Kommuneplan forsiden

2.1.C2 Nørresundby Torv m.m.

Mål

Målet med planlægningen er at fastholde områdets blandede bymæssige anvendelse og at sikre bygningsmæssige, rekreative og kulturhistoriske værdier i området.

Herudover er det intentionen, at boligmassen i Midtbyen bevares og udbygges, hvor det er muligt samt, at områdets kvalitet forbedres, bl.a. ved fokus på arkitektur, byrum og belysning m.m.

Endelig skal den videre udvikling af den historiske bykerne ses i sammenhæng med de forestående omdannelse af slagterigrunden, hvor der på en del af arealet gives mulighed for at etablere centerfunktioner. Målet er, at de to områder skal udvikles - fysisk som funktionelt - i en sammenhæng.


Nørresundby Torv er omdannet og forskønnet.

Vestergade - gågaden - er den primære handelsgade i Nørresundby.
Anvendelse

Området skal anvendes til miljøvenlige, blandede bymæssige funktioner. For at styrke Nørresundby Midtby skal den blandede anvendelse videreudvikles.

Der skal fortsat være mulighed for at etablere forskellige former for erhverv i baggårdene forudsat, at den miljømæssige gene for områdets boliger er minimal.

Området er en del af den afgrænsede bymidte (Nørresundby), der er vist med lilla farve på nedenstående kort.

Byggemuligheder

Området anses for at være udbygget. Ny bebyggelse kan dog opføres som udfyldnings- eller erstatningsbyggeri, hvor der er tale om stærkt nedslidte eller utilpassede bygninger uden særlig bevaringsværdi, eller hvor helheden vurderes at kunne styrkes ved om- eller nybyggeri. På tiden foreligger ingen oplagte større byggemuligheder.

Miljø

Området er belastet med trafikstøj fra de primære indfaldsveje til Nørresundby, Vesterbrogade og Østerbrogade.

Arkitektur - Byrum og landskab

Området omfatter den historiske bykerne omkring Torvet med dele af det oprindelige købstadsmiljø. Området omfatter desuden de vigtige handelsgader - Vestergade og Skrågade.


Skitse - Bebyggelsestyper/strukturer og udsigtslinier i bykernen.

En gennemgribende, men tiltrængt, byfornyelsesindsats op gennem 1990'erne har resulteret i en flot og fornyet Midtby, hvor bl.a. trafikken har en langt mindre dominerende rolle end tidligere. Bygningsmæssigt er der blevet ryddet grundigt op i nedslidte bebyggelser og baggårdsarealer samtidig med, at resterne af den middelalderlige gade- og pladsstruktur er bevaret og styrket. På nogle af de ryddede arealer er opført ny bebyggelse som huludfyldning, men andre arealer er indrettet til udendørs ophold.


Infill-byggeri på hjørnet af Vestergade og Kirkegade, som respekterer oprindelige strukturer, skala og materialer.

Karakteristiske og bevaringsværdige bygninger knejser stadig stolt på Torvet og gadehjørnerne og giver området dets helt egen unikke identitet. Stolte eksemplarer er Brohuset - en funkis-perle - samt det gamle rådhus og Folkets Hus for foden af Tinghusgade. Bevaringsværdige ejendomme i området fremgår af retningslinje 5.2.3.

I den fremtidige planlægning af området lægges vægt på, at bevaringshensyn i forhold til struktur, udsigtslinier, skala, materialer o.l. fortsat respekteres samt fastholdes/genskabes. I samme forbindelse lægges vægt på at sikre kvalitetsfyldte opholdsarealer, bl.a. som en styrkelse af de grønne strukturer gennem området. Via Torvet skal der bl.a. sikres en rekreativ forbindelse mellem Skanseparken og fjorden.


Kvalitetsfyldte opholdsarealer i Midtbyen prioriteres højt. På fotoet ses de byfornyede gårdarealer i Vestergade/Garvergade-karréen.

I forhold til den fortsatte udvikling af handelsmiljøet - fx i relation til nybyggeri og nyindretning af butikker i Midtbyen - er der udarbejdet en facade- og skiltevejledning for Aalborg og Nørresundby Midtby. Her kan hentes inspiration og vejledning - også i forhold til andre områder. Se "Din facade - byens ansigt".

Der er også udarbejdet en vejledning om brug af gågader, torve, pladser og fortove. Her kan der bl.a. hentes inspiration til udendørs udstilling. Se "Gader og pladser - til glæde for alle".


Brohuset

Folkets Hus

Fra nord strækker Skanseforbindelsen sig via Torvet til fjorden.
Anvendelse
Boliger
Butikker*
Hotel/restaurant
Klinikker (ikke dyreklinik)
Kontorer
Service
Trykkerier
Kulturelle formål
Fritidsformål
Undervisning
Institutioner
Rekreative formål
Tekniske anlæg
Værksteder o.l.
Anvendelsen er specificeret i Bilag A.
Eksisterende antal boligetagemeter (boligareal) skal bibeholdes.
* Bruttoetageareal: Max. 3.500 m² pr. dagligvarebutik og max. 2.000 m² pr. udvalgsvarebutik
Se uddybende vilkår i retningslinje 7.1.3
Byggemuligheder
Bebyggelsesprocent, se Bilag K. Randbebyggelse går forud for bagbebyggelse.
Etager: 2-5½; tilpasses gaden og nabobygninger.
Gesimshøjde: 6-17 m; tilpasses gaden og nabobygninger.
Husdybde: Ca. 10 m; tilpasses nabobygninger og særlige funktioner.
Hver enkelt ejendom skal have direkte indgang fra gaden eller port.
Fælles opholdsareal: Etablering af opholdsareal prioriteres forud for P-pladser.
Miljø
Miljøklasse 1-3, se Bilag A.
Grænseværdier for støj fra erhverv, se retningslinje 4.1.3.
Grænseværdier for støj fra trafik, se retningslinje 13.3
Arkitektur - Byrum og landskab
Ved om- og tilbygning af bevaringsværdige bygninger skal oprindelige materialevalg, overflader og udformning opretholdes/genskabes.
Ved nybyggeri samt om- og tilbygninger i øvrigt skal der gøres en indsats, for at sikre et højt arkitektonisk niveau.
Områdets overordnede karakter af sluttet randbebyggelse skal bevares.
Passager/slip mellem husene skal bevares, og i forbindelse med ombygninger o.l. ændringer skal de forbedres og synliggøres.
Kvalitetsfyldte opholdsarealer prioriteres højt.
Markante kig til fjorden må ikke sløres af bygninger eller beplantning.
Kulturhistoriske spor skal sikres.
Bevaringsværdige enkeltbygninger, se retningslinje 5.2.3
Trafik - Veje og stier
Stiforbindelser skal sikres, se illustrationsplan.
Parkering i overensstemmelse med Bilag F.
Teknisk forsyning
Fjernvarmepligt
Zoneforhold
Byzone