Hobrovejkvarteret

Beliggenheden på kridtbakkens østside og de grønne kvaliteter er bydelens væsentligste kvaliteter. Hermed tegnes en betydningsfuld del af Aalborgs byprofil og byens grønne struktur. Det er også i kraft af disse kvaliteter, at bydelens attraktion som boligkvarter opstår. Der lægges vægt på at bevare og understrege kvaliteterne.

Rummet og bebyggelserne omkring Hobrovej har stor betydning for den generelle oplevelse af Aalborg, og Hobrovej er udpeget som arkitektonisk indsatsområde. Det betyder, at vejrummet og bebyggelserne her omkring skal ofres særlig opmærksomhed i udformning og facadebearbejdning. Målet er at styrke oplevelsen af Hobrovej som et flow gennem kvalitetsfyldte, stedsspecifikke byrum, som fortæller en historie om de forskellige epoker i byens udvikling, og som rummer varierede funktionsmuligheder.

Det er også Hobrovej og motorvejstilslutningen, som skaber perspektivet for erhvervsudvikling i området ved Skelagervej.

Endelig er det et mål at skabe rammerne for en omdannelse af det tidligere postcenter ved Østre Allé til nye formål som gavner byen.

Aalborgs postcenter "Rustenborg" er udpeget til byomdannelse og som et grønt indsatsområde i Hovedstruktur 2005. Området har en central trafikal beliggenhed - et særligt potentiale er beliggenheden i tilknytning til byens kollektive trafikknudepunkt. Samtidig er der et væsentligt miljøhensyn ifht. nærliggende boliger. De fremtidige anvendelsesmuligheder rummer en bred vifte af miljøvenlige byerhverv samt offentlige og private serviceerhverv.

Rustenborg rummer omkring 30.000 m² erhvervsareal.

På den bagvedliggende ubebyggede del af Urbangrunden ved Hobrovej skabes der mulighed for blandet bymæssig anvendelse - herunder boliger. Området har karakter af en brudflade mellem et åbent lavt boligområde og en centerbebyggelse med "Tårnet" og "Malteriet" som markante kulturspor. Hensigten er at fx en ny punkthusbebyggelse på stedet skal medvirke til at skabe en god bymæssig overgang.

På kanten af kridtbakken
Hobrovejkvarterets bebyggelse har en beliggenhed på østsiden af Aalborgs vestlige kridtbakke. Den grønne forbindelse over Skovbakken, Mølleparken mv. markerer bakketoppen og fremstår således som en væsentlig grøn baggrund for Aalborgs "skyline".

Den landskabelige beliggenhed danner baggrunden for attraktive boligkvarterer med udsigtskvaliteter. Landskabet er også en væsentlig del af byoplevelsen, når man færdes ad Hobrovej og Østre Allé/Kong Christians Allé. Fx er der ovenfor Præstemarken fra Hobrovej vigtige kig gennem beplantningen til Kærby, Midtbyen, den østlige kridtbakke og fjorden.

Hobrovej som rygrad i bydelen
Hobrovej udgør forbindelsen mellem City Syd og Midtbyen, og det er samtidig her omkring bydelens butikker og service er lokaliseret. Den store trafikale belastning gør dog også, at Hobrovej udgør en ikke uvæsentlig barriere for sammenhængskraften i bydelen. Der lægges fremover vægt på at styrke Hobrovejs rolle som omdrejningsaksen for bydelens servicefunktioner - med Skipperen som det primære udgangspunkt hvad angår butiksforsyning.

Hobrovejs opkobling på motorvejsnettet giver bydelens erhvervsområde nord for Skelagervej en attraktiv trafikal beliggenhed. Her ønskes en prioritering af transporttunge virksomheder.

Krydset Skelagervej-Hobrovej-Over Kæret, krydset ved Skipperen og krydset Hobrovej-Østre Allé er at betragte som "hot-spots". Det er vigtige knudepunkter i byen, hvor betydelige færdselsstrukturer krydses, og hvor ny bebyggelse skal ofres særlig arkitektonisk opmærksomhed.

Hobrovejkvarterets markante landskabelige og bymæssige beliggenhed gør at det også er her mange af de vigtige bymæssige pejlemærker findes. Med sin placering på en af byens grønne toppe fremstår Aalborgtårnet som det altoverskyggende vartegn for Aalborg. Langs indfaldsvejen Hobrovej er det først Mariendals Mølle man møder, siden den voluminøse sygehuskompleks og Hotel Hvide Hus. Langs Østre Allé/Kong Christians Allé fremstår især kunstmuseet og Rustenborg markante.

Hobrovej - et flow gennem stedsspecifikke byrum
Hobrovej skal styrkes som et forløb gennem forskellige typer af byoplevelser med hver deres karakteristika.

Når man kommer til bydelen fra syd ved Skelagervej er det mødet mellem den moderne erhvervsby og historien - i form af Møllen - der er markant. Mariendals Mølle er den tidligere Skovbakkemølle, som i slutningen af 1800-tallet blev flyttet hertil.

I forløbet ind mod tætbyen herfra er det på vestsiden efterkrigstidens udbygning med boliger langs Hobrovej, som opleves. På vejens østside er det beplantningen og de lange kig udover ådalen, der definerer rumoplevelsen. Næsten usynligt fra vejen ligger rækkehusbebyggelsen Præstemarken/Provstejorden, som på en fin måde udnytter terrænfaldet. Bebyggelsen kombinerer det lave byggeris kvaliteter med etagehusets stemning af fællesskab, og de grønne arealer indgår på en funktionel og enkel måde i bebyggelsen. 

Ved Skipperen bliver bebyggelsen meget bymæssig og dermed et tydeligt signal om den lokale centerdannelse. Også den tidligere Hobrovejens Skole er en markant bymæssige bebyggelse - som også i sin arkitektur er bevaringsværdig.

Mellem Skipperen og Mølleparkvej er det historiefortællingen om begyndelsen af 1900-tallet der er vigtig. Her opleves et tæt gaderum omkring vejen. I denne sammenhæng fremstår Urbanbygningerne som markante industrielle kulturspor. Høj udnyttelsesgrad er også et vigtigt karakteristika på dette sted.

Mellem Mølleparkvej og Østre Allé er det igen kontrasterne der dominerer. Det nærmeste industrielle nutidige sygehuskompleks støder med voldsom kraft sammen med de historiske spor - dels i form af det bevaringsværdige gamle "Amtssygehus" dels i form af villabebyggelsen på vejens østside.

Mødet med Hotel Hvide Hus og Østre Allé markerer overgangen mellem forstad og tætby. 

Villa-forstaden
Generelt fremstår den ældre villabybyggelse i Hobrovejkvarteret som et sammenhængende byhistorisk træk med mange bevaringsværdige bygninger. Især er der mange bedre byggeskik-huse, men også de nyklassicistiske og de funktionalistiske strømninger har sat sit præg. Der lægges vægt på at eksisterende bebyggelse til- og ombygges respektfuldt ifht. den oprindelige byggestil.

Kornblomstkvarteret er nyere og her er det murmestervillaer, typehuse og villaer med modernistisk tilsnit der præger miljøet. Fællestrækket er en attraktiv landskabelig beliggenhed med udsigtskvaliteter. 

Der udarbejdet stilblade for Hasseris Villaby, som fortæller hvilke karakteristika ved de enkelte arkitekturtyper, der er vigtige at fastholde. Disse stilblade kan også være til inspiration ifht. villabebyggelsen i Hobrovejkvarteret.

Etageboligbebyggelser
Etagebebyggelserne i Hobrovejkvarteret er i dag relativt velfungerende. Bebyggelser som disse er dog typisk i farezonen - både hvad angår det fysiske og det sociale miljø. Som et fremtidsperspektiv skal muligheder og behov for en helhedsorienteret indsats fx i forhold til bebyggelserne på Revlingbakken og langs Kornblomstvej overvejes. Måske i form af et egentligt "kvarterløft", hvor indpasning af nye funktioner samt forbedring af bebyggelsernes uderum går hånd i hånd med en bred boligsocial indsats.

Markante enkeltbygninger
Nordjysk udstilling i 1933 blev afholdt ved og på Skovbakken. Udstillingen havde stor betydning ifht. at skabe optimisme i byudviklingen i en trængt tid. Aalborgtårnet blev opført i den forbindelse og fremstår således som et symbol på en ukuelig nordjysk tro på fremtiden. Det var også Nordjysk udstilling, der for alvor satte skub i funkis-arkitekturen - med "Ønskehuset" på hjørnet af Duebrødrevej og Kong Christians Allé som et foregangsprojekt.

I grusgraven, hvor nordjysk udstilling i sin tid blev afholdt, blev der i slutningen af 1950'erne opført et nyt kunstmuseum tegnet af Alvar og Elissa Aalto. Kunstmuseet med omgivelser fremstår den dag idag som et af de mest markante eksempler på moderne arkitektur i Aalborg.

Rustenborg fremstår som en repræsentant for den sene del af industrialiseringsperiodens arkitektur - opført i 1980'erne - og er som sådan et betydningsfuldt spor. Bebyggelsen ønskes aktiveret til nye formål.

I området syd for Over Kæret ligger Scheelsminde - en gård fra 1808 som i en periode har fungeret som forsøgsgård for De Danske Spritfabrikker. I dag er de historiske bygninger rammen om et moderne hotel i fint samspil med et idyllisk parkanlæg. Der lægges vægt på at bevare Scheelsminde som et lokalt byhistorisk spor - det fremstår samtidig som et fint eksempel på genbrug af en tidligere landbrugsejendom til tidssvarende formål.

Drastrupforbindelsen
Hobrovejkvarteret omfatter et af de væsentligste grønne træk i Aalborg: den grønne forbindelse over Skovbakken mod Drastrup og det åbne land sydvest for byen. Det karakteristiske er skoven og bakkelandskabet, som tilfører byen vigtige rekreative og visuelle kvaliteter. Betydningsfulde er også en række tidligere grusgrave som i fin stil er udnyttet til forskellige kultur-, fritids- og rekreative aktiviteter. Det drejer sig om Atletikstadion, Kunstmuseet og grønne udendørs "koncertsale" i Mølleparken og Skovdalen.

Mølleparken og Skovdalen er udpeget til pladskrævende og støjende frilufts- og musikarrangementer. Der vil således være lejlighedsvise støjkonsekvenser for omkringliggende områder.

På Skovbakken og Møllebakken, som har sit navn fra den tidligere "Skovbakkemølle", er der værdifulde udsigtspunkter, hvor overblikket over hhv. tætbyen, vestbyen/Hasseris og fjordlandskabet folder sig ud.

Zoologisk Have har siden 1934 ligget i Mølleparkens østlige afgrænsning. Haven fungerer med sin grønne karakter godt i disse omgivelser, som også tilføjer haven ekstra kvaliteter. Beliggenheden betyder dog samtidig, at Zoo's areal ikke kan udvides yderligere.

Bejsebakken og Søndre Kirkegård fortsætter den grønne forbindelse mod syd. Bejsebakken blev tilplantet med skov i slutningen af 1800-tallet på privat initiativ, og fremstår idag som et værdifuldt rekreativt og visuelt element. Også kirkegården bør i fremtiden indgå mere aktivt i den grønne struktur, som en attraktiv grøn færdselsmulighed for gående og cyklister.

Østeråforbindelsen
Østerådalen er en anden vigtig grøn forbindelse mellem byen og det åbne land. Changs Baner medvirker i denne sammenhæng til at understrege den landskabelige flade på en strækning hvor ådalen ellers ikke er særligt synlig i bylandskabet.

Ad Planetvej er der en vigtig forbindelse til kolonihaveselskabet Engen og videre ud i det naturgenoprettede ålandskabs rekreative kvaliteter.

Skippertorvet
De gamle høje træer gør at Skippertorvet umiddelbart opleves som et sympatisk byrum. Torvets anvendelighed ifht. bylivet kunne dog forbedres - fx med konvertering af en del af det nuværende køre-/parkeringsareal til egentlig torveareal med mulighed for samlende byaktiviteter som marked mv. Ændringer af torvet skal dog ses i sammenhæng med muligheden for varetransport til en evt. ny dagligvarebutik.

Hobrovej har en væsentlig funktion i den overordnede trafikstruktur med betjeningen af Tætbyområdet og hele det vestlige Aalborg fra City Syd i syd til boligområderne i Vestbyen i nord. Med den planlagte vestforbindelse om Aalborg er det hensigten at Hobrovej-korridoren skal aflastes for gennemkørende trafik, og at betjeningen af det vestlige Aalborg og Nørresundby fortrinsvis skal ske fra Vestforbindelsen.

Det er hensigten at trafikafviklingen i krydset Over Kæret-Hobrovej skal forbedres blandt andet ved etablering af ekstra vognbaner i krydset.

For at understrege indfaldsvejen Hobrovej som et flow gennem forstæderne ind mod tætbyen lægges der op til at styrke vejens grønne karakter. Idag er beplantningen nogle steder meget markant - andre steder helt fraværende - uden at der opleves en sammenhæng med stedets karakter.

Hobrovej har også væsentlig betydning for cykeltrafikken gennem byen, og den er prioriteret som en pendlerrute fra Aalborg Midtby til City Syd.

Med Sygehus Syds beliggenhed ved Hobrovej er kvarteret hjemsted for en servicemastodont af regional betydning. Hobrovejkvarteret er også hjemsted for regionale attraktioner, som er vigtige for turistbyen Aalborg: Zoo, Nordjysk Kunstmuseum og Aalborgtårnet.

Der lægges vægt på at sikre god tilgængelighed til de regionale funktioner for alle trafikarter, og at minimere de miljømæssige gener for omgivende boligområder.

Det lokale bydelscenter er Skipperen - det er her de store dagligvarebutikker skal placeres. Siden lukningen af biografen har centeret stået i et vadested, hvor det endnu mangler at finde sin ny form. Der lægges op til at styrke bydelscenteret ved at udnytte de tidligere biograf-lokaler til en ny dagligvarebutik.

Den lokale skole er Vester Mariedals skole og området rummer desuden den private Skipper Clement Skolen samt institutioner til børn og ældre. Den tidligere Hobrovejens Skole huser idag Skipper Clement Seminariet.