Kommuneplan forsiden

Redegørelse for tillæg 6.022, Byudviklingsplan for Frejlev med miljørapport

Frejlev Oversigtskort (1)

Frejlev er med sin beliggenhed, tæt på store rekreative områder ved Drastrupkilen, et attraktivt sted at flytte til. Byen ligger desuden i overskuelig afstand til mange arbejdspladser i både Aalborg, Nibe og andre større byer mod syd.

Fold ind/ud Baggrund og formål
Byudviklingsplanen skal definere en klar identitet, struktur og sammenhængskraft for Frejlev og sikre synergi og helhed i fremtidige initiativer i området.

Byrådet har besluttet, at der skal udarbejdes en byudviklingsplan for Frejlev. I kommuneplanens hovedstruktur "Fysisk Vision 2025" for Aalborg Kommune er Frejlev udpeget som én ud af 11 oplandsbyer til Aalborg med særlige byvækstpotentialer.

 

Den ny byudviklingsplan skal sikre, at byrådets mål og strategier fra Fysisk Vision 2025 omsættes til konkret planlægning i Frejlev.

 

Baggrunden, for at arbejdet med byudviklingsplanen i Frejlev igangsættes på nuværende tidspunkt, er forventning om øget bosætning i byen.

 

Der er befolkningstilvækst i Frejlev. Indbyggertallet i byen er i perioden 2005-2019 steget med 874 personer. Pr. 1. januar 2019 var indbyggertallet 2.864 personer. Befolkningsprognosen viser at Frejlev fortsat vil vokse.

Den lokale debat

By- og Landskabsudvalget besluttede på sit møde den 3. marts 2017 at igangsætte fordebatten for en byudviklingsplan i Frejlev. Byudviklingsplanen har form af et kommuneplantillæg med tilhørende miljørapport.

I fordebatten, der fandt sted i perioden 16. marts til 20. april 2017, blev der udsendt et debatoplæg til byens borgere.

 

I fordebatten er der afholdt borgermøde på Frejlev Skole den 5. april 2017 med stort fremmøde.

 

På borgermødet blev der afholdt workshops over følgende emner:

 

  • Mødesteder og byliv
  • Byudvikling og boliger
  • Natur- og landskabskvaliteter
  • Mobilitet og forbindelser

 

Kommunen modtog mange inputs og idéer på borgermødet. Idéerne er brugt i det videre planlægningsarbejde og det videre arbejde med konkrete projekter til udvikling af byen.

 

I fordebatten modtog kommunen 23 skriftlige henvendelser. Alle bemærkningerne er gennemgået og ses i notatet "Opsamling på fordebat for byudviklingsplan for Frejlev".

Opsamling på fordebatten er behandlet af By- og Landskabsudvalget den 7. september 2017. Her fastlagde udvalget principper for det videre arbejde med byudviklingsplanen.

 

Materiale fra fordebatten (debatoplæg, input fra borgermøde, politisk opsamling mv.) ses på www.aalborg.dk/frejlev

Helhedsplan for omdannelse og udvikling syd for Nibevej

I foråret 2019 blev der udarbejdet en helhedsplan for omdannelse og udvikling syd for Nibevej i Frejlev af tegnestuen By + Land på vegne af Aalborg Kommune. Helhedsplanen er blev udarbejdet for at skabe et overblik over, hvordan områderne kan bebygges hensigtsmæssigt og hvordan der kan skabes nye forbindelser, som understøtter hele byens udvikling.

 

Helhedsplanen blev godkendt af By og Landskabsudvalget den 23. maj 2019. By og Landskabsudvalget godkendte, at helhedsplanen blev lagt til grund for den videre planlægning og debat med borgerne i Frejlev. Samt at lokalplaner for omdannelse af erhvervsområderne udarbejdes sideløbende med byudviklingsplanen for Frejlev, med et overordnet indhold som beskrevet i Helhedsplanen.

 

Der blev afholdt et supplerende borgermøde med godt fremmøde den 29. august 2019, hvor helhedsplanen blev præsenteret og borgerne havde mulighed for at komme med input.

Byudviklingsprojekt

Aalborg Byråd har afsat 28 mio. kr. fordelt over 4 år (2017-2020) til konkrete projekter i de 11 oplandsbyer med særligt vækstpotentiale.

 

Midlerne skal overordnet set benyttes til projekter, der kan understøtte den udvikling, som der lægges op til i byudviklingsplanerne for hver enkelt by, samt hvad borgerne mener, der kan "løfte" byen fx byrum og mødesteder.

 

I Frejlev er følgende projekter udført eller på vej:

  • Fortov langs med Rema 1000
  • Asfalt og belysning på Frejlev Skolesti
  • Nyt fortov i forlængelse af Frejlev Skolesti + sti til nordsiden af Frejlev Hallen fra Frejlev Skolevej
  • Nyt byrum langs Nibevej ved Kastanjegården

Forsøgsprojekt - Det Grønne Frejlev

Sideløbende med udarbejdelse af byudviklingsplanen blev der ansøgt til Byfornyelsens forsøgspulje 2018: Natur- og landskabsværdier i byfornyelsen ved Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen. Ansøgningen om 1,755 mio. kr blev godkendt. Projekt kører sideløbende med byudviklingsplanen og skal være afsluttet i efteråret 2021. Projektet skal udvikle byens natur- og landskabværdier med udgangspunkt i byudviklingsplanen og helhedsplanen. Projektet er 100 % finansieret med støttemidler.

Frejlev Samråd

Kommunen har haft et godt samarbejde med Frejlev Samråd gennem hele processen. Samarbejdet har omhandlet diskussion af fokuspunkter i fordebatten, praktik omkring afholdelse af borgermøde, diskussion af projektemner, mv.

 

 
Fold ind/ud Forudsætninger

Den fremtidige planlægning i Frejlev er bestemt af mange væsentlige interesser samt en række demografiske tendenser.

Der redegøres for det fremtidige behov for arealudlæg til boliger- og erhvervsformål, anden planlægning og bindinger mv.

Generelt om Frejlev

Frejlev var en mindre landsby, som efter 1960'erne er vokset løbende med nye parcelhusområder. Byens omgivelser har ændret sig meget siden 1990'erne, hvor Ny Nibevej blev etableret nord for byen og Drastrup Skov er blevet plantet, som får større og større kvalitet, jo ældre den bliver.

Byen ligger smukt i landskabet på en forhistorisk kystskrænt. Skrænterne består bl.a. af grus og der har i mange år ligget flere grusgrave i kanten af landsbyen, men med tiden er byen vokset rundt om grusgravene og ind i dem med erhverv.

Landskabet og grusgravene har skabt nogle særlige forudsætninger for byens udvikling. Fremover skal byens erhvervsområder i grusgravsarealerne omdannes og blive til en aktiv del af byen.

 Frejlev Gammelt
Frejlev i første halvdel af 1900-tallet

 

Frejlev Nu Mindre Med Navn
Frejlev i dag

Vest for Frejlev ligger landsbyen St. Restrup. Med de seneste udstykninger er Frejlev kommet meget tæt på St. Restrup. Det er intentionen, at der skal bevares klar en opdeling mellem de to byer.

Byens funktioner

Frejlev Byens Funktioner
Funktioner og mødesteder

Offentlig og privat sevice samt idræts- og fritidstilbud er vigtige funktioner og udgør samtidig mødester i byen. Frejlev rummer mange forskellige tilbud, der skaber identitet og sammenhængskraft i byen.

Detailhandel

Dagligvarebutikker kan være særlige drivere for skabelsen af byliv, da de besøges af mange borgere hver dag. I Frejlev er der en Rema 1000, to pizzeriaer, et solcenter og en tøjbutik. Butikkerne ligger samlet omkring Nibevej. 

I henhold til "Supermarkedshåndbogen 2017" har byens dagligvarebutik en omsætning på 30-35 mio. kr.

Udtræk fra Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse indikerer, at det gennemsnitlige forbrug til dagligvarer i Frejlevområdet er ca. 25.000 kr. pr. person. Det samlede forbrugspotentiale for dagligvarer i området er derfor ca. 70 mio. kr. med byens eksisterende ca. 2800 indbyggere. Tallene viser, at der er et uforløst forbrugspotentiale i Frejlev på ca. 35-40 mio. kr., hvilket vil stige i takt med, at byen vokser.

Der er således potentiale til yderligere butikker i Frejlev. I dag handler mange sandsynligvis i City Syd, som ligger kun 5 minutters kørsel fra Frejlev, og hvor der er et stort udvalg af daglig- og udvalgsvarebutikker. Det vurderes, at etablering af flere butikker i Frejlev vil ikke påvirke handelslivet i City Syd væsentligt, da City Syd servicerer et meget stort opland.

Derfor udpeges der en ny kommuneplanramme til centerformål langs med Nibevej. Inden for den ny ramme til afgrænses et mindre område til bymidte, hvor nye butikker skal etableres. Den afgrænsede bymidte omfatter området nord for Nibevej, hvor den eksisterende dagligvarebutik ligger, samt et område syd for Nibevej, som skal omdannes fra erhverv til center- og boligområde, hvor der vil være plads til etablering af parkeringspladser og mulighed for at afvikle trafikken. Den ny bymidte understøtter dermed den ønskede udvikling i byen med fortætning af servicetilbud på Nibevej langs strækningen fra Frejlev Skolevej til Svinget.

Offentlig service

Et bredt udbud af offentlig service tilbud er vigtigt for at opfylde borgernes behov.  Frejlev har børnehaver, vuggestue, folkeskole, DUS, ungdomsklub, kirke, idrætshal og ældrecenter. Bogbus flere gange om ugen tilbyder mulighed for at låne biblioteksbøger.

Foreninger

Lokalt foreningsliv skaber sammenhold giver byens borgere mulighed for et aktivt fritidsliv. Social interaktion og bevægelse er godt for borgernes fysiske og mentale sundhed.  Der er et stærkt foreningsliv i Frejlev med FDF Frejlev-Sønderholm, Frejlev Tennisklub og St. Restrup IF, som organiserer fodbold, håndbold, gymnastik, badminton og skydning. Foreningerne er samlet omkring skolen.

Borgerne

Borgernes sammensætning og udviklingen i antal borgere kan have indflydelse på, hvilken type byudvikling, der skal planlægges for i en by som Frejlev.

Aldersfordeling

Frejlev Aldersfordeling

Den demografiske sammensætning i Frejlev er set i forhold til Aalborg Kommune som helhed:

• Andelen af børn og unge er større.

• Andelen af unge voksne 20-29 år er væsentlig lavere.

• Andelen af voksne 35-54 år er højere.

• Andelen af seniorer 55-69 år er lidt lavere.

• Andelen af seniorer 70-79 år er næsten det samme.

• Andelen af ældre 80+ er lavere.

Tilflytning af børnefamilier skaber de "toppe", som ses på diagrammet. Det ses også, at de unge sandsynligvis flytter fra byen for at studere i de større byer. I gruppen 50-66 år sker der et fald igen. Dette skyldes sandsynligvis, at seniorer vælger at skifte parcelhuset ud med noget mindre, når børnene er flyttet hjemmefra. Alternative boligtyper til denne gruppe er begrænset i Frejlev og derfor vælger nogle måske at flytte fra byen. Det kan også være en afspejling af at der er flyttet relativt mange unge familier ind i de nye huse de senere år.

I gruppen 80+ år er der også væsentligt færre. En årsag til det kan være, at der ikke er et plejehjem i Frejlev eller et begrænset udbud af ældrevenlige boliger.

Husstandsstørrelse

Frejlev Husstandsstoerrelser

Fordelingen af husstandstørrelser i Frejlev sammenlignes med Aalborg Kommune som helhed:

• Andelen af boligsingler er væsentlig lavere.

• Andelen af husstande med 2 personer næsten det samme.

• Andelen af husstande med 3 - 5 personer er højere og der er væsentligt flere med 4 personer.

• Andelen af hustande med 6+ personer er lavere.

Tallene afspejler, at Frejlev er en populær by for familier. Andelen af boligsingler i Frejlev er væsentligt lavere end i Aalborg Kommune som helhed, men udgør alligevel 15 %. Der forventes at blive flere boligsingler fremover.

Prognose

Befolkningsprognose (2)

Der er befolkningstilvækst i Frejlev. Fra 31. december 2012 til 1. januar 2019 er byen vokset med 242 indbyggere fra 2.622 til 2.864 indbyggere. Befolkningstilvæksten forventes at fortsætte og prognosen viser, at Frejlev vokser med ca. 400 indbyggere over de næste 12 år.

Prognosen er baseret på de foregående års udvikling og fremadrettede forventninger til boligudbygningen i byen.

Boliger
Boligerne i Frejlev består primært af parcelhuse og række-/kæde-/dobbelthuse. På nedenstående kort ses, hvor de forskellige boligtyper er beliggende i byen, og i hvilken takt udbygningen af byen er sket.

Frejlev Boliger Typer 01
Boligtyper i Frejlev
 Boligbyggeri Frejlev Opfoerselsaar
Opførelsesår for boliger i Frejlev

Boligerne i Frejlev består primært af parcelhuse (66 %) og række-/kæde-/dobbelthuse (11 %). Der er meget få etageboliger (2 %), men der er planlagt nye etageboliger i området vest for skolen, hvoraf nogle er ved at blive bygget.

Byen voksede kraftigt i 60'erne og især 70'erne, hvor boligområderne i den sydlige del af byen er etableret. I løbet af 00'erne og 10'erne er der sket en tilsvarende kraftig udbygning af byen mod nord.

Den oprindelige landsby ses centralt på Nibevej på strækningen mellem Frejlev Kirke i øst og Frejlev Skole i vest.

Andelen af lejeboliger er lavt i Frejlev i forhold til gennemsnittet i Aalborg Kommune. Langt de fleste ejer egen bolig. Der er ingen almene boliger i Frejlev.

Rummelighedsbehov til boliger
Der er bygget ca. 145 boliger i Frejlev over de sidste 12 år, i gennemsnit svarende til 12 boliger om året. Inden for de sidste 5 år er har gennemsnittet været 23 boliger om året, hvilket svarer til 276 boliger i løbet af 12 år.

I perioden 2004-2006 blev der bygget markant mere end gennemsnittet, i 2007-2012 blev der bygget markant mindre end gennemsnittet, hvorefter det steg igen i 2013-2018. Perioden indeholder altså både op og nedgangstider.

Den nuværende rummelighed er ca. 130 boliger.

Der vurderes, at være behov for en væsentlig øget rummelighed til boliger til den kommende 12 årige planperiode. Vurderingen bygger blandt andet på den forventede befolkningstilvækst, antallet af opførte boliger i sidste planperiode, stigningen i boligsingler, Frejlevs attraktive beliggenhed, den afsmittede effekt fra urbaniseringen i Aalborg Kommune som helhed samt nærheden til Aalborg By.

Erhverv

Erhvervsområdet i Frejlev ligger i to tidligere grusgrave centralt i byen. Her ligger FC Beton (cementstøberi), S. D. Kjærsgaard (salg og service af landbrugs- og entreprenørmaskiner) og Saga Wood (producent af bæredygtigt holdbart træ). Placeringen af virksomhederne er ikke længere tidssvarende, pga. nærheden til boliger og fordi virksomheder skaber trafik med tunge køretøjer på Nibevej. Der er udpeget andre erhvervsområder i Aalborg Kommune, som er egnet til disse typer virksomheder. Det er målet, at produktionsvirksomheder flyttes ud af Frejlev by.

Andet erhverv i Frejlev ligger centralt ved Nibevej og består af butikker, klinikker og kontorer. Disse typer virksomheder skal fortsat kunne ligge centralt i Frejlev, og der skal være mulighed for etablering af nye virksomheder, som ikke er miljøbelastende.

Det eksisterende rammeområde til erhverv fjernes og erstattes af rammer for bolig- og centerformål.

Kommuneplanrammer

Frejlev Kommuneplanrammer Eksisterende

Kommuneplanen udlægger i dag områder til boliger, erhverv, offentlige formål, blandet bolig- og erhverv og rekreative områder.

Alle boligrammer i Frejlev er fuldt udbygget, undtagen området vest for skolen, som er under kraftig udbygning, men hvor der stadig er rummelighed til ca. 130 boliger. Boligudbygningen i Frejlev er de seneste år koncentreret i den vestlige del af byen.

Landskab, natur, fredninger og rekreative kvaliteter

Frejlev er karakteriseret af beliggenheden på skrænten med engene for foden af byen mod nord og skoven i ryggen mod syd.

I det følgende gennemgås de forskellige grønne interesser i byen.

Markante, bevaringsværdige landskabstræk

Frejlev Landskab Bevaringsvaerdige Traek 01

Byens udvikling var og er i høj grad styret af placeringen mellem kystskrænter fra Yoldia- og Stenalderhavet, der endnu i dag fremgår tydeligt i landskabet, selvom Yoldia skrænten er modeleret ved råstof-udgravning i vest.

De øst-vest gående Nibevej og Ny Nibevej, flugter med foden af hhv. Yoldiahavets og Stenalderhavets kystskrænter. Stenalderhavets kystskrænt udgør et let svungent terrænspring på op til 8 meter. Den er for stejl til veje og boliger og danner derfor en naturlig nordlig afgrænsning af byen i kombination med det lave terræn foran. Yoldiahavets kystskrænt er i sammenligning meget varieret, med slugter og terrænspring på op over 20 m. Slugterne har man naturligt udnyttet til at anlægge en direkte vej til toppen og hovedandelen af strækket er mulig at bebygge med smukke udsigtsgrunde. Hvor boligområderne på fladerne er karakteristeret af den ’lette løsning’ med rette linjer, er et snørklet vejforløb påkrævet for byggeri på Yoldia-skrænten.

Byens samlede terrænspring fra 5-55 m over havets overflade er yderligere forstærket af en skovklædt ryg syd om byens toppunkt. De langstrakte nord-syd gående beplantningsbælter vidner om gamle engjorder på fladerne og understøtter i dag den retvinklede by-struktur der. Ved byens indgange i øst og vest danner eksisterende beplantningsbælter grønne ”byporte” i overgangen mellem byen og det åbne land. Terrænet danner i kombination med mellemrum i by og skov desuden en række bevaringsværdige udsigter, til Limfjorden, Frejlev kirke, Rundhøj og Frejlevmasterne.

Derfor er både skoven, beplantningsbælter og terræn stærkt identitetsgivende for byen og dens forskellige kvarterer, hvorfor disse har en høj bevaringsværdi og de strukturer de danner fortsat bør være retningsgivende i videre byudvikling.

Fredninger

Frejlev Landskab Fredninger 01

Frejlev kirke har en kirkefredning mod Nibevej, der sikrer indsigt til kirken. Det omgivende landskab, primært syd for Nibevej, indeholder desuden en del fredskov og fredede gravhøje. Særligt skal nævnes den nærtliggende gravhøj Oddershøj i øst, hvorfra der er udsigt til Frejlev og Limfjorden, henover overdrev og marker.

Beskyttet natur og rekreative interesser

Frejlev Landskab Beskyttet Natur Og Rekreative Interesser 01

Der er en del områder omkring Frejlev, der er udpeget til beskyttet natur jf. Naturbeskyttelseslovens § 3. Nord for Ny Nibevej er der primært tale om våde engarealer, mens der især øst for byen ligger overdrev. Syd for findes flere beskyttede gravhøje, sten- og jorddiger.

Bag om byen, fra øst til vest og helt til Svenstrup i syd, strækker sig Restrup og Drastrup skov, der fortsat skal udvides. Deri ligger en del faciliteter til friluftsliv, som for eksempel primitive overnatningspladser, skovlegeplads, bålplads og hundeskov, samt stier til gående, løb, ridning og BMX. Gravhøje og slugter er friholdte for skov, for at give en varieret oplevelse med udgangspunkt i landskabets historie.

Skolens boldbaner faciliterer desuden en lokal boldklub og de omfattende stiforbindelser i og uden for byen danner et stærkt rekreativt netværk. I forbindelse med udbygning af byen er det vigtigt at bevare og styrke de rekreative forbindelser mellem by og natur.

Den gamle råstofgrav i vest er ideel som bynær park i fremtiden, med historisk fortælling og mulighed for at facilitere bynær naturlegeplads, bålplads, fold til græssende klappedyr o.lign. rekreative funktioner, der understøtter kultur- og naturformidling.

Afstand til grundvand

Frejlev Afstand Til Grundvand

Kortet viser afstand fra terræn til grundvandsspejlet. I de grønne områder er der 0-1 m fra terræn til grundvandsspejlet.

Ændringer i det terrænnære grundvand kan bl.a. skabe vandlidende områder, hvilket har indflydelse på mulighederne for den nuværende eller fremtidige anvendelse af arealerne og afledning af regn- og spildevand, ligesom det vil have en vis indflydelse på den overfladiske regnvandsafstrømning og vandføring i vandløbene.

Da grundvandsspejlet stiger, kan det være en god idé at undgå udlæg af områder til ny bebyggelse i de områder, hvor der er kort afstand til grundvandet i dag. Typisk de lavtliggende områder.

Drikkevandsinteresser

Frejlev Drikkevandsinteresser

I Danmark er der bred politisk enighed om, at den danske drikkevandsforsyning skal baseres på grundlag af rent og urenset grundvand. Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) er kerneområderne i den målrettede grundvandsbeskyttelse. Det betyder, at kommunerne i deres fysiske planlægning skal tage hensyn til grundvandsressourcerne samt indvindingsoplandene til almene vandværker. Det meste af Frejlev ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (mørk blå). Øst for byen ligger der to mindre kildepladszoner og en større tilhørende almene vandværker.

Særlig værdifuldt landskab

Frejlev Saerlig Vaerdifuldt Landskab

Landskabet omkring St. Restrup er udpeget som særlig værdifuldt landskab.

Bevaringsværdige bygninger

Frejlev Bevaringsvaerdige Bygninger

På trods af at Frejlev er en forholdsvis ny by, kan der godt være kulturarvsintereser.

Udpegning af bevaringsværdige bygninger og bymiljøer er en kommunal opgave. Der er ikke udpeget bevaringsværdige kulturmiljøer i Frejlev, men derimod en række bygninger med forskellig bevaringsværdi. En metode til registrering af bygningers eller kulturmiljøers bevaringsværdi er SAVE. Bygninger er vurderet ud fra arkitektur, kulturhistorisk værdi, miljømæssig værdi, originalitet og tilstand. De fem parametre sammenfattes til én bevaringsværdi fra 1-9, hvor 1 er den højeste værdi. Bevaringsværdien for de registrerede bygninger i Frejlev ligger fra 4-8.

Støjkonsekvenszone

Frejlev Stoejkonsekvenszone

Den sydlige del af byen er omfattet af støjkonsekvenszone fra skydebanen ved Svenstrup.

Mobilitet

Mobilitet står for at komme fra A til B på den smarteste måde. Vi er ikke fodgængere, cyklister, bilister og brugere af den kollektive trafik. Vi er mobilister, og det skal være SMART at anvende flere typer transportmidler.

Fra Frejlev er der gode muligheder for at komme hurtigt til Aalborg med bil og med offentligt transport. Der er dermed gode muligheder for at bo i Frejlev og arbejde/uddanne sig i Aalborg.

Overordnede veje og vejreservationer

Frejlev Overodnede Veje Og Reservationer 01

Nibevej er byens trafikale rygrad, som forbinder byens forskellige områder. Etableringen af Ny Nibevej i 1990’erne har fjernet meget af den gennemgående trafik på Nibevej, men biltrafikken er stadig dominerende, fordi vejudlægget er så smal og kørebanerne så brede, at der dårlig plads til fodgængere og cyklister i siderne.

Svenstrupvej er den eneste vejforbindelse til boligområderne i den sydlige del af byen. Boligområderne er planlagt efter, at vejnettet skulle udbygges, som den vejreservation, der ligger til forlængelse af Grøndalsvej og forlægning af Svenstrupvej. Planerne er dog aldrig realiseret.

Byen har udviklet sig fra en lille landsby til en større oplandsby uden at der er sket væsentlige ændringer af den interne vejstruktur. Det lider byen under i form af utrygge og besværlige forbindelser på tværs af byen.

Når der sker en omdannelse centralt i byen, så skal denne problemstilling håndteres.

Stiforbindelser

Frejlev Stier 01 01

Der eksisterer allerede et omfangsrigt stinet i Frejlev by og det omgivende landskab. Stinettet styrker mobiliteten for de bløde trafikanter og øger tilgængeligheden på tværs af byen, såvel som fra by til de rekreative funktioner i det omgivende landskab og det er en kvalitet der skal bæres videre i nye boligområder.

Dog er det eksisterende stinet i selve byen præget af minimumskrav, således stierne skaber forbindelse, men ikke ret meget andet. Stinettets rekreative kvaliteter bør styrkes. Ydermere er den sydlige del af byen desværre afskåret fra byens funktioner, der ligger nord for Nibevej. I byudviklingen skal der derfor sikres overgange over Nibevej for de bløde trafikanter nær skole og centrum. Dermed skal der også sikres stiforbindelser til disse overgange i nye boligområder, samt skabes forbindelse dertil fra boligområderne på toppen af bakken mod syd.

 
Fold ind/ud Ændringer i forhold til gældende planlægning

Det beskrives her, hvilke konkrete ændringer der er foretaget i planen i forhold til den gældende kommuneplan. 

Ny byudviklingsplan
Der er udarbejdet en ny byudviklingsplan for Frejlev, som indgår i Kommuneplanen for Aalborg Kommune.

Kommuneplanen er det overordnede planniveau i kommunen. Selve byudviklingsplanen indgår på et planniveau, der ligger imellem, og derved sammenbinder, den overordnede hovedstruktur "Fysisk Vision 2025" og de konkrete kommuneplanrammer - og retningslinjer for området.

Byudviklingsplanen erstatter den hidtidige bybeskrivelse for Frejlev. Endvidere er illustrationsplanen tilpasset indholdet i den nye byudviklingsplan.

Rummelighed til nye boliger
Frejlev er en oplandsby med særligt vækstpotentiale. Før vedtagelse af nærværende forslag til kommuneplantillæg 6.022 var den eksisterende restrummelighed i planperioden 2019-2030 ca. 130 boliger.

Nærværende kommuneplantillæg muliggør etablering af yderligere ca. 240 boliger afhængig af hvilken boligtype, der vælges på det enkelte areal.

Heraf er ca. 60 nyudlæg, ca. 30 er omdannelse af en mindre landbrugsejendom samt et areal langs Svenstrupvej centralt i byen og ca. 150 boliger af omdannelse af arealer med eksisterende aktivt erhverv. Der foreligger ikke konkrete planer for, at virksomhederne flytter ud af området, men flere har henvendt sig med ønske om ændret plangrundlag, som giver mulighed for omdannelse til boliger.

Den samlede rummelighed er herefter ca. 370 boliger.

Ny rummelighed på Bilag M indeholder en oversigt over restrummeligheden for nyudlæg til boliger i kommunen.

Ændringer af kommuneplanrammer
Byudviklingsplanen har udløst nye kommuneplanrammer og justeringer af de gældende rammer. Nedenfor ses kort med eksisterende og nye rammeområder og de enkelte ændringer i rammerne gennemgås.

Frejlev 6 022 Rammer Eksisterende Final
Eksisterende kommuneplanrammer
Hele Byen Nye Rammer
Nye kommuneplanrammer

6.3.B1 Glucksvej m.m.

Frejlev B1
Før og efter

Rammen reduceres ved Bellinisvej og Nibevej, som konsekvens af nye rammer 6.3.B9 og 6.3.C1.

Der laves mindre justeringer langs med Svenstrupvej.

Muligheden for dagligvarebutik og andre butikker udgår.

Der er ingen restrummelighed i området.

6.3.B2 Grøndalsvej m.m.

Frejlev B2
Før og efter

Rammen reduceres som konsekvens af at ramme 6.3.R1, som udvides til at omfatte beplantningsbæltet i den sydlige del af området.

Der er ingen restrummelighed i området.

6.3.B3 Kalmanparken

Frejlev B3Før og efter

Området hvor telemasten Frejlevsenderen står og de tilknyttede erhvervslokaler overføres til ny ramme 6.3.T1.

Et mindre skovareal oveføres til 6.3.R1.

Der er ingen restrummelighed i området.

6.3.B4 Offenbachsvej m.m.

Frejlev B4Før og efter

Rammen reduceres som konsekvens af at tæt-lav boliger i området nord for Nibevej oveføres til 6.3.C1.

Der er ingen restrummelighed i området.

6.3.B5 Vivaldisvej

Frejlev B5Før og efter

Rammen reduceres ved at den grønne kile overføres til ny ramme 6.3.R3.

Der er ingen restrummelighed i området.

6.3.B6 Brahmsvej

Frejlev B6Før og efter

Uændret.

Der er ingen restrummelighed i området.

6.3.B7 Vest for skolen

Frejlev B7Før og efter

Uændret.

Restrummelighed ca. 130 boliger.

6.3.B8 Bakkegården

Frejlev B8Før og efter

Ny boligramme giver mulighed for omdannelse af eksisterende landbrugsejendom til tæt-lav boliger.

Der er en restrummelighed på ca. 20 boliger i området.

6.3.B9 Syd for Nibevej

Frejlev B9
Før og efter

Nyt boligramme til tæt-lav og etageboliger, som giver mulighed for omdannelse af eksisterende erhvervsområde. Rammen omfatter også boliger langs Bellinisvej og den nordligste del af Svenstrupvej.

Der er en restrummelig på ca. 100 boliger.

6.3.B10 Vest for den grønne grusgrav

Frejlev B10Før og efter

Ny boligramme som giver mulighed for udvikling af nuværende landbrugsarealer som støder op til eksisterende og kommende boligområder.

Der er en restrummelighed på ca. 60 boliger i området.

6.3.B11

Frejlev B11 Samlet NyFør og efter

Nyt boligområde, som giver mulighed for etablering af nye boliger langs Svenstrupvej.

Der er en restrummelighed på ca. 10 boliger i området.

6.3.C1 Centerområde

Frejlev C1
Før og efter

Ny ramme 6.3.C1 til centerformål erstatter tidligere ramme 6.3.D1 til blandet bolig og erhverv. Rammen udvides, så den omfatter alle eksiterende bebyggelser langs den sydlige side af Nibevej. Rammen udvides yderligere mod syd med ca. 100 m ind i de to østlige tidligere grusgrave.

Ydermere omfatter den ny ramme også bebyggelser nord for Nibevej, som er en del af den oprindelige landsbystruktur, herunder gårde, som er omdannet til tæt-lav boliger på Telesvinget og Schubertsvej, samt boliger på Svinget og Verdisvej.

Der udpeges en bymidte, hvor der er mulighed for etablering af ny dagligvarebutik. Inden for bymidteafgrænsningen kan bebyggelse opføres i 3 etager. Inden for resten af rammen kan bebyggelse opføres i 2 etager.

Der er en restrummelighed på ca. 50 boliger i området.

6.3.D1 Nibevej

Rammen aflyses og erstattes med 6.3.C1.

6.3.H1 Nibevej

Rammen aflyses og arealer overføres til 6.3.C1, 6.3.B8 og 6.3.R1.

6.3.01 Frejlev Skole

Frejlev O1
Før og efter

Uændret.

6.3.02 Frejlev Kirke

Frejlev O2
Før og efter

Rammen reduceres som konsekvens af, at det åbne grønne område nord for kirken overføres til ny ramme 6.3.R3.

6.3.R1 Svenstrupvej

Frejlev R1 Samlet Ny
Før og efter

Rammen reduceres med området tilknyttet Frejlevsenderen, som overføres til 6.3.T1.

Rammen reduceres også med det plateau som bygningerne tilknyttet ejendommen Svenstrupvej 20 ligger på. Dette areal overføres til ny boligramme 6.3.B9.

Yderligere reduceres rammen med et plateau nord for Svenstrupvej, som overføres til ny ramme 6.3.B11.

Mod nord udvides rammen til at omfatte den del af den forhistoriske kystskrænt, som ligger umiddelbart øst for Svenstrupvej.

Mod vest udvides rammen til at omfatte grusgravsskrænterne, som afgrænser erhvervsområdet.

6.3.R2 Den grønne grusgrav

Frejlev R2
Før og efter

En mindre del mod nord og vest overføres til ny boligramme 6.3.B10.

6.3.R3 Kirkekilen

Frejlev R3
Før og efter

Nyt rammeområde til rekreativt formål. Formålet er at udvikle de rekreative og naturmæssige kvaliteter i området, samtidig med at indsigten til Frejlev Kirke bevares.

6.3.T1 Frejlevsenderen

Frejlev T1
Før og efter

Området omkring Frejlevsenderen overføres til ramme 6.3.T1 til teknisk formål, da dette er områdets primære anvendelse.

Generelle ændringer
Under bebyggelsesprocent fastsættes bebyggelsesprocent for åben-lav til 30 % og 40 % for tæt-lav og anden anvendelse.

Derudover er der foretaget mindre justeringer og redaktionelle ændringer i flere kommuneplanrammer.

Ændringer af retningslinjer

Retningslinje 2.1.1 Egentlig byudvikling og byformål

Allerede udbyggede områder udgår af udpegningerne, og nye boligområder er tilføjet som planlagte byudviklingsområder.

Frejlev Retningslinje 2 1 1 FoerByudviklingsområder, før
Frejlev Retningslinje 2 1 1Byudviklingsområder, efter

Retningslinje 2.1.2 Byomdannelse, byudvikling og miljø
Udpegningen reduceres til kun at omfatte erhvervsområdet og de tilstødende boliger, som ligger ud til Nibevej og Svenstrupvej.

Yderligere ændres udpegningen til at være et egentligt byomdannelsesområde (jf. Planlovens § 11).


Frejlev Byomdannelsesomraade Foer
Byomdannelsesområder, før
Frejlev Byomdannelsesomraade Efter NyByomdannelsesområder, efter

Retningslinje 7.1.3 Øvrig bymidter samt bydels- og lokalcentre
I byudviklingsplanen er der udpeget en ny bymidte langs Nibevej, der udgør den centrale del af Frejlev by.

I retningslinjen fremgår desuden, hvilken maksimal butiksstørrelse som henholdsvis dagligvare- og udvalgsvarehandel må have.

Frejlev Afgraenset Bymidte Efter
Ny afgrænset bymidte

Retningslinje 11.2.3 Øvrige landområder
Øvrige landområder er reduceret mod sydvest som følge af ny boligramme 6.3.B10. 

Frejlev Oevrigt Landomraade FoerØvrigt landområde, før
Frejlev Oevrigt Landomraade
Øvrigt landområde, efter

Retningslinje 11.2.4 Skovrejsningsområder
Skovrejsningsområder er reduceret med de arealer syd for byen, hvor der allerede er etableret skov.

Skovrejningsområder er og reduceret med arealer omfattet af kommuneplanrammeområde 6.3.R2 og 6.3.B10 i den vestlige del af Frejlev umiddelbart syd for Nibevej.

Længere mod vest er skovrejsningsområder ændret og udvidet, så arealer der støder op til Drastrup Skov er medtaget, men trukket tilbage fra Nibevej. Der er bevaret et smal skovrejsningområde umiddelbart vest for Griegsvej på sydsiden af Nibevej for at skabe en opdeling mellem Frejlev og St. Restrup.

Skovrejsningområder øst for Frejlev er ikke revideret i forbindelse med dette kommuneplantillæg.

Frejlev Skovrejsningsomraade Foer
Skovrejsning, før

 

Frejlev Skovrejsningsomraade Efter
Skovrejsning, efter

Retningslinje 11.2.6 Rekreative stier
Planlagte rekreative stier omkring Frejlev er blevet koblet til det det eksisterende stinetværk i byen. Der skabes flere sløjfer for ruterne, for at der er mere mulighed for at vælge forskellige længder ruter i umiddelbar nærheds af byen. Mod nord er der planlagt en samlet rekreativ forbindelse hele vejen rundt om den nordlige del af byen. Mod vest er der planlagt en sti i forlængelse af den planlagte cykelsti, som går gennem kommuneplanramme 6.3.B10 for at skabe en direkte forbindelse til Restrup Skov vest for Frejlev.

Frejlev Rekreative Stier Foer
Rekreative stier, før
Frejlev Rekreative Stier Efter Ny
Rekreative stier, efter

Retningslinje 13.2 Cykelstier
Der udpeges nye cykelforbindelse igennem de nye boligområder syd for Nibevej. De nye cykelstier sikre sammenhæng på tværs byen. Der udpeges også cykelsti på centrale strækninger af Nibevej og Svenstrupvej, hvor cykeltrafik skal prioriteres, hvis der sker ændringer af vejenes profiler.

Frejlev Cykelstier Foer
Cykelstier, før
Frejlev Cykelstier Efter
Cykelstier, efter


 

 

 
Fold ind/ud Miljørapport

Byrådet har besluttet, at der skal udarbejdes en ny Byudviklingsplan for Frejlev. I kommuneplanens Hovedstruktur - Fysisk Vision 2025 for Aalborg Kommune er Frejlev udpeget som en oplandsby med særligt vækstpotentiale. Frejlev har i kraft af nærheden til Aalborg, god infrastruktur, varieret serviceudbud, grønne kvaliteter samt tilstrækkeligt befolkningsgrundlag et særligt potentiale for byvækst, der skal udnyttes og understøtte Aalborg som Norddanmarks Vækstdynamo.

Da Byudviklingsplanen vil medføre store ændringer af plangrundlaget for Frejlev er det vurderet, at kommuneplantillæg nr. 6.022 ikke er omfattet af lovens undtagelsesbestemmelse, § 8, stk. 2, der vedrører mindre områder på lokalt plan og/eller mindre ændringer i eksisterende planer.

Der er således udarbejdet en miljørapport.  

Lovgrundlag og procedure for en miljørapport

"Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)" indeholder kriterier for hvilke planer, der kræver udarbejdelse af en miljørapport.

Lovens formål er at sikre et højt niveau af miljøbeskyttelse, at integrere miljøhensyn i planlægningen, og at fremme bæredygtig udvikling.

Der skal laves miljørapporter for planer, som omhandler store miljøbelastende projekter listet i lovens bilag 1 og 2, eller som påvirker et internationalt beskyttelsesområde.

For mindre planer, som kun omfatter et mindre område eller som kun indeholder mindre ændringer, kan miljørapporten undlades, hvis planen ikke forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet.

I miljørapporten beskrives, hvordan den ændrede kommuneplans realisering forventes at påvirke miljøet, og hvordan planens miljøpåvirkninger skal overvåges.

Når der, som i dette tilfælde, udarbejdes en miljørapport, fastlægges det nærmere indhold (afgrænsing) af miljørapporten i forhold til, hvilke miljømæssige forhold der især forventes påvirket, og hvilke faktorer der bør undersøges nærmere, enten for at udelukke en påvirkning eller for at fastslå påvirkningens omfang og karakter.

Dette sker i samarbejde med berørte myndigheder.

Offentlighedsproceduren for miljørapporten følger høringsperioden for forslaget til kommuneplantillægget med en høringsperiode på min. 8 uger.

Når offentlighedsperioden er udløbet, behandles indkomne bemærkninger, og miljørapporten suppleres med en "sammenfattende redegørelse". Den sammenfattende redegørelse er et selvstændigt afsnit i miljørapporten, og den offentliggøres sammen med det endeligt vedtagne kommuneplantillæg.

Ikke teknisk resume

Udgangspunktet for dette kommuneplantillæg er at fastlægge en ny byudviklingsplan for Frejlev.

Idet kommuneplantillægget overordnet fastlægger retningslinjer og rammer for den fysiske udvikling i Frejlev, skal miljøvurderingen også foretages på et overordnet niveau.

Dette medfører, at miljøvurderingen koncentrerer sig om en overordnet vurdering af forhold der kan have en indvirkning på miljøet og hvilke miljøforbedrende foranstaltninger, der bør overvejes at inddrage i forbindelse med den kommende detailplanlægning.

De væsentligste forhold som er miljøvurderet er:

Biologisk mangfoldighed – Frejlev er omgivet af skov, marker og naturarealer. Der ligger beskyttede naturarealer på skrænterne ligger lige syd for Ny Nibevej og Nibevej.

Landskab – Frejlev ligger på en nordvendt skråning, som er præget af to forhistoriske kystskrænter.

Arkitektur og Kulturarv – De tidligere grusgrave, som er gravet en i den forhistoriske kystskrænt, er spor fra byens historie og danner samtidig unikke og markante landskabsrum. Fællesjord-arealerne i byens centrum er spor fra da det var en mindre landsby.

Befolkningen levevilkår – Byens fysiske indretning

Menneskers sundhed – Rekreative muligheder og trafiksikkerhed.

Grundvand, overfladevand og jordbund – Frejlev ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Syd og øst for Frejlev er der indvindingsopland til almene vandværker. Enkelte ejendomme er kortlagt efter jordforureningslovens Vidensniveau V1 og V2.

Biologisk mangfoldighed

Frejlev Beskyttet Natur

De nye arealer, som udpeges i kommuneplantillægget, ligger på landbrugsjord, hvor det ikke direkte berører noget natur.

Nord for Frejlev ligger der en del eng- og mosearealer på de flade lavtliggende arealer. Med kommuneplantillægget laves der ikke planmæssige ændringer i nærheden af disse områder. Inde i Frejlev og uden for byen ligger der en del overdrevsarealer på de forhistoriske kystskrænter, som former landskabet. Det er et princip i kommuneplantillægget at skrænterne i byen ikke skal bebygges. Det vurderes at skrænterne dermed ikke vil blive påvirket i væsentlig grad.

Inden for det erhvervsområde, som planlægges omdannet til boliger, er der en vest-vendt skrænt, som er udpeget som overdrev. I den ny kommuneplanramme 6.3.B9 sikres det at ingen af skrænterne i området bebygges. Det vurderes, at det beskyttede overdrev ikke vil blive påvirket af omdannelsen.

I det rekreative område Den Grønne Grusgrav i den vestlige del af byen er der udpeget overdrev- og engarealer. Med kommuneplantillægget fastholdes den nuværende anvendelse, som rekreativt område. Arealerne vurderes ikke at blive påvirket negativt.

Nærmeste Natura 2000 område er ”Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Å” (site 15), som ligger 3,5 km fra Frejlev. Det forventes ikke at den planlagte udvikling vil kunne påvirke habitatområdet.

”Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum” (20) ligger 12 km fra Frejlev og forventes ikke påvirket.

Med hensyn til bilags IV-arter er der ingen kendte forekomster i Frejlev. Nærmeste forekomst er odder i Hasseris Å ved St. Restrup 1,5 km vest for Frejlev. Den planlagte udvikling forventes ikke at have nogen påvirkning på odderne.

Som uddybning af ovenstående vurderes følgende:

I det område der er omfattet af byudviklingsplanen forekommer beplantningsbælter og enkeltstående unge som gamle træer. Det      vurderes, at der potentielt set kan forekomme en række arter af flagermus i forbindelse med beplantningsbælter og gamle træer i området. Der er ingen planer i byudviklingsplanen om at fjerne nogle af disse elementer, hvorfor det vurderes at arter af flagermus, som potentielt set kan forekomme i området, ikke vil få ødelagt raste- eller yngleområder som følge af planen.

Områdets grusgrave rummer solbeskinnede skrænter med      varierende naturindhold, visse steder med god naturkvalitet og § 3      beskyttet natur. Det vurderes, at der potentielt set kan forekomme bilag IV-arten markfirben på nogle af de mest soleksponerede skrænter med lav vegetation. Der er ingen planer i byudviklingsplanen om at benytte skrænterne direkte, men i området ”Grusgravene” på FC Betons arealer forekommer en vesteksponeret § 3 beskyttet skrænt, som vurderes at være et potentielt levested for markfirben. Det vurderes dog overvejende sandsynligt, at arten ikke forekommer i området. I forbindelse med konkrete planer fx højt etagebyggeri i området, bør det derfor sikres, at skrænten ikke kommer til at henligge i skygge. Dette kan afværges ved at holde afstand mellem skræntfoden og bebyggelsen.

Samlet set vurderes det, at kommuneplantillægget ikke vil have nogen umiddelbar negativ effekt på beskyttede arter eller naturarealer, herunder yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter.

Landskab

Frejlev Landskab
Højdekoter farvelagt baseret på højdemodel 2009. Viser overordnede landskabstræk.

 

Frejlev Landskab Scalgo
Visning af terræn fra Scalgo Live baseret på højdemodel 2015. Viser detaljeret terrænformer.

Frejlev ligger meget synligt i landskabet på en nordvendt bakkeskråning ud mod engarealer og Limfjorden. Især fra Ny Nibevej er selve byen, Frejlev Kirke og Frejlevsender-masterne meget karakteristiske.

Mod syd er byen omkranset af Drastrup Skov, som ligger højt i landskabet.

Fra det meste af Frejlev by er der smukke udsigter ud over englandskabet, Limfjorden og Aalborg. Ny bebyggelse vest for byen placeres, så udsigten til landskabet mod nord bevares.

Inde i byen, især omkring Svenstrupvej, er der markante forhistoriske skrænter. I byudviklingsplanen er det hensigten at øge skrænternes synlighed i byen. Nyt boligområde 6.3.B11 kan resultere i at dele af skrænterne sløres. Men med den nuværende beplanting er skrænterne ikke synlige. Med udvikling i området er der mulighed for at skabe bedre adgang til skrænterne og øge naturkvaliteten.

Den sydligste del af byen ligger i kote 50-54 m.o.h. og den nordligste del af byen ligger i kote 6 m.o.h. Der er altså store terrænforskelle.

Planen om at omkranse Frejlev med skov mod syd er realiseret og fastholdes.

Arkitektur og Kulturarv

Det mest synlige kulturarv i byen er Frejlev Kirke, som ligger nord for Nibevej lige ved ankomst til byen fra øst. Der er en beskyttelseslinje rundt om kirken på 300 m. Der ligger en fredning på arealet mellem Frejlev Kirke og Nibevej. Vivaldisvej-kvarteret er indrettet med indsigtskiler til kirken fra øst og nord. Dette fastholdes. Frejlev Kirke og omgivelserne forventes ikke at blive påvirket negativt af den planlagte udvikling.

Længere ind i Frejlev ligger der tre tidligere grusgrave syd for Nibevej og vest for Svenstrupvej. De to østligste er fungerende erhvervsområder, som forventes omdannet til boliger (Rammeområde 6.3.B9). Den vestligste og største grusgrav er blevet udviklet til et grønt rekreativt område og fastholdes som dette (6.3.R2).

Grusgravene har haft stor betydning for byens erhverv med råstofindvinding og senere betonstøberi. Råstofindvindingen har også skabt nogle meget markante landskabsrum med stejle skrænter, men grusgravene er meget lidt synlige fra resten af byen. Når de to østlige grusgrave omdannes, skal synligheden og adgangen til områderne styrkes og skrænterne skal være offentligt tilgængelige.

Befolkningens levevilkår og materielle goder

Byudviklingsplanen giver mulighed for at omdanne erhvervsområdet i de tidligere grusgrave til boligområde. Etablering af boliger vil medføre en trafikstigning i forhold til i dag, hvor området benyttes af tre virksomheder. Til gengæld vil mængden af tung trafik med store lastbiler gennem byen mindskes væsentligt.

Der dannes endvidere basis for, at flere vil bruge den offentlige transport, da hovedparten af byens nye boliger placeres i meget kort afstand fra stoppesteder på Nibevej.

 Byudviklingsplanen udpeger et nyt centerområde og bymidte, hvor der er mulighed for etablering af nye butikker. Bymidte afgrænsningen ligger sammen med de eksisterende indkøbsmuligheder i byen.

Menneskers sundhed

Rekreative kvaliteter

Byudviklingsplanen tilgodeser byens og områdets rekreative kvaliteter på følgende områder:

Byudviklingsplanen stiller krav om, at der etableres fælles udendørs opholdsarealer i forbindelse med etablering af nye boligområder. Der lægges vægt på, at alle har adgang til opholds- og legearealer i det nære miljø omkring boligen og til større natur-, park- eller aktivitetsområder i byen.

I den planlagte omdannelse af Bakkegården og erhvervsområderne lægges der også vægt på at de grønne skrænter, som ligger centralt i byen skal gøres tilgængelige for offentligheden som rekreative naturarealer.

I kommuneplantillægget er der lagt vægt på at styrke forbindelserne til Den Grønne Grusgrav og Drastrup Skov.

Trafiksikkerhed

I forbindelse med fordebatten til kommuneplantillægget har borgerne i Frejlev haft stort fokus på trafiksikkerhed og trafikafvikling. På vegne af Aalborg Kommune har det rådgivende ingeniørfirma COWI lavet et trafiknotat, som redegør for konsekvenserne af realisering de planlagte boliger og mulige løsninger.

På Nibevej igennem Frejlev er den nuværende gennemsnitlige trafik på hverdage 6.200 biler pr. døgn. Med en fuld udbygning af de allerede planlagte arealer ved Griegsvej (ca. 185 boliger) og de nye arealer syd for Nibevej, som der planlægges med dette kommuneplantillæg, (265 boliger) vil der være en øgning i trafikken på Nibevej på ca. 2.700 ture i bil om dagen.

Kærvedgårdvej

Den øgede biltrafik skaber ikke i sig selv behov for at vejnettet ændres inde i byen, men udenfor byen ved krydset Kærvedgårdvej/Nibevej vil den øgede kørsel forstærke de eksisterende kapacitetsproblemer i krydset, så trafik ikke længere kan afvikles, når der er spidsbelastning i morgentimerne.

Som konsekvens af kommuneplantillægget vil der blive behov for at ændre krydset Kærvedgårdvej/Ny Nibevej. Det vurderes at kunne gøres inden for en økonomisk realistisk ramme.

Nibevej

Som nævnt tidligere vil den øgede trafik ad Nibevej ikke i sig selv medføre et behov for ændringer af krydsene gennem Frejlev. Hovedudfordringer i relation til vejens nuværende indretning er dels en manglende sammenhæng mellem vejens tværprofil med en meget bred kørebane og den ønskede hastighed på vejen (40 km/t), og dels fravær af faciliteter for cyklister på store dele af vejstrækningen samt på delstrækninger også fravær af fortov i vejens nordside.

Ud over at gøre det mindre attraktivt at cykle og gå langs Nibevej medfører indretningen også, at vejen opleves som en større barriere end den behøver gøre. En hovedgade med græsrabat frem for fortov i én vejside opleves ikke som en hovedgade, men snarere som den gennemkørselsvej Nibevej ophørte med at være i starten af 1990'erne. Derfor er der god grund til at ændre vejens tvær-profil.

Man kan godt lette krydsninger af vejen ved at indlægge støttepunkter i form af krydsningsheller i de punkter, hvor man ønsker krydsningen skal ske. Men med afstanden til den omkringliggende bebyggelse vil en permanent løsning med sådanne støttepunkter gøre det vanskeligt samtidig at forbedre forholdene for gående og cyklister. Etablering af midterheller kan – hvis pladsen ikke er tilstrækkelig – resultere i trængning af den langskørende cykeltrafik ad Nibevej, hvilket ikke er ønskeligt.

Derfor anbefales det, at der arbejdes hen imod, at Nibevej bliver omprofileret på strækningen gennem byen. Det er en omfattende løsning, der også indebærer tilpasning af vejens afvanding.

Selvom en løsning med cykelsti og fortov kan nødvendiggøre kompromis med de minimumsbredder, man normalt vil anvende, vurderes det at en sådan løsning vil kunne fungere tilfredsstillende og derfor vil blive oplevet som en markant forbedring af strækningen trafikalt og visuelt.

Frejlev Nibevej Ny Profil

Forslag til ny profil langs Nibevej.

Cykelsti og fortov kan etableres i samme niveau for at opnå en mere fleksibel brug på de delstrækninger, hvor minimumsmålene må bringes i anvendelse. Der vil på disse steder være behov for særlig opmærksomhed, hvis der er behov for opsætning af færdselstavler langs Nibevej, så de ikke får negativ indvirkning på tilgængelighed eller trafiksikkerhed.

Indretningen vil gøre det lettere at krydse Nibevej pga. den reducerede kørebanebredde.

Svenstrupvej

 

Placeringen af varegården ved den nu nedlagte Brugsen har medført, at fortovet i Svenstrupvejs østside er afbrudt på en kort strækning, så der ikke er et sam-menhængende fortov fra Nibevej frem til stien, der fører op til Rossinisvej.

Selvom fortovet er smalt, sikrer det, at man kan nå frem til Nibevej uden behov for at krydse Svenstrupvej. Derfor foreslås etableret fortov på den manglende delstrækning.

Signalregulering af krydset Svenstrupvej/Nibevej vil kunne bidrage til at løse problemet med dårlig oversigt mod vest fra Svenstrupvej og samtidig sikre en god afvikling af trafikken fra Svenstrupvej.

I kommuneplanen er indeholdt en vejlinje for en mulig forlægning af Svenstrup-vej øst om Frejlev frem til krydset ved Kærvedgårdvej. Det er hensigten at Grøndalsvej forlænges frem til den forlagte Svenstrupvej. Det vil medføre, at en del trafik til de sydlige boligområder (Leharparken, Kolloparken, Lannerparken og Kalmarparken), sammen med gennemkørende trafik mod Svenstrup vil blive flyttet væk fra Nibevej på strækningen mellem Kærvedgårdvej og Svenstrupvej.

Med en ny vej vil der dog stadig være lokal biltrafik, som vil benytte Svenstrup-vej fordi dette vil være den korteste vej til indkøb, skole mv.

Den skønnes dog, at den forlagte vej vil kunne fjerne mere end halvdelen af den nuværende trafik ad Svenstrupvej på strækningen mellem Grøndalsvej og Nibe-vej.

Løsningen med en forlægning af hele Svenstrupvej vil være dyr at realisere, og det er spørgsmålet om fjernelse af 1.500-2.000 biler fra Svenstrupvej og Nibe-vej gennem den østlige del af Frejlev, i sig selv kan berettige det samlede an-lægsprojekt. I den sammenhæng bør det bemærkes, at effekten af vejen i for-hold til trafikken til og fra Svenstrup eventuelt kan blive reduceret som konse-kvens af den 3. Limfjordsforbindelse, fordi ruten via Hobrovej og en kommende motorvej frem til Ny Nibevej kan blive foretrukket af nogle trafikanter. Dette kan tale for at fokusere på en lokal løsning i Frejlev.

Med de aktuelle trafikniveauer på Nibevej er der ingen tvivl om, at ændringen i trafikken vil være mærkbar, og det vil – alt andet lige – blive lettere at krydse vejen bl.a. for større skolebørn fra Straussvej-kvarteret på vej mod Frejlev Skole og det kan blive mere trygt at cykle ad Svenstrupvej.

Derfor anbefales det at fastholde muligheden for på langt sigt gennem et reduceret projekt at forbinde Grøndalsvej og Nibevej ved Kærvedgårdvej.

Hvis der etableres en ny vejforbindelse, foreslås den afsluttet i en ny rundkørsel ved Nibevej/Kærvedgårdvej.

Som alternativ til den nye vej kunne tænkes en omprofilering af Svenstrupvej mellem Grøndalsvej og Nibevej.

En omfattende løsning vil være en omprofilering med den samme indretning af tværprofilet, som foreslås for Nibevej. På den nordligste strækning nær Nibevej vil det dog ikke være muligt at realisere dette tværprofil pga. afstanden mellem bygningerne på hver side af vejen.

En mindre omfattende løsning vil være indretning af Svenstrupvej som 2-1 vej. For at realisere en 2-1 vej vil det være nødvendigt at tilvejebringe tilstrækkelig oversigt i kurverne på vejen. Ved en skiltet hastighed på 40 km/t, som kunne være relevant for Svenstrupvej, vil kravet til mødesigt være 80 m, dvs. at det skal være muligt at se modkørende trafikanter 80 m fremme ad vejen. Dette vil på nogle delstrækninger nødvendiggøre rydning af oversigtsareal langs vejen, hvor hække eller træbeplantning fjernes.

 

Etablering af ny omfartsvej vs. nye stiforbindelser og forbedring af eksisterende veje

De sydlige boligkvarterer i Frejlev er planlagt med den forudsætning at den nuværende vejreservation realiseres. Boligområderne er fra 1970’erne og her næsten 50 år efter er forlængelse af Grøndalsvej og forlæggelsen af Svenstrupvej endnu ikke realiseret. At bruge Svenstrupvej i sin eksisterende udformning som eneste vejforbindelse fra de sydlige boligkvarterer til Nibevej har været tænkt som en midlertidig løsning. Det ses fx i Kalmanparken, hvor nummereringen af boligerne starter fra øst, i stedet for fra vest, hvor den nuværende vejadgang er.

Forudsætningerne i området har dog ændret sig siden. Der er store drikkevandsinteresser og Statsskoven Drastrup Skov er blevet etableret syd for Frejlev. På arealerne lige syd for Nibevej i den østlige del af byen er større arealer blevet registreret som beskyttet natur.

På arealer hvor man tidligere forventede byudvikling er dette altså ikke længere aktuelt.

I Frejlev har borgerne i mange år klaret sig med en utryg vejforbindelse, som var tænkt som en midlertidig løsning. I kommuneplantillægget er udgangspunktet at den nuværende løsning med Svenstrupvej som forbindelsesvej fra de sydlige boligkvarterer er en blivende løsning og dermed bør vejen tilpasses, så den opfylder behovet for en tryg vejforbindelse for alle trafikanter. En delløsning kan være at skabe alternative forbindelser for fodgængere og cyklister. En ny forbindelse vest om Den Grønne Grusgrav vil dog være afhængig af realisering af de nye boligområder syd for Nibevej.

De nye stiforbindelser er indarbejdet i kommuneplantillægget og de tilhørende kommuneplanrammer. Det vil altså indgå i det videre lokalplanlægningsarbejde.

Med kommuneplantillægget vil hele strækningen øst for Svenstrupvej fra Bellinisvej til Rossinisvej blive omfattet af kommuneplanramme til boligformål 6.3.B9, hvilket giver mulighed for, at der skabes bedre forhold langs Svenstrupvej i forbindelse med ny bebyggelse.

Grundvand, overfladevand og jordbund

Grundvand

Store dele af Frejlev er placeret inden for område med særlige drikkevandsinteresser nr. 1432, Aalborg Sydvest. Inden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) skal den fremtidige drikkevandsressource findes. Det vil sige, at hvis et vandværk skal finde en ny kildeplads til indvinding af drikkevand skal placeringen som udgangspunkt findes inden for OSD.

I den sydøstlige del af Frejlev ligger tre indvindingsoplande til almene vandværker. I Aalborg Kommune er byudvikling i indvindingsoplande til bæredygtige vandværker som udgangspunkt ikke en mulighed. De tre vandværker, der er placeret i den sydlige del af Frejlev, samt syd og vest for er alle bæredygtige, og der gennemføres langsigtet grundvandsbeskyttelse. Der er derfor tale om vandværker, der forventes at indvinde drikkevand til forsyning af borgerne mange år frem i tiden.

Den største trussel for vandindvindingen i forhold til byvæksten er forurening i indvindingsoplandet med pesticider og miljøfremmede stoffer. Lokal nedsivning af regnvand (LAR) bør derfor ikke anvendes i vandværkernes kildepladszone, da der er så tæt på indvindingen, at risikoen for forurening er stor. I vandværkernes indvindingsoplande bør der ligeledes ikke anvendes genbrugsmaterialer som lettere forurenet jord, forurenede byggematerialer, forbrændingsaske, forbrændingsslager og lignende ved terrænregulering og anlæg af veje m.m. pga. forureningsrisikoen.

I overensstemmelse med ovenstående udlægger byudviklingsplanen ikke nye byudviklingsområder inden for indvindingsoplande og kildepladszoner. De rammeområder, der ligger inden for kildepladszone og/eller indvindingsopland, indeholder bestemmelser om grundvandsbeskyttelse.

Jordforurening

Der er ejendomme, der er kortlagt efter jordforureningslovens Vidensniveau V1 og V2. Endvidere er nogle af områderne omfattet af områdeklassificering.  Hvis et kortlagt areal eller en del af et kortlagt areal ønskes anvendt til bl.a. bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, rekreativt område, alment tilgængeligt område, eller institution skal ejer eller bruger af arealet, ansøge kommunen om tilladelse efter jordforureningslovens § 8, før man ændrer anvendelsen af det kortlagte areal.

Generelt for området med områdeklassificering gælder, at hvis der opføres bl.a. bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads, skal ejer/bruger ifølge jordforureningslovens § 72 b sikre sig, at det øverste 50 cm's jordlag på ubebyggede områder ikke er forurenet, eller at der er varig fast belægning.

Bortskaffelse af overskudsjord skal anmeldes til kommunen fra kortlagte grunde og områdeklassificerede grunde. Hvis der under bygge-, anlægs- eller jordarbejde konstateres en forurening på ejen-dommen, skal arbejdet i henhold til jordforureningslovens § 71 standses, og kommunens miljøafdeling kontaktes.

Klimatiske faktorer

Der er meget lav risiko for oversvømmelse i Frejlev. Boligområderne i Frejlev er placeret ovenfor den forhistorisk stenalderkystskrænt og det fastholdes at der ikke bygges på lavtliggende arealer mod nord, hvor det primært vil være stigende grundvand, som vil kunne udgøre en trussel.

Alternativer

Miljørapporten skal beskrive og evaluere rimelige alternativer. Alternativer ligger i alle de fravalg, der er foretaget i processen.

Kortbilag Boliger Og Centeromraade Byudviklingsplan Frejlev

0-alternativet

0-alternativet er at bevare retningslinjer, arealudpegninger og kommuneplanrammer, som de var. Men da Frejlev er udpeget som en oplandsby med særlige byvækstpotentialer i kraft af byens beliggenhed, potentialer og kvaliteter, er der dog et ønske om fortsat at kunne udbygge byen.  En løsning er derfor at sikre, at der kan ske en udvikling af byen på en bæredygtig måde. Dette sker aktuelt ved at udnytte eksisterende planlagte areal i byen til byudvikling. Frejlev rummer endvidere erhvervsarealer, hvor det forventes at virksomhederne flytter ud, hvormed arealerne kan omdannes til centralt placerede boligområder.

Veje

Der har været foreslået to nye veje: realisering af den nuværende vejreservation og en ny adgangsvej til Ny Nibevej vest for Frejlev.

Realisering af den nuværende vejreservation vil kun i meget begrænset omfang hjælpe på de nuværende utilstrækkelige forhold for de bløde trafikanter, da mange turene i bil stadig vil skulle ind igennem Frejlev, for at komme hen til hallen, skolen og indkøb. Det vil også i væsentlig grad forringe de rekreative naturarealer, som ligger øst for Frejlev. Til gengæld vil den ny vejforbindelse også være med til at underminere handelspotentialet i byen, fordi borgerne fra de sydlige boligområder vil have større incitament til at handle andre steder på deres vej til og fra arbejde, fordi de ikke er tvunget til at komme centrum af Frejlev.

Af de samme årsager fravælges det også at arbejde videre med at lave en supplerende adgangsvej til Ny Nibevej vest for byen. Det er uhensigtsmæssigt at skabe gennemkørende trafik på Griegsvej, som ligger omgivet af boliger. Det vil også kun i begrænset omfang fjerne trafikken inde i centrum af Frejlev. Og i det omfang trafikken fjernes vil det være med til at underminere handelslivet.

Det er derfor valgt at fokusere på at skabe bedre forbindelser internt i Frejlev og forbedre forholdene for bløde trafikanter langs Nibevej og Svenstrupvej.

Boliger

Område A, G og H er fravalgt, fordi de ligger yderligt i byen mod henholdsvis vest og øst. Med omdannelsen af erhvervsarealerne centralt i byen er der kun begrænset behov for at udlægge nye arealer. Der er i stedet blevet fokuseret på at skabe en afrunding af byen mod sydvest. Her vil nye boliger ligge tæt på byens centrum med offentlig og privat service, samt der er god adgang til rekreative faciliteter i form af Den Grønne Grusgrav og Drastrup Skov. Det vil også få en stærk forbindelse til de nye boligområder, som skabes ved omdannelse af erhvervsområdet.

Det er fravalgt at give mulighed for etablering af boliger på den grønne skrænter i byen, da de ønskes fastholdt som karaktergivende naturelementer i byen med rekreativt potentiale.

Afbødende foranstaltninger

Generelt er miljøvurdering en proces, der gennemføres løbende i forbindelse med arbejdet med kommuneplantillægget, så der opstår færrest mulige interessekonflikter.

Byudviklingsplanen for Frejlev er udarbejdet som et kommuneplantillæg - en form for en områderevision - der angiver fremtidsperspektiverne for byens udvikling i de kommende 12 år.

Planens indhold bevæger sig på et overordnet visionært niveau, hvor det ikke giver mening at beskrive afbødende foranstaltninger og overvågningsprogrammer.

Byudviklingsplanen bliver fulgt op af mange konkrete planer og projekter. I processen med disse planer, vil arbejdet med de valgte fokusområder i miljørapporten blive videreført.

Sammenfattende redegørelse

I forbindelse med byrådets endelige vedtagelse af planen, skal der efter miljøvurderingslovens § 9 foreligge en sammenfattende redegørelse for:

  • Hvorledes miljøhensyn er integreret i planen?
  • Hvordan udtalelser indkommet i offentlighedsfasen er taget i betragtning?
  • Hvorfor netop den vedtagne plan er valgt ud fra de behandlede alternativer?
  • Overvågning af de væsentlige miljøpåvirkninger af planen

Hvorledes miljøhensyn er integreret i planen?
Planen er udarbejdet på et overordnet niveau, og derfor er miljøhensyn også vurderet på et overordnet niveau og ud fra en helhedsbetragtning for hele byen. I forbindelse med byudviklingsplanen er det forsøgt at skabe mulighed for at udvikle byen på en bæredygtig måde set i forhold til en lang række faktorer som placering af nye arealudlæg, udnyttelse af eksisterende byområde til andre formål, trafikbetjening, klimaforhold, naturinteresser osv.

Hvordan udtalelser indkommet i offentlighedsfasen er taget i betragtning?
Miljørapporten har medvirket til at afdække relevante miljøforhold i relation til forskellige bindinger i byen - eksempelvis trafikforhold, beskyttet natur, landskab, fredskov og grundvandsinteresser.

I forbindelse med offentlighedsfasen er der indkommet 19 bemærkninger, herunder en bemærkning fra Miljøstyrelsen om manglende redegørelse for påvirkning af habitater og ynglesteder for Bilag IV-arter. Den eksisterende redegørelse under afsnittet Biologisk Mangfoldighed er blevet uddybet og samlet set vurderes det, at kommuneplantillægget ikke vil have nogen umiddelbar negativ effekt på beskyttede arter eller naturarealer, herunder yngle- eller rasteområder for Bilag IV-arter.

Hvorfor netop den vedtagne plan er valgt ud fra de behandlede alternativer?
0-alternativet er ikke valgt, da Aalborg Kommune har stor interesse i at udnytte potentialet for byvækst. I forbindelse med miljørapporten er vurderet forskellige alternative byudviklingsretninger for Frejlev. Den valgte løsning vurderes at være den løsning, der har mindst indvirkning på miljøet.

Overvågning af de væsentlige miljøpåvirkninger af planen
Byudviklingsplanen er udarbejdet på et overordnet niveau, og derfor er ikke planer om at iværksætte afbødeforanstaltninger eller overvågningsprogrammer. Det vil eventuelt være muligt i forbindelse med kommende konkret planlægning.

 
25-05-2020