Kommuneplan forsiden

3.3.B3 Ferskenvej m.m.

Mål

Målet er at skabe rammerne for en udbygning af et velfungerende boligmiljø med attraktive familieboliger og rige rekreative muligheder.

Det er hensigten at der skal laves en lokalplan for byudviklingsområdet, således at ny bebyggelse i området disponeres på grundlag af en helhedsplan. I en helhedsplan lægges der vægt på:

  • Byudviklingen skal understrege oplevelsen af en by der "fades ud" mod vest
  • at fremtidssikre bebyggelsen ifht. en kommende vestforbindelse
  • at en bebyggelsesplan for området udnytter stedets potentialer.
  • at sikre rekreative interesser - herunder offentlig tilgængelighed.

Syd for Ferskenvej kan der lokalplanlægges for en ny boligbebyggelse.
Anvendelse

Hvis nye funktioner, som vurderes at kunne medføre betydelig genevirkning (fx institutioner med mere end 6 beboere og 2 ansatte), ønskes indpasset i de udbyggede områder kræver det også lokalplanlægning. Planlægningen skal sikre tilfredsstillende trafikbetjening, miljøforhold, høring af berørte parter mv.

Byggemuligheder

Hensigten er en ekstentiv udnyttelse for derved at signalere byens afslutning og sikre eksisterende rekreative strukturer for omkringliggende boligområder. Der lægges derfor op til en udstykning med relativt store grundstørrelser. Der lægges også op til at der skal være plads til en udvidelse af KFUM's baneanlæg på arealet med minimum 4 flytbare fodboldbaner.

Før en bebyggelsesplan for det nye boligområde kan fastlægges skal der udarbejdes følgende forundersøgelser:

  • Revurdering af amtets vejledende registrering af §3-områder.
  • Jordbundsundersøgelser
Arkitektur - Byrum og landskab

Skitsen viser et eksempel på en principiel disponering af området. Målet er at en bebyggelsesplan for området udnytter stedets potentialer - her tænkes især på muligheden for at kombinere det "lukkede landskabsrum" og det "lange kig". Der lægges også op til at udnytte beliggenheden på de fugtige engarealer og eksisterende kanalstrukturer som et potentiale ved at integrere afledning af overfladevand som et rekreativt vandelement i bebyggelsen. Endelig er det hensigten at sikre areal til udvidelse af KFUMs baneanlæg og at fremtidssikre bebyggelsen ifht. en kommende vestforbindelse med en afstandszone og afskærmende beplantning.
Trafik - Veje og stier

Der er mulighed for at vejbetjene området både fra Under Lien, fra Nørholmsvej og fra Ferskenvej. Konkret vejbetjening skal afklares i lokalplanprocessen.

30-10-2006
Anvendelse
Boliger (åben-lav/tæt-lav)
Kulturelle formål
Fritidsformål
Institutioner
Rekreative formål

Anvendelsen er specificeret i Bilag A
Byggemuligheder
Bebyggelsesprocent: Max. 25 for boliger, max. 30 for øvrige formål.
Etager: Max. 2
Højde: Max. 8,5 m
Grundstørrelser (åben-lav): 800-1500 m2
Beskyttelseslinie: vejreservation (300 m)
Fælles opholdsareal for udviklingsområdet: Min. 30%
Miljø
Miljøklasse 1-2, se Bilag A
Grænseværdier for støj fra trafik, se retningslinie 13.3.
Beskyttet natur (§3)
Arkitektur - Byrum og landskab
En lokalplan for udviklingsområdet skal sikre:
- at en fremtidig bebyggelsesstruktur kombinerer det "lukkede landskabsrum" med det "lange kig" til engene og Hasseris Skov.
- integration af et vandelement
- nye rekreative muligheder for området som helhed
- afskærmende beplantning mod en fremtidig vestforbindelse
Trafik - Veje og stier
Stiforbindelser skal sikres, se illustrationsplan.
Parkering i overensstemmelse med Bilag F
En lokalplan skal fastlægge vejadgang til byudviklingsområdet.
Teknisk forsyning
Fjernvarmepligt
Zoneforhold
En lokalplan skal overføre landzoneareal som planlægges udnyttet til byformål til byzone.