Kommuneplan forsiden

14.2.1 Planlægning af vindmølleparker

  • Vindmøller skal have en totalhøjde mellem 125 og 150 meter og kan kun placeres i områder udpeget til formålet.
  • Der kan ikke opføres andre vindmøller eller større tekniske anlæg inden for de planlagte vindmølleparker. I vindmølleparker skal vindmøllerne være ens af størrelse, udseende og materialevalg og skal opstilles på en ret linie med mindst tre vindmøller.
  • Vindmølleparker skal lokalplanlægges, før den første vindmølle opstilles. 
  • Der kan kun planlægges vindmølleparker som vist på kort ved:
    Nørrekær Enge, Nyrup, Øster Hassing Kær, Lyngdrup, Nordjyllandsværket, Bredhage (Portland-Østhavnen) Milbakken, Gammel Vrå Enge og Stenisenge.
  • Vindmøller i et område skal opstilles på én ret linje og med henblik på bedst mulig udnyttelse af området som helhed. I Nørrekær Enge kan dog opstilles møller i op til 5 parallelle rækker og i Lyngdrup op til 2 parallelle rækker.
  • Vindmølleområderne skal udnyttes efter følgende minimum og maksimum mølleantal:
    • Nørrekær Enge 6-22 *
    • Nyrup 5-7 
    • Gammel Vrå Enge 5-9
    • Milbakken 5-9
    • Lyngdrup 7-15
    • Nordjyllandsværket 0-12 **
    • Bredhage 5
    • Øster Hassing Kær 5-7
    • Stenisenge 5-6
Bemærkninger til retningslinien

Vindmøller skal placeres, så de belaster det omgivende landskab mindst muligt. Dette opnås gennem opstilling på rette linier.

Der skal udarbejdes lokalplaner forud for opstilling af vindmøller. Parallelt med udarbejdelse af lokalplaner udarbejdes tillæg til kommuneplanerne, hvor konsekvensområder fastlægges - såvel vindmølleområde, beskyttelsesområder (hvor der ikke kan opstilles vindmøller) som støjkonsekvensområde.   

Rammeområder i kommuneplanen udlagt til vindmølleformål kan kun bruges til nye store vindmøller (125-150 meter), hvis de tillige indgår i denne retningslinje.

*Området ved Nørrekær Enge er sammenhængende med vindmølleområdet Nørrekær Enge i Vesthimmerlands Kommune. Detailplanlægningen koordineres med Vesthimmerlands Kommune.

**Området ved Nordjyllandsværket indgår tillige i statens overvejelser om områder til opstilling af forsøgsvindmøller (møller over 150 meters totalhøjde). En eventuel planlægning for forsøgsvindmøller kan umuliggøre en hensigtsmæssig opstilling af øvrige vindmøller i området.

10-12-2018