Kommuneplan forsiden

Vestbyen

Mål og perspektiver

Vestbyen er en bydel, der på trods af sin tætte forbindelse med den centrale del af Aalborg Midtby, har sin helt egen identitet. Bydelen rummer et varieret udbud af boligtyper og har en lang række andre faciliteter, der gør bydelen til et særdeles attraktivt bosætningssted. Fx arbejdspladser, skoler og institutioner, ældrecenter, bibliotek, fritids- og kulturfaciliteter, sygehus, station, lokale indkøbsstrøg og ikke mindst den frie adgang til de rekreative områder ved Limfjorden. Det er intentionen, at bydelen fortsat skal udvikles som et velfungerende og bæredygtigt lokalsamfund, hvor der skal bygges videre på bydelens identitet og særpræg - fx bydelens tætte etagebebyggelse, det åbne grønne villaområde i syd samt det rekreative og maritime miljø ved Vestre Bådehavn og Skudehavnen, herunder kontrasterne mellem det tæt bebyggede og de åbne lave miljøer. Herudover er Stadionområdet et stærkt ikon for Vestbyen, og er, som beskrevet under "Bebyggelsens struktur" testamenteret til borgerne som et rekreativt område.

Det er et overordnet mål, at Aalborgs identitet som byen ved fjorden skal styrkes. For Vestbyen, der allerede har den tætte adgang til Limfjorden, handler det primært om at sikre kig fra den bagvedliggende by, og om at udbygge og forbedre tilgængeligheden til og langs fjorden. Det er intentionen at understrege de forskellige kvaliteter ved Vestbyens fjordstrækning, så den indgår som en del af et offentlig tilgængeligt, attraktivt, samlet og oplevelsesrigt fjordområde - fra Vestbyens Fjordpark med marina, campingplads, friluftsbad m.m. til det fritidsprægede område ved Vestre Bådehavn-Skudehavnen og videre til midtbyens bymæssige havnefrontsområde. Med udpegningen af Skudehavnen som et omdannelsesområde åbnes der både mulighed for at udbygge forbindelserne til og langs fjorden samt for at videreudvikle og styrke det særlige ved områdets eksisterende kvaliteter.

Bevæger man sig længere sydpå, møder man Vestbyens tætte bebyggelsesstruktur. Vestbyen kan i vid udstrækning opfattes som et udbygget område. Bydelen rummer en stor andel af bevaringsværdige bebyggelser og sammenhænge, og en sikring af disse er et vigtigt indsatsområde i den kommende planlægning. Der findes også enkelte byggemuligheder, og ved udnyttelse af disse skal det sikres, at nybyggeri eller erstatningsbyggeriet medvirker til at styrke det aktuelle områdes struktur, og at byggeriet ved udformning og tilpasning medvirker til at forbedre bybilledet arkitektonisk.

Vesterbro er udpeget som et aktuelt arkitektonisk indsatsområde, hvor der bl.a. i facadebearbejdningen skal tilføres kvaliteter, der kan tilgodese ønskerne om et stedsspecifikt byrum. Vesterbro er et af de fineste Funkisgaderum i Skandinavien og, med neonreklamerne på facader og tag, det sted i byen, hvor storbykarakteren for alvor kommer til udtryk. Sideløbende med kommuneplanen er der en bevarende lokalplan under udarbejdelse, der skal sikre områdets unikke karakter.

Det er også intentionen at rette fokus på belysning som et af byrummets væsentlige elementer. Belysning er en væsentlig faktor i forhold til sikkerhed og orientering, men den er også med til at skabe stemning og give en oplevelse af byen i mørke. Aalborg er en by, der med sine arkitektoniske kvaliteter, industrimiljøer og tilknytning til Limfjorden har en helt særlig kvalitet. Det er intentionen, at belysning i områderne langs havnen skal medvirke til at give fjordområdet en visuel helhed og medvirke til at styrke byens identitet. Den samlede havnefront skal i mørke fremstå som en genkendelig arkitektonisk attraktion og vartegn, samtidig med at der tilføres byen en kvalitetsmæssig belysningsoplevelse. Fx er Spritfabrikkens lysskilt Aalborg Akvavit et vigtigt orienteringspunkt, ligesom den tidligere dampmølle, og med til at skabe stemning efter mørkets frembrud. Også i de bagvedliggende områder skal der søges at arbejde på grundlag af konkrete belysningsstrategier, dog forskelligartede alt efter stedet - fx i Reberbansgade, på Kastetvej eller langs Vesterbro, i det grønne villaområde eller den tætte Vestby.

  • Bydelen skal udvikles som et mangfoldigt, velfungerende og bæredygtigt lokalsamfund med udgangspunkt i bydelens kvaliteter og særpræg.
  • Der skal sikres forbindelser mellem byen og fjorden og langs med fjorden, som kan medvirke til at understøtte identiteten som "Byen ved fjorden".
  • Der skal sikres skærpet opmærksomhed i forhold til arkitekturen, både i forhold til bevaring - herunder ved omdannelse og renovering - samt ved nybyggeri.
  • Der skal arbejdes med belysningsstrategier.

Reberbansgades aktive handelsmiljø.

Det maritime og fritidsrelaterede miljø langs Vestbyens fjordstrækning skal videreudvikles med omdannelsen af Skudehavnen.

Vesterbro er arkitektonisk indsatsområde.

I mørke skal havnefronten stå som en genkendelig attraktion.
Byudviklings- / Byomdannelsesområder

Fjordlandskabet
Vestbyen indgår, som den ene af Midtbyområdets fire bydele, i en unik sammenhæng med Limfjorden. Der er oplagte muligheder for at udvikle et samlet fjordlandskab, med mange forskellige anvendelser og aktiviteter, og herved styrke byens karakter og tiltrækningskraft. Flere af Midtbyområdets fjordnære arealer er allerede omdannede. Andre er på vej, og for enkelte områder ligger en omdannelse ude i fremtiden. For hele strækningen langs Limfjorden er det væsentligt at få skabt et sammenhængende område og en høj grad af offentlig tilgængelighed - at få skabt et attraktivt bindeled mellem byen og fjorden. Et område, der henvender sig både til fjorden og den sammenhæng det indgår i her, og til den bagvedliggende by. Forskelligheden i fjordområdernes karakter skal udnyttes, og områderne skal spille hver deres rolle i det samlede billede. Der skal være plads til det rekreative og fritidsrelaterede, til fjordparkerne, til de blandede områder med forskellige erhvervstyper, til boligerne, til oplevelser osv. I de centrale havneområder skal der fx også være plads til nye regionale kultur-, undervisnings- og servicetilbud; også til større funktioner, som endnu er ukendte.

For den vestligste del af Vestbyens fjordområde er det, som beskrevet nedenfor, rammerne for det organiserede og uorganiserede friluftsliv der skal fastlægges. I andre områder, som fx Ø-gadekvarterets havneområde, tænkes mere blandede anvendelser, herunder boliger, men stadig med fokus på byrum og byliv. For Aalborg Midtby er det den offentlige, rekreative, publikumsorienterede del med de kulturelle sværvægtere, mens det fremtidige byområde ved Stigsborgkvarteret skal have hovedvægten på boliger indplaceret i et kvalitetsfyldt og sammenhængende landskab med varierede aktivitetsmuligheder.

Byomdannelsesområder
Vestbyen rummer byomdannelsesområder: Det ene er området omkring Skudehavnen, som skal ses i sammenhæng med området omkring Vestre Bådehavn. Med lukningen af Limfjordsværftet er der skabt mulighed for en omdannelse, der tilgodeser de særlige kvaliteter der findes i området i dag. Det er ønsket at bevare og videreudvikle det "upolerede", maritime miljø og den offentlige karakter, livet og folkeligheden, som kendetegner området i dag, samtidig med, at rammerne for en nænsom udvikling af området fastlægges. Fx lægges der vægt på at fastholde og videreudvikle eksisterende fritidsprægede og havnerelaterede formål, restauranter m.m., men også muligheden for at drive mindre værksteder, der kan bidrage positivt til livet og stemningen i området prioriteres højt, både i form af traditionelle håndværk og de mere kunsthåndværksorienterede. I forhold til det visuelle miljø lægges der vægt på at tilpasse eventuel ny bebyggelse beliggenheden ved fjorden i materialevalg og udformning. Det er også væsentligt, at evt. byggeri opføres i en skala, der harmonerer med området og fremhæver beliggenheden på "fladen", så kontrasten mellem den tætte by og det åbne havnelandskab ikke sløres. For den del af Limfjordsværftet, som ligger mod fjorden kan etableres boliger, hvis de miljømæssige forhold til de omliggende virksomheder tillader det. Herudover prioriteres det højt at sikre kig til Limfjorden fra de syd for liggende gader. Den sydligste del af Skudehavns-området rummer i dag en virksomhed der, både i funktion og udformning, er uden relation til området. Virksomheden kan fortsætte sin anvendelse, men det er ønsket, at området på sigt skal indgå i det rekreative forløb langs Vestbyens fjordstrækning.

Området omkring Spritfabrikken er også et byomdannelsesområde, men er i dag et erhvervsområde i fuld funktion. At området er kategoriseret til byomdannelse er alene et udtryk for, at det, som en del af havnefronten er et centralt interesseområde i byen, der på lang sigt vil kunne omdannes til blandede bymæssige formål.

Mere generelt er det ved omdannelse vigtigt, at karakteristiske og værdifulde miljøer sikres og at bygninger, og kulturhistoriske spor, som vidner om byens historie bevares og genanvendes. Herudover er det ønsket, at ny bebyggelse tilpasses stedets karakter og skala og sikres et højt arkitektonisk niveau, og at der bl.a. med en velovervejet belysnings- og beplantningsstrategi skabes spændende og kvalitetsfyldte byrum, der spiller godt sammen med omgivelserne.

Byfornyelse
To områder i Vestbyen har siden 1990'erne været indsatsområde for Aalborg Kommunes byfornyelse. Det første indsatsområde var Dannebrogsgadekvarteret, afgrænset af Jernbanen, Saxogade, Ryesgade og Strandvejen. Området var kommunens allerførste strategiske byfornyelsesområde, og borgerinddragelsen og ambitionsniveauet var højt. Der blev indledt med kvarterplanlægning, som dannede grundlag for de byfornyelsesbeslutninger, der siden blev truffet i området. Siden fulgte området i den indre Vestby, som afgrænses af kvarteret øst for jernbanen mellem Vesterbro og Strandvejen. Byfornyelsen har medført massive kvalitetsløft i områderne, både i forhold til nænsomt istandsatte bygninger, fine gårdrenoveringer og mindre pladsdannelser.

Et kommende indsatsområde for byfornyelse er Søheltekvarteret, hvor den primære fokus vil være rettet mod gårdrum og pladser.

  • Den primære omdannelse sker i området omkring Skudehavnen. Omdannelsen skal understøtte det offentlig tilgængelige, levende og maritime miljø i området.
  • Den primære boligudbygning skal ske ved omdannelse indenfor de eksisterende strukturer
  • Karakteristiske og værdifulde bygninger og spor, som vidner om byens historie, skal bevares og genanvendes ved omdannelser i bydelen.
  • Ny bebyggelse skal tilpasses stedets karakter og skala. Arkitektonisk kvalitet vægtes højt.

Midtbyområdet smyger sig om Limfjorden.

Illustration af udpegede byomdannelsesområder.

Limfjordsværftet er lukket, og der er skabt mulighed for et attraktivt miljø ved fjorden.

De maritime træhuse langs Søsportsvej kan inspirere til ny bebyggelse i omdannelsesområdet.

Spritfabrikken er perspektivområde for omdannelse og rummer store kulturhistoriske værdier.

Byfornyelsen har medført store kvalitetsløft i Vestbyen.
Bydelens struktur

Vestbyen afgrænses mod øst af Vesterbro, mod vest af Vestre Fjordvej, mod nord af Limfjorden, mod syd af Kong Christians Allé og vest herfor delvist af bebyggelsen omkring Klostermarken.

Jernbanen har sit forløb centralt gennem området og er et markant orienteringspunkt i bydelen. I Reberbansgade synes jernbanen fx meget iøjnefaldende, både i kraft af Reberbansgades nedgravede vejforløb, men også fordi banesporet ser ud til at forsvinde mellem husrækkerne. Det er intentionen, at området langs jernbanen skal understreges og fungere som en markant grøn forbindelse, der på én gang samler og adskiller bydelen.

Kastetvej er ligeledes et strukturerende element - en forlængelse af Borgergade, der var det første storstilede gadegennembrud i byen, og som blev skabt for at sikre en god forbindelse mellem centrum og den nye Vestby. Udover at være en af hovedforbindelserne i øst-vest gående retning ligger det ene af bydelens centrale butiksområder i tilknytning til Kastetvej. Også Kong Christians Allé er en markant forbindelse i bydelen. Her opleves skiftet i bydelens bebyggelsesstrukturer flot og dramatisk, når man bevæger sig fra den åbne og grønne villabebyggelse og pludselig befinder sig i Dannebrogsgades tætte karrébebyggelse.

Vestbyen rummer et varieret udbud af bebyggelsesstrukturer. De tidlige arbejderkarréer med høje, velbyggede storbyhuse i bydelens østlige del, ligger side om side med Vestbyens tidligere virksomheder, som fx C.W. Obels fabrikker, en af de første industriudflytninger fra den indre by før århundredeskiftet, side om side med de fine tidligere skoler Ryesgade og Poul Paghs Gade Skole. Af fine eksempler på disse boliggader kan nævnes Dalgasgade og Holbergsgade.

Vest for jernbanen slutter den bymæssige bebyggelse ved Peder Skrams Gade. Boligforeningernes homogene bebyggelser danner en markant og veldefineret byfront mod bydelens grønne rekreative område med bl.a. Fjordmarken og Søheltens Have, der ligger som et grønt bælte i overgangen til det fritidsprægede fjordområde. Det samme gør sig gældende med bebyggelsen langs Vestre Fjordvej, der støder op til det åbne område med skole og institutioner, grønne baner og sportsrideklubben.

Umiddelbart vest for Limfjordsbroen ligger Vestre Havnepromenade. Området var det første område på havnefronten, der blev omdannet fra industri til bymæssige formål, og hvor strategien var at bygge karrébyen helt ud til fjorden. Det eneste spor fra tidligere tiders virksomhed er den tidligere dampmølle, der i dag er indrettet til andre formål.

Centralt i området ligger Aalborg Stadion og tennisklub samt Haraldslund Svømmehal i en grøn struktur med markante bygningsvolumener, der adskiller sig væsentligt fra de omkringliggende boligstrukturer. Området blev i sin tid testamenteret til byens borgere af brænderiejer Harald Jensen.

Fikspunkter
I overgangen til den åbne karakteristiske villabebyggelse syd for Annebergvej og Saxogade ligger institutionsbæltet, hvor Vor Frelser Kirkes ligger smukt på hjørnet af Absalonsgade. Kirkens murede tårn og kobberspir er et markant fikspunkt, som er med til at give Vestbyen identitet.

Et andet og knapt så charmerende fikspunkt er det 12 etager høje Sygehus Nord, som fremstår meget dominerende, og ude af proportioner med den omgivende by, men hvis funktion alligevel bidrager med en masse liv og aktivitet til Reberbansgade.

Også højhuset ved brolandingen skiller sig ud i forhold til den omkringliggende by, og markerer sig i havnefrontens skyline.

  • Nybyggeri indpasses i respekt for de eksisterende bebyggelsesstrukturer og områdets bevaringshensyn.
  • Det bymæssige center ved Kastetvej skal strammes op og funktionsmæssigt styrkes.
  • Den øst-vestgående grønne forbindelse gennem bydelen skal styrkes.

Vestbyens overordnede struktur for med etagebebyggelser, villabebyggelse, fjordområder, et grønne bælte mellem by og fjord, jernbanen, stadion m.m.

Vestbyen har en meget markant bykant mod fjordlandskabet, der bør fastholdes og styrkes.
I I Reberbansgade forsvinder banesporet mellem husrækkerne.

Luftfoto af Stadionområdets bebyggelsesstruktur.

Vor Frelser Kirke er et markant fikspunkt i bydelen.
Bebyggelsens karakter

Villaområdet syd for Annebergvej ligger i tilknytning til Hasseris Villaby, hvis identitet som forstad til Aalborg blev grundlagt i slutningen af 1800-tallet. Det var her, at en del af Aalborgs mere velhavende borgere opførte landsteder i de landlige, men alligevel bynære omgivelser – og i passende afstand til den industrialiserede bys røg, støj og tætte befolkning. Området opleves umiddelbart meget homogent på trods af, at husene er opført på forskellige tidspunkter og i forskellige stilarter, hvilket mest kan tilskrives områdets grønne karakter med de store træer og haver, samt det faktum at husene hovedsageligt er bygget i perioden før 2. verdenskrig.

De klassiske industri- og arbejderkvarterer med små lejligheder i Vestbyens østligste del opstod over en relativ kort årrække i forbindelse med udflytning og etablering af store erhvervsvirksomheder i området fra slutningen af 1800-tallet. Langs et traditionelt rudemønstret gadenet blev området udbygget af håndværksmestre i små ejendomme på en, to eller tre opgange med 3-4 etagers huse, ofte med en lille baghave. Flere af disse karréer har indenfor de sidste årtier været indsatsområder for byfornyelse, hvilket har præget karakteren i Vestbyen og medført store forbedringer i de aktuelle områder, både i forhold til bygningsforbedringer og renoveringer af gårdrum.

Længere mod vest ændrer bebyggelsen karakter. Da Ryes Passage blev etableret i 1913 banede den vejen for kvarterer, hvor en charmerende blanding af villaer, dobbelthuse eller firefamilieshuse var fremherskende. Disse huse blev især bygget i små byggeforeninger af funktionærer fra bydelens store industri. Siden fik boligforeningerne en dominerende rolle i bebyggelsens udvikling og omkring Kastetvejs nord-vestligste del blev etagebyggeriet fra 1930'erne og fremefter atter et fremtrædende element i bybilledet. Etagebebyggelserne, både karréerne og stokbebyggelsen, udgør en homogen og bevaringsværdig struktur. Derimod virker området omkring Ny Kastetvej kontrastfyldt med store skalaspring og varierende bebyggelsesformer side om side.

En del af institutionerne i området er markante fritliggende bygninger, som fortæller deres tids historie. At der er i dag findes et sammenhængende institutionsbælte mellem Saxogade og Reberbansgade skyldes fx, at en af byens matadorer i sin tid havde tilstrækkelig indflydelse til at sikre denne bufferzone, for at undgå etagebyggeri langs Annebergvej.

For så vidt angår Vestbyens store gamle virksomheder, som bydelen opstod omkring, er kun en enkelt, Spritfabrikken, fortsat i fuld funktion. Flere af områdets øvrige store gamle virksomheder er stadig intakte, men er indrettet til andre formål. Tekstilfabrikken indeholder i dag Kvickly, integrationsmyndighed, produktionsskole og anden undervisning. C.W. Obels tidligere fabriksbygninger indeholder AAU, Retsvæsen og Socialforvaltningen, det tidligere jernstøberi "De Smidtske" indeholder plejehjem og ældreboliger, og Ny Mølle er indrettet til boliger. Andre af virksomhederne er med undtagelse af enkeltdele af bygningskomplekserne revet ned og erstattet af ny bebyggelse. De bevarede dele genfindes i nye sammenhænge: fx var bygningen ved Vestre Havnepromenade, hvor Arbejdsformidlingen har til huse, i sin tid en dampmølle, der siden blev ombygget til kontorformål, ligesom dele af margarinefabrikken i Fredericiagade og rugbrødsfabrikken i Helgolandsgade er omdannet til hhv. ældreboliger samt boliger og erhverv.

Også de gamle skoler Poul Paghs Gade Skole og Ryesgade Skole er indrettet til andre, om end nært beslægtede, anvendelser. Poul Paghs Gade Skole bliver i dag anvendt til voksenundervisning, mens Ryesgade Skole huser Nordjyllands Musikkonservatorium og Den Rytmiske Dag- og Aftenskole.

Ud mod fjorden ligger de stemningsfulde, malede træhuse, som bl.a. huser roklubberne. Udearealernes enkle fremtoning samt træhusene med deres fine detaljer og høje arkitektoniske standard skaber en helt særlig maritim stemning i området. Med bygningernes placering mod vejen og områdernes indhegning afskæres der imidlertid for indblik til områdets aktivitet til fjordsiden. Man kunne ønske sig en mindre massiv afskærmning, så man uforpligtende kunne sidde på en bænk og nyde aktiviteterne fra sidelinjen.

Herudover er der opført nyere arkitektoniske perler, der på trods af de få år på bagen også har interesse i forhold til bevaring, eksempelvis boligbebyggelsen mellem Vesterbro og Almenkirkegården med sit stramme og modernistiske bygningsudtryk.

Aalborg Kommune har i 1993-94 bevaringsregistreret bygninger, der er opført før 1940. Registreringen fremgår af Kommuneatlas Syd og Kommuneplanens retningslinie 5.2.3. Vestbyen rummer en lang række bevaringsværdige bygninger, som er med til at tegne karakteren i området. Bevaringsværdierne kan både være ved den enkelte bygnings fremtoning eller ved den sammenhæng bygningen indgår i. Det er et overordnet mål at understøtte bygningernes særlige kvaliteter, og sikre at der i den videre planlægning tages specielle hensyn til arkitektoniske og historiske forhold, samt til de bevaringsværdige sammenhænge som bygningen evt. indgår i. Bygningerne skal som hovedregel bevares og ombygning ske med respekt for det oprindelige udtryk. Bevaringsværdige bygninger i klasse 1-6 i bygningsbevaringsregistret skal ofres særlig opmærksomhed og må ikke nedrives før Aalborg Kommune har meddelt, om der nedlægges forbud.

Aalborg Kommune blev, som en ud af fire kommuner, i februar 2006 udpeget til Kulturarvskommune i et nyt 2-årigt forsøg, der er sat i værk af Kulturarvsstyrelsen og Fonden Realdania. Forsøget går ud på at undersøge om kulturarven, ved bevidst indarbejdelse i den fysiske planlægning, kan bruges som en strategisk ressource og løftestang for udviklingen af kommunernes profil, tiltrækning af borgere, erhverv og turisme.

  • Områdernes særlige karaktertræk og kvaliteter skal bevares og videreudvikles.
  • Bevaringsværdige bygninger og bebyggelsesstrukturer skal sikres. Blandt andet skal ombygning af bevaringsværdige bygninger ske med respekt for det oprindelige udtryk, materialevalg, overflade og udformning, herunder også tagformer.
  • Kulturhistoriske værdier skal sikres.
  • Der skal satses på høj arkitektonisk kvalitet ved nybyggeri, ombygninger og renoveringer o.l.
  • I forbindelse med omdannelse af Skudehavnen skal der tages udgangspunkt i det maritime miljø og ofres særlig opmærksomhed på skala, formsprog og materialer.

Villaområdet syd for Annebergvej/Saxogade oplevet meget homogent og grønt.

Schleppegrellsgade er præget af orden og disciplin.

Dalgasgades facader har en smuk reliefvirkning, samt en detaljering og et farvespil der giver rytme og variation i gadebilledet. I baggrunden ses Sygehus Nord.

"Bufferzone" mellem Vestbyens karrébebyggelse og de åbne villaområder.

Aalborg blev sammen med Hjørring, Haderslev og Hvidovre udpeget som kulturarvskommune.

De Schmidtske er indrettet til plejehjem og ældreboliger.

Nyere boligbebyggelse mellem Vesterbro og Almen Kirkegården.
Landskabet / De grønne områder

Historie
Udviklingen af Vestbyens grønne områder hænger tæt sammen med bydelens historie. Bydelen har siden 1900-tallet haft gode og alsidige muligheder for idræt og anden fysisk udfoldelse.

Såvel parkerne som lystbådehavnene er fortrinsvist bygget op på opfyldte fjordområder. Parkernes bagvedliggende kvarter begyndte at tage form i 1930'erne. Parkerne har gennem tiden indeholdt flere forskellige elementer. Fjordmarken og Søheltens Have rummede tidligere Ryesgades Skoles skolehaver, og ved fjorden lå tidligere tre fjordbadeanstalter, som i 1920'erne samledes til én i Vestre Bådehavn, og efter 2. Verdenskrig flyttedes badeanstalten ud i det nye Friluftsbad.

Harald Jensen overlod i 1914 Haraldslund til Aalborg Kommune med et ønske om at den skulle bruges til offentlige formål. Stadion blev anlagt i 1920 og svømmehal 1969. Begge er senere ombygget - Stadion i 1997-98 og Haraldslund i 2004.

Områderne
I overgangen fra det åbne fjordlandskab mod vest markerer Skudehavnen starten på den bymæssige kyststrækning langs Limfjordens sydside.

Bydelsparkerne Fjordmarken, Søheltens Haver og Vestre Bådehavn udgør en vigtig del af Vestbyens grønne områder. De forbinder byen med vandet og tilbyder en frit tilgængelig overgangszone mellem de bebyggede områder og fjorden. De grønne områder fungerer som lægivende zoner i dårligt vejr og tilfredsstiller en meget stor gruppe borgeres behov for uorganiserede rekreative aktiviteter. Her sluses man væk fra gadens trafik og ned til fjordens aktiviteter.

I havneområderne findes de mere organiserede friluftsaktiviteter som fx lystsejlere, bådebyggere, ro-, kano- og kajakklubber og søspejdere.

Brugerne er borgerne fra de nærmeste kvarterer, men i høj grad også borgere fra andre dele af byen, som tiltrækkes af de fjordnære rekreative arealer, aktiviteterne i lystbådehavnene eller af de mange andre sportsaktiviteter i Vestbyen.

De tre parkområder langs Peder Skrams Gade ligger som perler på en snor. De har hver sit æstetiske udtryk, som afspejler relationen til omgivelserne. Fjordmarken relaterer sig med sin store, delvis åbne flade til fjorden og musikkonservatoriet, Søheltens Have med sine små intime rum til Vestre Bådehavn med de små bygninger og grønne områder, og det grønne område ved Skudehavnen skal relateres til denne havn.

Det overordnede mål med de tre parker er at forstærke og fremme deres individuelle udtryk og funktioner for at styrke parkernes identitet. Parkernes indbyrdes sammenhæng i øst-vestgående retning skal forstærkes for at bygge videre på samhørigheden med fjordlandskabet mod vest. Herudover skal de visuelle og fysiske forbindelser gennem parkerne, fra byen til fjorden forbedres for at knytte by, park og vand tættere sammen, og for at sikre områderne som frit tilgængelige rekreative områder, sådan som det har været traditionen siden Vestbyen begyndte sin udvikling for mere end 100 år siden.

For det grønne område ved Skudehavnen er det tanken at åbne mulighed for at integrere udvalgte aktiviteter fra Skudehavnen sammen med øvrige rekreative aktiviteter, og at indretningen i øvrigt får et mere maritimt grønt præg. Der skal etableres nye rekreative stier i området for at styrke sammenhængen med de bagvedliggende bebyggelser og de grønne områder ved Friluftsbadet, ligesom det er intentionen at bearbejde områdets terræn.

Langs molen mellem Skude- og bådehavnen og fjorden skal der på sigt skabes siddemuligheder ud mod fjordsiden.

Området ved Haraldslund fungerer som et attraktivt sports- og aktivitetsområde. Idrætsfaciliteterne bruges jævnligt til arrangementer på et nationalt niveau. Selvom idrætsfaciliteterne fylder hovedparten af området, er det vigtigt, at området også har en grøn profil. Der er etableret en randplantning, der opleves som et grønt hegn og i områdets østlige del findes en offentlig sti, der er etableret som en lindeallé i buskplantning.

De befæstede arealer er ligeledes anlagt med et grønt islæt. Mod Kastetvej findes der store gamle fuldkronede træer og et bassin med springvand. Området mellem Haraldslund og tennisanlægget er anlagt som et opholdsareal med bænke blomster, græs m.v. Målet med Haraldslund er, at det fortsat skal have et grønt udtryk med store træer.

Der arbejdes på at skabe en grøn forbindelse fra Annebergstien over Haraldslund og det grønne anlæg ved Herluf Trolles Gade til Søheltens Have og videre til fjorden.

Anlægget ved Herluf Trolles Gade skal fornyes, så det bliver mere anvendeligt som grønt område.

Jernbanens tracé er placeret på en vold og skærer gennem Vestbyen. Den forløber imellem husrækkerne og kommer særligt til syne, hvor banen krydser vejene. Volden er på en del af strækningen grøn, og fungerer på disse steder til dels som spredningskorridor for dyr, dels som et grønt bagtæppe til byens kulisse. Målet med jernbanestrækningen er ud over de ovenstående funktioner, at Jernbanen i fremtiden gøres til et arkitektonisk aktiv for bydelen.

Almen Kirkegård ligger i begyndelsen af den grønne sammenhæng, der går ud mod Drastrup skovområder. Kirkegårdens centrale placering i forhold til Aalborg Midtby giver den både en rolle som begravelsesplads og som lokalt rekreativt område.

Kirkegården blev anlagt i 1806 i forbindelse med, at kirkegårdene ved Budolfi Kirke og Vor Frue Kirke blev nedlagt. Kirkegården blev udvidet over flere omgange indtil 1922-23, hvor den fik den afgrænsning, som den har i dag. Kirkegårdens Kapel, som ligger hen mod Hasserisgade, blev bygget i 1890-01. Generelt fremtræder Kirkegården meget grøn, idet mange af de traditionelle gravsteder som omkranses af lave hække stadig er fremherskende. Kirkegårdens struktur er styret af det stramt anlagte diagonale gangsystem, hvor der langs en del af dem står allébeplantninger. Dette stringente udtryk prydes af solitære træer der står med brede kroner imellem gravene.

Almenkirkegården indeholder mange bevaringsværdige gravsteder, gravgitre og gravmonumenter, samt en mindelund for de døde under 2. verdenskrig. Det giver Almen Kirkegården yderligere en dimension som et lokalt og personhistorisk sted.

På grund af ændrede ønsker til gravsteder, og et generelt behov for udskiftninger af plantninger, er en langsom fornyelse af Almen Kirkegården i gang. Fornyelsen vil foregå over en lang årrække, med bl.a. fokus på at forbedre den arkitektoniske oplevelse af kirkegården som samlet sted, og løse nutidens behov for mindre pasningskrævende gravsteder.

Sideløbende med tilpasningen til nutidens ønsker til gravstederne arbejdes der på at forbinde Almen Kirkegården bedre med de omkringliggende grønne områder fx via udbygning af stinettet.

  • Den fremtidige planlægning skal sikre fysiske og visuelle forbindelser mellem fjorden fra de bagvedliggende byområder.
  • Den øst-vestgående grønne forbindelse gennem bydelen skal styrkes.
  • Der skal sikres en sammenhængende rekreativ forbindelse langs hele bydelens fjordstrækning.
  • Bydelens byrum og rekreative anlæg skal fastholdes og videreudvikles til gavn for beboerne såvel som byens befolkning i øvrigt.
  • Bolignære friarealer skal indbyde til ophold.

Grønt bælte mellem byen og fjorden.

De grønne arealer mellem bebyggelsen og havneområderne er en stor kvalitet ved området.

Fantasifulde legeredskaber i Søheltens Have.

Regatta ved Limfjorden.

Der skal skabes siddemuligheder ud mod fjordsiden.

Anlægget ved Herluf Trolles Gade trænger til et løft.

Den grønne stiforbindelse langs Stadionområdet.

Strækningen fungerer også som spredningskorridor for dyr.

Almen Kirkegården fremtræder meget grøn.
Trafikken

Vejene i Vestbyen udgør et net af forbindelser. De veje, som har en mere overordnet karakter og binder bydelen sammen, er i nord-syd gående retning Dannebrogsgade og Kong Christians Allé, som er hægtet op på Østre Allé-ringen, mens Annebergvej/Saxogade, Kastetvej/Borgergade og Strandvejen/Peder Skrams Gade binder bydelen sammen på tværs, og for så vidt angår de to sidstnævnte forbinder den med Vesterbro og midtbyens centrale byområde.

Den trafikale struktur i Vestbyen sikrer generelt en god afvikling af trafikken i bydelen. Den planlagte Vestforbindelse vil åbne mulighed for betjening af Vestbyen fra Vest. Trafikanter bosiddende i Vestbyen, som ikke har mål i det centrale Aalborg, kan dermed vælge vestforbindelsen frem for ruter gennem byen, hvorved der vil ske en aflastning af blandt andet Kong Christians Allé og Dannebrogsgade.

Med etableringen af nærbanestationen i Vestbyen har bydelen fået et nyt kollektivt trafiktilbud til blandt andet de mange uddannelsesinstitutioner i Vestbyen. Der skal fortsat sikres god tilgængelighed til stationsområdet for cyklister og gående.

Cykelstierne på Kastetvej sikrer cyklisterne god forbindelse til midtbyen, og via cykelstierne på Kong Christians Allé kan cyklisterne cykle videre mod syd ad Hobrovej eller til den østlige del af byen via Østre Allé. Cykelbanerne på Dannebrogsgade sikrer sammenhæng i stisystemet og giver adgang til de rekreative arealer langs Limfjorden.

Stisystemet i Vestbyen er planlagt yderligere udbygget med cykelstier på Annebergvej i første omgang mellem Kong Christians Allé og Vestre Fjordvej og siden videre til Svalegårdsvej.

Til sikring af bymiljøet i Vestbyen er der jf. Vejudbygningsplanen planlagt en ombygning af Strandvejen-Peder Skrams Gade og Vestre Fjordvej, hvor et smallere profil skal være med til at styrke sammenhængen i området og forbindelsen til Limfjorden.

  • Med den planlagte Vestforbindelse forventes der at ske en aflastning af bl.a. Kong Christians Allé og Dannebrogsgade.
  • Stisystemet i Vestbyen er planlagt yderligere udbygget.
  • Der er planlagt en ombygning af Strandvejen-Peder Skrams Gade og Vestre Fjordvej for at styrke sammenhængen i området og forbindelsen til Limfjorden.

Overordnede veje om området og væsentlige interne veje i området.

Vestbyens nærbanestation.

Stisystemet i Vestbyen er planlagt udbygget på udvalgte steder.
Skoler og institutioner / Service / Butikker

Bydelen rummer to privatskoler Klostermarkskolen og Sct. Mariæ Skole. Bydelens distriktsskole Vesterkærets Skole ligger umiddelbart vest for Vestre Fjordvej udenfor bydelens afgrænsning - i det område, der i kommuneplanen kaldes Vest Aalborg. Udover de to privatskoler rummer bydelen også Aalborg Katedralskole, som i dag er indrettet til gymnasium, 2 handelsskoler, Nordjysk Musikkonservatorium på den tidligere Ryesgades Skole samt AMU-centret.

Vestbyen skal fortsat være forsynet med servicefunktioner til både børn og ældre. Fx børnehaver, vuggestuer, plejehjemsboliger og ældreboliger.

Der er udpeget to områder i bydelen, hvor større butikker skal placeres. Det ene område er det afgrænsede bydelscenter omkring Kastetvej umiddelbart vest for jernbanen. Indenfor dette område er den maksimale butiksstørrelse for dagligvarer 3.500 m2 og den maksimale butiksstørrelse for udvalgsvarer 1.000 m2. Det andet område ligger vest for Vesterbro og er en del af den afgrænsede bymidte - Aalborg City. Indenfor dette område er den maksimale butiksstørrelse for dagligvarer 3.500 m2 og den maksimale butiksstørrelse for udvalgsvarer 2.000 m2.

Reberbansgade har fra bydelens og gadens opståen haft en stor koncentration af mindre detail- og serviceforretninger. Det er hensigten at understøtte det spændende og aktive bymiljø i den videre planlægning.

Med Sygehus Nords beliggenhed i området er Vestbyen hjemsted for en servicefunktion af regional betydning. Det samme gælder for Aalborg Stadion, der er en attraktion der rækker langt ud over bydelens grænser. Der lægges vægt på at sikre en god tilgængelighed til disse funktioner for alle trafikarter, og på at minimere de miljømæssige gener for omgivende boligområder. Fx åbnes der mulighed for etablering af et P-hus syd for sygehuset på den parkeringsplads, hvor der tidligere var busstation.

  • Bydelen skal fortsat rumme skole, institutioner o.l. og andre naturligt tilknyttede servicefunktioner.
  • Der skal sikres udviklingsmuligheder for detailhandlen.
  • Reberbansgades aktive bymiljø skal sikres.
  • Funktioner af regional betydning skal sikres tilgængelighed under hensyntagen til de omgivende boliger.

Den tidligere Ryesgade Skole huser bl.a. Musikkonservatoriet.

Det afgrænsede bydelscenter, Vestbyen.



Sygehus Nord og Aalborg Stadion er af regional betydning.  
Indsatsmuligheder
  • Området omkring Skudehavnen skal omdannes med fokus på offentlig tilgængelighed og et levende og maritimt miljø.
  • Området omkring Sygehus Nord skal forskønnes.
  • Grønne sammenhænge skal styrkes.
  • Der skal arbejdes videre med strategier for belysning.
  • Det levende handelsmiljø langs Reberbansgade skal videreudvikles.
 
23-11-2009