understøtte den rumlige oplevelse, og således følge med bygningernes skala, i takt med at den vokser. 

HVK grønne forbindelser

Grønne principper for Håndværkerkvarteret.

Der er gode muligheder for at skabe forbindelser på kryds og tværs gennem området. Ved at arbejde med stiforbindelser kan områdets rolle som bindeled mellem de omgivende kvarterer og midtbyen understreges. Stierne kan således skabe attrative forbindelser og genveje for de bløde trafikanter.

Stiforbindelserne kan med fordel have et grønt udtryk, så parken trækkes med ud til gaden. På den måde kan de grønne stiforbindelser skabe opmærksomhed om den nye park, og give de forbipassende mulighed for at færdes til og fra parken i et grønt rum.  Stierne kan også medvirke til at skabe kig til parken fra de omkringliggende gader, og fungere som små "visitkort" i gadebilledet.

Der skal være mulighed for at åen kan passere gennem området, både i den nordøstlige og sydvestlige del. 

HVK Sydvest Åpassage2

Visualisering af en mulig udformning af åens passage gennem områdets sydvestlige del.

Zone A

Zone A udgør den primære, karaktergivende bebyggelsesstruktur i området. De nord-syd-vendte bygningskroppe, den karakteristiske industriarkitektur og placeringen langs kanalen er identitetsskabende for området, og kan karakteriseres som områdets rygrad.

HVK Rygrad (1)

Rygraden karakteriseres af den rytme, der tegnes af bygninger og slip mellem bygninger.

Bygningerne ligger med en karakteristisk rytme langs Hjulmagervej og Gørtlervej, og vender gavlene ud mod vejen. Bygningskroppene i 1 etage med sadeltag eller ensidig taghældning og med lav hældning, vidner om områdets tidligere funktion som industri- og erhvervsområde. Bygningerne har ensartede proportioner, og har typisk en bredde på 10-15 m og en længde på ca 43 m.

Mellem bygningerne er der åbne, oftest befæstede arealer ned mod kanalen, som tilsvarende ligger rytmisk langs Hjulmagervej og Gørtlervej. Disse slip mellem bygningerne kan have varierende bredder, men strækker sig langs bygningen i hele grundens længde. De fleste steder er der hegn mod kanalen, og der skal arbejdes med at skabe direkte kontakt mellem Hjulmagervej og kanalen.

Kanalen og dens grønne omgivelser skal fastholdes som strukturerende og rekreativt element. 

Størstedelen af bygningerne i Zone A er opført som industriarkitektur fra 1950-erne og frem. De store vindues- og dørpartier på facaderne, teglstensmurene og tagformen er meget karakteristisk for bebyggelsen.

Vinduer, døre og porte er overvejende udført i træ, ofte med inddeling i kvadrater. Facaderne har en lav detaljeringsgrad, og der er fortrinsvist anvendt gule eller røde tegl samt træ til facaderne. Nogle bygninger er senere renoveret med brug af andre materialer.

Den ensidige taghældning eller sadeltaget med lav hældning er udført med enkle tagmaterialer som tagpap, tagplader af eternit eller metal. Sadeltagene følger bygningens længderetning nord-syd, og den ensidige taghældning er tilsvarende til enten øst eller vest. Begge tagtyper har en lav hældning på max 30 grader.

Farverne på facaderne er overvejende mørke, domineret af gule og røde tegl. Det er vigtigt, at en eventuel ny bebyggelse tager udgangspunkt i de mørkere farver og materialer.

HVK 3 materialer

Eksempler på farver og materialer i Håndværkerkvarteret.

Ved om- og nybygning er det vigtigt, at ny bebyggelse fortæller historien om områdets funktion som industri- og erhvervsområde. Der skal tages udgangspunkt i karakteristika for arkitekturen på stedet. Derfor skal ny bebyggelse placeres i overensstemmelse med den eksisterende rytme langs Hjulmagervej, og i øvrigt tage udganspunkt i "industriarkitekturen", ved at arbejde med arkitektoniske elementer som vinduesstørrelser og -placering, tagform, gavlmotiv osv., samt ved at have fokus på materialer, omfang, proportionering osv.

Ubebyggede arealer, arealer til parkering og til ophold skal tilsvarende placeres som nord-sydgående "slip" i bebyggelsen, og der skal arbejdes med at området kan åbne sig mod kanalen, således at der bliver visuel kontakt og mulighed for at færdes til fods mellem Hjulmagervej og kanalen. Parkering etableres som udgangspunkt i tilknytning til vejene, og opholdsareal som udgangspunkt i tilknytning til kanalen, og under hensyn til solforholdene. Langs Gørtlervej kan der arbejdes med fx belægningsskift på vejen, så sammenhængen mellem opholdsarealer og kanal kan styrkes.

De ubebyggede grunde langs Gørtlervej kan med fordel bebygges efter samme rytme og princip som beskrevet ovenfor, for at understrege den karakteristiske bebyggelse og struktur.

Zone B og D
På hver side af områdets rygrad ligger zone B og D. Strukturen i disse to zoner er mere opløst, dog med tydelige referencer til de nord-sydvendte bygningskroppe, og en bebyggelse som primært består af "stænger" uden vinkler eller knæk. 

Ny bebyggelse skal bygge videre på disse principper.

Der skal være mulighed for at åen kan passere gennem den vestligste del af zone B.

Som i Zone A er der også i Zone B og D tydelige referencer til industriarkitekturen. Princippet om at ny bebyggelse skal indarbejde arkitektoniske elementer fra industriarkitekturen gælder derfor også her. Se nærmere beskrivelse under Zone A.

Opholdsarealer skal som udgangspunkt placeres i tilknytning til kanalen, og bør desuden placeres centralt i bebyggelsen i tilknytning til de gennemgående stiforbindelser og under hensyn til solforholdene. 

Zone C
Nybyggeri skal udtrykke sin egen tids arkitektur.

Området skal fremstå grønt.

Der skal være mulighed for at åen kan passere gennem området ved hjørnet af Jyllandsgade og Sønderbro.

Opholdsarealer skal placeres centralt i bebyggelsen i tilknytning til de gennemgående stiforbindelser og under hensyn til solforholdene.

Zone E
Der lægges vægt på at fastholde og forstærke grønne træk på arealerne mellem bebyggelse og veje. Herudover skal forarealer tilplantes med græs, buske og/eller grupper af træer.

Krydset Østre Allé - Sønderbro er at betragte som et knudepunkt, hvor mange bevægelser i byen krydses, og som derfor har stor betydning for byoplevelsen. Her er det derfor særligt vigtigt, at ny bebyggelse har høj arkitektonisk standard.

Det er hensigten at styrke Sønderbro som et oplevelsesrigt og kvalitetspræget transitrum.

Opholdsarealer skal som udgangspunkt placeres i tilknytning til kanalen, og under hensyn til solforholdene.  

Zone F
Zone F er omgivet af de trafikerede veje Jyllandsgade og Sønderbro mod henholdsvis nord og øst og beliggende i den nordøstlige del af rammeområdet.  Zonen udgøres af to karreer og en tilbagetrukket offentlig bygning herimellem.

Den sydligste beliggende, velholdte karrebygning Kærvanghus fremstår smuk og enkel med afdæmpede detaljer, dannebrogsvinduer og gårdhave.

Karréen ved Solvangsvej blev først færdigbygget i 1987-94 med flere tidstypiske bygninger og fremstår noget mere uhomogen arkitektonisk.

Mellem karreerne ligger den stilfulde tidligere trikotage fabrik fra 1927. Bygningens udseende er dog siden ændret med nye vinduer uden den oprindelige opsprosning, og med en ufølsom udvendig solafskærmning. Pladsen mellem bygningen og Sønderbro bruges idag til parkering.

I forhold til bevaring er alle områdets ejendomme, som det fremgår af retningslinje 5.2.3, vurderet til at være af middel bevaringsværdi. Derfor skal oprindelige overflader, materialevalg og udformning, ved om- og tilbygninger samt almindelig vedligeholdelse, fastholdes/genskabes.

Opholdsarealer skal placeres centralt i bebyggelsen i tilknytning til de gennemgående stiforbindelser og under hensyn til solforholdene.

HVK alle hjulmagervej lille
Allébeplantningen på Hjulmagervej et markant og vigtigt grønt, strukturerende element.

HVK stiprincip lille

Stier mellem Åparken og de omkringliggende gader skal primært løbe gennem grønne strøg.

HVK kanal lille

Kanalen er et vigtigt, strukturerende og rekreativt element.

HVK dør vindue lille

De karakteristiske vindues- og dørpartier.

HVK grønt + P

Princip for placering af parkering og opholdsarealer i Zone A.
HVK sigtelinjer
Markante sigtelinjer i området.

HVK industriarkitektur 1

Eksempler på nye bygninger inspireret af industriarkitektur. 
Ovenfor: Kvartershus i Milano.

HVK industriarkitektur 2

Boliger i Berlin.

HVK industriarkitektur 3 (1)

Boliger i Berlin.
Trafik - Veje og stier

Stier
Der lægges særligt vægt på at skabe nye stiforbindelser gennem området, der forbinder midtbyen med de omkringliggende områder.

Vejbetjening
Hvis der i forbindelse med byomdannelse af området sker en væsentlig stigning i trafikken til/fra området, skal en hensigtsmæssig afvikling af trafikken sikres – om nødvendigt ved en udbygning af infrastrukturen.

Parkering
I forbindelse med byomdannelsen, skal parkeringssituationen for det samlede område håndteres. Dette kan evt. omfatte et centralt parkeringshus. I givet fald skal en hensigtsmæssig placering og vejbetjening af dette sikres.

HVK_Vejstruktur

Nuværende og fremtidige vejadgange til området (blå pile) samt princip for fremtidige stier (hvide stiplede linier). De blå flader angiver de områder, som vejadgangene forsyner.
25-04-2016
Anvendelse
Boliger (tæt-lav, etage)
Mindre butikker til salg af egne produkter*
Restaurant o.l.
Hotel o.l.
Klinikker mv.
Dyreklinikker mv.
Kontorer
Service
Benzinsalg**
Kulturelle formål
Fritidsanlæg
Undervisning
Institutioner
Rekreative formål
Tekniske anlæg
Engroshandel o.l.
Værksteder o.l.
Grundvandsbeskyttelse
For Zone A, B, C og F desuden:

Butikker***
For Zone D og E desuden:
Butikker til særlig pladskrævende varegrupper****
Anvendelsen er specificeret i Bilag A.
*Bruttoetageareal: Max. 250 m2 pr. butik. Se uddybende vilkår i retningslinje 7.1.6
**Evt. inkl. butik/kiosk
Bruttoetageareal: Max. 250 m² pr. butik
Se uddybende vilkår i retningslinje 7.1.7


***Bruttoetageareal: Max. 3.500 m² pr. dagligvarebutik og max. 2.000 m² pr. udvalgsvarebutik i afgrænset bymidte - se kort.
Se uddybende vilkår i retningslinje 7.1.1
****Bruttoetageareal: Max. 1.500 m² pr. butik
Se uddybende vilkår i retningslinje 7.1.4
Byggemuligheder
Bebyggelsesgrad: 
Max bebyggelsesprocent er angivet for hver af zonerne A-E - se kort.
Etager:
Max etageantal er angivet for hver af zonerne A-E zone - se kort.
Fælles opholdsareal:
For boliger: Der skal udlægges fælles opholdsareal i overensstemmelse med Retningslinie 6.1.2.
For erhverv: Der skal udlægges opholdsarealer til erhverv svarende til 10% af etagearealet.
For Zone F gælder:
Bebyggelsesprocent: se Bilag K -randbebyggelse før bagbebyggelse.
Gesimshøjde: tilpasset gaden og den omkringliggende bebyggelse.
Husdybde: ca. 10 m; tilpasset nabobygninger og særlige funktioner.
Fælles opholdsareal: Opholdsareal prioriteres forud for P-pladser.
Hver opgang skal have direkte indgang fra gaden eller i port.
Miljø
Miljøklasse 1-2, se Bilag A.
Grænseværdier for støj fra trafik, se retningslinje 13.3.
Vejledende grænseværdier for støj fra erhverv, se Retningslinje 4.1.3.
Min. sokkelkote bør fastsættes i dele af området.

 

 
Arkitektur - Byrum og landskab
Generelt:
Opholdsarealer, parkeringspladser og forarealer skal fremstå grønne.

Funktionelle opholdsarealer prioriteres højt.

Bebyggelse og forarealer langs Sønderbro skal udformes med respekt for den synlige beliggenhed langs indfaldsvejen.

Parkeringspladser skal gives en grøn karakter.

Bevaringsværdige enkeltbygninger, se retningslinje 5.2.3.

Langs vandløb prioriteres aktivt samspil mellem bebyggelsen, vandet og det grønne.

En lokalplan skal fastlægge retningslinier for skiltning og udendørs udstilling, samt for bænke, cykelstativer, affaldsstativer og andet byinventar, på baggrund af en helhedsplan for området.
Zone A:
Ny bebyggelse skal placeres i overensstemmelse med den eksisterende rytme langs Hjulmagervej, og de nord-sydvendte bygningskroppe. 
Ny bebyggelse skal tage udganspunkt i industriarkitekturen, og indarbejde arkitektoniske elementer i overensstemmelse hermed.
Zone B og D:
Ny bebyggelse skal tage udganspunkt i industriarkitekturen, og indarbejde arkitektoniske elementer i overensstemmelse hermed.


Zone C:
Nybyggeri skal udtrykke sin egen tids arkitektur.
Området skal fremstå grønt.
Zone E:
Området skal fremstå med grønt præg.
Ved nybyggeri samt ved om og tilbygninger skal der sikres et højt arkitektonisk niveau.
Zone F:
Ved om- og tilbygning skal oprindelige materialevalg, overflader og udformning opretholdes/genskabes.
Områdets overordnede karakter af sluttet randbebyggelse skal bevares - undtaget herfor dog Sønderbro 12.
Trafik - Veje og stier
Stiforbindelser skal sikres, se illustrationsplan.
Parkering i overensstemmelse med Bilag F.
Ingen parkering langs Sønderbro og Østre Alle.
Teknisk forsyning
Fjernvarmepligt.
Synlige affaldsløsninger skal indpasses i bybilledet.
Zoneforhold
Byzone.