|
Sammenfattende viser miljøvurderingen, at forslaget til kommuneplan i relation til mål og retningslinier har en række positive påvirkninger i forhold til natur, vand, landskab, kulturarv, klima og luft, samt levevilkår og sundhed.
Den biologiske mangfoldighed styrkes via mål og retningslinier om øget sammenhæng mellem de grønne områder i byer og i det åbne land. Flora og fauna opnår en øget beskyttelse via udvidelse af de særlige naturområder og via retningslinie om øget beskyttelse af natur mod kvælstof.
Vandområdernes kvalitet forventes at blive påvirket positivt på baggrund af mål om, at regnvand skal håndteres lokalt. Det vil desuden bidrage positivt til at medvirke til grundvandsdannelsen.
Landskabsbeskyttelsen styrkes gennem øget fokus på landskabelige hensyn ved byggeri i det åbne land.
Befolkningens levevilkår og sundhed styrkes bl.a. via bedre tilgængelighed til naturen.
Miljøvurderingen viser også, at udlæg af arealer til byvækst kan medføre negative påvirkninger på parametre som natur, overfladevand og landskab, hvis ikke der i forbindelse med den senere planlægning træffes de fornødne forholdsregler.
Udnyttelse af de udlagte byvækstområder vil forudsætte en lokalplanlægning. I visse tilfælde kan det vise sig, at en lokalplan vil forudsætte en yderligere og mere detaljeret miljøvurdering, end der er sket på kommuneplanniveauet, eksempelvis hvis der planlægges tæt på beskyttet natur. Der gennemføres en screening af alle planer, hvorefter det afgøres, om en miljøvurdering skal gennemføres. Der er derfor mulighed for at arbejde videre med at afbøde de væsentligste negative konsekvenser i den efterfølgende detaljerede planlægning, så miljøpåvirkningen bliver mindst mulig.
Kommuneplanen giver grundlag for vækst, der kan være med til at opretholde attraktive bysamfund, hvor mennesker synes det er rart at opholde sig, og som giver grundlag for nærhed og let tilgængelighed til naturområder. Begge dele med en positiv påvirkning på menneskers levevilkår og sundhed til følge. Overordnet set vil flere boliger og mere erhverv som udgangspunkt kunne medføre et øget transportbehov og heraf afledt forbrug af energi. Det kan påvirke klimasituationen samt øge luftforureningen. Ny byvækst er dog primært lokaliseret i områder, hvor der er mulighed for benyttelse af kollektiv trafik, samt hvor der er nærhed til skoler, institutioner og indkøbsmuligheder.
En af de væsentligste potentielle konsekvenser af byvæksten generelt er påvirkningen som følge af vandafledning. Som beskrevet i redegørelsesafsnittet for byomdannelse og byudvikling, samt i redegørelsen til en række rammeudlæg, ligger flere nye områder til byvækst i forbindelse med eksisterende byområder, hvor kloakeringen er udformet som et fællessystem med overløbsbygværker. Det medfører en problemstilling i relation til belastning af vandområder. Dette gælder for Svenstrup, Vodskov, Vadum, Frejlev, Klarup og til dels Vestbjerg.
En anden væsentlig påvirkning er den landskabelige. I forhold til det landskabelige overføres der i alt 16 ha fra kystområde A til byvækst (ved Nibe og Valsted). Dette vil, alt andet lige, medføre en landskabelig påvirkning, der skal minimeres mest mulig i den efterfølgende detailplanlægning. Herudover sker der udlæg af arealer i kystnærhedszone C ved Vodskov, Hals og Storvorde. Ved Valsted udlægges der en mindre ramme indenfor et område, der er udpeget som særligt værdifuldt landskab.
I nogle byvækstområder vil der kunne opstå problemer med vandafledningen pga., at områderne er lavtbeliggende eller afledningssystemet i forvejen er overbelastet. Det gælder særligt for områder ved Vodskov Enge og Sofiendal Enge (Skalborg).
Der er indarbejdet en rammebestemmelse for Staun Havn, som er beliggende i Natura 2000 område. I forbindelse med den nærmere planlægning skal der udarbejdes en miljøvurdering, som pt. afventer yderligere undersøgelser.
Der er udlagt byvækstområder til boligformål, men ikke til erhverv, i områder med særlige drikkevandsinteresser, det drejer sig om Nibe, Vestbjerg og Storvorde. I relation til de 2 førstnævnte nedlægges kildepladserne på sigt. Der skal i hvert enkelt tilfælde taget hensyn til drikkevandsinteresserne i den videre planlægning. Ændring af et område fra jordbrug til boligområde kan reducere forureningen af grundvand mht. næringsstoffer og pesticider, såfremt der indarbejdes hensyn hertil bl.a. i forbindelse med bydesign og lokalplanlægning.
Ny byvækst inddrager hovedsagligt natur- eller jordbrugsområder, primært det sidste. I forhold til inddragelse af jordbrugsområder er der tale om en begrænset del set i forhold til det samlede landbrugsareal i Aalborg Kommune. Samlet overføres der ca. 180 ha jordbrugsområder til byvækst. I Aalborg Kommune er der ca. 57.000 ha jordbrugsområder (I forbindelse med Kommuneplan09 omdøbes jordbrugs- og naturområder under et til øvrige landområder, beskyttelsen er den samme). Der er i forbindelse med hvert byvækstudlæg udarbejdet en vurdering i forhold til mulig påvirkning i relation til landbrugserhvervet. Det er vurderet, at ingen af de udlagte byvækstområder vil have væsentlige konsekvenser for udøvelse af eksisterende lokale landbrugserhverv. Samlet indskrænkes arealet til regionalt jordbrugsområde (nu kaldet særlig værdifulde landbrugsområder) med den nye kommuneplan med ca. 15 ha som følge af byudvikling (Bouet 5 ha, Klarup 10 ha). Det samlede areal i Regionplan 05, der er udlagt til Regionalt jordbrugsområde er på ca. 12.000 ha i Aalborg Kommune.
Ved Storvorde er der udlagt et område til byvækst, der er beliggende i tilknytning til beskyttet natur og inden for et område, der i Kommuneplan09 er udlagt til økologisk forbindelse. Derudover er der andre væsentlige interesser knyttet til området – geologiske, landskabsmæssige, kulturhistoriske og rekreative interesser.
|
