Kommuneplan forsiden

1.1.C5 Algade, Boulevarden m.fl.

Mål

Målet er at fastholde og styrke områdets karakter af midtby, og at sikre middelalderbyens karakteristiske bystruktur samt bygningsmæssige, rekreative og kulturhistoriske værdier i området.

Herudover er det intentionen, at boligmassen i midtbyen bevares og udbygges, hvor der er mulighed, og at byens kvalitet som boligområde forbedres bl.a. ved fokus på arkitektur, byrum, belysning m.m.

Anvendelse

Området skal anvendes til miljøvenlige, blandede bymæssige funktioner. Der er fortsat mulighed for at drive mindre erhverv fra eksisterende bebyggelse i baggårdene, når de kan drives uden gene for de omkringliggende boliger.

Området er en del af den afgrænsede bymidte - Aalborg City, der er vist med lilla farve på nedenstående kort. Strøggader er vist med gul farve.

Aalborg Citymstrggader _2017-11

Byggemuligheder

Området regnes for udbygget. Ny bebyggelse kan dog opføres som udfyldnings- eller erstatningsbyggeri, hvor der er tale om stærkt nedslidte eller utilpassede bygninger uden særlig bevaringsværdi, eller hvor helheden vurderes at kunne styrkes ved en om- eller nybygning.

Miljø

Området er belastet af støj fra trafikken langs Boulevarden og Danmarksgade.

Arkitektur - Byrum og landskab

Området omfatter karreerne mellem Boulevarden, Danmarksgade, Løkkegade og Algade/Bredegade/Nørregade, som er en af byens strøggader. Bebyggelsen spænder bredt i alder og arkitektur. Området rummer en stor andel af bevaringsværdige enkeltbygninger, ligesom mange af de sammenhænge, bygningerne indgår, i er bevaringsværdige. Især i den midterste del af området opleves middelalderbyens karakteristiske bystruktur med smalle, brostensbelagte gader og stræder omkranset af lave huse. Det opleves fx i Hjelmerstald, hvor de gamle fine huse fra 1800-tallet sammen med brostensbelægningen og de originale gadelamper understreger harmonien i det samlede gadebillede, og i Peder Barkes gade hvor de lave bygninger støder op til Vor Frue Kirke - en kontrast der understreger kirkens betydning i historisk perspektiv. Ved fremtidige ændringer skal områdets særlige historiske karakter bevares og styrkes.


Th.ø. De lave huse i kontrast til Vor Frue Kirkes bygningsvolumen. Th.n. Byliv ved Mølle Plads. 

 

 

Langs Brandstrupsgade og Boulevarden ses de detaljerige national-romantiske bygninger, der kendetegner den nordlige del af Boulevarden/Østerågades homogene arkitektur. Boulevarden er sammen med Østerågade byens hovedgade - den forbindelse der binder banegården sammen med centrum - og fremstår idag som et sammenhængende byrum af høj kvalitet.

Området rummer også en stor andel af bevaringsværdige købstadshuse, hvoraf en del er forsømte eller delvist ødelagte ved istandsættelser, hvor de er blevet malet eller har fået isat nye vinduer uden de oprindelige sprosser.

Som kontrast til de lave købstadshuse ligger Mølleåarkaden, et bygningskompleks fra 1980'erne der er fint tilpasset områdets omkringliggende bygninger. Gennem bygningen er der forbindelse mellem Mølleplads og det grønne anlæg - to forskellige byrum med hver deres særlige kvalitet og karakter. Mølleås tidligere løb gennem området vises i form af et rislende vandløb.

I karreen der støder op til Danmarksgade og Boulevarden ligger de markante fritliggende bygninger, den tidligere Danmarksgade Skole og Administrationsbygningen. Ved eventuelle ombygninger skal der tages hensyn til områdets fine arkitektur og karakteristiske bebyggelsesmønster.

Flere bygninger er skæmmet af uheldige facadeændringer i stueetagen og voldsomme skiltninger. Der ses dog også flere gode eksempler på en mere enkel skiltning udformet i tråd med den samlede bygningsfacade. Det prioriteres højt, at skiltning tilpasses såvel den enkelte bygnings arkitektur som gadens helhed.

Området grænser op til flere af byens primære strøggader, hvor det især er ønsket at styrke midtbykarakteren med aktive og publikumsorienterede facader i stueetagen. For centerområder er der ligeledes en særlig forpligtelse til at sikre gode arealer til udendørs torveaktiviteter og byliv.

Fra Bredegade Torv er der et langt kik til Limfjorden, der skal sikres.

Algade-Bredegade-Nørregade er historisk set de mest centrale gader i Aalborg og udgør et sammenhængende kulturmiljø.

Områdets bevaringsværdige ejendomme fremgår af retningslinje 5.2.3. Oprindelige overflader, materialevalg og udformning, skal ved om- og tilbygninger samt almindelig vedligeholdelse, fastholdes/genskabes.

Der er udarbejdet en facade- og skiltevejledning for tætbyområdet i Aalborg og Nørresundby. Her kan der hentes inspiration og vejledning - også i forhold til andre områder. Se "Brug Byen - Vejledning for skilte, gader og pladser".

 

 

15-06-2020
Anvendelse
Boliger (etage) Butikker*
Hotel og restaurant
Klinikker (ikke dyreklinik)
Kontorer
Service
Trykkeri o.l.
Kulturelle formål
Fritidsformål
Undervisning
Institutioner
Rekreative formål
Tekniske anlæg
Værksteder o.l.
Anvendelsen er specificeret i Bilag A
Eksisterende antal Boligetagemeter(boligareal) skal bibeholdes.
* Bruttoetageareal:
Max. 3.500 m² pr. dagligvarebutik (i strøggader dog max. 250 m² - se kort) og max. 2.000 m² pr. udvalgsvarebutik Se uddybende vilkår i retningslinje 7.1.1
Byggemuligheder
Bebyggelsesprocent, se Bilag K. Randbebyggelse går forud for bagbebyggelse.
Etager: 1-4½; tilpasses omkringliggende.
Gesimshøjde: 3-16 m tilpasses gaden og omkringliggende.
Husdybde: 8-10 m, tilpasset nabobygninger og særlige funktioner. For Bredegade 12 dog op til 17,5 m.
Hver enkelt ejendom skal have direkte indgang fra gaden eller port.
Fælles opholdsareal: Etablering af opholdsareal prioriteres forud for P-pladser.
Nedrivning, fundering og grundvandssænkning, se retningslinje 5.2.8.
Miljø
Miljøklasse 1-2, se Bilag A.
Vejledende grænseværdier for støj fra erhverv, se retningslinje 4.1.3.
Grænseværdier for støj fra trafik, se retningslinje 13.3.
Arkitektur - Byrum og landskab
Ved om- og tilbygning af bevaringsværdige bygninger skal oprindelige materialevalg, overflader og udformning opretholdes/genskabes.
Ved nybyggeri samt om- og tilbygninger i øvrigt skal der sikres et højt arkitektonisk niveau.
Områdets overordnede karakter af sluttet randbebyggelse skal bevares.
Middelalderkarakteren med lave huse, passager og smalle brostensbelagte stræder skal bevares.
Kvalitetsfyldte opholdsarealer prioriteres højt.
Karakteristisk beplantning skal bevares.
Markante kig til Limfjorden må ikke sløres.
Vor Frue Kirkes funktion som landemærke må ikke sløres.
Kulturhistoriske værdier skal sikres.
Skiltning skal tilpasses bygningens arkitektur og må ikke virke dominerende i forhold til gadens helhed.
Bevaringsværdige enkeltbygninger, se retningslinje 5.2.3.
Trafik - Veje og stier
Stiforbindelser skal sikres, se illustrationsplan.
Parkering i overensstemmelse med Bilag F.
Teknisk forsyning
Fjernvarmepligt.
Zoneforhold
Byzone.