Kommuneplan forsiden

1.3.B1 Cort Adelers Gade m.fl.

Mål

Det er et mål at bevare og styrke markante og homogene bebyggelsesstrukturer samt bygningsmæssige og rekreative kvaliteter.

Områdets overordnede karakter af boligområde skal fastholdes. Det lokale handelsmiljø langs Kastetvej er dog en livsnerve, der medvirker til at sammenbinde området og give byområdet identitet. Det er et mål at videreføre denne funktionsintegration.

Anvendelse

Områdets hovedanvendelse er boliger, men der er også mulighed for publikumsorienterede funktioner i tidligere erhvervslokaler i stueetagen.

Butikker* må kun placeres indenfor det afgrænsede bydelscenter (Vestbyen), der er vist med lilla farve på nedenstående kort.

Byggemuligheder

Området anses som værende fuldt udbygget. Ny bebyggelse kan dog opføres som udfyldnings- eller erstatningsbyggeri, hvor der er tale om stærkt nedslidte eller utilpassede bygninger uden særlig bevaringsværdi, eller hvor helheden vurderes at kunne styrkes ved om- eller nybyggeri.

Miljø

Området er belastet af støj fra trafikken langs Kastetvej, Vestre Fjordvej, Peder Skrams Gade og Annebergvej.

Arkitektur - Byrum og landskab

Området består af de tætte etageboligområder, der afslutter Vestbyens bymæssige bebyggelse.

Bebyggelsernes områdevise homogene struktur samt præcise placering i forhold til gadelinjen skaber karakteristiske og rumdannende forløb, såvel internt i området som op til Vestre Fjordvej og Peder Skrams Gade. Især langs Peder Skrams Gade danner facaderne en sammenhængende byfront og markerer en klar overgang mellem byen og de rekreative områder langs fjorden. Mod Vestre Fjordvej dannes der ligeledes en byfront mod de grønne arealer omkring Vesterkærets Skole og Vesterkær Kirke. Her er byfronten dog knap så tydelig, og vil kunne styrkes ved at opføre evt. ny bebyggelse i gadelinje, fx på ejendommen Vestre Fjordvej 16 og 18. Flere af områdets bebyggelser har, uden hensyntagen til den oprindelige byggestil, fået udskiftet vinduer og døre med nye i plastic eller fået foretaget facadeændringer, der virker ødelæggende for bebyggelsens arkitektoniske helhed.

Området indeholder en af Vestbyens gamle virksomheder - De Schmidtske fabriksbygninger, der tidligere indeholdt et jernstøberi og en maskinfabrik. Området blev i 1994 ændret fra erhverv til boligformål og områdets bygninger ombygget til ældreegnede boliger. Bygningerne har særlig interesse i forhold til ønsket om at bevare kulturhistoriske værdier.

Th. En af bydelens tidligere virksomheder - De Schmidtske - er idag omdannet til andre formål.

Via boligblokkenes grønninger er der udsigt til fjorden og siloen på Nørresundbysiden. 

 

Området rummer rekreative kvaliteter, såvel i form af grønne baggårde eller andre grønne arealer i tilknytning til bebyggelsen som nærheden til de rekreative områder mod nord. Der er dog stadig en del gårdarealer, der er præget af beton, asfalt og for mange garager. For gårdarealerne i karreerne gælder, at disse skal gøres mere velegnede til ophold, fx ved fjernelse af garageanlæg, og ved beplantning gives en grønnere karakter. Enkelte baghuse, nye fælleshuse el. lign. kan fortsat bidrage til baggårdens rumlige variation.

I forhold til bevaring er en stor del af områdets ejendomme, som det fremgår af retningslinje 5.2.3, vurderet til at være af bevaringsværdi. Derfor skal oprindelige overflader, materialevalg og udformning, ved om- og tilbygninger samt almindelig vedligeholdelse, fastholdes/genskabes.

Der er udarbejdet en facade- og skiltevejledning for Aalborg og Nørresundby Midtby. Her kan der hentes inspiration og vejledning - også i forhold til andre områder. Se "Din facade - byens ansigt".

Trafik - Veje og stier

I vejudbygningsplanen er der planlagt en ombygning af Annebergvej med cykelstier på strækningen Kong Christians Allé - Vestre Fjordvej og sidenhen videre til Skydebanevej. Der er ligeledes planlagt en ombygning af hhv. Peder Skrams Gade og Vestre Fjordvej med henblik på at styrke bymiljøet i Vestbyen.

23-11-2009
Anvendelse
Boliger (etage)
Butikker*
Enkeltstående butikker**
Klinikker (ikke dyreklinik)
Kontorer
Service
Kulturelle formål
Institutioner
Rekreative formål
Tekniske anlæg
Anvendelsen er specificeret i Bilag A.
Eksisterende antal boligetagemeter (boligareal) skal bibeholdes.
Publikumsorienterede funktioner kan kun etableres i tidligere erhvervslokaler i kælder/stueetagen.
*  Bruttoetageareal: Max. 3.500 m² pr. dagligvarebutik og max. 1.000 m² pr. udvalgsvarebutik i afgrænset bydelscenter - se kort
Se uddybende vilkår i retningslinje 7.1.3 
** Bruttoetageareal: Max. 1.000 m² pr. dagligvarebutik og max. 250 m² pr. udvalgsvarebutik
Se uddybende vilkår i retningslinje 7.1.5
Byggemuligheder
Bebyggelsesprocent: se Bilag K. For enkelte åben-lav boliger langs Engtoften max. 40.
Etager: 3-5½ tilpasset gaden og omkringliggende bygninger.
Gesimshøjde: tilpasset gaden og omkringliggende bygninger.
Husdybde: ca. 10 m; tilpasset nabobygninger og særlige funktioner.
Byggelinier: Facade i gadelinie.
Hver opgang skal have direkte indgang fra gaden eller port.
Fælles opholdsareal: Etablering af opholdsareal prioriteres forud for P-pladser.
Miljø
Miljøklasse 1-2, se Bilag A.
Vejledende grænseværdier for støj fra erhverv, se retningslinje 4.1.3.
Grænseværdier for støj fra trafik, se retningslinje 13.3.
Arkitektur - Byrum og landskab
Ved om- og tilbygning af bevaringsværdig bebyggelse skal oprindelige materialevalg, overflader og udformning opretholdes/genskabes.
Ved nybyggeri samt om- og tilbygninger i øvrigt skal et højt arkitektonisk niveau sikres.
Den områdevise bebyggelsesstruktur skal bevares og styrkes.
Muligheden for at etablere kvalitetsfyldte opholdsarealer prioriteres højt.
Kulturhistoriske værdier skal sikres.
Kig til Limfjorden må ikke sløres.
Bevaringsværdige enkeltbygninger, se retningslinje 5.2.3.
Trafik - Veje og stier
Stiforbindelser skal sikres, se illustrationsplan.
Parkering i overensstemmelse med Bilag F.
Teknisk forsyning
Fjernvarmepligt.
Zoneforhold
Byzone (del af vejareal i landzone).