Kommuneplan forsiden

1.1.D7 Jyllandsgade, Danmarksgade m.fl.

Mål

Målet er at fastholde områdets blandede bymæssige anvendelse, og at sikre bebyggelsesstrukturen samt arkitektoniske og rekreative værdier i området.

Herudover er det intentionen, at boligmassen i midtbyen bevares og udbygges, hvor der er mulighed, og at byens kvalitet som boligområde forbedres bl.a. ved fokus på arkitektur, byrum og belysning m.m.

Anvendelse

Områdets hovedanvendelse er boliger, men der er også erhverv - fx butikker og kontorer mv. i stueetagen langs de mere befærdede gader. Det er et mål at videreføre denne funktionsintegration.

Butikker* må kun placeres indenfor den afgrænsede bymidte - Aalborg City, der er vist med lilla farve på nedenstående kort. Strøggader er vist med gul farve.

 

Byggemuligheder

Området anses som værende fuldt udbygget. Ny bebyggelse kan dog opføres som udfyldnings- eller erstatningsbyggeri, hvor der er tale om stærkt nedslidte eller utilpassede bygninger uden særlig bevaringsværdi, eller hvor helheden vurderes at kunne styrkes ved en om- eller nybygning.

Miljø

Området er belastet af støj fra trafikken langs Jyllandsgade og Danmarksgade.

Arkitektur - Byrum og landskab

Området omfatter boligkarréerne beliggende mellem Boulevarden, Danmarksgade, Jyllandsgade, Frederiks Gade og Løkkegade. Området rummer flere torve og pladser. Bl.a. Ågade med grønttorvet, der har sin lidt sjove form efter Østerås oprindelige løb henover torvet, den grønne Ågades Passage, Frederiks Torv og den lille fine Louise Plads, som er en slags vartegn for Aalborg Byøkologiprojekt - den grønne fornyelse af kvarteret.


Th.ø. Byfronten mod Jyllandsgade. Th.n. Louise Plads - vartegnet for Byøkologiprojektet.

 

 

Området rummer et repræsentativt udvalg af arkitektoniske strømninger fra perioden 1850-1920 og spænder vidt i formsprog og volumener, fra Jyllandsgades massive byfront af 4-5 etagers tunge nationalromantiske bygninger, med karnapper og gavlkviste, til købstadsbebyggelsen langs Niels Ebbesens Gade, Kayerødsgade, Danmarksgade og Priorgade. De hyggelige boliggader Priorgade og Sankt Mortens Gade ender brat i det store utilpassede plejehjemskompleks fra 1970'erne, der som en bymur strækker sig hele vejen rundt om den sydlige del af købstadsbebyggelsen.

Karréerne var fra midten af 1990'erne en del af et indsatsområde for byfornyelse, hvilket har medført et massiv kvalitetsløft i området, både i forhold til nænsomt istandsatte bygninger og fint renoverede gårdrum. Desværre er mange af bygningerne i områdets østlige del præget af dårlig vedligeholdelse og uoriginale vinduestyper mv.

Især den sydvestlige del af området, mellem Christiansgade og Jyllandsgade, er bebygget med homogene karréer, som giver et helstøbt bygningsmiljø. Mange steder er hjørnebebyggelsen prydet med bevaringsværdige tårne og spir, der giver området en særlig karakter og derfor skal sikres.

På hjørnet af Niels Ebbesens Gade og Jyllandsgade ligger et kompleks af forskellige industri- og lagerbygninger med helstøbte eksempler på vidt forskellige byggestile, og især bygningerne langs Niels Ebbesens Gade er meget bevaringsværdige.

Pga. den nære tilknytning til byens centrale butiksområde er der en særlig forpligtelse til at sikre gode udenomsarealer til udendørs torveaktiviteter og byliv. Boulevarden er renoveret og fremstår i dag som et sammenhængende byrum i høj kvalitet, der binder banegården sammen med centrum. Frederiks Torv er et fint proportioneret byrum, men torvets hjørner flyder ud pga. svingende bygningshøjder i husrækkerne. Det kan overvejes at ombygge eller erstatte nogle af bebyggelserne, fx bygningen på hjørnet af Niels Ebbesens gade og Frederiks Torv, for at skabe mere harmoniske facaderækker mod torvet.

I forhold til bevaring er en stor del af områdets ejendomme, som det fremgår af retningslinje 5.2.3, vurderet til at være af bevaringsværdi. Derfor skal oprindelige overflader, materialevalg og udformning, ved om- og tilbygninger samt almindelig vedligeholdelse, fastholdes/genskabes.

Der er udarbejdet en facade- og skiltevejledning for Aalborg og Nørresundby Midtby. Her kan der hentes inspiration og vejledning - også i forhold til andre områder. Se "Din facade - byens ansigt".

Der er også udarbejdet en vejledning om brug af gågader, torve, pladser og fortove. Her kan der blandt andet hentes inspiration og vejledning om udendørs udstilling. Se "Gader og pladser - til glæde for alle".

23-11-2009
Anvendelse
Boliger (etage)
Butikker*
Enkeltstående butikker**
Mindre butikker til salg af egne produkter***
Hotel og restaurant
Klinikker (ikke dyreklinikker)
Kontorer
Service
Trykkeri o.l.
Kulturelle formål
Fritidsformål
Undervisning
Institutioner
Rekreative formål
Tekniske anlæg
Engroshandel o.l.
Værksteder o.l.
Anvendelsen er specificeret i Bilag A.
Eksisterende antal boligetagemeter (boligareal) skal bibeholdes.
* Bruttoetageareal: Max. 3.500 m² pr. dagligvarebutik (i strøggader dog max. 250 m² - se kort) og max. 2.000 m² pr. udvalgsvarebutik 
Se uddybende vilkår i retningslinje 7.1.1
** Bruttoetageareal: Max. 1.000 m² pr. dagligvarebutik og max. 250 m² pr. udvalgsvarebutik
Se uddybende vilkår i retningslinje 7.1.5
*** Bruttoetageareal: Max. 250 m² pr. butik
Se uddybende vilkår i retningslinje 7.1.6
Byggemuligheder
Bebyggelsesprocent: se Bilag K.
Etager: 2½-5½; tilpasses omkringliggende.
Gesimshøjde: 5-16 m tilpasset gaden og omkringliggende bygninger.
Husdybde: 8-10 m; tilpasset nabobygninger og særlige funktioner.
Hver opgang skal have direkte indgang fra gaden eller port.
Fælles opholdsareal: Etablering af opholdsareal prioriteres forud for P-pladser.
Nedrivning, fundering og grundvandssænkning, se retningslinje 5.2.8.
Miljø
Miljøklasse 1-2, se Bilag A.
Vejledende grænseværdier for støj fra erhverv, se retningslinje 4.1.3.
Grænseværdier for støj fra trafik, se retningslinje 13.3.
Arkitektur - Byrum og landskab
Ved om- og tilbygning af bevaringsværdig bebyggelse skal oprindelige materialevalg, overflader og udformning opretholdes/genskabes.
Ved nybyggeri samt ved om- og tilbygninger i øvrigt skal der sikres et højt arkitektonisk niveau.
Områdets overordnede karakter af sluttet randbebyggelse skal bevares og styrkes.
Kvalitetsfyldte opholdsarealer prioriteres højt.
Kulturhistoriske værdier skal sikres.
Bevaringsværdige enkeltbygninger, se retningslinje 5.2.3.
Trafik - Veje og stier
Stiforbindelser skal sikres, se illustrationsplan.
Parkering i overensstemmelse med Bilag F.
Teknisk forsyning
Fjernvarmepligt.
Zoneforhold
Byzone.