Kommuneplan forsiden

Redegørelse for tillæg 9.012 vindmøller Øster Hassing Kær

Ændringer i forhold til den gældende kommuneplan

For at sikre den nødvendige overensstemmelse mellem kommuneplanen og lokalplan 9-6-105 er der udarbejdet et kommuneplantillæg. Kommuneplantillægget tilpasser retningslinjer, præciserer rammebestemmelser og ændrer rammeafgrænsningen på baggrund af VVM-redegørelsen og den endelige anlægsbeskrivelse.

Retningslinjer for vindmøllerne ved Øster Hassing Kær

Kommuneplantillægget ændrer retningslinie 14.2.1 "Planlægning af Vindmølleparker" for vindmølleområdet ved Øster Hassing Kær, der ligger i Landområde Hals, øst for Gandrup.

 Vindmolleomr _for   Vindmolleomr _efter
Eksisterende vindmølleområde
  De ændrede vindmølleområde

Retningslinjens tekst om antal vindmøller er også ændret fra "Øster Hassing Kær 5-7" til "Øster Hassing Kær 6".

Der er også tilføjet en ny retningslinje 14.2.14. Retningslinjen er tilføjet som følge af kravet om VVM-pligten for vindmøllerne. Baggrunden for ændringen er, at Byrådet ønsker at give mulighed for at realisere et konkret projekt for opstilling af vindmøller i området. Ændringen betyder, at der i overensstemmelse med Planlovens bestemmelser fastsættes en ny retningslinje for beliggenheden og udformningen af VVM-pligtige anlæg. Retningslinjen fastsætter antallet af vindmøller til 6 stk. med en totalhøjde på 125-150 meter.

Endvidere gælder de generelle retningslinjer i kommuneplanen under punkt 14.2 "Vindmøller".

Retningslinje om særligt værdifulde landbrugsområder og øvrige landområder

Landomr

Den sydøstligste halvdel af vindmølleområdet ligger i område udlagt som "Særligt værdifulde landbrugsområder". I disse områder, må der ikke planlægges for eller etableres anlæg, der på en væsentlig måde begrænser mulighederne for landbrugsdrift (jf. retningslinje 11.2.2).

Der er dog mulighed for, at et anlæg eller lignende kan planlægges i særlige værdifulde landbrugsområder, hvis det ikke på væsentlig måde forringer arealernes anvendelse som dyrkningsjord. Det vil sige anlæg, der optager og påvirker et meget lille areal, som fx vindmøller og transformerstationer.

 

Retningslinjen for særligt værdigfulde landbrugsområder fastholdes uændret.

Den nordvestlige del af det nye vindmølleområde ligger i område udlagt som "Øvrig landområde". I øvrige landområder skal hensynet til jordbrug, natur og landskabsinteresser (jf. retningslinje 11.2.3) varetages i balance mellem interesserne i det åbne land og byudviklingsinteresserne.

Det er fortsat muligt at færdes og drive landbrug mellem vindmøller. Dog udtages vindmølleområdet af "Øvrig landområde".

Ovr _landomr _for  Ovr _landomr _efter
 Eksisterende afgrænsninger for øvrige landområder
 Ændret afgræsning for øvrige landområder 

Ændringer af kommuneplanrammer

Den eksisterende kommuneplanramme til vindmøller 9.6.1Tek3 (som stammer fra Hals Kommune) navngives 9.6.V1 Vindmøller Øster Hassing Kær. Desuden ændres afgrænsningen af området, så der fremtidigt gives mulighed for opsætning af 6 vindmøller på én ret linje. Kommuneplanrammen omfatter de arealer, som berøres af vindmøllerne med tilhørende vendepladser/arbejdsarealer, koblingsstation, adgangsveje mv. Det vil sige vindmøller og en konsekvenszone på 150 meter. Bestemmelserne for det nye rammeområde fastlægger anvendelsen til tekniske anlæg i form af vindmøller og landbrug. Antallet af vindmøller fastsættes til 6 stk. med en totalhøjde på 125-150 meter.

 Kp _for  Kp _efter
Eksisterende kommuneplanrammer
Ændrede kommuneplanrammer
Planforslagets baggrund

Planforslaget er udarbejdet på baggrund af en ansøgning om at opstille 6 nye 150 meter høje vindmøller ved Øster Hassing Kær øst for Gandrup. I området står der i dag 8 eksisterende 70 meter høje vindmøller, som vil blive nedtaget i forbindelse med, at de nye møller stilles op. Møllerne ønskes opstillet i det i kommuneplanen eksisterende vindmølleområde 9.6.1Tek.3. Afgrænsningen af området ændres i forbindelse med planlægningen, og samtidig ændres betegnelsen til 9.6.V1 Vindmøller Øster Hassing Kær.  

I Aalborg Kommune er der en langsigtet målsætning om at være uafhængige af fossile brændsler i 2050. En stor del af denne målsætning skal opfyldes ved el produceret af vindmøller. El produceret af vindmøller udgør i dag ca. 24 % af det samlede elforbrug i Aalborg Kommune – en andel der i 2030 forventes at udgøre ca.  75 % og frem mod 2050 ca. 80 %. Produktionen skal således tredobles frem mod 2030.

Byrådet ønsker at fremme det konkrete projekt, da det understøtter såvel de kommunale som de nationale mål for CO2 reduktion og omstilling af energiforsyningen til vedvarende energi.

De 6 møller vil årligt producere ca. 61.400 MWh. Møllernes elproduktion vil dermed kunne dække cirka 17.900 husstandes årlige elforbrug. Mølleprojektet vil endvidere mindske Danmarks årlige CO2-udledning med op til ca. 880.000 tons i møllernes levetid. Desuden vil projektet bidrage til at reducere udledningen af svovl og andre partikler til atmosfæren fra f.eks. kulfyrede kraftværker til gavn for folkesundheden.

Andre formål med planlægningen er at sikre, at møllerne placeres under hensyntagen til både naboer, landskabs- og naturinteresser samt landbrugserhvervet, og at møllerne gives et ensartet udseende.

Der er ikke undersøgt alternative placeringsforslag for vindmøllerne.

Kommuneplanen i dag

Retningslinje om etablering af biogasanlæg

Biogasomr To mindre arealer af vindmølleområdet mod nordvest og sydøst er omfattet af udpegning til etablering af biogasanlæg (jf. retningslinje 11.2.9). Arealernes størrelse og placering betyder, at det ikke har nogen konsekvenser for opstillingsmulighederne i det konkrete vindmølleområde. Opstillingen af vindmøller udelukker desuden ikke, at de to arealer kan udnyttes til biogasanlæg. Det vil komme an på en konkret sagsbehandling, når der foreligger et projekt. Retningslinjen fastholdes uændret.

Retningslinje for naturbeskyttelse

Indenfor vindmølleområdet er mindre sø- og moseområde registreret som §3-område jf. naturbeskyttelsesloven. Møllerne placeres udenfor det beskyttede område, men mølle M3 vil få vingeoverslag over arealet. Dette kræver dog ikke dispensation.

Indenfor vindmølleområdet er også et beskyttet §3-vandløb. Den nærmeste vindmølle opstilles min. 50 meter fra vandløbet.

Veje mellem møllerne vil følge eksisterende markveje og dyrkede arealer, og vil derfor ikke berøre det registrerede område.

Parg _3
§-3 områder og de berørte kommuneplanrammer

Retningslinjer for beskyttelse af kirker

I nærheden af vindmølleområdet ligger 2 kirker - Øster Hassing Kirke (ca. 1,1 km nordvest for vindmølleområdet) og Ulsted Kirke (ca. 3 km nordøst for vindmølleområdet).

Jf. kommuneplanens retningslinje 5.2.7 må der ikke inden for nær- og fjernbeskyttelseszonerne omkring kirkerne opføres bygninger, tekniske anlæg m.v., medmindre det er sikret, at hensynet til kirkernes betydning som monumenter i landskabet og (lands-) bymiljøet ikke herved tilsidesættes.

Kirker
Kirker med beskyttelseshensyn og fjernbeskyttelseszonerne om kirkerne.

VVM'en beskriver mere detaljeret forholdene omkring kirkerne. Nedenfor er vist visualiseringer af kirkerne og vindmøllerne:

Oester _Hassing _Kirke  Oester _Hassing _Kirke2
Øster Hassing Kirke
Øster Hassing Kirke med de planlagte vindmøller indtegnet. Kun den nærmeste vindmølle vil være synlig over trætoppene.

 

Ulsted _Kirke  Ulsted _Kirke2
Ulsted Kirke set fra Sønderlundsvej
Ulsted Kirke set fra Houvej med de planlagte vindmøller indtegnet.

Der er flere tekniske anlæg i form af vindmøller og højspændingsmaster i området. Det er vurderet, at kirkernes betydning som monumenter i landskabet og (lands-) bymiljøet ikke tilsidesættes ved opsætning af vindmøllerne (se og VVM'en).

Den lokale debat

Forud for udarbejdelsen af dette kommuneplantillæg med tilhørende miljørapport (VVM-redegørelse samt miljøvurdering) er der i perioden fra den 17. november til den 15. december 2014 gennemført en fordebat på planlægningsarbejdet. Her har borgere, berørte myndigheder, interesseorganisationer mv. haft mulighed for at komme med konkrete forslag til, hvad der skulle medtages i planerne og miljørapporten.

I fordebatfasen har Aalborg Kommune modtaget 12 henvendelser. Henvendelserne er efterfølgende medtaget i planlægningsarbejdet i det omfang, som Aalborg Kommune har vurderet det relevant.

Bemærkningerne omhandler bl.a. vindmøllernes påvirkning af nabobeboelser og nærområdet - herunder Teglværkssøerne, visualiseringer i forhold til beboelser og kirker, påvirkning af fugle og flagermus, alternative placeringer samt lysmarkering på vindmøllerne.

Overordnede bindinger

Den nordvestlige del af området er i Råstofplan 2012 for Region Nordjylland udpeget som råstofgraveområde. I området kan indvindes rødbrændende ler, hvor indvindingen hovedsageligt sker i den øverste 1-1,5 meter.

I forbindelse med udarbejdelsen af "Miljørapport - miljøvurdering og VVM-redegørelse, Vindmøller ved Øster Hassing Kær" er der rettet henvendelse til Gandrup Teglværk, Randers Tegl. De vurderer, at de to nordligste vindmøller vil stå i udkanten af de områder, hvor der er størst lermægtighed, men på arealer, hvor koncentrationen af ler sandsynligvis ikke er høj nok til opgravning.

De planlagte vindmøller vil således ikke påvirke interesser i forbindelse med råstofindvinding indenfor udpegningsområdet.

For øvrige overordnede bindinger henvises til miljørapportens kapitel 1.5 om "Planlægning".

Miljøvurdering

Projektet er omfattet af VVM-bekendtgørelsens Bilag 1, pkt. 38: "Vindmøller over 80 meter totalhøjde eller grupper af vindmøller med flere end 3 møller". Projektet er derfor omfattet af obligatorisk VVM-pligt, hvor der skal offentliggøres kommuneplanretningslinjer med tilhørende VVM-redegørelse.

Vindmølleområdet er endvidere omfattet af krav om miljøvurdering iht. Lov om Miljøvurdering, da projektet omfatter "Anlæg til udnyttelse af vindkraft til energiproduktion (vindmølleparker)", jf. lovens Bilag 4 pkt. 3i.

Der er udarbejdet en samlet miljørapport, som indeholder såvel VVM-redegørelse som miljøvurdering. Miljørapporten ses her.

22-06-2015