Kommuneplan forsiden

4.4.D3 Lippmanns Plads/Mistrals Plads

Mål

Det er et mål at udvikle området til pænere kontorerhverv, undervisning og lignende, men også med mulighed for etageboliger i det omfang det af hensyn til støjniveauet fra Gigantium er muligt.

Der skal skabes en markant hovedadgang til Universitetet fra Einsteins Boulevard og med forbindelse til Universitetets bybånd.


Beplantningsbælte langs Einsteins Boulevard.
Anvendelse

Området er velegnet til kontorerhverv, der kan nyde godt af den tætte tilknytning til universitetet samt af nærhed til motorvejen. Der kan kun være hotel i den nord-vestlige del ved Gigantium. I områdets syd-østlige del kan der opføres et gymnasium.

Byggemuligheder

I bybåndet øst for Einsteins Boulevard kan der opføres en høj bygning, der kan virke som pejlemærke for hele universitetsområdet, når man kommer ad Einsteins Boulevard fra Egensevej.
Bygningen skal være skulpturel og med et markant arkitektonisk udtryk.


De grønne kiler må ikke bebygges.
Arkitektur - Byrum og landskab

Bebyggelsen ønskes disponeret, så den er med til at markere afgrænsningen mod de grønne kiler, mens parkeringen ønskes samlet som fællesparkering i et bånd i midten af hver finger.

For at "fingrene" kan markere sig i landskabet er det vigtigt, at bebyggelsen er forholdsvis tæt mod de grønne kiler.

Ved bebyggelse af langstrakte bygninger skal facaderne ved den arkitektoniske udformning gives et udseende, så bebyggelsen ikke fremtræder for massiv.

Skiltning skal opføres i harmoni med bebyggelsen og må ikke dominere omgivelserne. Se Din virksomhed - byens ansigt.

Der ønskes skabt et rekreativt område omkring den øst-vest gående dalsænkning, som er med til at forbinde Universitetet med Gigantium.

Bebyggelsesstrukturen indebærer, at en del af opholdsarealerne udlægges som fællesarealer i kilerne mellem "fingrene".

Hvor hovedadgangen til Universitetet (bybåndet) knyttes til Einsteins Boulevard udformes denne som en plads. (se skitse)

Bybåndet skal bearbejdes arkitektonisk, så det fremtræder som et sammenhængende markant byrum. Se Designmanual for Universitetsparken.

Vedrørende udformning af veje, stier og grønne kiler samt valg af armaturer og andet byinventar, se Designmanual for Universitetsparken.

Kloakforsyningens tekniske krav til landskabstilpassede bassiner skal overholdes.


Det rekreative område, der forbinder Gigantium og Universitetet.

Den lille plads, der markerer adgangen til Universitetet.

Forslag til udformning af bybåndet.
09-01-2012
Anvendelse
Boliger (etage, kun i den sydlige del)
Hotel og restaurant
Klinikker
Kontorer
Service
Kulturelle formål
Fritidsformål
Undervisning
Institutioner
Rekreative formål
Tekniske anlæg
Værksteder
Anvendelsen er specificeret i Bilag A.
Byggemuligheder
Bebyggelsesprocent: Max. 60 for erhverv og max. 40 for boliger.
Etager: Max. 3, dog 1 bygning på max. 7 etager i bybåndet som pejlemærke.
Højde: Max. 13 m, dog 1 bygning på max. 30 m.
De grønne kiler vist på tegningen må ikke bebygges.
Fælles opholdsareal: Min. 5 % for erhverv og min. 15% for boliger.
Miljø
Miljøklasse 1-3, se Bilag A.
Vejledende grænseværdier for Støj fra virksomheder, se retningslinie 4.1.3.
Grænseværdier for støj fra trafik, se retningslinie 13.3
Beskyttet natur (§3)
Arkitektur - Byrum og landskab
Bebyggelsen skal skabe en markant afgrænsning mod veje og de grønne kiler.
Monotone facader skal undgås.
Større bebyggelse skal visuelt opdeles i mindre enheder.
Tekniske installationer skal enten være skjult i bygninger eller indgå bevidst som arkitektonisk element.
Ingen udendørs oplag.
Fællesparkering skal være skjult fra Einsteins Boulevard og grønne kiler, under grønt tag.
Nordlig del skal indgå i grøn kile.
De grønne kiler skal fremstå sammenhængende uden afgrænsning af skel med beplantning eller hegn.
Beplantningsstruktur langs Einsteins Boulevard.
Overfladevand skal afledes til landskabstilpasset forsinkelsesbassin.
Trafik - Veje og stier
Stiforbindelser og busvej skal sikres. Se illustrationsplan.
Vejadgang kun fra Alfred Nobels Vej og fra veje tilsluttet Einsteins Boulevard ved bybåndet.
Parkering i overensstemmelse med Bilag F.
Teknisk forsyning
Fjernvarmepligt
Etablering af fremtidssikrede affaldsløsninger.
Zoneforhold
Byzone