Kommuneplan forsiden

Tillæg 3.029 for boliger, Bygaden 28, Gl. Hasseris.

Ændringer i forhold til den gældende kommuneplan

Lokalplan 3-3-114 samt kommuneplantillæg 3.029 er udarbejdet for at muliggøre en omdannelse af Hasserisgård, Bygaden 28 til boliger, samt ny boligbebyggelse på gårdens haveareal. Omdannelsen og etableringen af ny bebyggelse skal indpasses i Gl. Hasseris' landsbymiljø med fokus på at bevare en del af havens beplantning og træer, som er karaktergivende for Bygaden og Gl. Hasseris. Der åbnes op for kig til det bagvedliggende engareal.

Kommuneplantillægget omfatter en ændring af kommuneplanramme 3.3.D1 "Gl. Hasseris", samt kommuneplanramme 3.3.B1 "Hasseris Enge".

Rammeområde 3.3.D1 udvides til at omfatte hele lokalplanområdet for lokalplan 3-3-114. En del af lokalplanområdet ligger ved nærværende plans udarbejdelse inden for rammeområde 3.3.B1.
Rammeafgrænsningen for ramme 3.3.B1 ændres, så den ikke omfatter lokalplanområdet.

till. 3.029 - delomr.png

Inden for rammeområde 3.3.D1 udlægges et delområde (nr. 3) med samme afgrænsning som lokalplanområdet.

For delområde 3 ændres rammebestemmelserne om bebyggelsesprocent til: "bebyggelsesregulerende bestemmelser fastlægges i en lokalplan", da lokalplan 3-3-114 fastlægger et maks. etageareal for lokalplanområdet, byggelinjer og friarealer. Da ejendommen for Bygaden 28 og lokalplanområdet har et forholdsvis stort friareal vil en bebyggelsesprocent for ejendommen ikke give et retvisende billede af den fortætning, der sker på ejendommen.

En del af områdets grønne karakter med høje træer og en lavere tæt beplantning skal bevares i samspil med den nye bebyggelses indpasning i landsbymiljøet. Der åbnes op for et større kig og forbindelser til de bagvedliggende engarealer.

Miljøvurdering

Kommuneplantillægget er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM). Kommunen har derfor foretaget en screening af kommuneplantillægget og resultatet er, at der skal laves en miljøvurdering og miljørapport, da kommuneplantillægget kan få væsentlige indvirkninger på miljøet.

Miljøvurderingen af kommuneplantillægget 3.029 er foretaget sammen med miljøvurderingen af lokalplan 3-3-114 og kan ses sammen med den digitale plan på Aalborg Kommunes hjemmeside.

Offentlighedsproceduren for miljørapporten er den samme som for forslag til kommuneplantillæg med en høringsperiode på minimum 8 uger. Fristerne offentliggøres på www.aalborgkommuneplan.dk/globalservices/nyheder.

Når offentlighedsperioden er udløbet, behandles indkomne bemærkninger, og miljørapporten suppleres med en "sammenfattende redegørelse". Den sammenfattende redegørelse er et selvstændigt afsnit i miljørapporten, og den bekendtgøres sammen med den endelig godkendte lokalplan og kommuneplantillæg. Efterfølgende skal planens miljømæssige konsekvenser overvåges i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i miljørapporten.

18-06-2018