Redegørelse for tillæg 5.021, Byudviklingsplan for Vestbjerg med miljørapport

Byrådet har besluttet, at der skal udarbejdes en ny byudviklingsplan for Vestbjerg. I kommuneplanens hovedstruktur "Fysisk Vision 2025" for Aalborg Kommune er Vestbjerg udpeget som en oplandsby til Aalborg med vækstpotenitale. Vestbjerg har, i kraft af nærheden til Aalborg, god infrastruktur, varieret serviceudbud samt tilstrækkeligt befolkningsgrundlag et særligt potentiale for byvækst, der skal udnyttes og understøtte Aalborg som Norddanmarks Vækstdynamo.

Den nye byudviklingsplan skal sikre, at byrådets mål og strategier fra Fysisk Vision 2025 omsættes til konkret planlægning i Vestbjerg.

Baggrunden for, at arbejdet med byudviklingsplanen i Vestbjerg igangsættes på nuværende tidspunkt er forventningen om behov for øget bosætning i oplandsbyerne til Aalborg.

Den lokale debat
By- og Landskabsudvalget godkendte på mødet 24. oktober 2016 under punkt 4 igangsætning af en fordebat for en byudviklingsplan for Vestbjerg i form af et kommuneplantillæg med miljørapport. Fordebatmaterialet blev udsendt via e-boks til byens borgere og var i høring i perioden 2. november til 30. november 2016.

På borgermødet 16. november blev afholdt 4 workshops over følgende emner:

• Byudviklingsretninger
• Mødesteder og byfunktioner
• Grønne/rekreative kvaliteter
• Mobilitet og forbindelser

Kommunen modtog mange inputs - især i forhold til byudviklingsretninger for byen, men også andre forslag til byudviklingsplanen samt forslag til konkrete forbedringsprojekter. Idéerne er brugt som inspiration i forbindelse med planlægningsarbejdet. En oversigt over inputs fra workshops findes på www.aalborg.dk/vestbjerg.

Derudover har forvaltningen været på besøg på Vestbjerg Skole for at drøfte med 8. og 9. klasserne, hvilke synspunkter de unge har til byens fremtidige udvikling. Disse synspunkter fremgår også på www.aalborg.dk/vestbjerg og er brugt som inspiration.

I løbet af fordebatten var der borgermøde 16. november 2016 på Vestbjerg Skole med op mod 450 deltagere.


Involvering af 8. og 9. klasse i forbindelse med fordebatten.

I forbindelse med fordebatten indkom mange kommentarer - ialt 138 henvendelser. Samtlige bemærkninger er gennemgået og opsamling på fordebatten har været behandlet på By- og Landskabsudvalgets møde 20. april 2017. De 138 henvendelser er kategoriseret i 4 grupper i notatet "Opsamling på bemærkninger fra fordebatten - Byudviklingsplan for Vestbjerg". Notatet findes på www.aalborg.dk/vestbjerg sammen med en samlet pdf med alle henvendelser.

Kortet viser de områder, der er indkommet forslag om at byudvikle samt By- og Landskabsforvaltningens anbefaling. Udvalget godkendte forvaltningens indstilling i april 2017.

Byudviklingsprojekt
Aalborg Byråd har afsat 28. mio kr. fordelt over 4 år (2017-2020) til konkrete projekter i de 11 oplandsbyer.

Midlerne skal overordnet benyttes til projekter, der kan understøtte den udvikling, som der lægges op til i Byudviklingsplanerne for hver enkelt by, samt hvad borgerne mener, der kan forbedre byen. Det kan f.eks. være forbedring af centrale mødesteder og byrum. I den forbindelse har Vestbjerg Samråd spillet en central rolle i at være med til at udvikle et projekt, der kan være med til at løfte byen.

I Vestbjerg er det tanken at forbedre et centalt område af byen, samt binde byen bedre sammen på tværs af Mejlstedvej for at understøtte den fremadrettede kobling mod syd. Dette forbedringsprojekt forventes projekteret i 2017/18 og anlagt i 2018.

Generelt om Vestbjerg
Vestbjerg ligger i kort pendlerafstand til Aalborg med kun ca. 10 km til Limfjordsbroen. Den lette adgang til storbyens mange arbejdspladser er en af grundene til, at byen er populær som bosætningsby.

Byen var oprindeligt 2 mindre landsbyer - Vestbjerg ved landevejen og Melsted langs Mejlstedvej. I løbet af 60'erne, 70'erne og 80'erne sker en stor udbygning af byen med primært parcelhuse. Det betyder, at byen bevæger sig op ad bakken mod nord og breder sig mod øst og vest (som det ses på nedenstående kort til højre).

En af byens styrker er beliggenheden ved det store naturområde Hammer Bakker med de muligheder det giver for rekreation og et aktivt fritidsliv.

Planmæssige bindinger

Kommuneplanrammer i dag De eksisterende kommuneplanrammer for Vestbjerg inden revisionen. De orange områder er udlagt til boligformål. Der er ikke rummelighed til flere boliger i de udlagte områder.	Drikkevandsinteresser Vestbjerg Vandværk henter drikkevandet fra en kildeplads midt i byen, men vandet kommer fra et stort indvindingsopland, som strækker sig ind i Hammer Bakker. Det vand, der siver ned inden for indvindingsoplandet, vil på et eller andet tidspunkt nå kildepladsen og blive pumpet op til drikkevand af vandværket. For at sikre rent drikkevand er det derfor vigtigt, at husstande og virksomheder undgår potentiel forureningstruende aktivitet. Det vil ikke være hensigtsmæssigt at udlægge nye områder i kommuneplanen til boliger eller erhverv indenfor indvindingsoplandet eller i kildepladszonen.
Kulturarv/fredninger På trods af at Vestbjerg er en forholdsvis ny by, kan der godt være kulturarvsintereser. Udpegning af bevaringsværdige bygninger og bymiljøer er en kommunal opgave. Der er ikke udpeget bevaringsværdige kulturmiljøer i Vestbjerg, men derimod en række bygninger med forskellig bevaringsværdi. En metode til registrering af bygningers eller kulturmiljøers bevaringsværdi er SAVE. Bygninger er vurderet ud fra arkitektur, kulturhistorisk værdi, miljømæssig værdi, originalitet og tilstand. De fem parametre sammenfattes til én bevaringsværdi fra 1-9, hvor 1 er den højeste værdi. Bevaringsværdien for de registrerede bygninger i Vestbjerg ligger fra 4-9. I det højt liggende rekreative område ved Blomsterbakken er der 2 gravhøje - Kløvhøj. Herfra er der en god udsigt over byen og engene mod syd. Området vest for skolen og området nord for Bakmøllevej er udpeget som fredsskov.	Afstand til grundvandet Kortet viser afstand fra terræn til grundvandsspejlet. I de grønne områder er der 0-1 m fra terræn til grundvandsspejlet. Ændringer i det terrænnære grundvand kan bl.a. skabe vandlidende områder, hvilket har indflydelse på mulighederne for den nuværende eller fremtidige anvendelse af arealerne og afledning af regn og spildevand, ligesom det vil have en vis indflydelse på den overfladiske regnvandsafstrømning og vandføring i vandløbene. Da grundvandsspejlet stiger, kan det være en god idé at undgå udlæg af områder til ny bebyggelse i de områder, hvor der er kort afstand til grundvandet i dag. Typisk de lavtliggende områder.
Oversvømmelsesrisiko Kortet viser højdemodel for området ved Vestbjerg samt udpegede områder med risiko for oversvømmelse. Klimaet ændrer sig – og en væsentlig konsekvens er et vådere miljø. Det vil sige et stigende grundvandsspejl, øget nedbør, mere vand i vandløbene og stigende havvandsstand. Ændringerne vil ske over en meget lang tidshorisont. Indretning af vores byer og landskaber vil dog allerede nu med fordel kunne tage udgangspunkt i vores forventninger til fremtidens klima, herunder stigende grundvandsstand og vandstanden i havet. I områder med en årlig oversvømmelsesrisiko på 5 % eller derover, som vist på kortet med blå felter, er det vigtigt enten at undgå fremtidig bebyggelse eller i forbindelse med planlægning at indrette området, så oversvømmelse kan undgåes - eventuelt ved at indrette områder til afledning af regnvand, f.eks. i form af en regnvandssø i et rekreativt område.	Grønne/rekreative kvaliteter Vestbjerg har en meget karakteristisk placering i landskabet på den sydvestlige kant af bakkeøen ved Hammer Bakker (ses tydeligt på kortet over højdemodel for byen - til venstre). Syd for Vestbjerg findes de flade engarealer, hvor grundvandsspejlet ligger højt. Flere af områderne umiddelbart syd for byen er udpeget til beskyttet natur jf. Naturbeskyttelseslovens § 3. Vestbjergs placering i kanten af Hammer Bakker gør, at der er rigtig gode muligheder for rekreative oplevelser og fritidsaktiviteter som gå-, løbe- og cykelture. Naturen har betydning for den enkeltes livskvalitet og sundhed. I forbindelse med udbygning af byen er det vigtigt at bevare de rekreative forbindelser mellem by og natur. I den nordlige del af byen er udpeget et område til skovrejsning, hvoraf en del også er udpeget som erstatnings-fredsskov.

Borgerne

Borgernes sammensætning, og udviklingen i antal borgere, kan have indflydelse på, hvilken type byudvikling der skal planlægges for i en by som Vestbjerg.

Aldersfordeling	Der er flere børn og unge i Vestbjerg end i Aalborg Kommune som helhed, men til gengæld færre i aldersgruppen 17-24 år. Det grå guld (aldersgruppen 67-79 år) er der relativt flere af i Vestbjerg.
Husstandsstørrelser	Husstandsstørrelserne i Vestbjerg er generelt større end i Aalborg Kommune som helhed. Den gennemsnitlige husstandsindkomst i Vestbjerg er samtidig også højere. Den gennemsnitlige uddannelseslængde er længere i Vestbjerg end i Aalborg Kommune som helhed.
Prognose	De seneste 12 år er befolkningen i Vestbjerg vokset med knap 500 personer. Især steg befolkningstallet i årene 2008-2010, men der er også en stigning på knap 50 personer i 2015. Befolkningsprognosen tager udgangspunkt i de muligheder for boligudbygning, der findes i byen i dag, og derfor forventer prognosen ikke den store fremgang i antal borgere de kommende 12 år. Dette vil ændre sig, når der udlægges nye boligområder i byen.

Boliger

Boliger består af parcelhuse (71 %) og række-/kæde- og dobbelthuse (29 %). Vestbjerg er en ret ny by. Størstedelen af boligerne er bygget i 60'erne og frem. Der er bygget ca. 200 nye boliger i Vestbjerg de seneste 12 år. Boligerne i Vestbjerg er i gennemsnit 136 kvm mod 105 kvm for Aalborg Kommune som helhed. 74 % af boligerne er ejerboliger, 13 % private lejeboliger, 10 % er almene lejeboliger og 3 % er andelsboliger. Der er væsentligt flere ejerboliger og langt færre lejeboliger i Vestbjerg i forhold til Aalborg Kommune som helhed.

Aalborg Kommune har i 2012 fået lavet en boligundersøgelse, der afdækker befolkningens bosætningsmønstre og boligpræferencer. I en spørgeskemaundersøgelse af bosætning i Vestbjerg og omegn blev respondenterne spurgt om deres valg af bolig.

Her er listet de vigtigste faktorer i forbindelse med valg af bolig:

• Der er have, terrasse samt garage eller lukkede parkeringsforhold.
• Et område uden sociale problemer, kriminalitet samt ugeneret af trafikstøj.
• Gode transportforbindelser og dagligvarebutikker.
• Jo ældre personerne er, jo lavere månedlige boligudgifter har de.
• Jo ældre personerne er, i jo højere grad opleves boligudgifterne ikke som en byrde for deres økonomi.
• Jo ældre personerne er, jo mindre villige er de til at skifte bolig i fremtiden, med mindre deres helbred eller livssituation ændrer sig.
• Flere vil bo i et række-, kæde- eller dobbelthus, næste gang de skifter bolig.
• Flere vil bo i en lejebolig eller ejerlejlighed, næste gang de skifter bolig.
• Flere vil have en mindre bolig, næste gang de skifter bolig.

Rummelighedsbehov til boliger og erhverv
I den forudgående 12-års periode (2005-2016) er der bygget 200 nye boliger i Vestbjerg. Antallet af byggede boliger toppede i 2008, hvor antallet af byggede boliger var 142. Det gennemsnitlige antal nye boliger i Vestbjerg har ligget på 17 nye boliger pr. år. Perioden indeholder altså både op- og nedgangstider. Derfor vil et lignende omfang af nye boliger være bedste bud på et behov for den kommende 12-års periode. Vestbjerg er i den situation, at der ikke i den gældende kommuneplan er rummelighed til yderligere boligudbygning. Derfor skal udlægges areal til ca. 200 nye boliger i byen.

Vestbjerg er med dens beliggenhed ved Hammer Bakker, tætheden til arbejdspladser, gode service- og kulturtilbud og mulighed for en tryg opvækst for børn et attraktivt sted at bosætte sig for såvel børnefamilier som ældre med behov for tæthed til diverse servicetilbud.

En stor del af byens nyere boliger er bygget i den vestlige del af byen, og denne del af byen er så godt som helt udbygget nu. Mange af disse boliger består af tæt/lav- eller etagebebyggelse.

Også i området ved byens centerområde er der bygget nyere bebyggelser de senere år.

  Bygningers opførelsesår fordelt årtier/årstal.

Den fremtidige rummelighed til bolig- og erhvervsudbygning er vist på nedenstående kort. Derudover kan der måske ske gradvis omdannelse af områder, der primært anvendes til erhverv.

  Fremtidig rummelighed til boligudbygning i Vestbjerg udgør ca. 200 nye boliger. Derudover er peget på, at den fremtidige boligudbygning udover de 12 år skal ske mod sydøst.

I Vestbjerg er der ét egentligt erhvervsområde beliggende i den nordlige del af byen - kaldet Vestbjerg Erhvervspark. Rummeligheden i dette område er på ca. 7,4 ha, hvilket forventes at dække behovet for udlæg til erhvervsformål de kommende 12 år. Området er samtidig udpeget til område med butikker til pladskrævende varegrupper, hvilket betyder at der f.eks. kan placeres en butik til salg af campingvogne eller andre varegrupper, som fylder meget. Dette ændres der ikke på. 

Erhvervsområdet ved Vang Mark.

Byens funktioner
Offentlig/privat service samt idræts- og fritidstilbud er vigtige funktioner og udgør samtidig mødesteder i byen. I forbindelse med udarbejdelse af byudviklingsplanen har forskellige forvaltninger været involveret, for at vurdere det fremtidige behov for udlæg af areal til forskellig offentlig service.

Vestbjerg har skole, hal, kirkecenter, ungdomsklub samt tre daginstitutioner. Biblioteket er erstattet af en bogbus. Byen har 2 dagligvarebutikker, pizzaria, blomster/brugskunst, cykelbutik, bank, frisører og en UnoX. Af fritidstilbud tilbyder Vestbjerg Idrætsforening eksempelvis badminton, fodbold, tennis, håndbold, gymnastik, løb, petanque og volleyball. Desuden findes spejderklubber samt et aktivitetscenter for ældre.

Det er et stort ønske blandt byens borgere at udvikle området ved skolen/hallen - et projekt der kaldes "Idræt på toppen". Blandt ønskerne til området er en renovering af den eksisterende hal samt en udvidelse. På sigt kan området udvikles til at blive byens idræts-, kultur- og fritidsområde, således at alle boldbaner samles ved skolen/hallen. Derved skabes en større synergi-effekt mellem de forskellige aktiviteter. Byens foreninger og Sundheds- og Kulturforvaltningen er i spidsen for arbejdet med "Idræt på toppen". På budget for 2018 er afsat 2 mio. kr. til renovering/udvidelse af hallen. I 2019 er beløbet 3 mio. kr.

Væsentlige mødesteder i byen er ligeledes forskellige typer af byrum. Det kan f.eks. være området udenfor en dagligvarebutik eller et rekreativt område med forskellige aktivitetsmuligheder. Man kan overveje, om de eksisterende byrum skaber værdi for byens borgere, og hvordan der kan skabes et godt og aktivt byliv i en by som Vestbjerg. Synligheden af de forskellige byrum spiller en rolle for hvem og hvor mange, der anvender dem.

Vestbjerg rummer en væsentlig del af de byfunktioner, der er med til at skabe et godt hverdagsliv for byens borgere og alt sammen indenfor en overskuelig afstand.

Placeringen af især dagligvarebutikker har stor betydning for det flow, der er i en by og ofte vil en dagligvarebutik kunne tiltrække yderligere servicefunktioner. Det optimale er, at der skabes en levende og centreret bymidte med forskellige byfunktioner.

Vestbjerg har relativt kort afstand til Aalborg Centrum og City Syd, hvilket sandsynligvis er med til at påvirke udbuddet af butikker i byen. Det kunne være ønskeligt for byen med et mere aktivt bymiljø i midtbyen. Der er et meget begrænset udbud af udvalgsvarebutikker og der findes to dagligvarehandler (Spar/Kiwi og Fakta). Det er vigtigt at understøtte denne koncentration af butikkerne, så der er grundlag for at skabe et attraktivt miljø omkring dem på gader og pladser. Med den indbyggertilvækst, som byen har oplevet, og som forventes at fortsætte, bør grundlaget for at udvikle et mere attraktivt by- og handelsmiljø være til stede.

 
Den nye afgrænsede bymidte er vist med lilla streg og det eksisterende område til pladskrævende varegrupper er vist med blå streg. Der er i øjeblikket 2 dagligvarebutikker i byen,  som begge er beliggende indenfor den afgrænsede bymidte.

Vestbjerg by har 2782 indbyggere (pr. 31. dec. 2016) plus ca. 500 nye indbyggere, hvilket giver et fremtidigt befolkningsgrundlag på knap 3300 indbyggere (om 12 år). Dette svarer til et fremtidigt forbrugspotentiale for dagligvarer på ca. 80 mio. kr. (der er ganget med 24.500 kr. pr. person) Det nuværende forbrugspotentiale for dagligvarer er ca. 70 mio. kr.

Der vil også være et forbruger-opland til Vestbjerg, men da der er mulighed for at handle i f.eks. Aalborg og Vodskov vil en del vælge andre forretninger end dem i Vestbjerg. Selv uden forbruger-opland ser det ud til at være potentiale for en yderligere dagligvarebutik i Vestbjerg.

Nedenfor ses en oversigt over dagligvarebutikker i Vestbjerg og deres årlige omsætning. Tallene fremgår af "Supermarkedshåndbogen 2017" fra Retail Institute Scandinavian A/S samt ved direkte kontakt til Spar.

Retningslinje 7.1.3 er tilrettet, så Vestbjerg fremgår. Maksimalt butiksareal er fastsat til 4500 kvm. Der er således mulighed for 3x1200 kvm. butiksareal plus mindre butikker med udvalgsvarer. 

Mobilitet
Mobilitet står for at komme fra A til B på den smarteste måde. Vi er ikke fodgængere, cyklister, bilister og brugere af den kollektive trafik. Vi er mobilister, og det skal være SMART at anvende flere typer transportmidler.

Fra Vestbjerg er der gode muligheder for at komme hurtigt til Aalborg med bil og med offentligt transport. Der er dermed gode muligheder for at bo i Vestbjerg og arbejde/uddanne sig i Aalborg.

Byen er kendetegnet ved, at landevejen deler byen, og selvom Hirtshalsmotorvejen er etableret, og antallet af biler dermed er dalet, så vil vejen fortsat være en barriere. Der er dog gode muligheder for at passere vejen via cykel-/gangbro og -tunnel.

Vejforbindelser
De overordnede trafikveje er markeret med gul på nedenstående kort. Derudover er der en række fordelings- og boligveje i byen.

 Overordnet vejnet i Vestbjerg.

Landevejen, Bakmøllevej, Tingvej og Mejlstedvej vil fortsat være de overordnede veje i byen. Hastighederne på de overordnede veje er generelt relativt lave bedømt efter vejens karakter. På Tingvej er der anlagt fartdæmpende foranstaltninger på den vestlige del af strækningen. Dette bliver suppleret med en lavere hastighedsgrænse på den yderste strækning. På Mejlstedvej suppleres den eksisterende midterhelle med to fartdæmpende hævede flader med midterheller.

Midtbyen med dagligvarehandel og området ved skolen/hallen er de to centrale områder i byen, hvor der er et flow af borgere hver dag. Det er derfor vigtigt, at den trafikale adgang til disse områder er forholdsvis uproblematisk både hvad angår bus-, cykel- og biltrafik samt fodgængere.

I forbindelse med fordebat-fasen har der været ønske om at etablere cykelsti langs Tingvej mellem Vestbjerg og Vodskov. Strækningen Vestbjerg til Vodskov er med i Cykelhandlingsplanen for Aalborg Kommune. Anlæg er estimeret til 12,8 mio. kr. Der er ikke aktuelle planer om anlæg af cykelsti jf. investeringsoversigten.

I forbindelse med boligudbygning syd for Tingvej kan der blive behov for at sikre en mere sikker skolevej for børn, der bor syd for Tingvej. Dette skal vurderes nærmere af Trafik & Veje i By- og Landskabsforvaltningen.

Kollektiv trafik
En god offentlig transport til og fra Vestbjerg skal fastholdes. Den største del af pendlingen går fra Vestbjerg til Aalborg-området. Der er mange studerende fra Vestbjerg, der pendler til Aalborg og ikke mindst mange borgere fra Vestbjerg, der pendler til arbejdspladser i Aalborg-området.

Bustrafikken gennem Vestbjerg går via Mejlstedvej og Bakmøllevej. Placeringen af stoppesteder er valgt ud fra, at busserne skal kunne servicere så mange som muligt i byen. Dermed er det vigtigt, at stoppestedet placeres så tæt på kundegrundlaget som muligt. 

 Den nuværende kollektive trafik ved Vestbjerg.

Stiforbindelser
I den vestlige del af byen er der et godt og sammenhængende stinet mellem boligområderne, midtbyen, rekreative arealer, skole- og fritidsaktiviteter.

I takt med at byen udbygges med boligområder skal det sikres, at der skabes et godt internt stinet, der kobles til det overordnede stinet i byen, samt til de forskellige servicefunktioner der findes i og omkring byen.

 Stinettet i Vestbjerg kommer til at bestå et overordnet rekreativt stinet (vist med orange) samt et mere finmasket stinet (vist med hvidt). Med rød cirkel er markeret eksisterende overgange.

Et af Vestbjergs potentialer består i, at byen ligger nær ved Hammer Bakker. Dermed er der gode muligheder for via stiforbindelserne at dyrke motion i bakkerne. For de borgere der bor længst mod vest i byen, skal der også være udflugtsmål for dagligdagens små ture.

Ny byudviklingsplan
Der er udarbejdet en byudviklingsplan for byen, som indgår i Aalborg Kommunes digitale kommuneplan. Den erstatter den hidtidige bybeskrivelse for byen. Byudviklingsplanen indgår på et planniveau, der ligger mellem den overordnede hovedstruktur "Fysisk Vision 2025", og de konkrete kommuneplanrammer for området.

I arbejdet med byudviklingsplanen er der følgende grundlæggende præmisser for indholdet:

• Byudviklingsplanen skal skabe rummelighed til ca. 200 nye boliger i den kommende 12-års periode.
• De nye boligområder findes dels ved mulighed for omdannelse af eksisterende byområde og dels ved nyudlæg.
• Området nord for Tingvej (Tandalen) skal ikke byudvikles.
• Drikkevandsinteresser i den nordlige del af byen respekteres.
• Områder udlagt til fredsskov og beskyttet natur respekteres.
• Bymidten skal styrkes ved at udpege rammeområde til centerformål samt udpege en afgrænset bymidte.

Ændringer af retningslinjer

Retningslinje 2.1.1 Egentlig byudvikling og byformål
Retningslinjen omhandler udpegning af områder til egentlig byudvikling og byformål. Der er fortaget en revision af de områder, der er udpeget til byudvikling i Vestbjerg.

Med hvidt er vist nye områder til egentlig byudvikling og byformål

Retningslinje 7.1.3 Øvrige bymidter samt bydels- og lokalcentre
Retningslinjen omhandler blandt andet udpegning af bymidter. Der er i forbindelse med byudviklingsplanen for Vestbjerg udpeget en bymidte i området, hvor der i dag er placeret en Spar og en Fakta, samt syd for Mejlstedvej, således at der er mulighed for at placere endnu en dagligvarehandel i området. Der har ikke tidligere været udpeget en bymidte i Vestbjerg til placering af butikker. I retningslinien fremgår desuden, hvilken maksimal butiksstørrelse, som henholdsvis dagligvarehandel og udvalgsvarehandel må have.

Med lilla fed streg er vist den udpegede bymidte i Vestbjerg.

Retningslinje 11.1.2 Grøn-blå struktur
Retningslinjen omhandler udpegning af en grøn-blå struktur for hele kommunen. Grundlaget for Grøn-blå struktur er et net af kiler, landskabsbånd og forbindelser, der kobler de overordnede landskabstræk, naturperlerne og de karaktergivende naturområder i en sammenhængende struktur af kiler og forbindelser.

Da det ønskes at udvikle Vestbjerg mod sydøst med boligbebyggelse er den grøn-blå struktur reduceret med ca. 7,7 ha. 

Eksisterende grøn-blå struktur.	Tilrettet grøn-blå struktur.

Retningslinje 11.2.3 Øvrige landområder
Retningslinjen omhandler udpegning af områder som betegnes som øvrige landområder. I og med at der udlægges nye områder til boligbebyggelse i disse områder er laget Øvrige landområder tilrettet.


Retningslinje 11.2.4 Skovrejsningsområder
Der er udpeget områder til skovrejsning i kommuneplanen, og nogle af områderne betegnes som bynær skovrejsning. Området nord for Bakmøllevej er tilrettet, så området passer overens med det område der samtidig er udpeget til fredsskov, og så skovrejsningsområdet støder op til erhvervsområdet.

Eksisterende skovrejsningsområde vist med grøn streg. Fredsskov er vist med lys grøn udfyldt flade.	Tilrettet skovrejsningsområde vist med grøn streg.

Overordnede rekreative forbindelser
Retningslinje 11.2.6 i kommuneplanen omhandler de rekreative ruter - både eksisterende og planlagte. Ifølge retningslinjen skal de rekreative færdselsmuligheder sikres for offentligheden i et sammenhængende stinet, og der må ikke etableres forhold, der hindrer, at disse ruter kan etableres og opretholdes.

De rekreative ruter i og omkring Vestbjerg er revurderet i forhold til at skabe et sammenhængende rekreativt stinet, som kan koble byen sammen med de bynære rekreative områder mod øst, samt ud i det åbne land mod nord, syd og vest. Nedenfor ses et før/efter kort over de overordnede rekreative forbindelser.

Det er målet, at de bynære rekreative færdselsmuligheder for offentligheden i det åbne land skal forbedres. Nærrekreative hverdagsoplevelser og tilgængelighed til større sammenhængende landskaber og naturoplevelser skal tilgodese nutidens og fremtidens behov for motion og rekreation for alle aldersgrupper og på alle niveauer.

Det overordnede stinet er suppleret op i forbindelse med byudviklingsplanen for Vestbjerg. Naturbeskyttelsesloven regulerer rettighederne for offentlighedens færdsel i det åbne land og sikrer, at eksisterende stier bevares.

Eksisterende overordnede rekreative stier.	Tilrettede overordnede rekreative stier.

Cykelstier
Retningslinje 13.2 omhandler cykelstier og kortet til denne retningslinje er tilrettet, så det fremgår, at der er behov for en fremtidig cykelsti langs Tingvej mellem Vestbjerg og Vodskov.

Ændringer af kommuneplanrammer
Byudviklingsplanen har udløst nye kommuneplanrammer og justeringer af de gældende rammer. Nedenfor gennemgås de områder, hvor der er sket ændringer.

De rammer der ikke er beskrevet nedenfor, er enten ikke tilrettet eller også er der tale om mindre tilretninger.

Områder hvor der er sket væsentlige rammeændringer.

Område 1 - Landbrugsparceller nord for Bakmøllevej
Området nord for Bakmøllevej udlægges til fremtidigt boligområde, således at der bliver mulighed for huludfyldning mellem de eksisterende fritidslandbrug. Området fastholdes i landzone. Der skal bygges videre på den struktur, der allerede findes i området, således området ikke ændrer karakter.

Den rekreative ramme 5.6.R1 er tilrettet, så den følger rammeområdet til erhvervsformål mod øst.

Eksisterende rammer	Tilrettede rammer

Område 2 - Rekreativt område og offentligt område
Rammeområde 5.6.D2 udgår. Området er kommunalt ejet og har i en årrække været udlagt til butikker og serviceerhverv samt boliger mm. Ud fra en helhedsbetragtning er det vurderet, at det ikke vil være hensigtsmæssigt med byudvikling på dette sted. Området overgår i stedet til rekreativt område med mulighed for bl.a. boldbaner.

Samtidig er området omkring skolen/hallen udlagt til rekreativt område, og området til skole/hal er indsnævret til det område, der er udlagt til offentlige formål.

Som vist i afsnittet "Forudsætninger" er den nordlige del af Vestbjerg beliggende i indvindingsopland til drikkevand, hvilket gør, at bolig- eller erhvervsudbygning i området skal undgås.

Eksisterende rammer	Tilrettede rammer

Område 3 - Boligområde syd for Mejlstedvej
Området syd for Mejlstedvej udlægges som nyt område til lav tæt/lav- eller etageboligbebyggelsen. Bebyggelsens karakter skal tilpasses det eksisterende gårdmiljø i området samtidig med, at udsigtskiler skal friholdes for bebyggelse. Den sydlige grænse af rammeområdet følger udpeget områdeafgrænsning til beskyttet natur jf. naturbeskyttelseslovens § 3.

Eksisterende rammer	Tilrettede rammer

Område 4 - Centerområde og rekreativt område syd for Mejlstedvej
I område 4 udlægges et nyt område til centerformål. Det er i dette område, der vil være mulighed for at placere en ny dagligvarebutik eller mindre butikker i form af detailhandel. Der vil også være mulighed for boligbebyggelse i området. Der udlægges samtidig et nyt område til rekreative formål der hvor boldbanerne idag ligger. På sigt vil området kunne anvendes til håndtering af regnvand kombineret med et nyt rekreativt område for byen. Afgrænsningen af rammeområde 5.6.D1 er tilrettet som vist på nedenstående kort. 

Eksisterende rammer	Tilrettede rammer

Område 5 - Boligområde syd for Tingvej
Der udlægges et nyt område til boligformål i den sydøstlige del af Vestbjerg. Under hensyntagen til eksisterende beplantning vil der kunne udarbejdes en helhedsplan for området og området skal lokalplanlægges.

Eksisterende rammer	Tilrettede rammer

Det eksisterende og fremtidige behov for rummelighed til bolig- og erhvervsudbygning er beskrevet under afsnittet "Forudsætninger".

Illustrationskort
Som en del af kommuneplanen er der tilknyttet et illustrationskort. Dette kort er tilrettet, så det er i overensstemmelse med de udviklingsønsker, der er beskrevet ovenfor.

Bilag M - Restrummelighed for planperioden 2015-16
Bilaget indeholder oversigt over mulighed for nyudlæg til boliger jf. aftale med Erhvervsstyrelsen. Bilaget tilrettes, så antal boliger i nyudlagte områder i Vestbjerg fremgår.

Lovgrundlag og procedure for en miljørapport
"Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)" indeholder kriterier for hvilke planer, der kræver udarbejdelse af en miljørapport.

Lovens formål er at sikre et højt niveau af miljøbeskyttelse, at integrere miljøhensyn i planlægningen, og at fremme bæredygtig udvikling.

Der skal laves miljørapporter for planer, som omhandler store miljøbelastende projekter listet i lovens bilag 1 og 2, eller som påvirker et internationalt beskyttelsesområde.

For mindre planer, som kun omfatter et mindre område eller som kun indeholder mindre ændringer, kan miljørapporten undlades, hvis planen ikke forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet.

I miljørapporten beskrives, hvordan den ændrede kommuneplans realisering forventes at påvirke miljøet, og hvordan planens miljøpåvirkninger skal overvåges.

Når der, som i dette tilfælde, udarbejdes en miljørapport, fastlægges det nærmere indhold (afgrænsing) af miljørapporten i forhold til, hvilke miljømæssige forhold der især forventes påvirket, og hvilke faktorer der bør undersøges nærmere, enten for at udelukke en påvirkning eller for at fastslå påvirkningens omfang og karakter.

Dette sker i samarbejde med berørte myndigheder.

Offentlighedsproceduren for miljørapporten følger høringsperioden for forslaget til kommuneplantillægget med en høringsperiode på min. 8 uger.

Når offentlighedsperioden er udløbet, behandles indkomne bemærkninger, og miljørapporten suppleres med en "sammenfattende redegørelse". Den sammenfattende redegørelse er et selvstændigt afsnit i miljørapporten, og den offentliggøres sammen med det endeligt vedtagne kommuneplantillæg.

Ikke teknisk resume
Idet kommuneplantillægget overordnet fastlægger retningslinjer og rammer for den fysiske udvikling af Vestbjerg, skal miljøvurderingen også foretages på et overordnet niveau. Dette medfører, at miljøvurderingen koncentrerer sig om en overordnet vurdering af forhold, der kan have en indvirkning på miljøet og hvilke miljøforbedrende foranstaltninger, der bør overvejes at inddrage i forbindelse med detailplanlægning.

De seneste 12 år er der bygget omkring 200 nye boliger i Vestbjerg. Denne periode dækker både over opgangs- og nedgangstider for byggeriet. Derfor vurderes, at en fremskrivning i antallet af boliger, der svarer til de seneste 12 år vil være det bedste bud på behovet for nye boliger. Der udlægges dermed areal til ca. 200 nye boliger.

Indenfor hver af følgende emner vurderes planen:

• Landskab - Vestbjerg ligger på kanten af bakkeøen Hammer Bakker og det flade forland mod Limfjorden.
• Drikkevand - Det nordlige område i Vestbjerg er udpeget til indvindingsopland for drikkevand, og store dele af Hammer Bakker er udpeget til Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD).
• Klimaudfordringer - i det flade forland mod Limfjorden ligger grundvandet kun 0-1 meter under overfladen.
• Kulturmiljø - området syd for Mejlstedvej med gårdbebyggelse
• Grønne/rekreative kvaliteter - planen skal sikre den grønne struktur og forbinde dem med det omgivende landskab/natur. Planen skal både have sigte på sundhed, rekreation og fritidsliv, men også tage vare på sikring af biologisk mangfoldighed.
• Mødesteder og byfunktioner - planen skal skabe mulighed for udvikling af byens mødesteder og byfunktioner, således at byen kan fungere godt for byens borgere.
• Mobilitet og forbindelser - planen skal sikre, at byen udvikles under hensyntagen til, at det skal være let at komme fra A til B.

Forud for udarbejdelsen af det egentlige forslag til kommuneplantillæg er der foregået et omfattende forarbejde, hvor der har været dialog med borgere, interesseorganisationer, investorer mv. Der er også sket en afvejning af interesser internt i Aalborg Kommune mellem de forskellige forvaltninger og forvaltningsgrene.

Miljørapportens fokusområder
I henhold til miljøvurderingens første fase, har berørte myndigheder været hørt for at fastlægge væsentlige miljøparametre til miljøvurderingen af forslag til kommuneplantillæg 5.021 Høringen forløb fra 3. juli til 11. august 2017.

Følgende myndigheder har været hørt i høringsfasen:

Miljøstyrelsen (mst@mst.dk), Naturstyrelsen (nst@nst.dk), Erhvervsstyrelsen (erst@erst.dk), Vejdirektoratet (vd@vd.dk), Region Nordjylland (region@rn.dk), Forsvarets Ejendomsstyrelse (fes@mil.dk), Landbrugs- og Fiskeristyrelsen (mail@elfst.dk), Nordjyllands Historisk museum, Miljø- og Energiforvaltningen, Park og Natur, Trafik og Veje, Byggeri, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, Skoleforvaltningen, Sundheds- og Kulturforvaltningen, Borgmesterkontoret.

Der er indkommet svar fra følgende: 

• Trafik og Veje (dok. 163): Trafiksikkerhed og barriereeffekt ved byudvikling på modsatte side af større veje.
• Park og Natur (dok. 161): Fredskov, beskyttet natur og bilag IV-arter.
• Vejdirektoratet (dok. 160): Bemærkninger til område 8 vedr. færdselsret og vejbyggelinje.
  Kommentar fra Plan & Udvikling: Området indgår ikke byudviklingsplanen.
• Miljø- og Energiforvaltningen (dok. 159): Grundvandsinteresser, trafikstøj fra motorvej og Hjørring Landevej, grønne regnvandsløsninger.

En oversigt over miljørapportens fokusområder fremgår af det ikke-tekniske resumé. Herunder beskrives og vurderes disse fokusområder nærmere.

Landskab

Vestbjerg ligger på den vestlige side af Hammer Bakker, som er en markant bakkeø nord for Limfjorden. I byudviklingsplanen fastholdes bebyggelsen på morænebakkerne, i princippet kan bygges fra 9-10 m højdekurven. Dette gøres blandt andet for at understrege og fremhæve landskabets karakter med fladt forland og by på randen af bakken.

Drikkevand

Drikkevandsinteressen i Vestbjerg er et tungtvejende hensyn i forhold til byens udvikling.

I fordebatmaterialet for Vestbjerg er det beskrevet, hvordan drikkevandsressourcen i Vestbjerg er udfordret, og derfor skal der være varsomhed omkring, hvilke aktiviteter der foregår i indvindingsoplandet til Vestbjerg Vandværk. Vestbjerg Vandværk henter drikkevandet fra en kildeplads midt i byen, men vandet kommer fra et stort indvindingsopland, som strækker sig ind i Hammer Bakker. Det vand, der siver ned inden for indvindingsoplandet, vil på et tidspunkt nå kildepladsen og blive pumpet op til drikkevand af vandværket.

Borgerne i Vestbjerg bor altså ovenpå det vand, der kommer ud af hanerne. For at sikre rent drikkevand nu og til kommende generationer er det derfor vigtigt, at husstande og virksomheder undgår potentiel forureningstruende aktivitet. Aalborg Kommune vil stille krav til grundvandsbeskyttelse i miljøgodkendelser til virksomheder, der ligger inden for indvindingsoplandet.

Vandværket i Vestbjerg har tidligere hentet vand fra to kildepladser i byen, men i 2013 blev den ene kildeplads lukket på grund af forurening med sprøjtemidler. Derfor er der kun én kildeplads tilbage til at forsyne virksomheder og borgere i Vestbjerg. Dette forhold gør, at det er vigtigt at passe på den kildeplads, der er tilbage og undgå yderligere forurening af grundvandet. Det er omkostningskrævende at flytte en kildeplads, og det er ikke givet, at det kan lade sig gøre at finde en ny egnet kildeplads.

Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) er områder, der er udpeget af Staten, og som skal sikre den fremtidige drikkevandsressource. Stort set hele Hammer Bakker er udpeget til OSD-område.

På baggrund af ovenstående er det derfor en klar præmis for byudviklingsplanen, at kildepladszonen og indvindingsoplandet friholdes for nyudlæg til bebyggelse i den kommende 12 års periode. 

Klimaudfordringer

Klimaet ændrer sig, og en væsentlig konsekvens er et vådere miljø. Det vil sige stigende grundvandsspejl, øget nedbør, mere vand i vandløbene og stigende havvandsstand. Ændringerne vil ske over en meget lang tidshorisont. Indretning af vores byer og landskaber vil dog allerede nu med fordel kunne tage udgangspunkt i vores forventninger til fremtidens klima, herunder stigende grundvandsstand og vandstanden i havet.

Som konsekvens af øgede og voldsommere regnmængder er det relevant, i øget omfang, at forholde sig til håndtering af regnvand. Da der skal etableres separatkloakering i Vestbjerg de kommende år, er der også et behov for at etablere et bassin til regnvandshåndtering i den sydlige del af byen. Bassinet vil muligvis blive placeret på kommunalt ejet areal ved de nuværende boldbaner syd for Mejlstedvej. Forhåbentlig kan bassinet være med til at højne områdets rekreative kvaliteter.

Klimaændringerne lægger et stort pres på kloaksystemerne, men løsningen er ikke nødvendigvis at udskifte rørene, så de får en større kapacitet. Der er behov for, i højere grad end tidligere, at håndtere regnvand via forsinkelse eller nedsivning.

Begrebet Lokal Anvendelse af Regnvand (LAR) har været kendt i Danmark siden starten af 1990’erne. Det dækker over et princip for håndtering af regnvand, hvor de traditionelle lukkede rørsystemer suppleres med, eller erstattes af, forskellige teknikker til lokal afledning af regnvand, såkaldte LAR-elementer. LAR-elementer er primært baseret på forsinkelse og nedsivning.

I områder med en årlig oversvømmelsesrisiko på 5 % eller derover, som vist på kortet til højre, er det vigtigt enten at undgå fremtidig bebyggelse eller i forbindelse med planlægning at indrette området, så oversvømmelse kan undgås, eksempelvis ved at indrette områder til afledning af regnvand i form af en regnvandssø i et rekreativt område.

Der er ikke planlagt ny bebyggelse i de lavtliggende dele syd for Vestbjerg.

Kulturmiljø

Med hvid streg er markeret de områder, hvor der kan ske en omdannelse fra landbrugsejendomme til boligbebyggelse under hensyntagen til områdets oprindelige gårdstruktur samt udsigtskig fra de nordlige veje og stier.

Området syd for Mejlstedvej, hvor der er planer om en omdannelse til boligbebyggelse, udgør et karakteristisk gårdmiljø i byen. Dette oprindelige gårdmiljø skal kunne erkendes, også når området er udviklet til andre funktioner i form af boligbebyggelse. Derfor er der i byudviklingsplanen fokus på at bevare den gårdstruktur, der findes syd for Mejlstedvej i dag. Det er ikke givet, at alle gårde kan ombygges, men ny bebyggelse kan godt i struktur tilpasses den måde gårdene tidligere er bygget på.

Grønne/rekreative kvaliteter

Oversigt over beskyttet natur og vandløb samt fredsskov sammenholdt med den grønne struktur for byen.

Byen er karakteriseret ved at være placeret op til Hammer Bakker, hvilket er en stor rekreativ kvalitet ved byen. Landskabet syd for byen er lavtliggende. En del af området lige syd for byen har status som beskyttet natur (efter Naturbeskyttelseslovens § 3). Der byudvikles ikke ind i den beskyttede natur, som ligger nedenfor kystskrænten. Derudover er der et par beskyttede vandløb - ét nord for byen og ét syd for byen.

Byudviklingsplanen skal tilgodese byens og områdets grønne og rekreative kvaliteter. Derfor er der udpeget grønne strøg og kiler, som skal bevares.

Den grønne kile syd om byen er med til at sikre byens kant og sammenhængen med landskabet. Ved at friholde engene for byggeri tydeliggøres både oplevelsen af bakkeøen der rejser sig fra de flad enge og udsigterne ud over det åbne land.

Et af målene i byudviklingsplanen er en videreudvikling af friluftslivet i byen, samt at sikre arealer til skovrejsning, grønne rekreative forbindelser og rekreative stier.

Det er et mål med byudviklingsplanen at sikre rekreative grønne områder i tæt sammenhæng med bosætningsområderne og dermed sammenbinde disse, så der bliver mulighed for at bevæge sig rundt i grønne områder. 

Samtidig er det ønsket at sikre væsentlige udsigtskvaliteter langs Mejlstedvej mod syd.

Vestbjerg ligger i udbredelsesområdet for flere arter opført på EU-habitatdirektivets bilag IV. For disse arter vurderer Aalborg Kommune, at kommuneplanområdet med meget stor sandsynlighed indgår som levested for flere arter flagermus - både som rasteområde, ledelinje og fourageringsområde, samt spidssnudet frø og muligvis stor vandsalamander. Det vurderes, at kommuneplanen ikke vil medføre væsentlige negative ændringer af arternes levestedsbetingelser, da områdets skov- og naturarealer bevares. Samlet set vurderes kommuneplantillægget ikke at medføre forringelser for arter opført på EU-habitatdirektivets bilag IV.

Mødesteder og byfunktioner
Intentionen er at styrke det eksisterende handelsområde ved Mejlstedvej/Jørgen Steins Vej.

Der forventes at blive bygget ca. 200 nye boliger i Vestbjerg de kommende 12 år, hvoraf ca. halvdelen af disse vil blive placeret i nærheden af Mejlstedvej. Derved skabes grundlag for, at der kan udvikles en bymidte med mere byliv og samtidig minimeres byspredning mest muligt og den eksisterende infrastruktur anvendes.

Der ønskes samtidig at give mulighed for at styrke området ved skolen/hallen, således området kan udvikles til byens primære samlingssted i forhold til idræts- og kulturarrangementer foruden, at byens skole udgør et væsentligt samlingssted. 

Mobilitet og forbindelser
Der dannes basis for, at flere vil bruge den offentlige transport, da cirka halvdelen af byens nye boliger placeres i meget kort afstand fra stoppesteder.

Det nye boligområde syd for Tingvej har den udfordring, at det er placeret øst for landevejen. Der er imidlertid tunnelforbindelse, som kan sikre en trafiksikker krydsning af vejen. I forbindelse med debatten har flere efterlyst en mere trafiksikker krydsning af Tingvej. I forbindelse med lokalplanlægning for området, skal der derfor være opmærksomhed på, hvordan, eller om, der kan ske forbedringer.

Desuden er der ønske om at forbinde området ved Egelundsvej med Slugten med en stiforbindelse, da dette vil give en bedre sammenhæng i byen for især skoleelever. I byudviklingsplanen er vist en mulig placering af denne stiforbindelse.

Overordnet set ønskes at skabe en by, hvor biltrafikken mindskes mest muligt, når det gælder ”de korte ture”. Det er intentionen at bygge videre på den stistruktur der allerede findes i byen i dag, og som er med til at sikre, at cyklister og gående kan komme nemt og sikkert rundt i byen. Det skal i forbindelse med ny byudvikling sikres, at der udlægges et stinet, som sikrer en god tilgængelighed til eksisterende stier, bymidten med indkøb, fritidsområdet, rekreative områder osv.

Udvikling af byen vil skabe behov for ny infrastruktur i form af nye bolig- og fordelingsveje.

Vurdering af ændringer i forhold til gældende planlægning
I redegørelsens afsnit om "Ændringer i forhold til gældende planlægning" er gennemgået de konkrete ændringer, der er i kommuneplanens rammedel. I forhold til kommuneplanens retningslinjer vurderes, at der ikke er sket så væsentlige ændringer, at det kan have en miljømæssig konsekvens. Herunder vurderes derfor de miljømæssige konsekvenser af ændring af kommuneplanens rammedel. Vurderingen sker primært på baggrund af en konfliktsøgning i kommunens kortinfo.

Kortet viser en nummerering af de områder, hvor der sker væsentlige ændringer af rammerne.

Område 1
Der er tale om at skabe mulighed for huludfyldning i et område, hvor der idag findes flere fritidslandbrug. Området vil ikke blive overført til byzone, men der kan i forbindelse med at ønsker opstår søges om landzonetilladelse til opførelse af ialt ca. 8 nye fritidslandbrug. Området ligger min. 500 m fra motorvejen, hvilket gør, at de vejledende grænser for trafikstøj bør være overholdt.

Området ligger på vestsiden af en bakkeskråning og er beliggende i ca. kote 14-15 m. Da området ikke er lavtliggende, vil der ikke umiddelbart være fare for oversvømmelse. Ca. 2-300 m mod vest og nord findes et beskyttet vandløb. Langs dette vandløb bør reserveres en grøn kile.

Da der er kommunalt ejet skov placeret øst for området, er området omfattet af skovbyggelinje. Hvilket betyder, at såfremt der søges om byggetilladelse til huludfyldning, så skal det vurderes, hvordan dette byggeri påvirker skovbrynet, og der kan eventuelt gives dispensation.

Det rekreative område 5.6.R1 er tilrettet, så det følger afgrænsningen af erhvervsområdet mod øst.

Område 2
Område 2 er tilrettet så drikkevandsinteresser i højere grad varetages ved, at området ikke mere indeholder mulighed for at udvikle området på hjørnet af landevejen og Bakmøllevej til blandet bolig- og erhvervsområde. Der er taget hensyn til, at dele af området er udlagt til fredsskov og beskyttet natur.

Indenfor det grønne rekreative område kan der placeres forskellige fritidsaktiviter og mindre bygninger til områdets drift.

Ny bebyggelse i området i form af en eventuel skoleudvidelse, samt byggeri af en hal, skal placeres i området til offentlige formål for at skabe mest mulig synergi.

Område 3
Område 3 omfatter et område syd for Mejlstedvej, hvor der i dag er placeret gårdbebyggelser. Det er planen, at området skal omdannes til bynært boligområde med mulighed for at placere boligbebyggelse, som i struktur minder om gårdbebyggelse eller ved at ombygge eksisterende bygninger. Miljø har undersøgt, i hvilket omfang de eksisterende gårde fortsat har dyreenheder. Det vurderes, at antallet af dyrenheder er så lille, at ingen af gårdene kan medføre væsentlige miljøkonflikter i forhold til kommende boliger.

Syd for område 3 er registreret en del beskyttet natur i form af engarealer og mindre søer. Denne natur må ikke ændre tilstand.

Bebyggelse i området skal placeres nord for istidsskrænten, således landskabet fremhæves og så bebyggelse ikke placeres i område med engarealer. 

Langs Mejlstedvej skal det i forbindelse med lokalplanlægning vurderes, hvordan støj fra vejtrafik kan påvirke området. Eksempelvis kan bebyggelse trækkes væk fra vejen, og fælles udendørs opholdsarealer kan placeres mod syd. 

En del af området er omfattet af skovbyggelinje i forhold til kommunalt ejet skov syd for Mejlstedvej. I forbindelse med lokalplanlægning skal det vurderes, hvordan bygninger kan placeres i forhold til denne binding.

Område 4
Området ligger også syd for Mejlstedvej, men i et område, hvor der i dag findes boldbaner, nedlagt skole, tennisbaner mm. Hele området skal lokalplanlægges og udvikles, så det i fremtiden overgår til primært dagligvarehandel, boliger og rekreativt område med mulighed for håndtering af regnvand.

Bebyggelse i området skal placeres nord for, eller muligvis på, istidsskrænten, dels for at fremhæve landskabet, men også for at undgå bebyggelse på lavtliggende og vandlidende områder.

Bebyggelse skal, som i område 3, placeres i en vis afstand til Mejlstedvej for at undgå trafikstøj. Dette belyses nærmere i forbindelse med lokalplanlægning.

Del af området er V1-kortlagt i forhold til jordforurening.

Området er delvis omfattet af skovbyggelinje, hvilket skal vurderes nærmere i forbindelse med kommende lokalplanlægning. Skovbyggelinjen kommer fra et mindre kommunalt ejet skovområde.

I forbindelse med lokalplanlægning skal vurderes, hvilke af de eksisterende træer, som skal bevares

Område 5
Med baggrund i den forventede kommende befolkningssammensætning er der behov for at bygge nye boliger i den sydøstlige del af Vestbjerg - et område beliggende syd for Tingvej. Disse boliger kan både bestå af traditionelle fritliggende én-familieboliger, men også andre typer boliger, som er mindre arealkrævende, og som kan opfylde den moderne families krav til boligform, f.eks. områder med flere fælles faciliteter og en tættere bebyggelsesform.

I området, som ligger i kote 9-15 m, findes en del eksisterende beplantningsbælter. Beplantningsbælterne er spor fra kulturlandskabet. De er en del af landskabets struktur, og er desuden med til at dele strækket op i mindre rum og give læ. Beplantningsbælterne bør i vid udstrækning bevares, hvilket fremgår af kommuneplanrammen. Læbælterne er med til at sikre en vis grad af biodiversitet til området.

Ejeren af landbrugsejendommen i den nordvestlige del af området er indstillet på, at dyrehold ikke er muligt, når området overgår til boligbebyggelse.

I forbindelse med lokalplanlægning skal det nærmere vurderes, hvordan bebyggelse kan placeres, når der skal tages hensyn til sikkerhedsforhold i forbindelse med oliedepot nord for Tingvej. Der er en deklaration, som bestemmer, at der ikke kan bygges boliger i en lille del af området mod nord.

Området er omfattet af skovbyggelinje, hvilket skal vurderes nærmere i forbindelse med lokalplanlægning for området.

Alternativer/0-alternativet
Miljørapporten skal beskrive og evaluere rimelige alternativer. Alternativerne ligger i alle de fravalg, der er foretaget i processen med baggrund i rapportens fokusområder.

0-scenariet er at bevare retningslinjer, arealudpegninger og kommuneplanrammer som de var. Men da Vestbjerg er udpeget som en oplandsby med væsentligt byvækstpotentiale i kraft af byens beliggenhed og kvaliteter, vil der dog være et ønske om fortsat at kunne udbygge byen. En løsning er derfor at sikre, at der kan ske en udvikling af byen på den mest bæredygtige måde, ved at omdanne noget af den eksisterende by og ved at udlægge arealer til byudvikling steder, hvor der er færrest interessekonflikter og uden der sker byspredning.

Oversigtskort over alternativer, hvor områderne 1, 2, 3, 4, 5, 6 og 8 er fravalgt.

Område 1, 2, 3, 4 er fravalgt, fordi de ligger op til, eller er en del af Hammer Bakker, og dermed kan være med til at påvirke det rekreative område negativt.

Område 5 er fravalgt, fordi der er stærke drikkevandsinteresser i området, og en del af området har status som beskyttet natur. Desuden ønskes ikke at udvikle området til boligformål, da der er ønske i byen om at skabe et stort fælles idræts- og kulturområde (Idræt på toppen).

Område 6 er fravalgt, fordi området ligger i tæt tilknytning til erhvervsområdet i Vestbjerg og dermed kan der skabes potentielle fremtidige miljøkonflikter. Derudover ligger området nord for Bakmøllevej, som er en vej med en væsentlig trafikmængde, da den fungerer som tilkørselsvej til motorvejen. Placering af en væsentlig mængde nye boliger i området vil kræve etablering af en tunnelforbindelse til den øvrige del af byen, hvilket vil være en dyr investering. Den sydlige del af området er omfattet af stærke drikkevandsinteresser.

Område 7 er fravalgt, fordi området ønskes fastholdt til offentlige formål.

Område 8 er fravalgt til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg, fordi arealet ikke er aktuelt til dette formål for ansøger alligevel.

Afbødeforanstaltninger og overvågning
Generelt er miljøvurdering en proces, og der er under arbejdet med kommuneplantillægget og miljøvurderingen sket en justering af kommuneplanen, så der opstår færrest mulige interessekonflikter.

Byudviklingsplanen for Vestbjerg er udarbejdet som et kommuneplantillæg - en form for områderevision af kommuneplanen - der skal angive fremtidsperspektiverne for byens udvikling de kommende 12 år.

Planen bevæger sig derfor på et meget overordnet visionært niveau, hvor det ikke giver mening at beskrive afbødeforanstaltninger og overvågningsprogrammer.

Byudviklingsplanen bliver fulgt op af mange konkrete planer og projekter. I processen med disse planer og projekter vil arbejdet med de ovenfor nævnte fokusområder blive videreført.

Sammenfattende redegørelse
I forbindelse med byrådets endelige vedtagelse af planen, skal der efter miljøvurderingslovens § 9 foreligge en sammenfattende redegørelse for:

• Hvorledes miljøhensyn er integreret i planen?
• Hvordan udtalelser indkommet i offentlighedsfasen er taget i betragtning?
• Hvorfor netop den vedtagne plan er valgt ud fra de behandlede alternativer?
• Overvågning af de væsentlige miljøpåvirkninger af planen

Hvorledes er miljøhensyn integreret i planen?Planen er udarbejdet på et overordnet niveau, og derfor er miljøhensyn også vurderet på et overordnet niveau og ud fra en helhedsbetragtning for hele byen. I forbindelse med byudviklingsplanen er forsøgt at skabe mulighed for at udvikle byen på en bæredygtig måde set i forhold til en lang række faktorer som placering af nye arealudlæg, udnyttelse af eksisterende byområde til andre formål, trafikbetjening, klimaforhold, naturinteresser osv.

Hvordan udtalelser indkommet i offentlighedsfasen er taget i betragtning?
Miljørapporten har medvirket til at afdække relevante miljøforhold i relation til forskellige bindinger i byen - eksempelvis klimaforhold, beskyttet natur, fredskov og grundvandsinteresser.

I forbindelse med offentlighedsfasen er indkommet 17 bemærkninger, hvoraf en enkelt stiller spørgsmålstegn ved, om der er en sikkerhedszone i forbindelse med det millitære anlæg nord for Tingvej. Millitære anlæg er undtaget for risikobekendtgørelsen og dermed er der heller ikke udpeget en sikkerhedszone. Brændstofdepotet har i en periode være i dvaledrift. Driften er delvis genoptaget ultimo 2017. I planområdet nærmest depotet er der tinglyst zoner, hvor der ikke må opføres bebyggelse. Det fremgår af kommuneplanrammen, at Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse skal inddrages i forbindelse med kommende lokalplanlægning for nyt boligområde i nærheden af det millitære anlæg, og i den forbindelse vil det i samarbejde med Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse blive vurderet, om der skal stilles yderligere sikkerhedskrav i lokalplanen. Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i byudviklingsplanen.

Hvorfor netop den vedtagne plan er valgt ud fra de behandlede alternativer?
0-alternativet er ikke valgt, da Aalborg Kommune har stor interesse i at udnytte potentialet for byvækst. I forbindelse med miljørapporten er vurderet forskellige alternative byudviklingsretninger for Vestbjerg. Den valgte løsning vurderes at være den løsning, der har mindst indvirkning på miljøet.

Overvågning af de væsentlige miljøpåvirninger af planen
Byudviklingsplanen er udarbejdet på et overordnet niveau, og derfor er ikke planer om at iværksætte afbødeforanstaltninger eller overvågningsprogrammer. Det vil eventuelt være muligt i forbindelse med kommende konkret planlægning.