Redegørelse for H.025 Vindmølleplan

Baggrunden for kommuneplantillægget er at fastlægge retningslinjer for den fremtidige planlægning for vindmøller. Retningslinje 14.2 rummer bestemmelserne.

Byrådets mål på vindmølleområdet er defineret i klimastrategien:

• At strøm produceret på vindmøller i 2050 udgør 80% af elforbruget i hele kommunen.
• At vindkraftproduktionen forøges minimum fra 240 GWh i 2007 til 520 GWh i 2020, 750 GWh i 2030 til 1.230 GWh i 2050.

Byrådets langsigtede mål omsættes til kommuneplanens tidshorisont på 12 år (2025) som middelmålet for 2020 og 2030: 635 GWh/år. I forhold til 2011-produktionen som var 301 GWh, skal årsproduktionen i planperioden forøges 334 GWh.

På nationalt plan har Danmark en langsigtet vision om, at vi skal være uafhængig af fossile brændsler - kul, olie og naturgas - og i stedet anvende vedvarende energi. Vedvarende energi skal således i 2025 udgøre mindst 30 % af det totale energiforbrug - en andel der i dag ligger omkring 17 %.

I energiforliget fra maj 2012 er det endvidere gjort klart, at der både skal stilles vindmøller op på land og i vand. Frem mod 2020 er det således bestemt, at der skal opstilles 1800 MW (nominel effekt) vindmøller på land.
På kommunalt plan er der i Aalborg en langsigtet målsætning om, at vi skal være uafhængig af fossile brændsler i 2050. En stor del af denne målsætning skal opfyldes ved el produceret af vindmøller. El produceret af vindmøller udgør i dag ca. 24 % af det samlede elforbrug i Aalborg Kommune. Ud over vindmøllerne der indgår i denne planlægning, kan byrådets langsigtede mål nås ved at opstille yderligere 80-90 store vindmøller i kommunen.

Frem mod 2030 skal produktionen således tredobles, hvilket vil komme til udtryk i vindmølleplanen - dels ved en opgradering af eksisterende vindmølleområder, så der bliver mulighed for at opsætte nye og større møller, og dels ved udlæg af nye områder til opstilling af vindmøller.

Sideløbende med kommunens arbejde med en vindmølleplan arbejder Staten med at finde egnede områder til såkaldte testmøller. Testmøller er møller på op til 250 meters højde, som de forskellige producenter af vindmøller råder over. Her arbejder Staten med et område i tilknytning til Nordjyllandsværket, men om der igangsættes en konkret planlægning er endnu ikke afklaret.

Aalborg Kommunes er positivt indstillede overfor en udpegning af et område til testmøller. I forhold til det lokale erhvervsliv, vindmøllenetværket, HUB North og Universitetets kompetencer indenfor vindenergi er der gode muligheder for at skabe synergi ved at etablere et testcenter i området ved Nordjyllandsværket.

I perioden fra den 18. maj til den 22. juni 2011 gennemførte Aalborg kommune en fordebat med henblik på at indkalde ideer, synspunkter og forslag til den videre planlægningsproces.

I fordebatten har kommunen modtaget i alt 65 ideer, synspunkter og forslag til det videre arbejde frem mod en vindmølleplan for kommunen.  Det indkomne materiale fordelte sig i tre forskellige kategorier – konkrete projektforslag, bemærkninger fra andre myndigheder og interesseorganisationer samt bemærkninger fra øvrige borgere. Alle de indkomne bemærkninger og forslag er taget med i betragtning i den analyse og vurdering, der ligger til grund for udpegningen af de konkrete vindmølleområder.
De indkomne bemærkninger fordeler sig således:

• 57 konkrete projektforslag fra projektudviklere, grundejere mv.
• 5 bemærkninger fra kommuner, stat og organisationer
• 3 bemærkninger fra borgere

Kommuneplanen der blev vedtaget i 2009 videreførte i høj grad Nordjyllands Amts vindmølleplanlægning. Med denne revision af kommuneplanens vindmøllebestemmelser moderniseres retningslinjerne, der udlægges nye områder til vindmøller og gamle, uaktuelle vindmølleområder områder udtages af planlægningen.

Over de seneste 30 år er der sket en voldsom udvikling af vindmølleteknologien. I midt-firserne opstillede man vindmøller med en nominel effekt på 75 kW og en totalhøjde på 20-25 m. I midt-halvfemserne var meget store møller nået op i 600 kW og 60 meters højde. I dag ligger møllerne på en nominel effekt mellem 2,3 og 3,6 MW og totalhøjde mellem 125 og 150 m. Samtidig med at møllerne er vokset i størrelse, er konsekvenszonerne omkring dem også vokset. Det betyder, at områder der fungerede med små møller, sjældent kan rumme de nye store. Det er erfaringen, at møller skal opstilles samlet og på lige rækker for at påvirke mindst muligt. Med en afstand mellem møllerne på 3-4 gange rotordiameteren er nye mølleområders udstrækning betydelig. 4 store møller på række kan således udspænde en linje på godt 1,3 km. Og omkring dem skal sikres et områder på 600 m som minimum afstand til boliger. Med konsekvensområde fylder et vindmølleområde til 4 store møller altså 2,5 km i længden og 1,2 km i bredden.

Der findes også møller der er mere end 150 m høje, men placeringen af dem er statens ansvar.

Fra kommuneplanens rammedel udgår vindmølleområdet 6.6.V1 Restrup Enge. Området indlemmes i 6.6.N2 Klitgaardskilen. En række andre rammeområder er ikke længere aktuelle til opstilling af vindmøller fordi de ikke lever op til kommuneplanens retningslinjer og kan ikke opgraderes til møller på 125-150 meters højde. I disse områder kan eksisterende vindmøller således holdes i fortsat drift (og eventuelt udskiftes med tilsvarende møller på samme placeringer), indtil møllerne tages ud af drift og skal nedtages. Herefter er det intentionen at tage områderne ud af planlægningen.

Udpegningen

Udpegningen af områder til vindmøller er foretaget med baggrund i en screening af områder med tilstrækkelig afstand til nabobeboelse, suppleret med konkrete ansøgninger, hvor beboelse i det åbne land forudsættes nedlagt. I alt har 65 områder indgået i ’bruttoudpegningen’. Områder indenfor naturbeskyttelsesområder, Natura2000, er som udgangspunkt udtaget. En konkret gennemgang af områdestørrelser og planlægningsmæssige bindinger har ført til en udpegningen af 9 områder, med et samlet produktionspotentiale (fraregnet nedtagning af eksisterende møller) på 530 GWh/år, beregnet med udgangspunkt i vindenergikortlægningen og et gennemsnitsproduktionstal for møller mellem 125 og 150 m. Den i klimastrategien målsatte produktion på 334 GWh/år kan nås med en væsentlig sikkerhedsmargin. Produktionsbetragtningerne skal dog tages med et gran salt. Der er stor variationsmuligheder i de enkelte områder. Ved opstilling af minimumantal af møller på 125 meters totalhøjde i samtlige områder opnås kun en årsproduktion på omtrent 290 GWh.

Princippet for udpegningen af de ni områder har været:

1. Udskiftning af vindmøller i eksisterende vindmølleparker
2. Tilføjelse af vindmøller i eksisterende parker med store (125-150 meter totalhøjde) parker

Området Bredhage, ved Aalborg Portland betragtes i denne sammenhæng som eksisterende vindmølleområde, med sit stærkt teknisk prægede landskab og øvrige megakonstruktioner.

Kommunens mindstekrav til størrelsen af vindmølleområderne var, at der skulle kunne stå mindst 3 møller på 125 meter, før et område kunne være aktuelt. Udgangspunktet har været, at møllerne skal placeres som en enkelt-række opstilling, men i nogle af de større områder er der dog tale om flere parallelle rækker. Baggrunden for disse forudsætninger er at sikre, at de landskabelige påvirkninger bliver mindst mulige – dels i forhold til antallet at vindmølleområder og dels i forhold til strukturen i det enkelte område.

Helt overordnet er screeningen lavet med udgangspunkt i de krav der er fastsat i vindmøllecirkulæret omkring afstand til boliger og støjfølsomme arealer. Der skal således være en afstand mellem vindmøller og boliger på mindst 4 gange møllens totalhøjde – svarende til mindst 500 meter ved 125 meter høje møller.

Ud over disse overordnede kriterier, er følgende arealer taget ud af screeningen, og dermed friholdt:

• Natura 2000 områder
• Fredede arealer
• Fredsskovarealer (dog kan enkelte mindre partier måske forekomme)
• Strandbeskyttelseslinje
• Kirkebyggelinjer
  Fortidsmindebeskyttelseslinjer (fjernbeskyttelseszoner omkring kirker er dog med)
• Områder, hvor størstedelen er omfattet af § 3.

Landskabets bestanddele og topografi

Landskabets geologiske dannelse har afgørende indflydelse på landskabets form med højdeforhold, dyrkningsmuligheder, fugtighed og endog bosætning. Nordjyllands geologi er noget anderledes end i resten af landet og landet omkring Limfjorden har sin egen dannelseshistorie. Derfor er der særlige landskabsforhold i Aalborg Kommune.

Landskabskort og geologisk kort v. Per Smed. Vindmølleområder – grøn signatur. Hævet havbund efter stenalderen – sort skrå signatur. Hævet og højere liggende havbund fra ishavet – sort rude signatur. morænebakker – brun farve. Vindmølleområderne ligger på hævet havbund.

Store dele af landskabet i kommunen er hævet havbund, der er dannet efter istiden og efter stenalderen. Disse landskaber strækker sig både nord og syd for Limfjorden langt ind i landområderne, hvor de afgrænses af andre og mere bakkede landskabstyper. De hævede havbundsområder ligger lavt og når normalt ikke op over 5 – 6 m over det nuværende havniveau. Kun på de hævede havbundsområder vest for Tylstrup nås terrænhøjder på op til 8 m.

De øvrige landskaber er dannet under istidens forskellige perioder. De fleste landskaber er morænebakker, der ligger højere i ret forskellige niveauer. I kommunens sydlige del ved Simested Bakker når terrænet en højde på ca. 100 m. I Hammer Bakker og Lundby Bakker er højderne over 80 m.

Højdemodel. Mørke områder er lavt beliggende områder. Lyse områder er højt beliggende områder.Vindmølleområder – grøn signatur. Vindmølleområderne ligger på lave områder.

De vindmølleområder, der indgår i kommuneplantillægget ligger på hævede havbundsområder. Det vil sige, at landskaberne ligger lavt på udbredte, flade områder og de får dermed karakter af slettelandskaber. Nogle af sletterne ligger kystnært omkring Limfjorden. Andre sletter ligger 10 – 15 km inde i landet.

Landskabsprincipper og vindmøller i Aalborg Kommune

Landskabeligt vurderes det, at vindmøller i Aalborg Kommune placeres bedst på slettelandskaber. I disse områder opfattes møllegrupper i deres helhed på grund af det plane landskab.

Møllerne vil fremtræde forskelligt, afhængigt af, om sletten ligger ved vandet eller i nærheden af bakkelandskaber. I nogle områder indgår vindmøllerne i kombinationer af sletter, bakker og nærheden ved vandet, afhængigt af hvor iagttageren befinder sig. Følgende principielle landskabelige situationer forekommer i forbindelse med vindmølleområderne:

1. Vindmøllerne står ved vandet på en udstrakt slette. Fladen bliver yderligere udstrakt over vandet. Men på den anden side vil der opstå andre landskabelige virkninger, som er knyttet til kyst og vand.
(Vindmølleområderne: Nordjyllandsværket og delvis Nørrekær Enge og Bredhage)

2. Vindmøllerne står ved vandet på en begrænset slette, der afgrænses af bakker. I disse situationer påvirkes områderne af både den kystnære beliggenhed og beliggenheden ved bakker. Bakkernes højde og hældninger har indflydelse på i hvilken grad møllerne knytter sig til bakkerne.
(Vindmølleområde: Nyrup og delvis Nørrekær Enge og Bredhage)

3. Vindmøllerne står på en slette, der ligger inde i landet og hvor bakkerne ligger på så stor afstand, at de ikke har afgørende rumlig virkning. Vindmøllerne står blot på en flade.
(Vindmølleområderne: Ø. Hassing Kær, Lyngdrup, Milbakken, Gammel Vrå Enge og Stenisenge)

Opstillingsmønster
Vindmøller opstillet på en linje opfattes mest entydigt. Det skyldes, at opstillingsmønstrets lineære geometri fastholdes, selv om iagttageren bevæget sig uden for opstillingslinjen. Ved opstilling i flere rækker opløses mønsteret hurtigt, når iagttageren bevæger sig uden for rækkernes geometriske linjer. Opstillingsmønstret vil da opleves usammenhængende og tilfældigt.

Vindmøllernes synlighed
Vindmøllernes placering i landskaberne har en væsentlig betydning for, hvorledes de ses. Set fra de plane flader bevæger iagttageren sig i 2 dimensioner (nord, syd, øst, vest). Hvor der er bakker bevæger iagttageren sig i 3 dimensioner (nord, syd, øst, vest samt op og ned). Set fra åbne sletter er der vidt udsyn over store afstande. Men iagttageren ser primært møllerne på horisontlinjen. Set fra bakket terræn kan synsvidderne på den ene side være begrænsede, men på den anden side kan der endog fremkomme meget vide udsyn. Det skyldes, at iagttageren også oplever en del af terrænfladen – billedfladen vipper. Beplantning, bebyggelse og andre barrierer påvirker sammen med terrænet synsfelterne. På grund af vindmøllernes store dimensioner har disse barrierer størst betydning, når de findes nær iagttageren og dermed får de en stor barrierevirkning.

Oplevelsen af vindmøller
Uden enhver tvivl påvirkes landskab, beboere og andre markant af vindmøller. Ikke bare de store dimensioner, men også vingernes roterende bevægelser påvirker oplevelsen. Oplevelsen kan dog være forskellig, positiv eller negativ, afhængigt af iagttageren individuelle interesser.

Vindmølleområderne

Nørrekær Enge
Vindmølleområdet ligger på hævet havbund i kote ca. 1 m. Området er den østlige del af et større slettelandskab. Umiddelbart mod nord ligger Limfjorden, der bevirker, at området får en stor udstrækning i åbent landskab. Mod syd og øst ligger bakkede partier, hvor terrænhøjderne når op omkring 40 m, herunder det markante, enligt beliggende Marbjerg. Dybvad Å løber ud i Limfjorden vest for området.

Området er et landbrugsområde, der er fugtigt med mange afvandingsgrøfter. Området er forholdsvis ubevokset, men dog med enkelte levende hegn. I områdets nordlige kant findes opstillede vindmøller, der udgør den østligste del af en større vindmøllepark.

Ved bakkernes vestvendte side ligger landsbyen Kølby. Endvidere er der samlet bebyggelse ved Vår Mark.

Vindmøller i området vil blive mest fremtrædende set fra sydvest, vest og fra Limfjordens nordside.

Vindmølleområde Nørrekær Enge

Vindmølleområde Nørrekær Enge set mod øst

Vindmølleområde Nørrekær Enge set mod nordøst

Nyrup
Vindmølleområdet ligger på hævet havbund i kote 2 – 4 m. Dette slettelandskab forløber yderligere mod øst, hvor det afsnører Nørholm bakkeøen. Vest for Nørholm bliver terrænhøjderne ca. 35 m. Mod syd bliver de højeste partier ca. 45 m ved Skal Høj.

Området er et landbrugsområde, der er fugtigt med mange afvandingsgrøfter. Binderup å løber ud i Limfjorden syd for området. I området findes opstillede vindmøller. I området er der en del levende hegn. Den nærmeste bebyggelse er samlet ved Klitgård Fiskerleje, Nyrup, og Skal Huse.

Vindmøller i området vil ikke mindst blive set fra de lave arealer, når man kommer fra vest. Desuden ses møllerne oppe fra morænebakkerne, når man kommer fra Aalborg.

Vindmølleområde Nyrup

Vindmølleområde Nyrup set mod nordøst

Vindmølleområde Nyrup set mod øst

Vindmølleområde Nyrup set mod vest mod Limfjorden

Øster Hassing Kær
Vindmølleområdet ligger på hævet havbund i kote ca. 5 - 6 m. Mod syd er området omgivet af sletteland. Mod nord hæver terrænet sig i et småbakket område til omkring kote 25 m. Mod nordvest bliver terrænet yderligere højt og kuperet.

Området er et landbrugsområde med enkelte læhegn og mindre samlede bevoksninger omkring de spredt beliggende gårde. I området findes opstillede vindmøller. Vest for området ligger Gandrup og Nord for området ligger Øster Hassing.

Vindmøller i området vil blive meget synlige fra Aalborg – Halsvejen og fra Houvej, der går gennem Øster Hassing.

Vindmølleområde Øster Hassing Kær

Vindmølleområde Øster Hassing Kær set mod nord

Lyngdrup
Vindmølleområdet ligger delvis på hævet havbund i kote ca. 9 m, men samtidig i et overgangslandskab, hvor terrænet hæves svagt mod vest til omkring kote 13 m. Området fremtræder som et samlet slettelandskab med en svag overgang til det svagt kuperede terræn ved Langholt og det stærkt kuperede terræn ved Hammer Bakker.

Området er et landbrugsområde. Gerå og Lyngdrup Bæk ligger i områdets ydre dele. I området er der enkelte læhegn og samlede bevoksninger. I området findes opstillede vindmøller. Sydvest for området ligger kartoffelmelsfabrikken.

Vindmøller i området vil kunne ses fra motorvejen og andre veje samt over store afstande over slettelandskabet.

Vindmølleområde Lyngdrup

Vindmølleområde Lyngdrup set mod øst

Nordjyllandsværket
Vindmølleområdet ligger på hævet havbund i kote 1 – 3 m og umiddelbart op mod Limfjorden. Området er et udstrakt slettelandskab. I større afstand mod nord og øst ligger Hammer Bakker med højder på omkring 55 – 65 m og småbakket terræn ved Stae med højder på omkring 20 – 25 m.

Området er dels præget af store kraftværksbygninger, tekniske anlæg, deponeringsplads, vindmøller og desuden præges området af landbrugsarealer. I området findes enkelte læhegn og desuden er der plantet sammenhængende beplantninger, der skal sløre anlæggene.

Vindmøller i området vil kunne ses på store afstande fra motorvejen og andre veje og områder. Desuden vil møller i området få en indflydelse på det samlede meget åbne landskab og på oplevelsen af de bynære omgivelser nord og øst for Aalborg – Nørresundby.

Samspillet mellem vindmøller i området set i forhold til nye vindmøller i området syd for Limfjorden ved Bredhage, bør belyses.

Vindmølleområde Nordjyllandsværket

Vindmølleområde Nordjyllandsværket set mod vest

Vindmøller ved Nordjyllandsværket set fra Hesteskoen

Bredhage
Vindmølleområdet ligger på hævet havbund i kote 2 – 3 m og umiddelbart op mod Limfjorden. Mod syd afgrænses sletten af bakker, der ved Nørre Tranders når højder på over 50 m.

Området er dels præget af dyrkningsarealer, tidligere råstofgrave, der nu er vandfyldte, et deponeringsanlæg, der ved opfyldning bygges op i terrænet, elledninger samt havnerelaterede industrianlæg. Syd for vindmølleområdet præger cementfabrikken billedet sammen med bymæssig bebyggelse. Nord for Limfjorden er Nordjyllandsværket med diverse tekniske anlæg et markant bygningsanlæg. Opstillede vindmøller findes øst for Østhavnen og ved Nordjyllandsværket.

Vindmøller i området vil kunne ses på store afstande fra bakkerne i Aalborg og Nørresundby og fra adskillige bebyggede områder og veje, blandt andet fra motorvejen. Desuden vil møller kunne ses fra Limfjordens østlige, lavt liggende områder.

Samspillet mellem vindmøller i området set i forhold til nye vindmøller i området nord for Limfjorden ved Nordjyllandsværket, bør belyses.

Vindmølleområde Bredhage. En del af vindmølleområde Nordjyllandsværket ses nord for Limfjorden

Vindmølleområde Bredhage set mod nord fra Hennedal

Vindmølleområde Bredhage set mod øst fra vejen til Hesteskoen

Vindmølleområde Bredhage set mod øst fra fra vejen til Hesteskoen

Milbakken, Gammel Vrå Enge og Stenisenge
De 3 vindmølleområder ligger på hævet havbund omkring kote 5 – 8 m. Områderne strækker sig fra nord til syd over ca. 7 km. Områderne er en del af et meget stort sletteområde, hvor Store Vildmose ligger mod nordvest. Området udgør en jævn, plan flade. Områderne har ikke nogen terrænmæssig afgrænsning i form af bakker umiddelbart omkring mølleområderne.

Områderne er landbrugsområder med enkelte læhegn og smålunde. I kanten af mølleområderne ligger spredt beliggende bebyggelser. I de 3 områder findes nu opstillede vindmøller.

Nye vindmøller i området vil kunne ses på stor afstand overalt, idet der ikke er terrænmæssige forhold eller større bevoksninger, der afspærrer synsvinklerne. Mange vil opleve møllerne, set fra motorvejen E39. På grund af det flade terræn vil møllerne blive set fra fladeniveauet.

På grund af de små afstande mellem vindmølleområderne vil møller i områderne indgå i et visuelt samspil. Det er også tilfældet med de nuværende mølleparker.

Vindmølleområderne fra syd: Milbakken, Gammel Vrå Enge og Stenisenge

Milbakken

Vindmølleområdet Milbakken set mod nord. I baggrunden ses mølleområderne Gammel Vrå Enge og længst mod nord Stenisenge

Gammel Vrå Enge

Vindmølleområdet Gammel Vrå Enge set mod syd

Stenisenge

Vindmølleområdet Stenisenge set mod vest og syd

Vindmølleområdet Stenisenge set mod vest og syd. I baggrunden ses vindmølleområdet ved Gammel Vrå Enge. (Dette foto er et zoom af ovenstående)

Vindmølleområdet Stenisenge set mod nord

Planloven
Dette tillæg til kommuneplanen for Aalborg kommune, vil efter endelig vedtagelse blive indarbejdet i den digitale kommuneplan. I forbindelse med et konkret projekt skal der udarbejdes et kommuneplantillæg, der fastlægger rammerne for lokalplanlægningen og udarbejdes en lokalplan.

VVM - Vurdering af virkninger på miljøet
Vindmøllerne i denne plan er omfattet af VVM-bekendtgørelsen (bilag 1) og der skal udarbejdes et kommuneplantillæg med VVM-redegørelse.

Miljøbeskyttelsesloven
Vindmøller er omfattet af miljøbeskyttelseslovens regler og skal derfor godkendes, før de kan tages i brug.

Naturbeskyttelsesloven
Naturbeskyttelsesloven sikrer blandt andet beskyttelse af sårbare naturtyper som moser, heder, ferske enge og overdrev. Der vil ofte være mindre områder beskyttet af naturbeskyttelsesloven indenfor eller i nærheden af områder af interesse for vindmøller. Et anlægs påvirkning på nærliggende naturområder skal derfor vurderes i forbindelse med et konkret projekt.

Langs kysterne og omkring fortidsminder, åer, søer, kirker og skove er der bygge- eller beskyttelseslinier, som skal beskytte områderne mod skader fra byggeri og anlæg eller visuel skade fra nærtliggende anlæg. Nogle af beskyttelseslinjerne kan der dispenseres fra ved kommunen og andre administreres af naturstyrelsen. Der skal tages stilling til eventuelle bygge- eller beskyttelseslinjer i forbindelse med en konkret planlægning.

Museumsloven
Museumsloven regulerer dels forholdet til arkæologiske fund, der kan blive gjort ved bygge- og anlægsprojekter, dels beskyttelsen af mark- og stendiger. Lovens bestemmelser kommer i anvendelse ved anlæggelse af det enkelte projekt.

I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der ske en vurdering af denne planlægnings indvirkning på miljøet, jf. bilag 4 pkt. 3a, idet kommuneplantillægget fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter.

Miljøvurderingen indeholder en beskrivelse og vurdering af planens sandsynlige virkning på miljøet, herunder 0-alternativets virkning på miljøet. De 9 områder der er udpeget er miljøvurderet. Kommunen har fundet, at de væsentligste forhold, der kan blive påvirket ved etablering af vindmølleparker områderne, er:

• Biologisk mangfoldighed, flora og fauna,
• landskab,
• klimapåvirkning og luftkvalitet, samt
• befolkningens levevilkår.

På den baggrund er de udpegede områder alle fundet potentielt egnede til placering af vindmøller, dog således at det vil være det konkrete projekt, der vil være afgørende for, om en vindmøllepark kan placeres på en konkret lokalitet.

Miljørapporten, tryk her, fremgår af et selvstændigt dokument.