Kommuneplan forsiden

Redegørelse for tillæg 6.024 Byudviklingsplan for Godthåb med miljørapport

Godthaab Byudviklingsplan Ny Efterhoering 650

Godthåb er et mindre bysamfund i den sydvestlige del af Aalborg Kommune. Byen er attraktiv og har mange naturkvaliteter og historiske islæt. Godthåb er en velfungerende kombination af landsby og parcelhusby.

Fold ind/ud Baggrund og formål
Byudviklingsplanen skal definere en klar identitet, struktur og sammenhængskraft for Godthåb og sikre synergi og helhed i fremtidige initiativer i området.


Byrådet har besluttet, at der skal udarbejdes en ny byudviklingsplan for Godthåb. I kommuneplanens hovedstruktur "Fysisk Vision 2025" for Aalborg Kommune er Godthåb udpeget som én ud af 11 oplandsbyer til Aalborg med særlige byvækstpotenitaler.

Den nye byudviklingsplan skal sikre, at byrådets mål og strategier fra Fysisk Vision 2025 omsættes til konkret planlægning i Godthåb.

Baggrunden for, at arbejdet med byudviklingsplanen i Godthåb igangsættes på nuværende tidspunkt, er forventningen om øget bosætning i byen.

Der er befolkningstilvækst i Godthåb. Fra janaur 2000 til udgangen af december 2017 er byen vokset med ca. 510 indbyggere til i alt ca. 2.130 indbyggere. Befolkningsprognosen viser, at Godthåb vil vokse med yderligere ca. 360 indbyggere over de næste 12 år.

Den lokale debat
By- og Landskabsudvalget besluttede på sit møde den 26. januar 2017 at igangsætte fordebatten for en byudviklingsplan for Godthåb. Byudviklingsplanen har form af et kommuneplantillæg med tilhørende miljørapport.

I fordebatten, der fandt sted i perioden 1. februar til 1. marts 2017, blev der udsendt et debatoplæg til byens borgere.

I fordebatten blev der afholdt borgermøde i Godthåb Forsamlingshus den 8. februar 2017 med stort fremmøde.

På borgermødet blev der afholdt workshops over følgende emner:

  • Boliger og Kulturarv
  • Rekreative værdier
  • Mobilitet og forbindelser
  • Mødesteder og byfunktioner

Kommunen modtag mange inputs og idéer på borgermødet. Idéerne er brugt i det videre planlægningsarbejde og det videre arbejde med konkrete projekter til udvikling af byen.

I fordebatten modtog kommunen 33 skriftlige henvendelser. Alle bemærkningerne er gennemgået og ses i notatet "Opsamling på bemærkninger fra fordebatten - Byudviklingsplan for Godthåb."

Opsamling på fordebatten er behandlet af By- og Landskabsudvalget den 7. september 2017. Her fastlagde udvalget principper for det videre arbejde med byudviklingsplanen.

Godthaab Oversigtskort Fordebat 695
Kortet viser de områder, der er indkommet forslag om at byudvikle samt By- og Landskabsforvaltningens anbefaling. Udvalget godkendte forvaltningens indstilling den 7. september 2017.

Materiale fra fordebatten (debatoplag, input fra borgermøde, politisk opsamling mv.) ses på www.aalborg.dk/godthaab

Byudviklingsprojekt
Aalborg Byråd har afsat 28 mio. kr. fordelt over 4 år (2017-2020) til konkrete projeker i de 11 oplandsbyer med særligt vækstpotentiale.

Midlerne skal overordnet set benyttes til projekter, der kan understøtte den udvikling, som der lægges op til i byudviklingsplanerne for hver enkelt by, samt hvad borgerne mener, der kan "løfte" byen fx byrum og mødesteder.

Godthåb Samråd
Kommunen har haft et godt samarbejde med Godthåb Samråd i hele processen. Samarbejdet har omhandlet diskussion af fokuspunkter i fordebatten, praktik omkring afholdelse af borgermøde, byvandring om de indkomne forslag til nye boligområder, diskussion af projektemner mv. 

 
Fold ind/ud Forudsætninger

Den fremtidige planlægning i Godthåb er bestemt af mange væsentlige interesser samt en række demografiske tendenser.

Der redegøres for det fremtidige behov for arealudlæg til boliger- og erhvervsformål, anden planlægning og bindinger mv.


Generelt om Godthåb
Godthåb er oprindeligt en arbejderlandsby opstået omkring Godthåb Hammerværk, der blev etableret i 1858. Vandkraften var udgangspunktet for produktionen, og de oprindelige strukturer er opstået omkring virksomheden og langs Guldbækken, der har et forløb som en livgivende akse fra syd til nord. Byen er senere udbygget med parcelhusbebyggelse fra 1950'erne og frem.

Det er en grundlæggende forudsætning for byudviklingsplanen for Godthåb, at byens landsbykarakter fastholdes.

Godthaab Lave Maalebordsblade 695Px
Godthåb i første halvdel af 1900-tallet

 

Godthaab Nutidigt Kort 695 Navne
Godthåb idag

Umiddelbart øst for Godthåb ligger Svenstrup, der er et af kommunens større bysamfund med mange boliger og et varieret udbud af butikker, service og erhverv. De to byer er idag stort set vokset sammen. Det er fortsat intentionen, at Godthåb og Svenstrup skal være selvstændige bysamfund adskilt af en grøn kile, men med flere fælles funktioner som skole, idrætsanlæg mv.

Byens funktioner

Godthaab Moedesteder Efterhoering 500
Funktioner og mødesteder

Offentlig og privat service samt idræts- og fritidstilbud er vigtige funktioner og udgør samtidig mødesteder i byen. Godthåb rummer mange forskellige tilbud, der skaber identitet og sammenhængskraft i byen.

Detailhandel
Dagligvarebutikker kan være særlige drivere for skabelsen af byliv, da de besøges af mange borgere hver dag. I Godthåb er der en enkelt dagligvarebutik Min Købmand på Ridemandsmøllevej og ingen andre egentlige butikker. 

Det kunne være ønskeligt for byen med et mere aktivt bymiljø med flere butikker, så folk har mulighed for at handle tæt på deres bopæl.

I henold til "Supermarkedshåndbogen 2017" er omsætningen i byens dagligvarebutik på 10-15 mio. kr.

Udtræk fra Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse indikerer, at det gennemsnitlige forbrug til dagligvarer i Godthåbområdet er ca. 24.500 kr. pr. person. Det samlede forbrugspotentiale for dagligvarer i området er derfor ca. 49 mio. kr. med byens eksisterende ca. 2000 indbyggere. Tallene viser, at der er et uforløst forbrugspotentiale i Godthåb på ca. 34-39 mio. kr., hvilket vil stige i takt med at byen vokser.

Der er sålede potentiale til yderligere butikker i Godthåb. Idag handler mange i Svenstrup, der har et bredt udvalg af daglig- og udvalgsvarebutikker. Etablering af lokal handel i Godthåb forventes ikke at påvirke handelslivet i Svenstrup, pga. afstanden, størrelsen af det uforløste forbrugspotentiale og forventningen om flere borgere i Godthåb.

Derfor udvides rammeområdet til centerformål i den østlige ende af Ridemandsmøllevej, og området udpeges som en afgrænset bymidte. Herved sikres muligheden for nye dagligvare- og udvalgsvarebutikker i byen.

Byens eksisterende købmand ligger uden for centerområdet i den vestlige del af Ridemandsmøllevej, hvilket der ikke ændres ved. Nye butikker skal etableres inden for centerområdet.

Godthaab Redeg Koebmand
Min Købmand på Ridemandsmøllevej

Skole
Mange børn i Godthåb går på Lyngbjerggaardskolen, der er en privat skole. Den har lidt mere end 200 elever fra 0. til 9. klasse og blev oprettet efter, at Godthåb Skole blev nedlagt i 1992. Den nedlagte skole fungerer i dag dels som en af byens to børnehaver og dels som specialskole. Den rummer endvidere lokalhistorisk arkiv. Højvangskolen i den vestlige del af Svenstrup er kommuneskole for børnene i Godthåb. Skolen ligger godt 1 km fra den centrale del af Godthåb, forbundet af gode stiforbindelser.

Godthaab Redeg Lyngbjerggaardskole
Lyngbjerggaardskolen

Foreninger
I nær sammenhæng med Højvangskolen ligger Højvanghallen med tilhørende udendørs boldbaner. Godthåb Idrætsforening og Svenstrup Gymnastikforening er fusionerede til en samlet forening, der tilbyder mange forskellige sportsgrene og hører hjemme i Højvanghallen.

I Godthåb By er der flere foreninger, der understøtter motion, sundhed og social aktivitet i byen, eksempelvis Godthåb Trim og FDF, der begge hører hjemme i Ridemandsmølle.

Sociale fællesskaber og kulturelle oplevelser styrkes endvidere igennem aktiviteter i Godthåb Kirke, Forsamlingshus, Hammerværket m.fl.

Væsentlige mødesteder i byen er ligeledes forskellige typer af byrum, som fortovet uden for købmanden, busholdepladsen på Tostrupvej og rekreative områder som Zincksparken.

Borgerne
Borgernes sammensætning, og udviklingen i antal borgere, kan have indflydelse på, hvilken type byudvikling der skal planlægges for i en by som Godthåb.

Aldersfordeling

Godthaab Aldersfordeling 311217 500
Aldersfordelingen i Godthåb sammenlignet med Aalborg Kommune pr. 31.12.2017

Den demografiske sammensætning i Godthåb er set i forhold til Aalborg Kommune som helhed:

  • Den procentvise andel af små børn op til 5 år er lidt større.
  • Den procentvise andel af børn op til 16 år er en del større.
  • Den procentvise andel af unge fra 17-24 år er markant lavere.
  • Den procentvise andel af borgere i aldersgruppen 25-49 er ca. den samme.
  • Den procentvise andel af borgere i aldersgruppen 50-66 er lidt større.
  • Den procentvise andel af borgere i aldersgruppen 67-79 er ca. den samme.
  • Den procentvise andel af ældre over 80 er markant lavere.

Husstandsstørrelser

Godthaab Husstandstoerrelser 010117 500
Husstandsstørrelser for Godthåb sammenlignet med Aalborg Kommune pr. 1.1.2018

Husstandsstørrelserne i Godthåb er generelt større end i Aalborg Kommune som helhed.

I Godthåb bor der flere med en mellemlang eller videregående uddannelse end i tilsvarende byer af samme størrelse. Indkomsten pr. person er tilsvarende højere.

Prognose

Godthaab Befolkningsprognose 2018 2029 500
Befolkningsprognose for Godthåb 2018-2029. Befolkningsprognosen er behæftet med en vis usikkerhed, idet prognosens forudsætninger kan ændre sig

Der er befolkningstilvækst i Godthåb. Fra januar 2000 til udgangen af december 2017 er byen vokset med ca. 510 indbyggere fra ca. 1.620 til i alt ca. 2.130 indbyggere. Befolkningstilvæksten forventes at fortsætte og prognosen viser, at Godthåb vokser med ca. 360 indbyggere over de næste 12 år. Prognosen er baseret på de foregående års udvikling og fremadrettede forventninger til boligudbygningen i byen.

Boliger
Boligerne i Godthåb består primært af parcelhuse og række-, kæde - og dobbelthuse. På nedenstående kort ses hvor de forskellige boligtyper er beliggende i byen, og i hvilken takt udbygningen af byen er sket.

Godthaab Boligtyper Signatur 500
Boligtyperne i Godthåb

Godthaab Opfoerelsesaar 695Px
Opførelsesår for boligerne i Godthåb

Boligerne i Godthåb består af parcelhuse (70 %), række-, kæde- og dobbelthuse (27 %) og etageboliger (3 %).

Den oprindelige landsby ses centralt i byen. Øst herfor er der fra 1950 og frem opført pacelhuse. Nyere bebyggelse ses mod vest og nord.

74 % af boligerne er ejerboliger, 9 % er andelsboliger,  2 % private lejeboliger og 15 % almene lejeboliger. Langt størstedelen af boligerne i byen er således ejerboliger.

Rummelighedsbehov til boliger
Der er bygget ca. 200 boliger i Godthåb i løbet af de sidste 12 år, i gennemsnit svarende til 17 boliger om året. I perioden 2006-2008 blev der bygget markant mere end gennemsnittet, i 2009-2012 blev der bygget markant mindre end gennemsnittet, hvorefter det steg igen i 2013-2014 for så at falde lidt igen fra 2015-2017. Perioden indeholder altså både op og nedgangstider.

Der vurderes, at være behov for en moderat øget rummelighed til boliger til den kommende 12 årige planperiode. Vurderingen bygger blandt andet på den forventede befolkningstilvækst, antallet af opførte boliger i sidste planperiode, Godthåbs hyggelige landsbymiljø og attraktive beliggenhed, den afsmittede effekt fra ubaniseringen i Aalborg Kommune som helhed samt nærheden til Aalborg By.

Erhverv
Godthåb har enkelte mindre virksomheder i form af handel, service, oplag og håndværk.
Byen var tidligere en driftig industriby med den store gamle smediefabrik og savværk, Godthåb Hammerværk samt Andersens Stålvarefabrik.

Der er ingen aktive egentlige industriområder i Godthåb i dag. Hammerværket er omdannet til museum og boliger. Andersens Stålvarefabrik står ubenyttet og er oplagt at omdanne til boligområde. Det samme gør sig gældende ved den gamle Brugs.

Lettere industri og håndværk findes på Ridemandsmøllevej, hvor der er en autolakerer og ved Tostrupvej, hvor der er lagervirksomhed.

Der vurderes således ikke at være behov for at udlægge nye rammeområder til erhverv i byen eller for at fastholde alle de eksisterende erhvervsområder.

Kommuneplanrammer

Godthaab Kommuneplanrammer Med Signatur 500
Gældende kommuneplanrammer

Kommuneplanen udlægger idag områder til boliger, centerområde, offentlige formål, blandede boliger og erhverv, rekreative områder og erhvervsområder.

I rammerne er der uudnyttede områder til boligformål nord og vest for Godthåb. Områderne ligger i byzone.

Landskab, natur og rekreative kvaliteter
Godthåb er karakteriseret ved Guldbækkens forløb gennem byen, bakket landskab med udsigter samt skov og skovrejsningområder mod vest, nord og sydøst.

Guldbækken giver Godthåb helt særlige rekreative kvaliteter og skaber  ndvidere en naturmæssig sammenhæng i byen.

Der er en smal grøn adskillelse mellem Godthåb og Svenstrup. Den medvirker også til at skabe naturmæssig sammenhæng mellem naturen nord og syd for byområdet.

Godthaab Gbs Landskab 3 Kort 500

Godthaab Gbs Landskab 3 Signatur Vandret 500

Landskabstyper

Godthaab Natur Med Signatur 500
Beskyttet natur og skovrejsningsområder

Omkring Godthåb er der meget skov og der er udlagt store arealer til yderligere skovrejsning. Fra nord og vest er målet, at skovlandskabet skal slutte helt tæt om byen. Skoven har stor betydning rekreativt og for beskyttelse af grundvandet.

Godthaab Afstand Grundvand Med Signatur 695Px
Afstand fra terræn til grundvandsspejlet

Ændringer i det terrænnære grundvand kan bl.a. skabe vandlidende områder. Det har indflydelse på mulighederne for den nuværende eller fremtdige anvendelse af arealerne og afledning af regn- og spildevand. Det vil også have en vis indflydelse på den overfladiske regnvandsafstrømning og vandføring i vandløbene.

Kulturarv

Godthaab Fredninge 695Px
Fredede områder

Naturområdet langs Guldbækken og Møllesøen er fredet. Fredningen er fra 2006.

"Fredningens formål er:

at sikre områdets kulturhistoriske værdier

at sikre og forbedre områdets naturværdier

at sikre og forbedre området rekreative værdier, herunder ved at sikre offentlighedens adgang og

at give mulighed for pleje og genopretning til opfyldelse af fredningens formål."

Godthaab Kulturarv Signatur 500 (1)
Kulturarv i Godthåb

Området ved Hammerværket langs Guldbækken og ved Møllesøen er udpeget som et værdifuldt kulturmiljø.

Området ved Andersens Stålvarefabrik har kulturhistorisk værdi. Der er udarbejdet en kulturmiljøscreening for området med anbefalinger ift. sikring af områdets bevaringsværdier.

Der er udpeget flere bevaringsværdige bygninger i Godthåb. Bygningerne er vurderet på en skala fra 1 til 9 ud fra arkitektur, kulturhistorisk værdi, miljømæssig værdi, orginalitet og tilstand.

Drikkevand

Godthaab Drikkevand 695Px
Drikkevandsinteresser

Hele Godthåb området er placeret inden for område med særlige drikkevandsinteresser nr. 1432, Aalborg Sydvest. Inden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) skal den fremtidige drikkevandsressource findes. Det vil sige, at hvis et vandværk skal finde en ny kildeplads til indvinding af drikkevand, skal placeringen som udgangspunkt findes inden for OSD.

Nord og syd for Godthåb og Svenstrup er der samtidig to indvindingsoplande til almene vandværker. I Aalborg Kommune er byudvikling i indvindingsoplande til bæredygtige vandværker som udgangspunkt ikke en mulighed. De to vandværker, der er placeret nord og syd for Godthåb og Svenstrup er begge bæredygtige, og der gennemføres langsigtet grundvandsbeskyttelse. Der er derfor tale om vandværker, der forventes at indvinde drikkevand til forsyning af borgerne mange år frem i tiden. Inde i Godthåb By ligger Godthåb Vandværk. Godthåb Vandværk er et tæt by vandværk og hensynet til drikkevandskvaliteten bør prioriteres meget højt, da det er meget bekosteligt at etablere en ny kildeplads.

Mobilitet og forbindelser

Veje
Den primære adgang til Godthåb sker enten fra Skipper Clements Vej fra nord eller fra Runesvinget fra syd. Den interne trafik i byen er overordnet set bygget op omkring Ridemandsmøllevej og Tostrupvej.

Godthaab Veje 500
Overordnede veje

Runesvinget fungerer i dag som en form for omfartsvej syd for Godthåb. Arealerne syd for Runesvinget udlægges ikke til byudvikling i forbindelse med byudviklingsplanen for Godthåb. I byviklingsplanen for Svenstrup vil der blive truffet beslutning om, hvorvidt området skal byudvikles.

Ridemandsmøllevej og Tostrupvej stammer begge tilbage fra den oprindelige vejstuktur i byen.

Fortov Godthaab 500
Fortov og cykelsti langs de overordnede veje

Tostrupvej betjener parcelhusområder vest for vejen. Børnehave, Godthåbskolen og Forsamlingshuset ligger i den sydlige ende af Tostrupvej. Der er fortov i begge sider af vejen på en 200 meter strækning ud for skole og børnehave. Mellem Lille Volstrupvej og Drejernensvej er der en dobbeltrettet cykel/gangsti. Der er ikke plads til yderligere udbygning med cykelstier mod syd. Ridemandsmøllestien forløber parallelt med Tostrupvej i Zincksparken, øst for vejen. Der er ingen tilkoblingspunkter mellem Sportsvænget, vest for Tostrupvej og Zincksvej, øst for Tostrupvej.

På Ridemandsmøllevej ligger Lyngbjerg Skolen og FDF, og betjener samtidig boliger med udkørsel direkte til vejen. På strækningen er der skiftevis fortov i den ene eller begge sider af vejen. Omkring Ridemands Mølle er der en skarp s-kurve og fortovet er meget smalt. Ved skolen er der en chikane.

Stier
Godthåb har et godt udbygget stinet bestående af cykelstier og rekreative stier. Oldstien, der har forbindelse til Svenstrup og via Bjergbanestien videre til Nibe, er rygraden i stisystemet. Der er endvidere Ridemandsmøllestien gennem Zincksparken, der forbinder den nordlige og sydlige del af byen.

Der er ligeledes interne stier gennem boligområderne i den østlige del af byen. I den centrale del af Godthåb fungerer boligvejene som stier.

Godthaab Stier Eksisterende 500
Overordnede cykel- og rekreative stier

I forbindelse med at der planlægges for nye boligområder, skal der skabes gode interne stier, der kobles op på det overordnede stinet.

Kollektiv trafik
En god offentlig transport til og fra Godthåb ønskes fasthold. Godthåb betjenes af buslinjer mod Svenstrup/Aalborg samt Ø. Hornum.

Godthaab Kollektiv Trafik 695
Den nuværende kollektive trafik ved Godthåb
 
Fold ind/ud Ændringer i forhold til gældende planlægning

Byudviklingsplanen udarbejdes som et tillæg til kommuneplanen. Det beskrives her, hvilke konkrete ændringer som byudviklingsplanen giver anledning til i den gældende kommuneplan.


Ny byudviklingsplan
Der er udarbejdet en ny byudviklingsplan for Godthåb, som indgår i Kommuneplanen for Aalborg Kommune.

Kommuneplanen er det overordnede planniveau i kommunen. Byudviklingsplanen indgår på et planniveau, der ligger imellem, og derved sammenbinder, den overordnede hovedstruktur "Fysisk Vision 2025" og de konkrete kommuneplanrammer - og retningslinjer for området.

Byudviklingsplanen erstatter den hidtidige bybeskrivelse for Godthåb. Endvidere er illustrationsplanen tilpasset indholdet i den nye byudviklingsplan.

Rummelighed til nye boliger
Godthåb er en oplandsby med særligt vækstpotentiale. Før vedtagelse af nærværende forslag til kommuneplantillæg 6.024 var den eksisterende restrummelighed i planperioden 2018-2029 ca. 205 boliger. Nærværende kommuneplantillæg muliggør etablering af yderligere ca. 60 boliger afhængig af hvilken boligtype, der vælges på det enkelte areal. Den samlede rummelighed er herefter ca. 265 boliger. Bilag M indeholder en oversigt over restrummeligheden for nyudlæg til boliger i kommunen.

Ændringer af kommuneplanrammer
Byudviklingsplanen har udløst nye kommuneplanrammer og justeringer af de gældende rammer. Nedenfor ses kort med eksisterende og nye rammeområder og de enkelte ændringer i rammerne gennemgås.

Godthaab Rammer Foer 650
Eksisterende kommuneplanrammer

Godthaab Rammer Efter 650
Nye Kommuneplanrammer

6.2.B1 Tostrupvej m.m.
Rammeområdet er reduceret. Den sydligste del (Tostrupvej 36-40) indgår fremover i nyt rammeområde 6.2.B12.

Mulighed for dagligvarebutik og andre butikker udgår.

Der er ingen restrummelighed i området.

6.2.B2 Pumpestrædet m.m.
Anvendelsesbestemmelserne er ændret fra "Boliger (åben-lav/tæt-lav)" til "Boliger (åben-lav/tæt-lav/etage)". Der er indført bestemmelse om stier i nyt boligområde mod vest.

Restrummeligheden i området er ca. 35 boliger.

6.2.B3 Ved Tostrupvej 26
Området reduceres, så afgrænsningen er i overensstemmelse med delområdeafgrænsningen i den bevarende lokalplan 6-2-101, Boliger og let erhverv, Godthåb Hammerværk, Godthåb.

Antal etager øges fra 1 til 1½ i overenstemmelse med den eksisterende bebyggelse.

Der er ingen restrummelighed i området.

6.2.B4 Ved Tostrupvej 24
Antal etager øges fra 1 til 1½ i overenstemmelse med den eksisterende bebyggelse.

Der er ingen restrummelighed i området.

6.2.B5 Ved Tostrupvej 20a og 20b
Området udvides, så afgrænsningen er i overensstemmelse med delområdeafgrænsningen i den bevarende lokalplan 6-2-101, Boliger og let erhverv, Godthåb Hammerværk, Godthåb.

Antal etager øges fra 1 til 1½ i overenstemmelse med den eksisterende bebyggelse.

Der er ingen restrummelighed i området.

6.2.B6 Øst for Kirken
Uændret.

Der er ingen restrummelighed i området.

6.2.B7 Volstrupvej m.m.
Området udvides med Volstrupvej 33B og 33C, hvor der er udstykket 2 grunde.

Mulighed for dagligvarebutik og andre butikker udgår.

Restrummeligheden i området er på 2 boliger.

6.2.B8 Zincksvej m.m.
Rammeområde 6.2.D1 Ved Halvej indlemmes i området. Ridemandsmøllevej 31-69 og Engblommevej 2 overføres til 6.2.C1 Centerområde.

Mulighed for butikker, hotel og restaurant udgår.

Der er ingen restrummelighed i området.

6.2.B9 Danagården og Midgården
Uændret.

Der er ingen restrummelighed i området.

6.2.B10 Ved Guldbækken
Anvendelsesbestemmelserne er ændret fra "Boliger (åben-lav/tæt-lav)" til "Boliger (åben-lav/tæt-lav/etage)".

Restrummeligheden i området er på ca. 75 boliger.

6.2.B11 Ved Skipper Clements Vej
Området er reduceret mod nord. Den del af området, der ligger i indvindingsopland er taget ud.

Rummeligheden i området er på ca. 45 boliger.

6.2.B12 Andersens Stålvarefabrik, Døsebækparken
Nyt rammeområde til boligformål. Området rummer den tidligere Andersens Stålvarefabrik og et ubebygget areal. Der kan ske en omdannelse af de tidligere fabriksbygninger med respekt for områdets kulturhistoriske værdier. Ny lokalplan for området udarbejdes tidsmæssigt parallelt med byudviklingsplanen.

Rummeligheden er på ca. 50 boliger.

6.2.B13 Ved Oldstien
Nyt rammeområde til boligformål. Området rummer pt. den gamle Brugs, der er omdannet til boliger samt murer- og entreprenørvirksomhed med mindre erhvervsbygninger og oplag. Der kan etableres et nyt boligområde på arealet i harmoni med beliggenheden ved Hammerværket og Guldbækken.

Rummeligheden er på ca. 10 boliger

6.2.C1 Centerområde
Centerområdet er udvidet med erhvervsområdet 6.2.H2 og med den modstående række af huse på Ridemandsmøllevej 31-69 og Engblommevej 2.

6.2.D1 Ved Halvej
Rammeområdet er indlemmet i område 6.2.B8. Området har tidligere været et erhvervsområde, men er nu ombygget til boligområde.

6.2.D2 Hammerværket m.m.
Området udvides, så afgrænsningen er i overensstemmelse med delområdeafgrænsningen i den bevarende lokalplan 6-2-101, Boliger og let erhverv, Godthåb Hammerværk, Godthåb. Den maksimale højde fastlægges til 3 etager, svarende til Hammerværkets tidligere administrationsbygning.

Restrummeligheden er på ca. 50 boliger.

6.2.H1 Godthåb N
Området er reduceret væsentligt, idet Andersens Stålvarefabrik (6.2.B12) og Den gamle Brugs (6.2.B13) er overgået til nye boligrammer. 

6.2.H2 Ved Ridemandsmøllevej
Rammeområdet er indlemmet i 6.2.C1 med henblik på at skabe mulighed for centerdannelse.

6.2.O1 Godthåb Skole
Uændret.

6.2.O2 Godthåb Kirke
Uændret.

6.2.R1 Ved Guldbækken
Området udvides, så afgrænsningen er i overensstemmelse med delområdeafgrænsningen i den bevarende lokalplan 6-2-101, Boliger og let erhverv, Godthåb Hammerværk, Godthåb.

6.2.R2 Øst for kirken
Uændret.

Derudover er der foretaget mindre justeringer og redaktionelle ændringer i flere kommuneplanrammer.

Ændringer af retningslinjer

Retningslinje 2.1.1 Egentlig byudvikling og byformål, Retningslinje 3.1.1 Nyt boligbyggeri og Retningslinje 4.1.1 Nye erhvervområder
Allerede udbyggede områder udgår af udpegningerne, og nye boligområder er tilføjet som planlagte byudviklingsområder.

Godthaab Byudvikling Endelig 500
Egentlig byudvikling og byformål

Retningslinje 7.1.3 Øvrig bymidter samt bydels- og lokalcentre
I byudviklingsplanen er der udpeget en ny bymidte langs Ridemandsmøllevej, der udgør den centrale del af Godthåb By.

I retningslinjen fremgår desuden, hvilken maksimal butiksstørrelse som henholdsvis dagligvare- og udvalgsvarehandel må have.

Godthaab Bymidte Endelig 500
Øvrig bymidter samt bydels- og lokalcentre

Retningslinje 11.1.2 Grøn-blå struktur
Grøn Blå Struktur er præciseret for Godthåb by og i umiddelbar nærhed omkring byen. Den Grønne Blå Struktur rummer en vifte af grønne elementer og områder, såsom udvalgte naturområder, rekreative områder og forbindelser, samt skovområder og ønskede skovområder, som alle forbindes via stisystemer. Som noget nyt er ådalen og dens naturområder inddraget i den Grønne og Blå stuktur for byen. Ligesom Anlægget ved Pumpestrædet, træplantninger og slugten med engstrøget mellem Godthåb og Svenstrup er udpeget. Endelig er der udpeget skovrejsningsområder mod nordvest, der på sigt skal forbinde Drastrupskoven med de nye skovområder vest for Godthåb. Derimod er området med planteskolen på Drejerensvej mod vest taget ud, da der ikke er tale om et naturområder, og da det eventuelt kan være et fremtidigt byudviklingsområde.

Godthaab Groen Blaa Endelig 500
Grøn-blå struktur

Retningslinje 11.2.3 Øvrige landområder
Øvrige landområder er reduceret mod syd som følge af, at boligrammen 6.2.B7 er udvidet, og udvidet mod nord som følge af at boligrammen 6.2.B11 er reduceret.

Godthaab Oevrigt Landomraade Endelig 500
Øvrige landområder

Retningslinje 11.2.4 Skovrejsning
Skovrejsningsområder er reduceret vest for Sportvænget på de arealer, hvor der allerede er etableret skov.

Skovrejsningsområder er udvidet mod nordvest, og kan således på sigt forbinde Drastrupskoven med de nye skovområder vest for Godthåb. Udvidelsen på ca. 14 ha. svarer til den del af boligrammen 6.2.B11, der udgår.

Skovrejningsområder er reduceret med det areal på ca. 16 ha. ved planteskolen på Drejerensvej mod vest, der er taget ud af Grøn-Blå struktur.

Godthaab Skovrejsning Endelig 500
Skovrejsning

Retningslinje 11.2.6 Rekreative stier
Planlagte rekreative ruter omkring Godthåb er suppleret vest og nord for byen. Der skabes mulighed for en rekreativ rute igennem boligområderne i den vestlige del af byen. En del af denne rute er sammenfaldende med cykelsti udpegningen. Der skabes endvidere mulighed for en rute gennem nye og planlagte skovområder vest for byen og videre mod nord mod Drastrupskoven.

Godthaab Rekreativ Sti Endelig 500 Efterhoering
Rekreative stier

Retningslinje 13.2 Cykelstier
Der skabes mulighed for en cykelsti igennem boligområderne i den vestlige del af byen. Stien udlægges i byens eksisterende afgrænsning mod vest, således at eksisterende stier i boligområderne umiddelbart kan forbindes hertil.  En del af denne rute er sammenfaldende med udpegningen af rekreative ruter.

Godthaab Cykelsti Endelig 500
Cykelstier

Tilbageførsel af arealer til landzone

Godthaab Tilbagefoersel 500
Areal vist med hvid streg tilbageføres til landzone

Kommuneplantillægget omfatter tilbageførsel af følgende byzonearealer til landzone:

Matr.nr. 6ap Nr Svenstrup By, Svenstrup, ca. 3,7 ha.
Arealet er ikke omfattet af eksisterende kommuneplanrammer, og er fredskovspligtigt. Arealet kan således ikke anvendes til byudvikling.

Del af matr.nr. 70b Volstrup By, Ø. Hornum, ca. 8,3 ha
Matr.nr. 77b Volstrup By, Ø. Hornum, ca. 3,0 ha.
Matr.nr. 78 B Volstrup By, Ø. Hornum, ca. 3,7 ha.
Arealet tages ud af boligrammen 6.2.B11, udlægges til skovrejsningsområde og ligger i indvindingsopland til Svenstrup Vandværk, Atletikvej. Arealet skal således ikke anvendes til byudvikling.

 
Fold ind/ud Miljørapport

Da byudviklingsplanen vil medføre ændringer af plangrundlaget for et større område, nemlig Godthåb by, er det vurderet, at dette kommuneplantillæg nr. 6.024 Byudviklingsplan for Godthåb ikke er omfattet af lovens undtagelsesbestemmelser, §8 stk. 2, der vedrører mindre områder på lokalt plan, og/eller mindre ændringer i eksisterende planer. Der er derfor udarbejdet en miljørapport af kommuneplantillægget.

 

 

Hvad er en miljørapport?

"Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)" indeholder kriterier for hvilke planer, der kræver udarbejdelse af en miljørapport.

Lovens formål er at sikre et højt niveau af miljøbeskyttelse, at integrere miljøhensyn i planlægningen, og at fremme bæredygtig udvikling.

Der skal laves miljørapporter for planer, som omhandler store miljøbelastende projekter listet i lovens bilag 1 og 2, eller som påvirker et internationalt beskyttelsesområde.

For mindre planer, som kun omfatter et mindre område eller som kun indeholder mindre ændringer, kan miljørapporten undlades, hvis planen ikke forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet.

I miljørapporten beskrives, hvordan den ændrede kommuneplans realisering forventes at påvirke miljøet, og hvordan planens miljøpåvirkninger skal overvåges.

Når der, som i dette tilfælde, udarbejdes en miljørapport, fastlægges det nærmere indhold (afgrænsing) af miljørapporten i forhold til, hvilke miljømæssige forhold der især forventes påvirket, og hvilke faktorer der bør undersøges nærmere, enten for at udelukke en påvirkning eller for at fastslå påvirkningens omfang og karakter.

Dette sker i samarbejde med berørte myndigheder.

Offentlighedsproceduren for miljørapporten følger høringsperioden for forslaget til kommuneplantillægget med en høringsperiode på min. 8 uger.

Når offentlighedsperioden er udløbet, behandles indkomne bemærkninger, og miljørapporten suppleres med en "sammenfattende redegørelse". Den sammenfattende redegørelse er et selvstændigt afsnit i miljørapporten, og den offentliggøres sammen med det endeligt vedtagne kommuneplantillæg.

Planens formål og indhold
Miljørapporten giver en samlet miljøvurdering af kommuneplantillæg 6.024 byudviklingsplan for Godthåb.

Idet kommuneplantillægget fastlægger nogle rammer på overordnet niveau for byudvikling i Godthåb, skal miljøvurdering også foretages på et overordent niveau.

Indhold og hovedformål
Der henvises til afsnittet "Baggrund og formål" i redegørelsen til dette kommuneplantillæg 6.024 Byudviklingsplan for Godthåb.

Forhold til anden planlægning
Der henvises til afsnittet "Forudsætninger" i redegørelsen til dette kommuneplantillæg.

Ændringer i forhold til gældende planlægning
Byudviklingsplanen for Godthåb medfører en række ændringer af det gældende plangrundlag på by-, retningslinje og rammeniveau. De konkrete ændringer er beskrevet i redegørelsens afsnit: "Ændringer i forhold til gældende planlægning".

Afgrænsning af miljørapporten
I henhold til miljørapportens første fase har berørte myndigheder været hørt for at fastlægge væsentlige miljøparametre til miljørapporten af forslag til kommuneplantillæg 6.024, Byudviklingsplan for Godthåb. Høringen forløb i perioden 14. februar til 15. marts 2018.

Følgende myndigheder har været hørt i høringsfasen: Erhvervsstyrelsen, Miljøstyrelsen, Miljøstyrelsen Nordjylland, Naturstyrelsen, Natyrstyrelsen Himmerland, Region Nordjylland, Forsvarets Ejendomsstyrelse, Miljø- og Fødevareministeriet, Beredskabscenter Aalborg, Nordjyllands Historiske Museum, Aalborg Havn, Aalborg Kommune (Miljø- og Energiforvaltningen, By- og Landskabsforvaltningen, Skoleforvaltningen, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, Borgmesterens Forvaltning, Forsyningsvirksomhederne, Sundhed- og Kulturforvaltningen).

Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen fremsendte input til miljørapportens indhold i høringsfasen.

Miljørapportens fokusområder er følgende:

  • Biologisk mangfoldighed
  • Landskab
  • Arkitektur og kulturarv
  • Befolkningens levevilkår og materielle goder
  • Menneskers sundhed
  • Grundvand, overfladevand og jordbund
  • Klimatiske faktorer

Ikke teknisk resumé - hovedkonklusioner af miljørapporten Udgangspunktet for dette kommuneplantillæg er at fastlægge en ny byudviklingsplan for Godthåb.

Idet kommuneplantillægget overordnet fastlægger retningslinjer og rammer for den fysiske udvikling i Godthåb, skal miljøvurderingen også foretages på et overordnet niveau.

Dette medfører, at miljøvurderingen koncentrerer sig om en overordnet vurdering af forhold der kan have en indvirkning på miljøet og hvilke miljøforbedrende foranstaltninger, der bør overvejes at inddrage i forbindelse med den kommende detailplanlægning.

De væsentligste forhold som er miljøvurderet er:

Biologisk mangfoldighed - Godthåb er omgivet af skov, marker og naturarealer. Igennem den centrale del af byen løber Guldbækken med omkringliggende beskyttede naturarealer.

Landskab - Godthåb ligger langs Guldbækken i et bakket landskab.

Arkitektur og Kulturarv - Den centrale del af Godthåb er udpeget som et værdifuldt kulturmiljø om Hammerværket og Guldbækken. Andersens Stålvarefabrik rummer ligeledes kulturhistoriske spor.

Befolkningens levevilkår og materielle goder - Byens fysiske indretning.

Menneskers sundhed - Rekreative muligheder og trafiksikkerhed.

Grundvand, overfladevand og jordbund - Godthåb ligger i område med særlige drikkevandsinteresser. Nord og syd for Godthåb er der samtidig to indvindingsoplande til almene vandværker. Enkelte ejendomme er kortlagt efter jordforureningslovens Vidensniveau V1 og V2.

Miljøvurdering
Udgangspunktet for miljøvurderingen er et meget bredt og omfatttende miljøbegreb. Som nævnt er miljøvurderingen lavet på et overordnet niveau, da kommuneplantillægget fastlægger rammer for byudvikling i Godthåb på et overordnet niveau.

Biologisk mangfoldighed
Da de i kommuneplantillægget foreslåede områder alle er beliggende på landbrugsjord, berører planerne ikke direkte noget natur. Der er flere fine enge og moser med høj naturværdi på strækningen af Guldbækken gennem Godthåb By. Det vurderes ikke, at disse vil blive negativt påvirket af udviklingen på de nævnte arealer. Ej heller forventes den planlagte udvikling at kunne påvirke Natura 2000-områderne ”Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal” (site nr. 15) og ”Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø” (site 20) i kraft af afstanden på mere end 8 km til områderne.

Godthaab 3 Mv 500
Beskyttet natur i og omkring Godthåb

Med hensyn til bilag IV-arter er der kendskab til en forekomst af Spidssnudet frø i et vandhul langs bækken i den nordlige udkant af byen. Derudover er det sandsynligt, at flagermus fouragerer på naturarealerne omkring søen og bækken.  Da kommuneplantillægget kun giver mulighed for udvikling på arealer udenfor naturarealerne vurderes det, at arterne ikke vil blive påvirket negativt.

Samlet set vurderes det, at kommuneplantillægget ikke vil have nogen umiddelbar negativ effekt på beskyttede arter eller naturarealer.

Landskab
Godthåbs profil er ikke særlig synlig i landskabet, grundet terrænforholdene og en tæt grøn indpakning af byen.

Byen ligger langs Guldbækken på bakkefoden. Omkring byen rejser det bakkede landskab sig både mod nord, syd og vest. Fra disse retninger er der flotte udsigter hen over byen. Ny bebyggelse placeres således, at disse udsigter bevares.

Godthaab Hoejdemodel Mv 695
Byens beliggenhed neden for det høje bakkede landskab, hvor rød svarer til kote 30-50

Målet er, at byen skal omsluttes helt af skov mod nord og vest. Byudviklingsplanen understøtter målet ved udpegning af nyt skovrejsningsområde nord for byen.

Arkitektur og Kulturarv
Godthåb er en tidligere industrilandsby med to fabrikker og beskæftigede arbejdere bosat i byen.

Godthåb Hammerværk er et tidligt industrimiljø fra 1858, der har præget byen med fabriksbygninger, arbejderboliger, forsamlingshus, missionshus og skole. Den gældende planlægning for Hammerværket, områderne med arbejderboliger mv. fastholdes, og byudviklingsplanen vil således ikke påvirke disse områder.

Andersens Stålvarefabrik er et yngre fabriksmiljø i Godthåb fra 1920, der ligeledes vidner om Godthåbs tid som fabriksby med industri. Fabrikken ligger i den nordvestlige del af Godthåb kilet ind mellem Døsebækken og Jernbanen. Byudviklingsplanen muliggør, at området omdannes fra erhvervsområde til boligområde (Rammeområde 6.2.B12).

Godthaab Andersens Staalvarefabrik
Historisk billede af Andersens Stålvarefabrik

Der er gennemført en screening af Andersens Stålvarefabriks kulturhistoriske værdier efter SAK-metoden. De overordnede strukturer anbefales bevaret og forstærket. Det gælder fx synligheden og adgangen til Døsebækken samt intimiteten ved indkørselsvejen af de tætliggende bygninger med lave bygninger mod syd, og den varierende skala mod nord. 

Screeningens anbefalinger er indarbejdet i rammebestemmelserne for området, hvorved det sikres, at områdets kulturhistoriske værdier videreføres.

Befolkningens levevilkår og materielle goder
Byudviklingsplanen giver mulighed for at omdanne Andersens Stålvarefabrik til en boligområde. Etablering af boliger vil medføre en trafikstigning i forhold til i dag, hvor området ikke benyttes. Til gengæld vil denne trafikstigning være meget mindre end, hvis rammen udbygges med den mest trafikgenerererne anvendelse, som er mulig på baggrund af den eksisterende planlægning.

Der dannes endvidere basis for, at flere vil bruge den offentlige transport, da hovedparten af byens nye boliger placeres i meget kort afstand fra stoppesteder på Tostrupvej.

Byudviklingsplanen giver endvidere mulighed for at udvide centerområdet og etablere op til 3.000 m² butikker.

Den nye centerramme kan potentielt generere ca. 2.000 ture mere end den eksisterende ramme. Det vil i realiteten ikke være alle de beregnede ture, der genereres af den udvidet centerramme, der vil være nye ture. En del af den beregnede trafik er biler, der alligevel kører på Ridemandsmøllevej, og som laver et smut ind i en af butikkerne. Samtidig er det sandsynligt, at man besøger mere end en butik, hvis man stopper ved centerrammen, således at det samlede antal ture reduceres i forhold til det beregnet.

Udfyldning af kommuneplanens eksisterende ikke udbyggede rammer, samt Byudviklingenplanens ændrede rammer, med de mest trafikskabende anvendelsesmuligheder, vil maksimalt genere ca. 7.500 ture i alt. Dette er ca. 1000-1200 færre ture end der potentielt kan genereres af de funktioner, som kommuneplanens eksisterende rammer giver mulighed for.

Menneskers sundhed
Rekreative kvaliteter
Byudviklingsplanen tilgodeser byens og områdets rekreative kvaliteter på følgende områder:

Byudviklingsplanen stiller krav om, at der etableres fælles udendørs opholdsarealer i forbindelse med etablering af nye boligområder. Der lægges vægt på, at alle har adgang til opholds- og legearealer i det nære miljø omkring boligen og til større natur-, park- eller aktivitetsområder i byen.

Der udlægges et nyt skovrejsningsområde nord for byen.

Planlagte rekreative ruter omkring Godthåb er suppleret vest og nord for byen. Der skabes mulighed for en rekreativ rute igennem boligområderne i den vestlige del af byen. Der skabes endvidere mulighed for en rute gennem nye og planlagte skovområder vest for byen og videre mod nord mod Drastrupskoven.

Trafiksikkerhed
Etablering af de nye boliger i den nordlige del af Godthåb vil samlet set generere en årsdøgnstrafik på ca. 2000 køretøjer på Tostrupvej, hvilket ikke er kritisk i sig selv. Baseret på den seneste hastighedsmåling er hastighed heller ikke et stort problem på Tostrupvej. På borgermødet, der blev afholdt i forbindelse med byudviklingsplanen i februar 2017, blev der dog givet udtryk for en del utryghed blandt bløde trafikanter, der færdes på vejen. Samtidig er der skole, børnehave og forsamlingshus på vejen. Det snævre tværprofil på Tostrupvej tillader dog ikke, at der kan laves fortov i en ordentlig bredde eller en cykelbane.

For at forbedre forholdene for de bløde trafikanter arbejdes der derfor med alternative forbindelse til Tostrupvej for de bløde trafikanter. Byudviklingsplanen stiller krav om, at der i de nye boligområder mod vest (rammeområde 6.2.B2) skal etableres nord-sydgående stiforbindelser. Disse forbindelser vil i princippet forløbe parallelt med Tostrupvej og "holde" de bløde trafikanter væk fra Tostrupvej mest muligt.

Den skarpe s-kurve ved Ridemands Mølle vil blive yderligere belastet ved udnyttelsen af byudviklingsplanens muligheder for etablering af boliger og butikker. Trafikforøgelsen vil være uhensigtsmæssigt i forhold til, at vejen er en skolevej, for de bløde trafikanter der færdes på vejen, samt for beboere med direkte udkørsel til vejen.

Det er ikke muligt at fastlægge, hvor meget trafik, der faktisk bliver genereret. I den efterfølgende lokalplanlægning, hvor arealanvendelsen fastlægges konkret, vil der være fokus på trafikken gennem den skarpe s-kurve, samt på at forbedre forholdene for bløde trafikanter på Ridemandsmøllevej, f.eks. ved at etablere fortov i begge sidder af vejen.

Grundvand, overfladevand og jordbund
Grundvand
Store dele af Svenstrup-Godthåb området er placeret inden for område med særlige drikkevandsinteresser nr. 1432, Aalborg Sydvest. Inden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) skal den fremtidige drikkevandsressource findes. Det vil sige, at hvis et vandværk skal finde en ny kildeplads til indvinding af drikkevand skal placeringen som udgangspunkt findes inden for OSD.

Nord og syd for Godthåb og Svenstrup er der samtidig to indvindingsoplande til almene vandværker. I Aalborg Kommune er byudvikling i indvindingsoplande til bæredygtige vandværker som udgangspunkt ikke en mulighed. De to vandværker, der er placeret nord og syd for Godthåb og Svenstrup, er begge bæredygtige, og der gennemføres langsigtet grundvandsbeskyttelse. Der er derfor tale om vandværker, der forventes at indvinde drikkevand til forsyning af borgerne mange år frem i tiden. Inde i Godthåb og Svenstrup er der placeret to vandværker.

Den største trussel for vandindvindingen i forhold til byvæksten er forurening i indvindingsoplandet med pesticider og miljøfremmede stoffer. Lokalnedsivning af regnvand (LAR) bør derfor ikke anvendes i vandværkernes kildepladszone, da det er så tæt på indvindingen, at risikoen for forurening er stor. I vandværkernes indvindingsoplande bør der ligeledes ikke anvendes genbrugsmaterialer som lettere forurenet jord, forurenede byggematerialer, forbrændingsaske, forbrændingsslagger og lign. ved terrænregulering og anlæg af veje m.m. pga. forureningsrisikoen.

I overensstemmelse med ovenstående udlægger byudviklingsplanen ikke nye byudviklingsområder inden for indvindingsoplande og kildepladszoner. Den nordlige del af boligrammeområdet 6.2.B11, som ligger inden for indvindingsopland, udtages. Arealet udlægges istedet til skovrejsningsområde. De rammerområder, der ligger inden for kildepladszone og/eller indvindingsoplag, indeholder bestemmelser om grundvandsbeskyttelse.

Godthaab Grundvand Mv 650
Området, vist med hvid stiplet linje, skifter fra boligområde til skovrejsningsområde.

Jordforurening
Der er ejendomme, der er kortlagt efter jordforureningslovens Vidensniveau V1 og V2. Endvidere er nogle af områderne omfattet af områdeklassificering.  Hvis et kortlagt areal eller en del af et kortlagt areal ønskes anvendt til bl.a. bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, rekreativt område, alment tilgængeligt område, eller institution skal ejer eller bruger af arealet, ansøge kommunen om tilladelse efter jordforureningslovens § 8, før man ændrer anvendelsen af det kortlagte areal.

Generelt for området med områdeklassificering gælder, at hvis der opføres bl.a. bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads, skal ejer/bruger ifølge jordforureningslovens § 72 b sikre sig, at det øverste 50 cm's jordlag på ubebyggede områder ikke er forurenet, eller at der er varig fast belægning.

Bortskaffelse af overskudsjord skal anmeldes til kommunen fra kortlagte grunde og områdeklassificerede grunde. Hvis der under bygge-, anlægs- eller jordarbejde konstateres en forurening på ejen-dommen, skal arbejdet i henhold til jordforureningslovens § 71 standses, og kommunens miljøafdeling kontaktes.

Klimatiske faktorer
Ikke relevant. Der er meget lav risiko for oversvømmelse i Godthåb.

Alternativer
Miljørapporten skal beskrive og evaluere rimelige alternativer. Alternativer ligger i alle de fravalg, der er foretaget i processen.

Godthaab Oversigtskort Fordebat 695
Oversigtskort over forslag, der er vurderet i forbindelse med byudviklingsplanen.

0-alternativet
0-alternativet er at bevare retningslinjer, arealudpegninger og kommuneplanrammer, som de var. Men da Godthåb er udpeget som en oplandsby med særlige byvækstpotentialer i kraft af byens beliggenhed, potentialer og kvaliteter, er der dog et ønske om fortsat at kunne udbygge byen.  En løsning er derfor at sikre, at der kan ske en udvikling af byen på en bæredygtig måde. Dette sker aktuelt ved at udnytte eksisterende planlagte arealer i byen til byudvikling. Godthåb rummer endvidere gamle erhvervsområder, der ikke længere er i brug og står og forfalder. Disse områder ønskes omdannet til boligområder.

 

Veje
Der er foreslået to nye veje; en ringvej vest for Godthåb og en ny vej fra Runesvinget over Oldstien og Guldbækken til Skipper Clements Vej.

En ny ringvej vest om byen er fravalgt, fordi trafikbelastningen på Tostrupvej ikke er så kritisk, at der er behov for aflastning og fordi etablering af en ny omfartsvej er en meget tidskrævende og omkostningstung proces. 

Forslaget om en ny vej over Oldstien og Guldbækken er fravalgt, fordi Oldstien er en overordnet og højt prioriteret cykelsti. Der bør ikke laves krydsninger for biler henover stien. Guldbækken er et beskyttet vandløb med omkringliggende naturarealer. Etableringen af vej henover Guldbækken vil kræve, at der anlægges en ny bro.

Boliger
Område B er fravalgt, da området ligger løsrevet fra Godthåb By og syd for Volstrupvej, der udgør den sydlige afgrænsning af Godthåb, vest for Ridemandsmølle. Der er smukke udsigter mod syd fra Volstrupvej. Imellem området og rækken af huse langs Volstrupvej ligger et beskyttet naturareal, som yderligere vil adskille evt. nyt byggeri fra den eksisterende by.

Område D, E og K er ikke medtaget som nye boligområder i byudviklingsplanen for Godthåb, fordi der ikke er behov for at udlægge yderligere arealer for den næste 12 års periode. I denne plan er det prioriteret at fastholde allerede udlagte boligrammeområder og at omdanne de eksisterende udtjente erhvervsområder til nye boligområder.

Område H er fravalgt, da det er kompliceret at skabe vejadgang til området i Godthåb. Det ligger umiddelbart nord for Oldstien, hvor der ikke bør laves nye krydsninger henover. Vest og nord for området løber Guldbækken og vejadgang herfra vil kræve at der anlægges en ny bro. I det fremsendte forslag forudsættes vejadgang fra Hellekisten i Svenstrup, der er en privat fællesvej og er anlagt i grus på de sidste 300 meter. I og med at området ikke kan vejforsynes fra Godthåb, vil det være vanskeligt for beboerne at opnå et naturligt tilhørsforhold hertil. Det kan eventuelt være et yderligt beliggende boligområde i Svenstrup.

Område I er ikke medtaget i byudviklingsplanlægningen for Godthåb, fordi beslutningen om, hvorvidt der skal igangsættes planlægning syd for Runesvinget afventer byudviklingsplanlægningen i Svenstrup. Såfremt planlægningen for Svenstrup resulterer i et behov for at planlægge boliger syd for Runesvinget, vil der blive udarbejdet en helhedsplan for hele området mellem Runesvinget og Gammel Viborgvej. Her vil der være mulighed for at sikre, afveje og prioritere de mange forskellige interesser i området (rekreative, nye boliger, trafik, skov, grundvand mv.)

Centerområde
Område C er fravalgt som centerområde. Områdets beliggenhed i den nordlige del af Godthåbs oprindelige landsbystruktur betyder, at området er vanskeligt at nå fra den store del af byen, der ligger øst for Hammerværket, da al færdsel i givet fald skal passere Tostrupvej og Ridemandsmølle.

Afbødende foranstaltninger og overvågning
Generelt er miljøvurdering en proces, der gennemføres løbende i forbindelse med arbejdet med kommuneplantillægget, så der opstår færrest mulige interessekonflikter.

Byudviklingsplanen for Godthåb er udarbejdet som et kommuneplantillæg - en form for en områderevision - der angiver fremtidsperspektiverne for byens udvikling i de kommende 12 år.

Planens indhold bevæger sig på et overordnet visionært niveau, hvor det ikke giver mening at beskrive afbødende foranstaltninger og overvågningsprogrammer.

Byudviklingsplanen bliver fulgt op af mange konkrete planer og projekter. I processen med disse planer, vil arbejdet med de valgte fokusområder i miljørapporten blive videreført.

Sammenfattende redegørelse

Integrering af miljøhensyn i planen:
Planen er udarbejdet på et overordnet niveau, og derfor er miljøhensyn også vurderet på et overordnet niveau og er ud fra en helhedsbetragtning for hele byen. I forbindelse med byudviklingsplanen er det tilstræbt at skabe mulighed for at udvikle byen på en bæredygtig måde set i forhold til en lang række faktorer som placering af nye arealudlæg, udnyttelse af eksisterende byområder til andre formål, trafikbetjening, landskab, naturinteresser osv. 

Behandling af udtalelser indkommet i offentlighedsfasen:
I forbindelse med offentlighedsfasen er indkommet 8 bemærkninger/indsigelser af forskellig karakter.

Der er forslag om en sti til cyklister og fodgængere i den nordlige del af Godthåb langs Solskrænten og med forbindelse til Oldstien tværs gennem Guldbækdalen.

Etablering af en cykel- og gangsti langs Solskrænten medtages ikke i byudviklingsplanen, da det er muligt at færdes på villavejene Påskevej og Pinsevej på store dele af strækningen. Forslaget om at forlænge den fremtidige rekreative sti fra Solskrænten, ned til trampestien langs Guldbækken og videre til Oldstien indarbejdes i byudviklingsplanen, da det skaber bedre sammenhæng til udnyttelsen af Oldstien og hermed til skole og idræt.

To udtrykker bekymring for trafiksikkerheden på Tostrupvej og ved indkørslen til byen på Volstrupvej. Trafiksikkerheden vurderes løbende i kommunen og trafiksikkerhedsmidlerne prioriteres løbende på baggrund af uhelds- og hastighedsbilledet i hele kommunen. De steder, hvor der kan opnås den største uheldsreduktion, prioriteres først.  Der er heldigvis ikke registreret nogle uheld over de seneste 15 år. Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i byudviklingsplanen.

Danmarks Naturfredningsforening, Aalborg bemærker, at udsynet til og bevaring af skovbrynet er vigtigt. Byudviklingsplanen sikrer, at ny bebyggelse skal tilpasses skovlandskabet, så der med bebyggelsen og dens omgivelser opnås en god helhedsvirkning. Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i byudviklingsplanen.

Valg af plan ud fra de behandlede alternativer:
0-alternativet er ikke valgt, da Aalborg Kommune har stor interesse i at udnytte potentialer for byvækst. I forbindelse med miljørapporten er forskellige alternative byudviklingsretninger for Godthåb vurderet. Den valgte løsning med videreførelse af eksisterende arealudlæg til byudvikling, samt omdannelse af tidligere erhvervsområder til boligområder, vurderes at være den løsning, der har mindst indvirkning på miljøet.

Overvågning af væsentlige miljøpåvirkninger af planen:
Byudviklingsplanen er udarbejdet på et overordnet niveau, og derfor er der ikke planer om at iværksætte konkrete overvågningsprogrammer. Realiseringen af byudviklingsplanen kræver opfølgende detailplanlægning. Derfor vil opfølgning og eventuel lovovervågning ske i forbindelse med udarbejdelse og administration af lokalplaner, ved administration af sektorlovgivning og ved VVM-screening eller miljøkonsekvensrapport for større bygge- og anlægsprojekter.

 

 
14-01-2019