Kommuneplan forsiden

2.1.5 Beskyttelseszoner langs overordnede veje

Arealudlæg til byudvikling, herunder erhverv, tekniske anlæg m.v., kan normalt ikke ske i en beskyttelseszone omkring eksisterende og planlagte overordnede veje. Beskyttelseszonen omfatter arealerne i en afstand af 300 meter fra motorveje og 150 meter fra andre overordnede veje, jf. kortet. Tilsvarende gælder for byggeri og anlæg, der ikke er led i en egentlig byudvikling, jf. retningslinie 9.1.1 og 9.1.2. Ved den konkrete vurdering af beskyttelseszonernes udstrækning skal der tages hensyn til de øvrige arealinteresser i det åbne land, jf. afsnit 11, Det åbne land, og til trafiksikkerheden.

Arealudlæg ved Bouet, Svenstrup Syd og Ferskenvej kan ved byudvikling undtages fra 300 meter beskyttelseslinjen langs motorvejene, ligesom byvækst ud mod flere andre overordnede veje med 150 meter beskyttelseszone kan undtages.

Bemærkninger til retningslinien

Formålet med retningslinien er at fastholde en klar afgrænsning mellem land og by samt at værne om landskabelige værdier, bykvaliteter og hensyn til landbrugserhvervets produktionsvilkår.

For at sikre byernes tætte og let opfattelige struktur i landskabet og samtidig bibeholde den overordnede infrastrukturs enkle udtryk i både landskab og forbindelsesfunktion, ønskes den fremtidige byudvikling holdt på afstand af de overordnede veje.

Det er ikke ønsket, at forhindre almindelig udvidelse af byer, der er udviklet omkring eller tæt på de overordnede veje eller de »bymæssige ringveje«, hvis dette i øvrigt opfylder kravene til en tæt og sammenhængende bystruktur (jf. retningslinie 2.1.4).

Som udgangspunkt gælder retningslinien for alle arealer, der ikke er byzone, uanset om de er omfattet af kommuneplanrammer. Hvis der er foretaget væsentlige økonomiske dispositioner med henblik på kommende udnyttelse af kommuneplanrammerne, kan der efter konkret vurdering fastlægges en mindre beskyttelseszone. Der skal ved konkret fastlæggelse af reducerede beskyttelseszoner etableres visuelt afdæmpende eller afskærmende beplantning til sikring af landskabelige og trafiksikkerhedsmæssige hensyn.

Retningslinien tilsigter endvidere, at bremse en tiltagende visuel forurening, som følger af, at forretninger og virksomheder anvender de overordnede veje som udstillingsvindue ved at placere byggeri eller reklameskiltning orienteret mod vejen. Hermed forringes oplevelsen af de landskabelige værdier, som der ofte er taget betydelige hensyn til ved eksempelvis planlægningen af motorvejenes forløb.

Reklameskiltning er ikke omfattet af retningslinien, men naturbeskyttelseslovens generelle forbud mod reklamer i det åbne land vil blive administreret med respekt for de landskabelige værdier. Det gælder også opstilling af usædvanligt store og dominerende reklamer i byområder, der anses for at være i strid med naturbeskyttelsesloven, hvis de er synlige over lange afstande. Begrebet reklameskiltning kan også omfatte flag, produkter, vartegn og lyseffekter m.m.

Beskyttelseszonens udstrækning måles som udgangspunkt fra vejmidten.

23-11-2009
Se også