Kommuneplan forsiden

Redegørelse for tillæg 6.023 Byudviklingsplan for Svenstrup med miljørapport

Svenstrup Byudviklingsplanskort RevSvenstrup er hovedbyen i den sydvestlige del af Aalborg Kommune, og er én af kommunens største bysamfund. Byen har mange boliger og et varieret udbud af butikker, service og erhverv, og er beliggende naturskønt ved ådale og skove.

 

Fold ind/ud Baggrund og formål
Byudviklingsplanen skal definere en klar identitet, struktur og sammenhængskraft i Svenstrup, og sikrer synergi og helhed i fremtidige initiativer i området.

Byrådet har besluttet, at der skal udarbejdes en ny byudviklingsplan for Svenstrup. I kommuneplanens hovedstruktur "Fysisk Vision 2025" for Aalborg Kommune er Svenstrup udpeget som én ud af 11 oplandsbyer omkring Aalborg med særlige byvækstpotenitaler.

Den nye byudviklingsplan skal sikre, at byrådets mål og strategier fra Fysisk Vision 2025 omsættes til konkret planlægning i Svenstrup. Byudviklingsplanen har form som et kommuneplantillæg med tilhørende miljørapport.

Baggrunden for, at arbejdet med byudviklingsplanen i Svenstrup igangsættes på nuværende tidspunkt, er forventningen om øget bosætning i byen.

Der er befolkningstilvækst i Svenstrup. Fra janaur 2000 til januar 2019 er byen vokset med ca. 670 indbyggere til i alt ca. 5.191 indbyggere. Befolkningsprognosen viser, at Svenstrup vil fortsætte med at vokse.

Den lokale debat
Den lokale debat om byudviklingen i Svenstrup blev sat igang under borgmesterens besøg i byen i maj 2018. I den forbindelse blev der afholdt borgermøde på Højvangsskolen den 18. maj. Mødet var velbesøgt og handlede bredt om hverdagslivet og udviklingen af byen.

Der blev afholdt 3 forskellige workshops:

  • Center, butikker og mødesteder
  • Byudvikling
  • Det grønne og byens forbindelser

Kommunen modtag mange inputs og idéer på borgermødet. Idéerne er brugt i det videre planlægningsarbejde og det videre arbejde med konkrete projekter til udvikling af byen.

By- og Landskabsudvalget besluttede på sit møde den 24. januar 2019 at igangsætte den formelle fordebat for en byudviklingsplan for Svenstrup.

I fordebatten, der fandt sted i perioden 25. januar til den 1. marts 2019, blev der udsendt et debatoplæg til byens borgere. Debatoplægget ses her.

I fordebatten modtog kommunen 61 skriftlige bemærkninger. Bemærkningerne ses her. Alle bemærkninger er gennemgået og ses i notatet "Opsamling på bemærkninger fra fordebatten - Byudviklingsplan for Svenstrup." Opsamlingen ses her.

Kommune inviterede til en snak om byudviklingsplanlægningen på Svenstrup Bibliotek den 7. februar 2019. Her var der mulighed for at stille spørgsmål til det udsendte debatoplæg og for at komme med input og gode idéer til det videre arbejde med byudviklingsplanen.

Rigtig mange deltog og der var en livlig debat omkring bordet.

Opsamling på fordebatten er behandlet af By- og Landskabsudvalget den 15. august 2019. Her fastlagde udvalget principper for det videre arbejde med byudviklingsplanen. Udvalgets behandling af fordebatten ses her.

Svenstrup Kort Opsamling Fordebat
Kortet viser de områder, der er indkommet forslag om at byudvikle samt By- og Landskabsforvaltningens anbefaling. Udvalget godkendte anbefalingen.

Byudviklingsprojekt
Aalborg Byråd har afsat 28 mio. kr. fordelt over 4 år (2017-2020) til konkrete projekter i de 11 oplandsbyer med særligt vækstpotentiale.

Midlerne skal overordnet set benyttes til projekter, der kan understøtte den udvikling, som der lægges op til byudviklingsplanerne for hver enkelt by, samt hvad borgerne mener, der kan "løfte" byen fx byrum og mødesteder.

I Svenstrup er der derfor sideløbende med byudviklingsplanen arbejdet med et program for områdefornyelse af Svenstrup Bymidte.

Områdefornyelsen skal forvandle bymidten til et attraktivt bymæssigt centrum ved at give mulighed for:

1. Forskønnelse af Hobrovej, der kan give byen et nyt ansigtsløft.

2. Mere attraktive pladser og gaderum med mulighed for et attraktivt byliv på Godthåbsvej.

3. Mere tydelig forbindelse til Guldbækken og det store ålandskab.

Områdefornyelsens forslag til indsatser tager udgangspunkt i borgenes input til Byudviklingsplanen sammen med input, som borgerne leverede på borgerworkshoppen om Områdefornyelse og bymidtens fremtidige udvikling den 11. februar 2020.

Program for områdefornyelse af Svenstrup Bymidte ses her.

Svenstrup Samråd
Kommunen har haft et godt samarbejde med Svenstrup Samråd i hele processen. Samarbejdet har omhandlet diskussion af fokuspunkter i fordebatten, diskussion og sparring vedrørende byudviklingsprojekter og områdefornyelsesprogrammet mv.

 
Fold ind/ud Forudsætninger

Den fremtidige planlægning i Svenstrup er bestemt af mange væsentlige interesser samt en række demografiske tendenser.

Der er forholdsmæssig flere børn og færre unge mennesker i Svenstrup end i Aalborg Kommune som helhed. Boligerne er primært beboet af par og familier.

Der redegøres for indbyggertal, boliger, fremtidige behov for arealudlæg til boliger- og erhvervsformål, anden planlægning, bindinger mv.

Generelt om Svenstrup
Svenstrup opstod som landsby i begyndelsen af middelalderen. Svenstrup Kirke, oprindeligt Sankt Mortens Kirke er opført mellem år 1150 og 1200. Ved kirken står en mindesten for Skipper Clement, der var leder af en af senmiddelalderens helt store bondeopstande. Den 16. oktober 1534 sejrede Skipper Clement over den lutheranske adelshær på en mark i nærheden af Svenstrup Kirke.

Med basis i landsbyen er Svenstrup fra slutningen af 1800-tallet udviklet som stationsby med vækst i både erhverv og indbyggertal.

Svenstrup Historisk Kort 1842 1899 Beskaaret
Svenstrup i sidste halvdel af 1800-tallet.

Efter 1950 voksede befolkningstallet markant, og der blev bygget villakvarterer. Samtidig havde tiltrak byen flere store virksomheder.

Svenstrups overordnede struktur er historisk bestemt, og byen kan således inddeles i den gamle landsby knyttet til Guldbækken, den centralt beliggende stationsby og forstadsbyen. Forstadsbyen består af den centrale forstadsby ved bymidten, to perifere erhvervsområder samt store boligområder, som via infrastruktur og terræn opdeles i klart definerede enklaver.

Svenstrup Byens Struktur Rev

Svenstrups overordnede struktur.

Mødesteder og byfunktioner
Offentlig og privat service samt idræts- og fritidstilbud er vigtige funktioner i en by og udgør samtidig mødesteder i byen.

Svenstrup er godt forsynet med offentlig og privat service, der særligt skaber mødesteder ved Højvangcentret mod vest og i den centrale del af Svenstrup.

Ved Højvangcentret ligger Højvangsskolen, Højvangshallen med udendørs boldbaner, flere børnehaver og fritidscenter. Ved Højvangcentret findes endvidere lægehus.

Centralt i byen er Svenstrup Skole placeret sammen med Svenstrup Skolehal, børnehave, aktivitetsplads med parkourbane og legeplads samt Svenstrup Bibliotek. Dagligvarebutikker og et mindre udbud af udvalgsvarebutikker findes ligeledes her i den centrale del af Svenstrup.

Svenstrup Kirke ligger nord for byen, hvorimod sognegården ligger centralt på Gammel Viborgvej.

I krydset mellem Godthåbsvej og Hobrovej er Svenstrup Station med togforbindelse til Aalborg og mod syd. Stationen er et væsentligt mødested i byen.

Strækningen langs forbindelsen på Godthåbsvej fra Torvet ved SuperBrugsen og biblioteket mod stationen bør styrkes, da denne væsentlige forbindelse rummer potentiale for mere byliv. Strækningen er i dag præget af bygninger af forskellig kvalitet, placering, udtryk og funktion, hvilket giver et opløst udtryk.

Svenstrup Moedesteder Beskaaret
Mødesteder og funktioner.

Foreninger
Foreningslivet skaber også i vid udstrækning grundlag for, at borgerne i byen mødes og fællesskaber opstår. Svenstrup er rig på foreninger, hvor særligt idrætsforeningerne samler mange borgere.

Multihus
Der er et meget stort ønske blandt borgerne i Svenstrup om at få etableret et multihus med plads og faciliteter til mindre koncerter, teaterforestillinger, breddeidræt, mesterskaber, byfester, udstillinger, markeder, foredrag, LAN, lokalforeninger, filmforevisninger, alternative samlinger, kantine/køkkenfaciliteter mm.

Multihuset ønskes etablere i en arkitektonisk markant identitetsskabende bygning. Multihuset skal være et byrum og mødested for byens borgere, der medvirker til at styrke sammenhængskraften i byen.

Byudviklingsgruppen under Svenstrup Samråd arbejder med udviklingsprojektet, herunder konkretisering af indhold, ønsker til placering mv. Aalborg Kommune bistår med rådgivning om projektudvikling, dialog og koordinering mellem kommunens forvaltninger samt kontakten til det politiske niveau.

Projektgruppen har peget på 2 mulige placeringer ved Højvangshallen eller ved Svenstrup Skole. Byudviklingsplanen understøtter arbejdet for et multihus ved at sikre, at rammebestemmelserne muliggør etablering af det ønskede center på de 2 placeringsmuligheder.

Borgere
Borgernes sammensætning i Svenstrup og udviklingen i antallet af borgere i byen har indflydelse på hvilken type og hvilket omfang af byudvikling, der skal planlægges for i Svenstrup.

Befolkningstal og -prognose
Indbyggertallet i Svenstrup har vokset de sidste mange år. I løbet af den foregående 12-årsperiode er byen vokset med ca. 550 indbyggere, og der er nu ca. 5.200 borgere i byen.

Befolkningstilvæksten forventes at fortsætte og prognosen viser, at Svenstrup vokser med knap 350 indbyggere over de næste 12 år. Prognosen, der opdateres årligt, er baseret på foregående års udvikling og fremadrettede forventer til boligudbygningen i byen. I og med at de fremadrettede forventninger til boligudbygningen blandt andet baseres på eksisterende uudnyttet arealudlæg vil et øget arealudlæg til boliger medvirke til at øge prognosen i områder som Svenstrup, hvor bosætning er attraktiv. På den baggrund giver byudviklingsplanen grundlag for for en befolkningsudvikling, der overstiger den gældende befolkningsprognose.

Svenstrup Befolkningsudvikling
Befolkningsudvikling- og prognose for Svenstrup fra 2006 til 2031.

 

Svenstrup Aldersfordeling
Aldersfordeling i Svenstrup sammenlignet med aalborg kommune som helhed pr. 1.1.2019.

Den demografiske sammensætning i Svenstrup adskiller sig fra Aalborg Kommune som helhed på flere punkter.

Den procentvise andel af

  • små børn op til 5 år er lidt større, 
  • børn på til 16 år er en del større, 
  • unge fra 17-24 år er markant lavere, 
  • voksne fra 25-49 år er lidt lavere, 
  • voksne fra 50-66 år er lidt større, og 
  • ældre over 67 år er en del større.

Husstande
Conzooms segmentsbeskrivelser kan give en overordnet viden om hvem, der bor i de områder, der planlægges for. Conzoom er et datadrevet værktøj, der analyserer danskernes demografiske forhold, livsstil, adfærd og holdninger.

I henhold til Conzoom er befolkningen i Svenstrup er karakteristisk ved at der er rigtig mange familier med børn, enten hjemmeboende børn eller børn, der er flyttet hjemmefra.

Top 5 andelen af husstandstyper i Svenstrup fordeler sig således:

  1. Midaldrende med gode kår (ca. 22%).
  2. Veluddannede og børnerige familier (ca. 15%). 
  3. Små familier i mindre rækkehuse i provinsen (ca. 13%).
  4. Veluddannede børnefamilier på vej (ca. 11%).
  5. Formuende familier med fraflyttede børn (ca. 10%).

Svenstrup Husstandstyper

Husstandstyper.

Boliger
Boligerne i Svenstrup er en typisk forstadsbebyggelse bestående primært af åben-lav og tæt-lav bebyggelse. Der er flest parcelhuse (52 %), men også mange række-/kæde-/dobbelthuse (36 %).

De store udbygninger af parcelhuse i 1960’erne og -70’erne ligger i afgrænsede kvarterer centralt i byen og mod nord og syd. Hvorimod hovedparten af de nyeste boliger ligger mod sydvest.

Selvom der er mange, der ejer deres eget parcelhus i Svenstrup, er der en del lejeboliger. Sammenlignet med Aalborg Kommune generelt er der færre lejeboliger, men sammenlignet med andre mindre byer, er der mange lejeboliger. Der findes ca. 550 almene boliger fordelt på flere områder i Svenstrup.

Svenstrup Boligtyper
Boligtyperne i Svenstrup.

 

Svenstrup Opfoerelsesaar
Opførelsesår for boligerne i Svenstrup.

Rummelighedsbehov til boliger og rækkefølgeplanlægning
Der er bygget ca. 20 boliger om året i Svenstrup i de sidste 5 år, hvilket for den kommende 12-års periode kan fremskrives til 240 boliger for den kommende 12-års periode. 

I perioden op til finanskrisen blev der bygget ca. 35 boliger om året. Herefter faldt det markant i perioden 2010-2014. De seneste år er antallet af nyopførte boliger igen øget, og der er siden 2016 bygget flere end gennemsnittet. 

Det vurderes, at der er behov for at skabe rummelighed til den kommende 12-årige planperiode svarende til niveauet før finanskrisen, hvilket er væsentligt højere end det antal boliger, der opført de seneste år. Vurderingen bygger på dels på de seneste 12 års befolkningstilvækst og boligbyggeri og dels på at Svenstrup anses for at have et særligt potentiale for vækst. Dette skyldes nærheden til Aalborg, herunder særligt City Syd, nærheden til motorvejen, jernbanen m.v. Svenstrups kvalitet som et selvstændigt bysamfund med handel, service og erhverv samt naturskøn beliggenhed ved ådale og skov medvirker endvidere til vækstpotentialet.

Samlet set vurderes det at der skal skabes en samlet rummelighed på ca. 400 boenheder i Svenstrup til den kommende planperiode på 12 år. I henhold til den eksisterende planlægning er der en restrummelighed på ca. 75 boliger, hvilket betyder, at der skal skabes rummelighed til 325 nye boenheder. Arealer til nye boliger er vist på nedenstående kort. Derudover kan der ske fortætning af eksisterende byområder, særligt langs Hobrovej og Godthåbsvej.

Svenstrup Raekkefoelge Rev
Områder til opførelse af nye boliger.

De udlagte arealer til nye boliger rummer flere end 400 boliger og derfor forudsættes en rækkefølge. Rækkefølgeplanlægningen definerer, at boligområderne Hellekisten, ikke udnyttede områder til boliger, Runesvinget A, B, C, D, E og F skal være udnyttet inden Runesvinget G, I og J bringes i spil til boligformål.

Erhverv
Erhvervsområderne i Svenstrup er koncentreret i henholdsvis den nordlige og sydlige del af byen. Områderne er kendetegnet ved stor tilgængelighed og synlighed. Områderne henvender sig til mange virksomhedstyper.

Erhvervsområde Flødalen i den sydlige del af byen er et af kommunens smukkeste og meget velbeliggende. Området, der ikke er fuldt udbygget, henvender sig til lettere industri- og servicevirksomheder, der ønsker en synlig placering og let tilgængelighed til motorvej.

Erhvervsområdet i den nordlige del af Svenstrup er dominereret af Tulip. Området er forbeholdt let industri. Områdets ældre del nær byen er fuldt udbygget, mens der fortsat er rummelighed i den nordlige del.

Erhvervsområdet i den centrale del af Svenstrup er fuldt udbygget med mejerivirksomheden Akafa.

Svenstrup Erhvervsomraader Ny
Erhvervsområder i Svenstrup.

Planmæssige bindinger
Nedenfor beskrives forskellige planmæssige bindinger, der har indflydelse på udformningen af planforslaget.

Kommuneplanrammer

Kommuneplanrammer Ny Navne
Gældende kommuneplanrammer.

Kommuneplanen udlægger i dag områder til boliger, centerområde, offentlige formål, blandede boliger og erhverv, rekreative områder og erhvervsområder.

I rammerne er der et uudnyttet område til boligformål på ca. 4,5 ha. i den sydlige del af byen ved Lokeshøj. Området er lokalplanlagt og forventes udbygget i løbet af de nærmeste år. Ved Tingstedet er der et areal på ca. 1,5 ha. og ved Hellekisten et areal på ca. 1 ha., der begge kan lokalplanlægges til boligformål.

Der findes uudnyttede områder til erhvervsformål både i den nordlige og sydlige del af byen. Erhvervsområderne er ikke kun til lokal forsyning, men væsentlige for kommunens overordnede mål om at tilbyde attraktive erhvervsarealer.

Centerområdet er opdelt i flere rammeområder, hvoraf det alene er muligt at etablere dagligvarebutikker over 1.000 m2 i bymidten i den helt centrale del af byen.

Syd for Runesvinget ligger store uudnyttede områder i byzone.

Detailhandel
I Aalborg Kommunes detailhandelsstrategi arbejdes der målrettet og strategisk med placering af butikker som en vigtig forudsætning for at skabe byliv og attraktive mødesteder i bymidter som Svenstrups. Butikkernes kundestrømme, og i særlig grad dagligvarebutikkernes kundestrømme, skaber grundlag for andre butikker og byfunktioner.

Butikker skal placeres og koncentreres i den afgrænsede bymidte sammen med andre bylivsskabende funktioner for at opnå stærke handelsknudepunkter og attraktive bymiljøer. 

I Svenstrup er bymidten udpeget i knudepunktet langs Godthåbsvej og Hobrovej. Nord herfor (tankstationen) og øst herfor (togstationen) er der udpeget mindre områder med centerfunktioner, men som ikke er en del af bymidten. 

Geografisk set er den udpegede bymidte ikke særlig stor. Den rummer et begrænset udbud af udvalgsvarebutikker langs Godthåbsvej og Hobrovej. Der findes desuden tre velfungerende dagligvarebutikker i byen; SuperBrugsen og Rema på Godthåbsvej samt Fakta på Hobrovej.

I henhold til detailhandels undersøgelse fra 2018 for Aalborg Kommune er der ca. 5.700 m2 butiksareal i Svenstrup, hvorimod den gældende ramme giver mulighed for op til 11.000 m2.

I henhold til "Supermarkedshåndbogen 2017" er omsætningen i byens dagligvarebutikker på 165-185 mio. kr. Med den indbyggertilvækst, som byen har oplevet, og som forventes at fortsætte, bør grundlaget for at udvikle et mere attraktivt by- og handelsmiljø være til stede.

Udtræk fra Danmarks Statistiks Forbrugerundersøgelse indikerer, at det gennemsnitlige forbrug til dagligvare i Svenstrupområdet er ca. 24.500 kr. pr. person. Det samlede forbrugspotentiale for dagligvarer i byen er således ca. 127 mio. kr. med byens eksisterende ca. 5.200 indbyggere.

Dagligvarehandlen i Svenstrup er desuden kendetegnet ved et stort opland, særligt beboerne i nabobyen Godthåb handler i vid udstrækning i Svenstrup. Herudover er der en del større virksomheder i byen, hvis ansatte formentlig også handler i byen.

Grundet dagligvarebutikkernes høje omsætning, handlen fra nabobyer og virksomheders ansatte samt det begrænsede areal der pt. er til rådighed inden for bymidteafgræsningen til etablering af både dagligvare- og udvalgsvarebutikker, vurderes der at være grundlag for at udvide bymidten med tankstationen og stationen.

Denne udvidelse medvirker til at skabe større fleksibilitet og konkurrence, hvorved udviklingen af butikslivet i Svenstrup understøttes og flere butikker tilskyndes til at etablere sig i byen.

Svenstrup Udvidelse Af Bymidte
Udvidelse af bymidten.

 

Landskab, natur og rekreative kvaliteter
Landskab, natur og rekreative kvaliteter Svenstrup omgives af et smukt kuperet landskab med store rekreative kvaliteter. Byen afgrænses af den lavtliggende Østerådal mod øst, og ligger mellem bakker mod nord og syd. Fra nord-vest og syd mødes skove med byen. Guldbækken snor sig smukt gennem den nordlige del af byen og videre ud i det åbne land mod henholdsvis Godthåb og mod Østerådalen. Svanemølleparken og naturområdet ved Vestre Mølle langs Guldbækken er rekreative åndehuller i byen og skaber en grøn korridor igennem byens nordlige del.

Mellem Svenstrup og Godthåb forløber en dalsænkning, der ligger som en grøn kile mellem byerne mellem Guldbækdalen og Runesvinget. Den danner sammen med boldbanerne og beplantningen langs Midgården en grøn kile.

Omkring Svenstrup er der meget skov og der er udlagt store arealer til yderligere skovrejsning. Fra nord-vest og syd er målet, at skovlandskabet skal slutte helt tæt om byen. Skoven har stor betydning rekreativt og for beskyttelse af grundvandet.

Bakkedraget syd for Svenstrup bidrager sammen med skovrejsningsområder mod syd med muligheder for at kunne gå længere ture, i ubebyggede omgivelser, og nyde udsigten ud over det åbne land og ind over byen og ådalen.

Svenstrup Landskab Og Natur
Grønne elementer.

 

Svenstrup Beskyttet Natur Og Skovrejsningsomraader
Beskyttet natur og skovrejsnngsområder.

 

Drikkevand
Størstedelen af Svenstrup og store områder nord, syd og vest for byen ligger inden for område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) nr. 1432 Aalborg Sydvest. Området langs Hobrovej og videre mod vest ligger i område med drikkevandsinteresser. Inden for OSD-områder skal den fremtidige drikkevandsressource findes. Det vil sige, at hvis et vandværk skal finde en ny kildeplads til indvinding af drikkevand, skal placeringen som udgangspunkt findes inden for OSD. I Aalborg Kommune er byudvikling i indvindingsoplande til bæredygtige vandværker som udgangspunkt ikke en mulighed.

Nord og syd for Svenstrup er der samtidig to indvindingsoplande til almene vandværker; Svenstrup Vandværk, Atletikvej mod nord og Aalborg Forsynings kildeplads ved Flødal mod syd. Begge vandværker er udpeget som nøglevandværker, der skal være med til at sikre forsyningen af andre vandværker i forsyningsgruppen, hvis de fx får problemer med vandkvaliteten. Der er derfor tale om vandværker, der forventes at indvinde drikkevand til forsyning af borgerne mange år frem i tiden.

Inde i Svenstrup By ligger Svenstrup Vandværk, Æblehaven. Vandværket er et tætby-vandværk og hensynet til drikkevandskvaliteten bør prioriteres meget høj, da det er meget bekosteligt at etablere en ny kildeplads.

Akafa har en boring i Svenstrup By og boringer nord for Guldbækken, hvor der indvindes vand til deres produktion. I henhold gældende lovgivning stilles der krav om at det vand, der anvendes i Akafas produktion har drikkevandskvalitet, hvilket betyder at virksomhedens vandindvinding kan sidestilles med et alment vandværk.

Svenstrup Drikkevand Rev
Drikkevandsinteresser.

Kulturarv
Svenstrup er opstået som landsby i begyndelsen af middelalderen. Landsbyen lå med bebyggelse på begge sider af Guldbækken. Vigtig for landsbyens udvikling var etableringen af 3 vandmøller. Den oprindelige struktur med bebyggelse på begge sider af Guldbækken ses stadig. Guldbækkens forløb gennem Svenstrup er sammen med Godthåb Hammerværk udpeget som et værdifuldt kulturmiljø, der vidner om nogle af landets tidligste industrier.

Vejstrukturen med den nord-sydgående Hobrovej og Gammel Viborgvej, der går ud fra Hobrovej mod sydvest ses allerede på Videnskabernes Selskabs kort fra 1793.

Svenstrup Videnskabernes SelskabVidenskabernes Selskabs kort fra 1793.

Udviklingen af byen stod stille i mange år og først i 1800-tallet begyndte byen at udvikle sig på baggrund af etableringen af industri og jernbane. Svenstrup Station var oprindeligt et holdested med sidespor på Randers-Aalborg Jernbane, der blev indviet i 1869. I begyndelsen af 1900-tallet blev gårdene i byen flyttet ud og byen udviklede sig til en egentlig stationsby. Etageejendomme blev opført langs Hobrovej og service og butikker indfandt sig.

Den oprindelige landsbybebyggelse langs Guldbækken ses ikke længere, men der ses mange bebyggelsesmæssige spor i relation til udviklingen som stationsby. Det drejer sig om selve stationen fra 1904 og bebyggelsen nær stationen langs Hobrovej, der er opført i begyndelsen af 1900-tallet. Denne bebyggelse i op til 2,5, dog typisk i 1,5-2 etager, ses i forskellige stilarter. En enkelt bygning Ørgravhus skiller sig ud i byen med tårn med spir, hvilket ofte ses på denne type stationsbybygninger, der ville ”matche” købstædernes bygninger. I dag ses mange af de oprindelige bygninger fortsat i gadebilledet, dog er enkelte udskiftet med nye bygninger.

Samtidig opstod den første villabebyggelse i byen i sidegader til Hobrovej, som Gammel Viborgvej og Godthåbsvej. Lidt senere i 1920-30’erne opstod boligbebyggelsen på Bævervej og Egernvej.

Store dele af stationsbyens bygninger er udpeget som bevaringsværdige bygninger med en lav bevaringsværdi.

Svenstrup har ikke udviklet sig øst for banen. Det skyldes en kombination af banens barriereeffekt og at arealerne øst for banen er våde engarealer.

I forhold til Svenstrups historie er det væsentligt at bevare vejstrukturen med bebyggelse langs Guldbækken og det ”skrå” vejkryds ved Hobrovej og Gammel Viborgvej. Stationsbyens væsentligste træk med markant bybebyggelse overfor stationen bør ligeledes opretholdes. Ørgravhus med tårn og spir er ligeledes en del af Svenstrups DNA og bør bevares.

Svenstrup Kulturarv
Kulturarv i Svenstrup.

Mobilitet og forbindelser
Knap halvdelen af husstandene i Svenstrup har bilen som det foretrukne transportmiddel. Bilejerskabet er højt, næsten 100 % af husstandene har egen bil. Ca. en tredjedel anvender både kollektiv transport og bil, hvorimod næsten ingen udelukkende anvender kollektiv trafik.

Veje
Gammel Viborgvej og Hobrovej er oprindelige overordnede veje i Svenstrup. Hobrovej, der er meget trafikeret, er rygraden i byen, og fungerer desuden som forbindelsesled mellem motorvejen og City Syd. Vejen er en trafikal og visuel barriere gennem byen. Gammel Viborgvej er i dag en boligvej i byen, da forbindelsen til Viborg ikke længere går igennem Svenstrup by. Godthåbsvej er ligeledes en af de oprindelige veje i byen. Den forbinder stationen med byens handelscentrum, og har således en betydelig funktion i dagliglivet i byen.

I dag er Svenstrup trafikalt set bygget op omkring Hobrovej, Skipper Clements Vej, Langdyssen og Runesvinget. Fra disse veje fordeles trafikken ind i mere lukkede vejsystemer.

Langdyssen er en gennemgående overordnet trafikvej i den vestlige del af Svenstrup. Der er ikke anlagt fortov på en vej som Langdyssen. Fodgængere må enten gå på vejen, græsrabatten eller et alternativt stisystem. Dette bunder i, at Svenstrup oprindeligt er planlagt efter principper om at bløde trafikanter skal færdes på interne stisystemer separerede fra trafikvejene. Runesvinget fungerer i dag som en form for omfartsvej syd for Svenstrup. Vejen er anlagt sidst i 1980érne og der er i den forbindelse etableret fodgængertunneler under vejen til arealer syd for Runesvinget. Der er heller ikke fortov langs Runesvinget.

Skipper Clements Vej løber fra Hobrovej, nord for Guldbækken mod vest til den vestlige del af Svenstrup og Godthåb.

Svenstrup Overordnet Vej Ny
Overordnede veje.

Stier
Svenstrup har nogle gode gennemgående stiforbindelser separeret fra trafikvejene. Oldstien, på den gamle banestrækning, og Svenstrup Skolesti er sådanne markante stiforløb, der binder byen sammen fra øst til vest. Der er enkelte nord-sydgående stier, og de mange boligveje anvendes som stier.

Svenstrup Stikort
Stier.

Kollektiv trafik
Svenstrup en stationsby med nord og sydgående tog. Svenstrup Station lukkede i 1972, men blev genåbnet i 2003 som en del af Aalborg Nærbane.

Svenstrup betjenes endvidere af regionale og lokale busforbindelser.

Svenstrup Station er knudepunkt for den kollektive trafik i byen.

Svenstrup Kollektiv TrafikKollektiv trafik.
 
Fold ind/ud Ændringer i forhold til gældende planlægning
Byudviklingsplanen udarbejdes som et tillæg til kommuneplanen. Her beskrives, hvilke konkrete ændringer, der er foretaget i forhold til den gældende kommuneplan.

Ny byudviklingsplan
Der er udarbejdet en ny byudviklingsplan for Svenstrup, som indgår i Kommuneplanen for Aalborg Kommune.

Kommuneplanen er det overordnede planniveau i kommunen. Byudviklingsplanen indgår på et planniveau, der ligger imellem, og derved sammenbinder, den overordnede hovedstruktur ”Fysisk Vision 2025” og de konkrete kommuneplanrammer og -retningslinjer for området.

Byudviklingsplanen erstatter den hidtidige bybeskrivelse for Svenstrup. Endvidere er illustrationsplanen tilpasset indholdet i den nye byudviklingsplan.

Ændringer i kommuneplanrammer
Byudviklingsplanen har udløst nye kommuneplanrammer og justeringer af gældende rammer. Nedenfor ses en gennemgang af ændringer i eksisterende rammer og nye rammer.

I de gældende rammer, der ikke er nævnt i nedenstående gennemgang, er der alene foretaget mindre justeringer og redaktionelle ændringer.

6.1.B3 Frederikshøjsvej m.m
Bygningshøjde øget fra 1,5 til 2 etager.

6.1.B4 Bævervej m.m.
Justering af afgrænsning mod centerområdet, se 6.1.C1 Svenstrup Center. Kort ses under 6.1.C1.

6.1.B5 Gammel Viborgvej m.m.
Justering af afgrænsning mod centerområdet, se 6.1.C1 Svenstrup Center. Kort ses under 6.1.C1.

6.1.B7 Runesvinget/Langdyssen
Arealet er udvidet, idet lokalplanlagte boligområder på Tingstedet (6.1.D4) inddrages i denne ramme.

Svenstrup 61B7ogd4 10
Eksisterende kommuneplanrammer.

Svenstrup 61B7ogd4 Ny 10
Nye kommuneplanrammer.

6.1.B13 Hellekisten
Der udlægges et nyt boligområde til åben-lav boliger i op til 2 etager ved Hellekisten. Området rummer 30-40 boliger. Målet er at etablere et nyt boligområde der underlægger sig landskabet i ådalen ved Guldbækken.

Svenstrup 61B13 10
Nyt rammeområde.

6.1.B14 Runesvinget
Der udlægges et nyt boligområde til varierede boligtyper i op til 2 etager ved Runesvinget. Området rummer 330 boliger. Målet er at skabe et attraktivt boligområde, hvor boligerne underordner sig det kuperede landskab, grupper af skovplantninger og udsigter. Et sammenhængende grønt område binder enklaver af boliger sammen med den eksisterende by og med større rekreative landskaber mod syd.

Svenstrup 61B14 10
Nyt rammeområde.

6.1.C1 Svenstrup Center
Der er lavet mindre udvidelser ved Rema1000 og SuperBrugsen. Der er givet mulighed for at bygge en etage højere langs Godthåbsvej og Hobrovej til hhv. 2 etager plus udnyttet tagetage langs Godthåbsvej og 3 etager langs Hobrovej.

Svenstrup 61C1 10
Eksisterende kommuneplanrammer.

Svenstrup 61C1 Ny 10
Nye kommuneplanrammer.

6.1.C2 Godthåbsvej
Centerområdet ændres til et blandet bolig- og erhvervsområde.

6.1.C3 Hobrovej
Området inddrages i centerområde 6.1.C1 Svenstrup Center, og der bliver mulighed for at etablere butikker. Kort ses under 6.1.C1.

6.1.C4 Kirkestien
Området inddrages primært centerområde 6.1.C1 Svenstrup Center, og der bliver mulighed for at etablere butikker. Mod nord justeres grænsen mod det rekreative område 6.1.R2 Ved Guldbækken. Kort ses under 6.1.C1.

6.1.D4 Tingstedet
Området reduceres idet allerede lokalplanlagte boligområder overgår til 6.1.B7 Runesvinget/Langdyssen. Kort under 6.1.B7.

6.1.D5 Godthåbsvej
Nyt rammeområde, idet 6.1.C2 Godthåbsvej er ændret til dette blandet bolig- og erhvervsområde. Afgrænsningen er uændret.

6.1.H3 Ved Hobrovej S
Anvendelsesbestemmelserne udvides med mulighed for indretning af kontorer, som ikke hører med til en anden virksomhed i området.

6.1.H4 Ved Jellingvej
Anvendelsesbestemmelserne udvides med mulighed for indretning af kontorer, som ikke hører med til en anden virksomhed i området.

6.1.N1 Guldbækken
Rammeområdet er inddraget i det rekreative område 6.1.R2 Ved Guldbækken. Kort ses under 6.1.R2.

6.1.R2 Ved Guldbækken
Rammeområdet er udvidet med 6.1.N1 Guldbækken.

Svenstrup 61R2 Gl 15
Eksisterende kommuneplanrammer.

Svenstrup 61R2 Ny 15
Nye kommuneplanrammer.

Ændringer af retningslinjer

Retningslinje 2.1.1 Egentlig byudvikling og byformål
Retningslinje 3.1.1 Nyt boligbyggeri og Retningslinje 4.1.1 Nye erhvervsområder Allerede udbyggede områder udgår af udpegningerne, og nye områder er tilføjet som planlagte byudviklingsområder.

Svenstrup Byudviklingsomraader Gl 7
Eksisterende byudviklingsområder.

 

Svenstrup Byudviklingsomraader Ny 7
Nye byudviklingområder.

Retningslinje 7.1.3 Øvrige bymidter samt bydels- og lokalcentre
I byudviklingsplanen er bymidten udvidet mod nord og syd langs Hobrovej med tankstationen og togstationen, og der er foretaget mindre justeringer ved Super Brugsen og Rema 1000 på Godthåbsvej. I retningslinjen fremgår desuden, hvilken maksimal butiksstørrelse som henholdsvis dagligvare- og udvalgsvarehandel må have.

Svenstrup Bymidte Gammel 7
Eksisterende bymidte.

 

Svenstrup Bymidte Ny 7
Ny bymidte.

Retningslinje 11.1.2 Grøn-blå struktur
Grøn-blå struktur er justeret i umiddelbar nærhed af byen. Afgrænsningen er justeret ved de nye boligområder ved Frederikshøj, Hellekisten og Runesvinget. Særligt ift. Runesvinget er grøn-blå struktur udvidet ind igennem området. Den udgør herved et markant sammenhængende grønt område mellem spredte boligenklaver.

Svenstrup Groen Struktur Gl 7
Eksisterende grøn-blå struktur.

 

Svenstrup Groen Struktur Ny 7
Ny grøn-blå struktur.

Retningslinje 11.2.3 Øvrige landområder
Øvrige landområder er reduceret mod syd som følge af udpegning af nyt boligområde ved Runesvinget.

Svenstrup Land Gammel 7
Eksisterende øvrige landområder.

 

Svenstrup Land Ny 7
Nye øvrige landområder.

Retningslinje 11.2.6 Rekreative stier
De rekreative stier omkring Svenstrup er revurderet ift. at skabe et sammenhængende rekreativt stinet, som kobler byen sammen med de omkringliggende natur- og landskabsområder.

Svenstrup Rekreativ Sti Gl 7
Eksisterende rekreative stier.

 

Svenstrup Rekreativ Sti Ny 7
Nye rekreative stier.

Retningslinje 13.2 Cykelstier
Der er udpeget en planlagt cykelsti langs Langdyssen med henblik på at skabe bedre nord-sydlige forbindelser for den bløde trafikanter i byen.

Svenstrup Cykelsti Gammel 7
Eksisterende cykelstier.

 

Svenstrup Cykelsti Ny 7
Nye cykelstier.

Rummelighed
Det eksisterende og fremtidige behov for rummelighed til bolig- og erhvervsudbygning er beskrevet under afsnittet ”Forudsætninger”.

Tilbageførsel af arealer til landzone

Svenstrup Tilbagefoersel 8
Areal, vist med hvid streg, tilbageførses til landzone.

Kommuneplantillægget omfatter tilbageførsel af følgende byzonearealer til landzone:

  • Del af matr.nr. 27a Sdr. Svenstrup By, Svenstrup, privatejet, ca. 28.865 m2.
  • Matr.nr. 26m Sdr. Svenstrup By, Svenstrup, ejet af Aalborg Kommune, 69400 m2. Arealet er fredskovspligtigt.
  • Matr.nr. 7dm Sdr. Svenstrup By, Svenstrup, ejet af Aalborg Kommune, 38.874 m2. Arealet er fredskovspligtigt.
  • Del af matr.nr. 14eq Sdr. Svenstrup By, Svenstrup, privatejet, ca. 795 m2.
  • Del af matr.nr. 7bø Sdr. Svenstrup By, Svenstrup, ejet af Aalborg Vand A/S, ca. 675 m2.

Arealerne er ikke omfattet af eksisterende kommuneplanrammer. Der er væsentlige grundvandsinteresser, idet arealerne er placeret helt op af Aalborg Forsyningskildeplads ved Flødal, der er højt prioriteret. Arealerne er sårbare overfor pesticider og der forventes behov for at øge vandindvindingen. Arealerne skal således ikke anvendes til byudvikling.

 
Fold ind/ud Miljørapport
Da byudviklingsplanen vil medføre ændringer af plangrundlaget for et større område, nemlig Svenstrup by, er det vurderet, at dette kommuneplantillæg nr. 6.023 Byudviklingsplan for Svenstrup ikke er omfattet af lovens undtagelsesbestemmelser, §8 stk. 2, der vedrører mindre områder på lokalt plan, og/eller mindre ændringer i eksisterende planer. Der er derfor udarbejdet en miljørapport af kommuneplantillægget.

 

Hvad er en miljørapport
"Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)" indeholder kriterier for hvilke planer, der kræver udarbejdelse af en miljørapport.

Lovens formål er at sikre et højt niveau af miljøbeskyttelse, at integrere miljøhensyn i planlægningen, og at fremme bæredygtig udvikling.

Der skal laves miljørapporter for planer, som omhandler store miljøbelastende projekter listet i lovens bilag 1 og 2, eller som påvirker et internationalt beskyttelsesområde.

For mindre planer, som kun omfatter et mindre område eller som kun indeholder mindre ændringer, kan miljørapporten undlades, hvis planen ikke forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet.

I miljørapporten beskrives, hvordan den ændrede kommuneplans realisering forventes at påvirke miljøet, og hvordan planens miljøpåvirkninger skal overvåges.

Når der, som i dette tilfælde, udarbejdes en miljørapport, fastlægges det nærmere indhold (afgrænsning) af miljørapporten i forhold til, hvilke miljømæssige forhold der især forventes påvirket, og hvilke faktorer der bør undersøges nærmere, enten for at udelukke en påvirkning eller for at fastslå påvirkningens omfang og karakter. Dette sker i samarbejde med berørte myndigheder.

Offentlighedsproceduren for miljørapporten følger høringsperioden for forslaget til kommuneplantillægget med en høringsperiode på min. 8 uger.

Når offentlighedsperioden er udløbet, behandles indkomne bemærkninger, og miljørapporten suppleres med en "sammenfattende redegørelse". Den sammenfattende redegørelse er et selvstændigt afsnit i miljørapporten, og den offentliggøres sammen med det endeligt vedtagne kommuneplantillæg.

Planens formål og indhold
Miljørapporten giver en samlet miljøvurdering af kommuneplantillæg 6.023 byudviklingsplan for Svenstrup. Idet kommuneplantillægget fastlægger nogle rammer på overordnet niveau for byudvikling i Svenstrup, skal miljøvurdering også foretages på et overordent niveau.

Indhold og hovedformål
Der henvises til afsnittet "Baggrund og formål" i redegørelsen til dette kommuneplantillæg 6.023 Byudviklingsplan for Svenstrup.

Forhold til anden planlægning
Der henvises til afsnittet "Forudsætninger" i redegørelsen til dette kommuneplantillæg.

Ændringer i forhold til gældende planlægning
Byudviklingsplanen for Svenstrup medfører en række ændringer af det gældende plangrundlag på by-, retningslinje og rammeniveau. De konkrete ændringer er beskrevet i redegørelsens afsnit: "Ændringer i forhold til gældende planlægning".

Afgrænsning af miljørapporten
I henhold til miljørapportens første fase har berørte myndigheder været hørt for at fastlægge væsentlige miljøparametre til miljørapporten af forslag til kommuneplantillæg 6.023, Byudviklingsplan for Svenstrup. Høringen forløb i perioden 9. december 2019 til 20. januar 2020.

Følgende myndigheder har været hørt i høringsfasen: Erhvervsstyrelsen, Miljøstyrelsen, Miljøstyrelsen Nordjylland, Naturstyrelsen, Naturstyrelsen Himmerland, Region Nordjylland, Forsvarets Ejendomsstyrelse, Miljø- og Fødevareministeriet, Slots- og Kulturstyrelsen, Vejdirektoratet, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Landbrugsstyrelsen, Aalborg Stift, Beredskabscenter Aalborg, Nordjyllands Historiske Museum, Aalborg Havn, Aalborg Kommune (Miljø- og Energiforvaltningen, By- og Landskabsforvaltningen, Skoleforvaltningen, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, Borgmesterens Forvaltning, Sundhed- og Kulturforvaltningen).

Der er ikke indkommet input til miljørapportens indhold i høringsfasen.

Miljørapportens fokusområder er følgende:

  • Biologisk mangfoldighed, flora og fauna
  • Landskab
  • Arkitektur og kulturarv
  • Befolkningens levevilkår og materielle goder
  • Menneskers sundhed
  • Grundvand, overfladevand og jordbund
  • Klimatiske faktorer

Ikke teknisk resumé - hovedkonklusioner af miljørapporten Udgangspunktet for dette kommuneplantillæg er at fastlægge en ny byudviklingsplan for Svenstrup.

Idet kommuneplantillægget overordnet fastlægger retningslinjer og rammer for den fysiske udvikling i Svenstrup, skal miljøvurderingen også foretages på et overordnet niveau.

Dette medfører, at miljøvurderingen koncentrerer sig om en overordnet vurdering af forhold der kan have en indvirkning på miljøet og hvilke miljøforbedrende foranstaltninger, der bør overvejes at inddrage i forbindelse med den kommende detailplanlægning.

De væsentligste forhold som er miljøvurderet er:

Biologisk mangfoldighed, fauna og flora - Igennem den nordlige del af byen løber Guldbækken med flere møllesøer og omgivet af beskyttede naturarealer. Øst for byen er Østerådalen med store eng- og mosearealer.

Landskab – Svenstrup er omgivet af et bakket og varieret og til dels skovklædt landskab.

Arkitektur og kulturarv – Guldbækken med møllesøer, landsby og stationsby vidner om byens kulturhistorie.

Befolkningens levevilkår og materielle goder – Byens fysiske indretning, herunder trafikafvikling.

Menneskers sundhed - Rekreative muligheder og trafiksikkerhed.

Grundvand, overfladevand og jordbund – Svenstrup ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser og vandindvinding.

Miljøvurdering
Udgangspunktet for miljøvurderingen er et meget bredt og omfattende miljøbegreb. Som nævnt er miljøvurderingen lavet på et overordnet niveau, da kommuneplantillægget fastlægger rammer for byudvikling i Svenstrup på et overordnet niveau.

Biologisk mangfoldighed
I det følgende beskrives, hvorledes byudvikling på de nye arealer Hellekisten og Runesvinget påvirker biologiske mangfoldighed.

Hellekisten

Svenstrup Hellekisten Natur 10
Beskyttet natur ved Hellekisten.

Arealet grænser op til § 3-beskyttet natur. Planlægningen for arealet indeholder bestemmelse rom at beskyttede naturarealer ikke må påvirkes negativt ved udnyttelsen af arealet. Afgrænsningen af arealet mod nord følger åbeskyttelseslinjen. Arealet ligger for en stor dels vedkommende inden for skovbyggelinjen. Planlægningen for området sikrer hensynet til skoven ved bestemmelser om, at åbne kig til skov skal bevares og bestemmelser om placering af bebyggelse og beplantning. Arealet ligger inden for udbredelsesområdet for en række dyrearter opført på habitatdirektivets bilag IV. Kommunen skal sikre, at forbuddet mod beskadigelse og ødelæggelse af yngle- og rasteområder for arterne efterkommes. Arealet er intensivt drevet landbrugsjord uden trævækst og derfor vurderes, at de eneste arter, som vil kunne findes på arealet, er arter af flagermus, og at arealet kan have potentiale alene som fourageringsområde. Planlægningen for byudvikling vurderes ikke at få væsentlig betydning for yngle- eller rasteområder for flagermus.

Runesvinget

Svenstrup Runesvinget Natur 10
Beskyttet natur ved Runesvinget.

Der er registreret et § 3-beskyttet areal inden for området, og en grøn kile (grøn-blå struktur) løber gennem området. Den østlige del af området er omfattet af skovbyggelinjen.
Planlægning for området sikrer, at der ikke vil ske en påvirkning ind på det beskyttede naturareal.

Den grønne kile igennem området udvides betragteligt, og der åbnes op for planlægning på dele af arealet inden for skovbyggelinjen. Samlet set vurderes det, at skovenes landskabelige værdi, både inden for området og mod syd og sydøst, sikres.

Svenstrup Mv Groen 10
Eksisterende grøn-blå struktur.

 

Svenstrup Mv Groen Ny 10
Ny grøn-blå struktur.

Området ligger inden for udbredelsesområdet for en række dyrearter opført på habitatdirektivets bilag IV. Kommunen skal sikre, at forbuddet mod beskadigelse og ødelæggelse af yngle- og rasteområder for arterne efterkommes. Området udgøres af en blanding af dyrkede arealer og småbiotoper i form af levende hegn og små beplantninger. Det vurderes, at området er potentielt levested for arter af flagermus. Der kan være tale om både fødesøgning, raste og ledelinje, idet småbiotoperne består af gamle træer. Området, der planlægges for, udgør den nordligste del at et større område, der vurderes egnet som yngle- og rasteområde for flagermus. I planlægningen bevares småbiotoperne, og på den baggrund vurderes, at planlægningen ikke vil få væsentlig betydning for områdets værdi som yngle- eller rasteområder for flagermus.

Natura 2000
For Hellekisten og Runesvinget lokaliteter gælder at nærmeste Natura 2000-område er Natura 2000-område nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal, som ligger ca. 9 km vest for arealet. Som følge af den betydelige afstand til Natura 2000-området vurderes, at planlægningen hverken i sig selv eller sammen med andre planer og projekter vil medføre forstyrrende påvirkning ind i Natura 2000-området.


Landskab

Svenstrup Hoejdemodel
Landskabet omkring Svenstrup.

Svenstrups landskabelige og naturlige karakteristika er:

  • Byen på kanten af Østerådalen.
  • Byen på pynten mellem i krydset mellem Guldbækken og ådalen.
  • Byen mellem bakkerne mod nord og syd.

Disse karakteristika fastholdes ved udvikling af nye byområder. De nye boligområder ved Runesvinget ”kravler” op ad bakkerne syd for byen, men bakkerne i landskabet syd for de nye områder er endnu højere. Når området ved Runesvinget er udbygget vil landskabsbilledet ændre sig. Områdets eksisterende landskabelige karaktertræk bibeholdes som et markant grønt sammenhæmgende areal, og den nye bebyggelse vil lægge sig som enklaver i dette grønne areal.

Det nye boligområde ved Hellekisten etableres på et skrånende areal ned mod Guldbækken. For at minimere den landskabelige påvirkning af ådalen stilles der krav om beplantning skal flette sig ind imellem bebyggelsen og det

Der er mange smukke udsigter fra byen og ud over Østerådalen, fra byen og ud på bakkerne og den anden vej fra bakkerne og ind over byen. Ny bebyggelse skal planlægges, så udsigterne bevares og forstyrrelsen af boligområderne nedtones.

Målet er, at byen skal omsluttes af skov, dog friholdes Østerådalen og et grønt strøg langs Guldbækken. Eksisterende udpegning af skovrejsningsområder områder fastholdes på den baggrund.

Arkitektur og kulturarv
Svenstrup opstod som landsby i begyndelsen af middelalderen. Med basis i landsbyen er Svenstrup fra slutningen af 1800-tallet udviklet som stationsby med vækst i både erhverv og indbyggertal. Efter 1950 voksede befolkningstallet markant, og der blev bygget villakvarterer. Samtidig tiltrak byen flere store virksomheder.

Svenstrups overordnede struktur er historisk bestemt, og byen kan således inddeles i den gamle landsby knyttet til Guldbækken, den centralt beliggende stationsby, to perifere erhvervsområder og bolig- og forstadsbyen, som er meget grøn og lav og som via infrastruktur og terræn opdeles i klart definerede enklaver.

Byudviklingsplanen sikrer, at den overordnede struktur bevares og at de enkelte områder anvendes og udvikles med respekt for deres respektive historie. Rammebestemmelserne fastlægger eksempelvis, at bebyggelse i stationsbyen i skala, formsprog, og materialevalg skal afstemmes efter stationsbyens oprindelige byggestil. 

Befolkningens levevilkår og materielle goder
Byudviklingsplanen giver mulighed for etablering af nye boligområder på ”bar” mark ved Hellekisten og Runesvinget og for at fortætte byen langs Godthåbsvej og Hobrovej med højere byggeri, og dermed flere boliger. Centerområdet udvides, så der er mulighed for at etablere mere handel både i form af dagligvare og udvalgsvare.

Hellekisten
Byudvikling ved Hellekisten med 35 nye parcelhuse forventes at generer ca. 230 nye bilture pr døgn. Den ekstra trafikbelastning vil dels være på Hellekisten og Langdyssen. Samtidig vil den fordele sig mellem Runesvinget og Skipper Clementsvej. Der er i dag fremkommelighedsproblemer i morgenmyldretiden ved udkørsel fra Langdyssen til Runesvinget. I forbindelse med udvikling ved Runesvinget arbejdes der med en løsning for dette, se nedenfor.

Runesvinget
Det nye boligområde ved Runesvinget forventes at generere ca. 2.200 nye bilture pr. døgn.

Der er opleves i dag problemer med at komme ud fra sidevejene til Runesvinget i myldretiden. Samtidige ligger byudviklingsområdet, flere steder på indersiden af en kurve, hvilket er med til at nedsætte oversigtsforholdene.

Disse forhold begrænser mulighederne ift., hvor det er hensigtsmæssigt at lave vejadgang til området.

For dels at overkomme de eksisterende fremkommelighedsproblemer, med at komme ud fra Langdyssen til Runesvinget, og dels at undgå en ny ureguleret overkørsel til Runesvinget, skal der etableres en ny vejadgang til byudviklingsområdet via et nyt firbenet kryds ved Runesvinget/Langdyssen. Dette kryds skal signalreguleres.

Trafiksikkerhedsmæssigt og fremkommelighedsmæssigt er én vejadgang til byudviklingsområdet klart at foretrække. Hvis der alligevel ønskes at etablere flere overkørsler, skal overkørsler placeres således der ikke er problemer med oversigt. Før der træffes beslutning om antal vejadgange skal der laves en nærmere vurdering af hvad det betyder for trafikken på øvrige sideveje, og om det vil være nødvendigt at stille krav om at etablere foranstaltninger, der forbedre deres fremkommelighed når de skal ud på Runesvinget. Denne vurdering skal også tage højde for den øvrige byudvikling der sker i nord for Runesvinget i Godthåb. 

Fortætning
Flere boliger og aktiviteter langs Godthåbsvej og Hobrovej medfører ligeledes trafikstigning. Boliger i bymidten danner basis for at flere vil bruge den offentlige transport, da der både er togstation og busstoppested centralt i byen.

Centerområdet udvides i tilknytning til de eksisterende indkøbsmuligheder i byen. Herved skabes der mulighed for at Circle K omdannes til en dagligvarebutik.  En tankstation, forventes at genererer ca. 700-900 bilture pr døgn, hvorimod en dagligvarebutik på 1200m2 forventes at generer 1680 bilture pr dag. Ved at ændre anvendelse fra tank til discountbutik, forventes trafikbelastningen til/fra området at stige med ca. 780-980 bilture pr døgn. Disse bilture vil dog for en stor dels vedkommende være trafik, der allerede kører på de tilstødende veje, hvilket gør sig særligt gældende, når butikken er placeret ud til Hobrovej, der er en overordnede trafikvej. Mange vil således købe ind i butikken f.eks. på vej hjem fra arbejde eller på vejen hjem efter et ærinde. I forbindelse med lokalplanlægning for en ændret anvendelse bør der etableres bedre krydsningsforhold af Svenstrup Skolevej for bløde trafikanter, og behovet for etablering af en svingbane ind til butikken vil blive undersøgt.

Menneskers sundhed
Rekreative kvaliteter
Byudviklingsplanen tilgodeser byen og områdets rekreative kvaliteter på flere områder.

Byudviklingsplanen stiller krav om at der etableres fælles udendørs opholdsarealer i forbindelse med etablering af nye boligområder. Der lægges vægt på, at alle har adgang til opholds- og legearealer i det nære miljø omkring boligen og til større natur-, park- eller aktivitetsområde i byen.

Byudviklingsplanen sikrer at der skabes stiadgange fra nye boligområder til byens rekreative områder eller til den omkringliggende natur. Ved Hellekisten skal der stableres sti til den rekreative rute langs Guldbakken. Ved Runesvinget skal der etableres sti til skov- og landskabsområderne mod syd. Planlagte rekreative ruter omkring Svenstrup er suppleret og sikrer, mulighed for at skabe god adgang til skove og natur mod nord (den gamle grusgrav og Drastrup Skov).

Princippet om etablering af skov tæt ved byen mod nord og syd fastholdes.

Trafiksikkerhed
Frederikshøj
Byudvikling på Frederikshøj medfører at flere bløde trafikanter der skal krydse Hobrovej ved Marathonvej. Her er krydsningsforholdene meget dårlige, både i forhold til trafiksikkerhed og fremkommelighed. Som blød trafikant er det nødvendigt at krydse Hobrovej når man skal med bussen, cykler langs Hobrovej eller skal benytte Øster Ådal. Etablering af en krydshelle ved busstoppestedet på Hobrovej lidt syd for Marathonvej vil forbedre krydsningsmulighederne for de bløde trafikanter.

Hellekisten
Der er fortov i den ene side af vejen på et stykke af Hellekisten, men Runesvinget og indkørslen til Hellekisten 27-45 er der kun en græsrabat. Der er i dag ingen faciliteter for bløde trafikanter på Langdyssen, og de alternative ruter er mangelfulde. Der bør derfor enten arbejdes på tiltag der kan forbedre forholdene for de blødetrafikanter på disse veje, eller alternative ruter.

Runesvinget
Det nye boligområde ved Runesvinget forbindes med den eksisterende by via de 3 eksisterende underføringer, der gør at vejen kan krydses sikkert af bløde trafikanter. Stier i det nye boligområder leder frem mod underføringerne.

Svenstrup Underfoeringer Runesvinget
Underføringer ved Runesvinget.

Langdyssen
Svenstrup er præget af mange øst-vestlige stiforbindelser, hvorimod der mangler nord-sydgående forbindelser. Borgerne færdes i rabatten langs Langdyssen, når de skal i skole, i hallen, til læge, i kirke, med bussen mv. Trafikken langs Langdyssen forventes at stige ved udbygning af Svenstrup med flere boliger

Etablering af en cykel- og gangsti langs Langdyssen vil forbedre fremkommeligheden for de bløde trafikanter markant.

Støj
Frederikshøj Det nye boligområde ved Frederikshøj ligger inden for den gældende støjkonsekvenszone ved Skytteforeningen Kimbrerne skydebane mod nord.

Inden der kan etableres boliger i dette område, skal der etableres en støjvæg ved selve skydebanen, der sikrer at støjgrænserne overholdes og at støjkonsekvenszonen flyttes mod nord – uden for området.

Runesvinget
Der er vejstøj fra Runesvinget. I forbindelse med lokalplanlægning for de nye boliger ved Runesvinget sikres det, at der ikke etableres boliger, haver og lignende støjfølsom

arealanvendelse inden for støjkonsekvenszonen langs vejen. Dette sikres enten ved afstand eller ved etablering af støjafskærmning.

Jordforurening
Der er ejendomme, der er kortlagt efter jordforureningslovens Vidensniveau V1 og V2. Endvidere er nogle af områderne omfattet af områdeklassificering.  Hvis et kortlagt areal eller en del af et kortlagt areal ønskes anvendt til bl.a. bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, rekreativt område, alment tilgængeligt område, eller institution skal ejer eller bruger af arealet, ansøge kommunen om tilladelse efter jordforureningslovens § 8, før man ændrer anvendelsen af det kortlagte areal. Generelt for området med områdeklassificering gælder, at hvis der opføres bl.a. bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads, skal ejer/bruger ifølge jordforureningslovens § 72 b sikre sig, at det øverste 50 cm's jordlag på ubebyggede områder ikke er forurenet, eller at der er varig fast belægning. Bortskaffelse af overskudsjord skal anmeldes til kommunen fra kortlagte grunde og områdeklassificerede grunde. Hvis der under bygge-, anlægs- eller jordarbejde konstateres en forurening på ejendommen, skal arbejdet i henhold til jordforureningslovens § 71 standses, og kommunens miljøafdeling kontaktes.

Grundvand, overfladevand og jordbund
Størstedelen af Svenstrup og store områder nord, syd og vest for byen ligger inden for område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) nr. 1432 Aalborg Sydvest. Området langs Hobrovej og videre mod vest ligger i område med drikkevandsinteresser. Inden for OSD-områder skal den fremtidige drikkevandsressource findes. Det vil sige, at hvis et vandværk skal finde en ny kildeplads til indvinding af drikkevand, skal placeringen som udgangspunkt findes inden for OSD. I Aalborg Kommune er byudvikling i indvindingsoplande til bæredygtige vandværker som udgangspunkt ikke en mulighed.

Nord og syd for Svenstrup er der samtidig to indvindingsoplande til almene vandværker; Svenstrup Vandværk, Atletikvej mod nord og Aalborg Forsynings kildeplads ved Flødal mod syd. Begge vandværker er udpeget som nøglevandværker, der skal være med til at sikre forsyningen af andre vandværker i forsyningsgruppen, hvis de fx får problemer med vandkvaliteten. Der er derfor tale om vandværker, der forventes at indvinde drikkevand til forsyning af borgerne mange år frem i tiden.

Inde i Svenstrup By ligger Svenstrup Vandværk, Æblehaven. Vandværket er et tætby-vandværk og hensynet til drikkevandskvaliteten bør prioriteres meget høj, da det er meget bekosteligt at etablere en ny kildeplads.

Akafa har en boring i Svenstrup By og boringer nord for Guldbækken, hvor der indvindes vand til deres produktion. I henhold gældende lovgivning stilles der krav om at det vand, der anvendes i Akafas produktion har drikkevandskvalitet, hvilket betyder at virksomhedens vandindvinding kan sidestilles med et alment vandværk.

Den største trussel for vandindvinding i forhold til byvæksten er forurening i indvindingsoplandet med pesticider og miljøfremmede stoffer. Lokal nedsivning af regnvand (LAR) bør derfor ikke anvendes i vandværkernes kildepladszone, da det er så tæt på indvindingen, at risikoen for forurening er stor. I vandværkerne indvindingsoplande bør der ligeledes ikke anvendes genbrugsmaterialer som lettere forurenet jord, forurenede byggematerialer, forbrændingsaske, for brændingsslagger og lign. ved terrænregulering og anlæg af veje mm. pga. forureningsrisikoen.

I overensstemmelse med ovenstående udlægger byudviklingsplanen ikke nye byudviklingsområder inden for indvindingsopland og kildepladszoner.

Klimatiske faktorer
Der er meget lav risiko for oversvømmelse i Svenstrup.

Alternativer
Miljørapporten skal beskrive og evaluere rimelige alternativer. Alternativer ligger i alle de fravalg, der er foretaget i processen.

Svenstrup Kort Opsamling Fordebat (1)
Kort over forslag, der er vurderet i forbindelse med byudviklingsplanen.

0-alternativet
0-alternativet er at bevare retningslinjer, arealudpegninger og kommuneplanrammer, som de var. Men da Svenstrup er udpeget som en oplandsby med særligt vækstpotentiale i kraft af byens beliggenhed, potentialer og kvaliteter, er der dog et ønske om fortsat at kunne udbygge byen. En løsning er derfor at sikre, at der kan ske en udvikling af byen på en bæredygtig måde ved at fortætte noget af den eksisterende by og ved at udlægge arealer til byudvikling, hvor der er færrest interessekonflikter og uden at der sker uhensigtsmæssig byspredning.

Boliger
Område 1 er fravalgt, da det ligger i et område, der udlagt til erhverv som værksteder, mindre industri, butikker med særligt pladskrævende varegrupper mv. Området er omfattet af Lokalplan 02-030 Erhvervsområde, Svenstrup Nord. Der ligger erhvervsområder mod øst og syd og Kimbrernes skydebane mod vest. Området har desuden ingen fysisk sammenhæng til øvrige boligområder i byen.

Område 3 – Vestre Mølle er fravalgt. Det ligger i rammeområde 6.6.N1, Guldbækken, og er udlagt til rekreative formål, naturbeskyttelse, landbrug mv. Området under 50 m fra Vestre Møllesø og Gulbækken. Hele området ligger på skråningen ned mod søen og Guldbækken, og påvirker således det rekreative strøg. Området ligger inden for åbeskyttelses- og skovbyggelinjen og er udpeget som grøn-blå struktur.

Område 4 – Hellekisten er reduceret, så den del der ligger nærmest Guldbækken ikke er medtaget. Ansøgning om byggeri øst for Hellekisten på Vester Mølle 14 er ikke medtaget som byudviklingsområde. Åbeskyttelseslinjen udgør afgrænsningen ift. byudvikling.

Område 5 er fravalgt. Området ligger i rammeområde 6.6.N1, Guldbækken, og er udlagt til rekreative formål, naturbeskyttelse, landbrug mv. Området ligger indenfor Grøn-blå struktur, økologisk forbindelse og åbeskyttelseslinjen. Hele området ligger på skråningen ned mod Guldbækken, og påvirker således ådalen og det rekreative strøg samt udsynet fra Oldstien til det grønne.

Område 6 er fravalgt. Området ligger inden for kommuneplanens rammeområde 6.1.N1 Guldbækken, og er udlagt til naturbeskyttelse og landbrug. Området ligger geografisk løsrevet fra Svenstrup og vejadgangen til området via Hellekisten vil være meget lang. Byggeri i området vil endvidere påvirke udsynet fra Oldstien til det grønne og ådalen.

Område 8 er fravalgt. Området ligger i rammeområde 6.6.N6 Houhede og er udlagt til rekreative formål, landbrug, naturbeskyttelse, skov og grundvand. Området er placeret helt op af Aalborg Forsyningskildeplads ved Flødal, der er højt prioriteret, der er sårbart overfor pesticider og hvor der forventes behov for at øge vandindvindingen og området ligger indenfor støjkonsekvenszone for motorbane.

Sammenfattende redegørelse
I forbindelse med byrådets endelige godkendelse af kommuneplantillægget, og efter den offentlige høring, skal der efter § 13 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer og f konkrete projekter (VVM) foreligge en sammenfattende redegørelse for:

  • Hvordan miljøhensyn er integreret i planen.
  • Hvordan miljørapporten og udtalelser indkommet i offentlighedsfasen er taget i betragtning.
  • Hvorfor netop den godkendte plan er valgt ud fra de behandlede alternativer.
  • Hvordan de væsentlige miljøpåvirkninger af planen overvåges.

 

 

 

 

 
15-06-2020