Kommuneplan forsiden

7.1.H3 Nørremarksvej Øst

Mål

Målet er at skabe et attraktivt erhvervsområde primært for butikker med pladskrævende varegrupper. Samtidig skal området medvirke til at give et godt indtryk af Klarup, når man kommer ind mod byen ad Jørgensmindevej.

Anvendelse

Rammeområdet ligger centralt i forhold til Egensevej med forbindelse til motorvejen og Aalborg. Det vurderes at Klarup har et potentiale for at markere sig som hjemsted for butikker med pladskrævende varegrupper, og der skal derfor bygges videre på dette speciale.


I området ligger allerede i dag flere store specialbutikker.
Arkitektur - Byrum og landskab

Jørgensmindevej er den primære indfaldsvej til byen og her lægges der vægt på høj arkitektonisk kvalitet i bebyggelsens udformning. I den øvrige del af området stilles ikke særlige krav til bebyggelsens udseende.

Der lægges også vægt på at bevare og videreføre en markant beplantning langs Jørgensmindevej og Nørremarksvej.

Der er udarbejdet vejledning om, hvordan man skaber smukke erhvervsområder. Se "Din virksomhed - byens ansigt".


Området langs Jørgensmindevej virker lidt diffust og skal i fremtiden fremstå mere grønt.
12-09-2016
Anvendelse
Mindre butikker til salg af egne produkter*
Kontorer
Benzinsalg**
Trykkerier
Tekniske anlæg
Engroshandel o.l.
Transport o.l.
Oplagsvirksomhed
Værksteder o.l.
Mindre industri
Anvendelsen er specificeret i Bilag A.
Bolig som er nødvendig for virksomhedens drift.
* Bruttoetageareal: Max. 250 m² pr. butik
Se uddybende vilkår i retningslinje 7.1.6
** Evt. inkl. butik/kiosk
Bruttoetageareal: Max. 250 m² pr. butik
Se uddybende vilkår i retningslinje 7.1.7
Byggemuligheder
Bebyggelsesprocent: Max. 50
Etager: Max. 2
Højde: Max. 8,5 m (miljømæssigt nødvendige bygningselementer undtaget)
Miljø
Miljøklasse 1-4, se Bilag A.
Vejledende grænseværdier for støj fra erhverv, se retningslinje 4.1.3.
Grænseværdier for støj fra trafik, se retningslinje 13.3.
Klasse 4 virksomheder kan ikke placeres tættere på boligområder end 100 m.
Arkitektur - Byrum og landskab
Værdifuldt kulturmiljø, se retningslinje 5.2.1
Bebyggelse skal udformes med respekt for den synlige beliggenhed langs Jørgensmindevej.
Forarealer, P-pladser m.m. skal fremstå grønne.
Markant beplantning skal bevares.
Tekniske installationer skal enten være skjult i bygninger eller indgå bevidst som arkitektonisk element.
En lokalplan skal fastlægge retningslinier for skiltning, oplag og udendørs udstilling.
Beplantningsbælte i skel mellem boliger og erhverv.
Trafik - Veje og stier
Parkering i overensstemmelse med Bilag F.
Teknisk forsyning
Fjernvarmepligt
Zoneforhold
En lokalplan skal overføre landzoneareal til byzone