|
Bebyggelsens struktur hænger tæt sammen med Guldbækkens muligheder for forsyning med vandkraft og nibebanens forløb mod nord. Banetracéet og dets sidespor har været bestemmende for områdets bebyggelsesstruktur, hvilket tydeligst kommer til udtryk i orienteringen af fabrikkernes tørrehaller. Længere mod syd ligger selve fabriksbebyggelsen, som er en blanding af bevaringsværdig industrikultur og nyere tilbygninger af store volumener.
Hammerværket er en vigtig del af Godthåbs byidentitet, fordi fabrikken har haft så stor indflydelse på byens udvikling i øvrigt. De gamle fabriksbygninger udgør en markant bebygget struktur.
Flere af Hammerværkets bygninger er fredet; Turbinetårnet (1894, se rammeområde 6.2.R1), Kedelhuset med skorsten (1897), Vestre Smedje med shedtage, skorstene og 11 nagelfaste maskiner inkl. turbine og 2 drivaksler (1915), Østre Smedje (1902) og tørrelade nr. 4 (1897).
En stor del af områdets bebyggelse er udpeget som bevaringsværdige blandt andet den tidligere administrationsbygning og flere arbejderbygninger, jf. Retningslinje 5.2.3 Bevaringsværdige bygninger. Derfor skal oprindelige overflader, materialevalg og udformning ved ombygninger samt almindelig vedligeholdelse fastholdes/genskabes. Nybyggeri samt tilbygning skal ske i respekt for bevaringsværdierne i området, fx hvad angår strukturen i området samt bebyggelsens udformning og materialevalg.
Den eksisterende beplantning i området skal i så videst muligt omfang bevares. Supplerende beplantning skal understøtte områdets rekreative karakter.
I Brug Byen - Vejledning for skilte, gader og pladser kan der hentes inspiration og vejledning til at anvende byrum og gader således, at der skabes et attraktivt område.
|
Langs Bjergbanestien, den tidligere Nibebane ligger de røde tørrelader
Ny bebyggelse skal spille sammen med eksisterende, her den tidligere administrationsbygning
|
