Kommuneplan forsiden

Løvvang

Mål og perspektiver

 


Udsigt over Løvvangområdet set fra Lindholm Høje.

Løvvang er i 1970'erne vokset op i "gabet" mellem Lindholm og Nr. Uttrup og er den nyeste bydel i Nørresundby. Bydelen fungerer først og fremmest som bosted for flere tusinde beboere og rummer basale funktioner som skole, institutioner, butikker og rekreative arealer. Som noget specielt har Løvvang ingen erhvervsområder, men kun erhvervsfunktioner tilknyttet centerområdet.

Løvvang skiller sig ud fra Nørresundbys øvrige bydele med sin "storskala-karakter", der først og fremmest er kendetegnet ved et bredt udbud af høje, kasseformede boligblokke med rummelige friarealer. Bydelens skole og indkøbsfunktioner har en tilsvarende voluminøs udformning. En sådan karakter er et udmærket grundlag for at servicere en stor befolkning, men den fører samtidig bymiljømæssige ulemper med sig som ensformighed og fravær af intime opholdsmuligheder for den enkelte og fællesskabet.

Byrådet ønsker at fastholde bydelens nuværende rolle primært som boligområde med tilknyttede funktioner til dækning af dagligdagens fornødenheder. Udfordringen i de kommende år bliver derfor at få forbedret kvaliteten af områdets funktioner ? først og fremmest boligområderne. Forbedringer af bomiljøet vil desuden kunne medvirke til, at Løvvang bliver et attraktivt bosted for en bredere del af befolkningen.

De rummelige friarealer i etageboligområderne er et af Løvvangs potentialer. De giver bymiljøet en "luftighed" og er beboernes adgang til det grønne. I dag er nogle områder dog præget af store åbne græs- og parkeringsarealer, som er uegnede til ophold. En bearbejdning af disse rum, så der skabes mere intime rum i menneskevenlig skala er et af indsatsområderne fremover.

Et virkemiddel kunne være fortætning og evt. indpasning af nye funktioner i nogle boligområder i Løvvang.

En anden indsats gælder det grønne og en generel forbedring af områdets visuelle fremtræden. I den forbindelse sættes der først og fremmest fokus på boligområdernes friarealer, men også udformning af opholds- og parkeringsarealer i centerområdet.

Byomdannelsesområder

Løvvang kan - stort set - betragtes som udbygget. Indsatsen i Løvvang-området er i de kommende år rettet mod eksisterende boligområder.

De store blokbebyggelser er i dag relativt velfungerende. Bebyggelser som disse er dog typisk i farezonen - både hvad angår det fysiske og det sociale miljø. Som et fremtidsperspektiv skal muligheder og behov for en helhedsorienteret indsats i forhold til bebyggelserne i fx Vangen, Strubjerg, på Vikingevej og i Eriksholmsparken overvejes. Måske i form af et egentligt "kvarterløft", hvor en fortætning med andre boligtyper og/eller nye funktioner samt forbedring af bebyggelsernes uderum går hånd i hånd med en bred boligsocial indsats.

  • Byudvikling i Løvvang skal ske i form af omdannelse/fortætning af eksisterende boligområder samt indpasning af nye, relaterede funktioner.
Boliger Ingen rummelighed
Erhverv Ingen rummelighed
Der er ingen byggemuligheder i Løvvang i 2003-2015.

Parkerings- og opholdsarealer i Vangen, der måske kan anvendes på en anden og mere intensiv måde.
Bydelens struktur

Løvvang udgør den nordlige afslutning af Nørresundbys byområde mod de militære arealer i Hvorup. De høje skorstene ved varmecentralen på Vikingevej er landemærker, som ses overalt i bydelen.

Bydelen er er en del af det tætte byområde og overgangen til nabobydelene er flydende - men typisk markeret af en overordnet vej. Veje som Forbindelsesvejen, Vangen og Vikingevej er vigtige strukturerende elementer i bydelen. Den nordøstlige del af Løvvang grænser op til de militære arealer. Den fremtidige planlægning skal sikre, at grænsen mod det åbne land fremtræder grøn.

Løvvangs relation til landskabet er kontrastfuld. De langstrakte, rå bygningskroppe bryder på en markant måde lavningen mellem byens to bakketoppe, Lindholm Høje og Skansen. Fra højderyggen på toppen af Forbindelsesvejen er der udsigt til fjorden, både mod vest og øst, samt til Lindholm Høje og de rekreative funktioner på Skansebakken.

Mange mindre terrænforskydninger spiller en vigtig rolle i forhold til at give boligområderne karakter. Landskabs- og udsigtsmæssige kvaliteter skal også fremover tages i betragtning i planlægningen.

Løvvang fremtræder med en markant funktionsopdeling der først og fremmest hænger sammen med, at området er omgivet og fysisk opdelt af et effektivt trafiksystem med separation af bløde og hårde trafikanter. Den skarpe opdeling mellem bo-områder samt service- og centerområder ønskes opblødt fremover for at skabe et mere varieret og levende bymiljø.

  • Omdannelse og nybyggeri skal ske med respekt for områdets terræn- og udsigtsmæssige kvaliteter til bl.a. fjorden og Lindholm Høje.
  • Der skal sikres grønne afslutninger mod det åbne land.
  • Den skarpe funktionsopdeling skal opblødes.

Løvvang kiler sig ind mellem de sydligste bakkedrag i Nørresundby, Skansen og Lindholm Høje.

Fra bydelens "top" er der udsigt til fjorden mod både øst og vest.
Bebyggelsens karakter

Fra vest er det de nyere boligblokkene og flade, store voluminer der tegner Løvvangs byprofil, mens de ældre, velordnede parcelhuse langs Forbindelsesvejen tegner byprofilen fra øst.

Parcelhusbebyggelsen
Bebyggelsen mod øst er områdets ældste og rummer fortrinsvist mindre parcelhuse fra 1950'erne og 60'erne. Husene har tit en ydmyg fremtoning med små velordnede forhaver. På de gode "udsigtspunkter" er husene dog større og mere luksuriøse. Den nyere parcelhusbebyggelse fra 1970'erne og 80'erne ligger spredt i bydelen. Her er det typisk, at såvel huse som grunde er blevet større. Parcelhusområderne rummer kun begrænsede bevaringsværdier, og der er derfor som hovedregel et vist spillerum hvad angår arkitektur og materialevalg.

Blokbebyggelsen
De høje boligblokke, ofte på 5-6 etager, er i skala en voldsom kontrast til parcelhusbebyggelsen. Bygningerne fremtræder arkitektonisk og materialemæssigt med stor ensartethed - det altoverskyggende arkitektoniske udtryk er "kassen". Endvidere har næsten alle lejligheder en syd- eller vestvendt altan som erstatning for en have. Det ses tydeligt, at der er sket en bygningsmæssig fornyelse af mange af blokkene i de seneste år, selvom den arkitektoniske gevinst samlet set er begrænset. I den fremtidige udvikling af etageboligområderne lægges derfor vægt på at gøre arkitekturen mere spændende og materialevalget mere varieret.

Blokbebyggelsens friarealer - både opholds- og parkeringsarealer - har tilsyneladende ikke været genstand for megen interesse igennem flere år og derfor fremstår arealerne i de fleste tilfælde nedslidte, gammeldags og - på trods af de mange grønne kvaliteter - ikke særligt spændende. Dette skal der gøres noget ved med en bearbejdning af friarealernes indretning og udseende, så de bliver flottere og langt mere funktionelle. Friarealerne skal fremtræde grønne og opdeles i mindre, opholdsvenlige og intime rum, fx til boldspil, leg, solbadning, grill, naturstudier og fredfyldt livsfilosofi.

De store voluminer
Den øvrige bebyggelse, der rummer nogle af områdets kernefunktioner (Løvvangcentret, Løvvangskolen og Løvvanghallen) har også karakter af store voluminer med "kasseagtig" arkitektur.

Udviklingen af disse områder har - ligesom i etageboligområderne - det hovedsigte, at de skal have et arkitektonisk og materialemæssigt løft. Et flot eksempel på fornyelse er Lions Park bebyggelsen. Her er grundformen stadigvæk "kassen", men den er pakket ind i skarpt tegnede bygningsfremspring og gedigne materialer - et eksempel til efterfølgelse.

  • Udvikling af parcelhusområderne rummer et vist spillerum.
  • For de store bygningsvoluminer lægges der vægt på fornyelse og variation i det bygningsmæssige udtryk.
  • Arealer til fælles ophold skal fornyes og forskønnes

De høje boligblokke tegner en væsentlig del af bybilledet i Løvvang.

Ældre parcelhusbebyggelse på Erantisvej.

Ny parcelhusbebyggelse ved Vangen.

Nye etageboliger i Lions Park med et flot formsprog og et eksklusivt udseende.
Landskabet / De grønne områder

Løvvang rummer et større rekreativt areal med blandt andet Centralkirkegården og kolonihaveforeningen Kirkedalen. Området er en del af den grønne forbindelse "Skanseforbindelsen", der forbinder Nørresundby Midtby med de militære arealer mod nord. Der lægges vægt på en stadig underbygning af forbindelsen med synlige stiforbindelser og forstærkende beplantning.

Kolonihaveområdet rummer i alt 17 haver. Det er velfungerende og ligger attraktivt i tæt tilknytning til de store etageboligområder. Fra Kirkedalen er der en flot udsigt til Hammer Bakker mod nord. Området er afskærmet af et bredt beplantningsbælte med højspændingsledninger mod centerområdet og skolen mod vest. Beplantningsbæltet skal sikres i den fremtidige planlægning.

Centralkirkegården rummer også væsentlige rekreative kvaliteter. Den er et af Løvvangs mest fredfyldte pletter.

Resten af området henligger som græsarealer, levende hegn mv. og har betydning som "buffer" for en eventuel udvidelse af fx Centralkirkegården. Behovet for dette synes imidlertid langsigtet, så derfor kunne arealerne evt. indrettes til andre rekreative formål og gøres lettere tilgængelige.

  • Skanseforbindelse skal underbygges og synliggøres.
  • Det rekreative område i Løvvang skal sikres som et nærrekreativt tilbud.
  • Rekreative "rest-arealer" skal udnyttes bedre.

Via den grønne struktur er der fx rekreativ forbindelse til de militære arealer mod nord.

Kirkedalen er et af de vigtige åndehuller i Løvvang, og herfra er der udsigt mod nord til Hammer Bakker.

I tilknytning til Kirkedalen ligger grønne "rest-arealer" med stor rekreativ kvalitet.
Trafikken

Oplevet udefra domineres bybilledet i Løvvang af trafikken dels på Forbindelsesvejen og dels på Vangen. Begge veje fungerer i bogstaveligste forstand som trafikale forbindelsesled i Nørresundby og opleves som markante fysiske barrierer, bl.a. på grund af høj hastighed og Vangens facadeløse karakter. I den fremtidige planlægning lægges vægt på at sænke hastighederne, at skabe bedre stiforbindelser, at mindske vejenes barrierevirkning samt at sikre og underbygge karakterfuld beplantning langs vejene.

Oplevet "indefra" er bybilledet derimod meget lidt domineret af biltrafik. Det hænger sammen med den separerede trafikstruktur. Løvvang har følgelig et meget veludbygget stisystem, dels internt i etageboligområderne og dels med sammenhæng til bydelens service- og centerfunktioner. Det er en stor kvalitet, at man kan færdes mellem bolig, skole, institution og indkøbsmuligheder uden berøring med biltrafik.

Af nærrekreative hensyn er der behov for en styrkelse og synliggørelse af stiforbindelserne til Lindholm Høje og de militære arealer.

  • Den eksisterende trafikale struktur fastholdes, men ad Forbindelsesvejen og Vangens skal trafikmiljøet forbedres.
  • Ved ændringer af veje, stier o.l. lægges vægt på højt æstetisk niveau og forstærkning af grønne kvaliteter.
  • Bydelens stisystem skal bevares og udbygges i takt med indpasning af ny bebyggelse og nye funktioner.
  • Der skal sikres gode og synlige stiforbindelser til Lindholm Høje og de militære arealer.

Forbindelsesvejen er et dominerende element i Løvvang og afskærer bydelen fysisk fra kridtgraven og boligområderne mod syd.

Løvvang har en opdelt trafikstruktur med et veludbygget stinet.
Skoler og institutioner / Service / Butikker

Skoler og institutioner
Bydelens skole, Løvvangskolen, blev bygget i 1970 og er dermed den yngste skole i Nørresundby og ? set fra et arkitektonisk synspunkt ? også den mest moderne skole. Skolen blev opført på et tidspunkt hvor børnetallet var stærkt stigende i Nørresundby og den fik hurtigt 4-5 spor og tæt ved 1000 elever. Elevtallet er dog siden faldet til ca. det halve, så skolen har stadig en vis rummelighed og skal derfor aflaste byudviklingsområderne i Nørresundby midtby fremover.

Skolen rummer en centerafdeling med specialklasser og har desuden - som den eneste skole i Nørresundby ? et 10. klassecenter. I tilknytning til skolen ligger bydelens ungdomsklub samt Løvvanghallen, hvor der også er bowlingcenter.

I området ligger to børnehaver, hvoraf den ene er en aldersintegreret institution, samt et fritidshjem og et familiecenter.

I den østlige del af Løvvang-området ligger Nørresundby Gymnasium. Gymnasiet betjener et stort opland, da det er det eneste gymnasium i den nordlige del af kommunen. Endelig ligger Lions Park plejehjem og aktivitetscenter ved Vangen, lige nord for skolen.

Butiksforsyningen skal sikres
Bydelens centerområde ligger syd for skolen i tilknytning til det lokale indkøbscenter "Løvvangscentret". Centerområdet rummer bl.a. en større dagligvareforretning, enkelte mindre butikker, bibliotek samt en tankstation.

I bydelen skal der fortsat sikres placeringsmuligheder for nye butikker, enten i eksisterende eller nye butikslokaler.

Med kommuneplanen åbnes der endvidere op for indpasning af fx klinikker, mindre kontorer og institutioner i nogle boligområder

Bydelens center skal være flot og fleksibelt
Løvvangcentret har både en central placering og et - ud fra en overordnet betragtning - pænt udbud af butikker, men bymiljøet uden for murene lader en del tilbage at ønske. I den fremtidige udvikling af området lægges der således vægt på at ændre de fysiske rammer, så der skabes grundlag for et mere fleksibelt og spændende byliv. Det handler bl.a. om at skabe nye opholdsmuligheder, fx et bytorv, der kan fungere som samlingspunkt for både beboere og handlende. Torvet tænkes indrettet så en del af handlen kan foregå udendørs i sommerperioden. Herudover skal der være rum for fælles arrangementer samt mere intime opholdsmuligheder.

Der lægges også vægt på at forskønne centrets bygningsfacader, skilte og parkeringsarealer samt etablere mere beplantning.

  • Centerområdet i Løvvang skal fortsat rumme indkøbsmuligheder i form af både dagligvare- og udvalgsvarebutikker.
  • I nogle boligområder kan indpasses mindre erhvervs- og servicefunktioner
  • Der skal ske en visuel opstramning af centerområdet
  • Der skal skabes et velindrettet bytorv, som kan fungere som et naturligt samlingssted for bydelens beboere og handlende.

Løvvangskolen

Nørresundby Gymnasium

Indgangsparti ved Løvvangcentret.
Indsatsmuligheder
  • Fornyelse af eksisterende boligområder og nyindretning af tilhørende opholdsarealer.
  • Integration af nye og naturligt tilknyttede funktioner i "rene" boligområder.
  • Forbedring af trafikmiljø langs de overordnede veje.
  • Synliggørelse af Skanseforbindelsen.
  • Synliggørelse af grønne forbindelser til større rekreative områder.
  • Bedre bymiljø i centerområdet.
  • Etablering af et funktionelt og fleksibelt bytorv.
 
23-11-2009