Kommuneplan forsiden

Nørresundby Midtby

Mål og perspektiver

Det er intentionen, at Aalborg og Nørresundby Midtby som ét center skal være dynamoen i den regionale og lokale udvikling og stå stærkt i konkurrencen med andre storbyer. Her skal satses på publikumsorienterede offentlige og kommercielle servicefunktioner og fremtidens videnserhverv. Byens profil som kultur-, studie- og vidensby skal styrkes og storbykvaliteten forstærkes.

Trods den tætte tilknytning til Aalborg Midtby har Nørresundby Midtby sin helt egen identitet og kvalitet. Bydelen ligger som den eneste af midtbyens 4 bydele på solsiden - nordsiden af Limfjorden - med attraktive og karakteristiske boligområder og bymiljøer. Bydelen skal fortsat udvikles, som et mangfoldigt og velfungerende lokalsamfund, og der skal bygges videre på dens identitet og særpræg som fx det historiske købstadsmiljø, de resterende industribygninger, forstadskarakteren langs Thistedvej, funkiskarakteren ved brolandingen og langs Vesterbrogade samt nærheden til Limfjorden.

Et væsentligt perspektiv i Nørresundby Midtbys udvikling ligger i at fastlægge rammerne for bydelens fjordnære og højt prioriterede byomdannelsesområder. Bydelens tætte kontakt til fjorden er i sig selv en stor kvalitet. Med både igangværende og kommende omdannelser af de gamle industriområder langs fjorden er der åbnet mulighed for, at skabe attraktive byområder og udbygge tilgængeligheden til og langs med fjorden. Dermed skabes bedre forbindelse mellem den bagvedliggende by og havneområderne i overensstemmelse med ønsket om, at styrke Aalborgs identitet som "Byen ved fjorden".

Arkitekturen
I forhold til arkitekturpolitikken er havnefronterne udpeget som særlige interesseområder, og de skal ofres særlig opmærksomhed i den videre planlægning. Det betyder, at der vil være skærpet opmærksomhed i forhold til arkitekturen, både i forhold til bevaring, omdannelse og renovering og i forhold til opførelse af ny bebyggelse. Det væsentlige budskab er, at udformningen af de fysiske omgivelser skal tage udgangspunkt i det aktuelle sted og respektere funktioner i naboområderne.

Bevaring
Med hensyn bevaring er der væsentlige interesser i bydelen. Dels er der den gamle bykerne med købstadsbebyggelsen, hvor småhusmiljøet spændes ud af et sammenhængende gadenet omkring Torvet. Hertil kommer aktive såvel som afviklede industriområder langs havnefronten - fx "Syren", Hedegaard og DAC-området - der alle rummer markante bevaringsværdige bygninger og bygningsanlæg, som er med til at tegne Nørresundbys særlige byprofil. Al omdannelse og nybyggeri skal derfor ske under hensyntagen til disse bevaringsværdier og kulturspor, som naturligvis også skal indgå i det fornyede bybillede.

Byliv
Bylivet og byens rum, gader og pladser vil fortsat være i fokus. Målet er at skabe en mangfoldig og aktiv by, der er både smuk, behagelig at færdes og opholde sig i. En by der er attraktiv for alle aldre, for byens borgere, såvel som for turister og forretningsfolk. Historien, helheden og de naturlige sammenhænge prioriteres højt. Samtidig er mangfoldigheden væsentlig. Byen skal rumme forskellige typer byrum: Smukke handelsdominerede byrum kendetegnet ved høj kvalitet i design og materialer - fx Torvet og Vestergade - grønne oaser med plads til solbad, rekreation, ro og fordybelse samt leg og fysisk udfoldelse - fx den nye Byhave og lystbådehavnen, steder der kan rumme sæsonprægede aktiviteter - fx badning i Lindholm Strandpark, multianvendelige byrum - fx brolandingen og knap så veldefinerede mødesteder, som bare en stribe græs. I den fremtidige udvikling af Nørresundby Midtby er der derfor lagt vægt på, at sikre kvalitetsfyldte opholdsarealer samt byrum og pladser, hvor variation og kvalitet prioriteres særlig højt.

Belysning
Med hensyn til belysning er intentionen, at rette fokus på dette som et vigtigt element i nye såvel som eksisterende byrum. Belysning er en væsentlig faktor i forhold til sikkerhed og orientering, men den er også med til at skabe stemning og give en oplevelse af byen i mørke.

Nørresundby er en by, der med sine arkitektoniske kvaliteter, industriikoner og tilknytning til fjorden har en særlig identitet. Det er derfor intentionen, at belysningen i områderne langs havnefronterne skal medvirke til, at give området en visuel helhed og være med til at styrke byens image som fjordby.

Den samlede havnefront skal i mørke fremstå som en genkendelig arkitektonisk attraktion og et vartegn samtidig med, at byen tilføres en kvalitetsmæssig belysningsoplevelse. Også i de bagvedliggende byområder skal der arbejdes på baggrund af konkrete belysningsstrategier - fx på byens gader og pladser eller på særlige bygningsværker (siloerne, "Royal" o.l.). Det er vigtigt at tænke helhedsorienteret og rangordne lyset i byen, så det endelige resultat bliver sammenhængende. Fremhæves alt som vigtigt, skiller ingenting sig ud. Fx vil man med et sådant hierarki for belysning af bygningsværker undgå "tivolisering", men også sikre at fokus rettes på det rigtige sted, så det er de særlige bygninger der belyses - de markante bygninger, der skiller sig ud og giver genkendelighed for de færdende - og ikke bygningerne overfor eller ved siden af.

Endelig spiller Nørresundby Midtby en vigtig rolle set i relation til at sikre og forstærke eksisterende rekreative forbindelser, bl.a. langs med fjordkysterne og havnefronten. I de fjordnære omdannelsesområder lægges der derfor særlig vægt på, at sikre og styrke disse forbindelser.

  • Nørresundby Midtby skal udvikles som et mangfoldigt byområde med regionale bykvaliteter, men med udgangspunkt i byens egne særpræg og særlige identitet.
  • Udviklingen skal tage afsæt i de nye byomdannelsesområder såvel som i eksisterende områder, hvor der sættes fornyet fokus på bo- og bykvalitet.
  • Der skal sikres skærpet opmærksomhed i forhold til arkitekturen både i forhold til bevaring - herunder omdannelse og renovering - samt ved nybyggeri.
  • Byrum og pladser skal tilføres kvalitet og byde på variation samt indpasses i de nye områder.
  • Der skal arbejdes med belysningsstrategier.
  • Der skal sikres forbindelser mellem byen og fjorden og langs med fjorden, som kan medvirke til, at understøtte identiteten som "Byen ved fjorden" samt sikre grønne, rekreative sammenhænge.

Midtbyen i Nørresundby skal sammen med Aalborg Midtby være dynamoen i den regionale og lokale udvikling.


Byrum og pladser med fokus på ophold, variation og kvalitet vægtes højt.

Identiteten som "Byen ved fjorden" skal styrkes bl.a. på baggrund af en strategi for arkitektur og belysning.
Byomdannelsesområder

Fjordlandskabet
Nørresundby Midtby indgår, som den ene af Midtbyområdets fire bydele, i en unik sammenhæng med Limfjorden. Der er oplagte muligheder for at udvikle et samlet fjordlandskab, med mange forskellige anvendelser og aktiviteter, og herved styrke byens karakter og tiltrækningskraft.

Flere af Midtbyområdets fjordnære arealer er allerede omdannede. Andre er på vej og for enkelte områder ligger en omdannelse ude i fremtiden. For hele strækningen langs Limfjorden er det væsentligt at få skabt et sammenhængende område og en høj grad af offentlig tilgængelighed - at få skabt et attraktivt bindeled mellem byen og fjorden. Et område der henvender sig både til fjorden og den sammenhæng det indgår i her, og til den bagvedliggende by. Forskelligheden i fjordområdernes karakter skal udnyttes og områderne skal spille hver deres rolle i det samlede billede; Der skal være plads til det rekreative og fritidsrelaterede, til fjordparkerne, til de blandede områder med forskellige erhvervstyper, til boligerne, til oplevelser osv. I de centrale havneområder skal der fx også være plads til nye regionale kultur-, undervisnings- og servicetilbud; også til større funktioner, som endnu er ukendte.

I Nørresundby Midtby skal det fremtidige byområde ved Stigsborgkvarteret fx have hovedvægten på boliger indplaceret i kvalitetsfyldte og sammenhængende landskab og med varierede aktivitetsmuligheder, mens området mellem broerne fortsat skal udvikles med fokus på rekreative funktioner og fritidsaktiviteter ved vandet. For Aalborg Midtby er det bylivet- den rekreative, publikumsorienterede del med de kulturelle sværvægtere, der er i fokus. I andre områder, som fx Ø-gadekvarterets havneområde, tænkes mere blandede anvendelser, herunder boliger, men stadig med fokus på byrum og byliv, mens det, for den vestligste del af Vestbyens fjordområde er rammerne for det organiserede og uorganiserede friluftsliv der skal fastlægges.

Byomdannelsesområder
Nørresundby rummer flere byomdannelsesområder. Lindholm Brygge Nord, det tidligere Slagteri, Nørresundby Mellem Broerne og Stigsborgkvarteret er alle midt i en omdannelsesproces. Øst for Limfjordsbroen er igangsat planlægningsprocesser for Nordhavnen og 1. etape af Stigsborgkvarteret. Der er fortsat erhvervsområder i fuld funktion, hvorfor den nuværende anvendelse fastholdes indtil videre. Havnefronten er centralt interesseområde i byen, der på lang sigt vil kunne omdannes til bymæssige formål.

Omdannelsesomraader _nr -sundby
Luftfoto med byomdannelsesområder og perspektivområder for omdannelse

Ved omdannelse er det vigtigt, at karakteristiske og værdifulde bygninger og spor, som vidner om byens historie, bevares og genanvendes, og at ny bebyggelse tilpasses stedets karakter og skala. Herudover er det ønsket, at der ved nybyggeri opnås et højt arkitektonisk niveau, og at der bl.a. med en velovervejet belysnings- og beplantningsstrategi skabes spændende og kvalitetsfyldte byrum, der spiller godt sammen med omgivelserne.

Omdannelsen af Lindholm Brygge (det tidligere DAC-område) er næsten færdig, men der er stadig enkelte byggemuligheder i områdets nordlige del. Derimod trænger området ved Kummerovsvej fortsat til et løft. Omdannelsen kan færdiggøres inden for nærmeste årrække og vil herefter fremtræde som et helstøbt nyt bykvarter med helt særlige bygnings- og udsigtsmæssige kvaliteter.

Med lukningen af slagteriet i juni 2004 blev en omdannelse af området for alvor aktuel. Omdannelsen er godt i gang og snart er området en integreret del af Nørresundby Midtby med bymæssige formål som boliger, butikker, liberale erhverv, uddannelsesformål, offentlige- og rekreative formål med fysiske og visuelle relationer til fjorden.

I området ved "Mellem Broerne" kan arealerne langs vandet nu for alvor udnyttes rekreativt til gavn for bl.a. byens beboere. Udover nye boliger i området syd for Vesterbrogade, er der gennemført byfornyelse på gård- og fællesarealer langs Vesterbrogade samt langs det tidligere banespor, der forløber tværs gennem området. Der er etableret en byhave i tilknytning til promenaden og lystbådehavnen, hvor rislende vand, frodighed, leg og rum for rekreation er nøglebegreber.

Brolandingen er det næste område, der står for tur. Målet er, at området omdannes til et fleksibelt byrum, der fungerer som bindeled mellem Torvet og den nye bebyggelse Mellem Broerne. Konkret arbejdes der på en løsning, hvor den nordlige tværvej under Limfjordsbroen lukkes, de eksisterende P-pladser flyttes, og der etableres et grønt aktivitetsområde og mødested i tæt sammenhæng med det nye foreningshus "Kulturbroen". På den måde bliver området samtidigt et centralt led i den rekreative forbindelse langs havnefronten og fjordkysten. Omdannelsen, der opstartes medio 2006, forventes at kunne færdiggøres i løbet af 2007.

Stigsborgkvarteret omfatter den nu nedlagte industri Kemira, der i perioden fra 1915 til 1998 fremstillede kunstgødning. Fabriksområdet er ryddet for bygninger og udgør et stort omdannelsespotentiale. En del af jordforureningen i området er ligeledes fjernet, men der er stadig et stort areal, der er forurenet med tungmetaller. Ny bebyggelse i området skal derfor fortrinsvis placeres i de områder, der ikke er forurenede, mens grønne arealer og arealer til ophold indrettes på forurenede arealer efter påfyldning med rent jord. I den vestligste del af området ligger dele af Aalborg Kommunes forvaltninger samt den nu nedlagte tømmerhandel, der også kan omdannes til nye bymæssige formål - fx kontorer og erhverv. Visionen for kvarteret er, at boliger, erhverv og rekreation flettes sammen i en landskabelig helhed, dog med størst vægt på den bomæssige og rekreative funktion. Hovedidéen med planlagt strandpark langs vandet spiller en væsentlig rolle. Konkret tænkes området opdelt i delområder med områder for bebyggelse bundet sammen af landskabskiler og -elementer.

Industriområderne øst og vest for Stigsborgkvarteret, der stadig er i fuld aktivitet, kan på sigt komme i spil i relation til byomdannelse. I et længere perspektiv kan det østlige areal omdannes til fritids- og rekreative formål, mens Hedegaard kan indgå som en naturlig del af den centrale havnefront med blandede bymæssige funktioner og mulighed for særlige offentlige funktioner.

Den resterende del af Nørresundby Midtby kan i store træk opfattes som udbygget. Spredt om i bydelen er der dog stadig mulighed for mindre omdannelser, huludfyldninger og erstatningsbyggerier, og ved udnyttelse af disse er det væsentligt at sikre, at nybyggeri eller erstatningsbyggeri medvirker til at styrke strukturen i området og forbedre bybilledet arkitektonisk.

  • Ny bebyggelse skal tilpasses stedets karakter og skala, men afspejle sin egen tids arkitektur. Arkitektonisk kvalitet vægtes højt.
  • Gode opholdsmuligheder, belysning og beplantning er vigtige elementer i byomdannelsen.
  • Karakteristiske og værdifulde bygninger og kulturhistoriske spor skal bevares og genanvendes ved byomdannelse.

Midtbyområdet smyger sig langs Limfjorden.

Slagterigrunden før nedrivningen af nedslidte bygninger.


Omdannelsen af Brolandingen vil give området en grøn og styrke den tværgående rekreative forbindelse.

Stigsborgkvarteret bliver en ny attraktiv bydel ved fjorden.
Bydelens struktur

Bydelens afgræsning defineres i dag af Limfjorden mod syd, af Lindholm å mod vest og mod nord af Thistedvej over Viaduktvej, ad Stationsvej over Skovvej og Sankt Peders Gade til Østergade, for at afrundes af Borgmestersvinget (motorvejen) mod nordøst.

Bydelen ligger som et smalt og langstrakt fjordlandskab, der smyger sig i en blød bue ved foden af Skansebakkens kuperede kridtbanke. De landskabelige træk understreges af den klare trafikale struktur, som meget forenklet ligner havguden Neptuns fork: Limfjordsbroen udgør skaftet, mens Thistedvej og Hjørringvej udgør forkens hoved. I en stor U-form løber de to indfaldsveje på de flade arealer for foden af Kridtbanken for at samles ved brolandingen til forbindelsen over fjorden.

Lige uden for bydelens østlige grænse, parallelt med den gamle Hjørringvej og strandengene løber motorvejen. Motorvejens perifere beliggenhed har sparet Nørresundby for den ufølsomme opsplitning af boligområder, der ofte følger i kølvandet af dominerende trafikanlæg som denne. Jernbanens linjeføring vest for bymidten ligner på mange måder motorvejens. Den lidt afsides beliggenhed betyder, at jernbanen ikke opleves som en markant, uoverskridelig grænse - nærmere som en krydsende grøn korridor. Fjordenglandskabet udgør bydelens grønne struktur. Det er vigtigt, at bevare dette sammenhængende landskab.


Skitse med grønne forløb og udsigtslinier

Nørresundby Midtby rummer en blanding af bolig- og erhvervsbebyggelse med den gamle bykerne midt for ved brolandingen. Brolandingen er et markant punkt i bydelen. Som transportkorridor er det her, trafikken fra gammel tid har samlet sig i overfartsstedet mellem Aalborg og Nørresundby, og fordelt sig på hver side ad Sundbyøen. Det var her den tidligste bydannelse opstod - på det naturgivne smalleste overfartssted - hvor det var lettest, at passere fjorden mellem Himmerland og Vendsyssel. Siden da er afstanden over fjorden reduceret som følge af opfyldning.

På de opfyldte arealer opstod bl.a. en stor del af den havneindustri, som fik både byens økonomi og indbyggertal til at vokse. Flere store industrier kom til med åbningen af jernbaneforbindelserne over fjorden - bl.a. Dansk Andels Cement" (DAC), der lokaliserede sig i den vestlige del. Karakteristisk for bydelen er virksomhedernes placering i tæt tilknytning til fjorden eller jernbanen, eller begge dele. Samtidig er mange af de gamle industribygninger en slags ikoner for byprofilen i Nørresundby. For eksempel er siloerne ved DAC og Hedegaard vigtige fikspunkter sammen med markante anlæg som broerne og i Stigsborgkvarteret samt endelig Nørresundby Kirke.

På de resterende arealer mellem fjorden og de overordnede infrastrukturanlæg ligger bydelens boligområder. Områderne spænder fra karakteristisk tætby- og landevejsbebyggelse til deciderede villakvarterer med mindre haveboliger. De boligveje, som støder op til indfaldsvejene, er i overvejende grad placeret vinkelret på fjorden. Orienteringen muliggør flere steder lange kig til fjorden og Aalborg på den modsatte side og medvirker til, at sammenbinde byen og fjorden. Orienteringen er et bevaringsværdigt strukturelt træk, der prioriteres højt i den videre planlægning.

  • De karakteristiske bygningsmæssige strukturer vinkelret på fjorden skal sikres og gerne understreges.
  • Udviklingen af bydelen skal i høj grad ske på tværs af de store infrastrukturanlæg.
  • Den grønne struktur langs fjordkysten skal bevares og udbygges, hvor det er muligt.

Luftfoto/skitse med markante veje og jernbane

Den buede funkisbebyggelse langs Vesterbrogade markerer med al tydelighed den U-formede vejstruktur.

Dronningensgade har den karakteristiske placering vinkelret på fjorden. I baggrunden ses bebyggelsen på Skansebakken.

Havnens siloer og pakhuse tegner en vigtig del af byprofilen.
Bebyggelsens karakter

Den gamle købstadsbebyggelse
Som nævnt ligger den historiske bykerne i tilknytning til Brolandingen med handelsliv og tæt bymæssig bebyggelse. Gadestrukturen i bykernen er opstået over en lang periode fra 1100-tallet frem til 1800-tallet, hvor Nørresundby udviklede sig markant. Byen har været udsat for voldsomme brande først i 1791 og siden i 1865, hvor hele den centrale bydel nedbrændte. Den nuværende bebyggelse i bykernen daterer sig primært fra 1865 og frem. Der er kun lidt tilbage af den oprindelige bebyggelse og de oprindelige gadeforløb, fx ved Bejlerstræde og Nellikestræde.

Bebyggelsesmæssigt har den historiske bykerne rødder i købstaden med et karakteristisk småhusmiljø og sammenhængende, smalle gader og stræder. Trods hårdhændet sanering, der igen er rekonstrueret og genskabt gennem de seneste byfornyelsesprojekter, rummer bykernen stadig rester af det oprindelige købstadsmiljø - både bygningsforløb, enkeltbygninger, gadeforløb mv. Sammenhængende forløb af den gamle købstadsbebyggelse opleves mest intenst i stræderne med de små byhuse op mod Garvergade - Bejlerstræde og Nellikestræde - samt i Gl. Østergade, hvor bl.a. Bryggergården og nabobygningerne giver en god oplevelse af tidligere tiders gaderum. Det fineste kurvede gadeforløb i bymidten er Skrågade, der med sine brudte kig giver en intim bymæssig stemning.

Gadegennembrud og funkis
I 1930'erne i forbindelse med etableringen af Limfjordsbroen samt i 50'erne og 60'erne skete der nogle markante brud på den oprindelige købstadsstruktur i form af gadegennembrud og opførelse af nye bygninger. Nørresundby Midtby har derigennem fået en bygningsmæssig meget blandet karakter med en tæt og meget bymæssig bebyggelse på op til 6 etager ved brolandingen langs indfaldsvejene i de centrale dele og med en lavere købstadsbebyggelse i og uden om bykernen - fx langs Vestergade, Østergade, Garvergade m.fl.

Den markante funkisbebyggelse i området omkring Brolandingen og langs Vesterbrogade kan ses som en del af det bevaringsværdige forløb af funkisbebyggelse, som karakteriserer dele af det centrale Aalborg og Nørresundby. Gadeforløbet Vesterbrogade-Vestergade-Thistedvej er i hele sin udstrækning et meget fint og markant afgrænset gaderum, hvor bygningshøjden og -intensiteten aftager i et jævnt tempo, jo længere man bevæger sig mod vest.

Haveboligerne
Kanten af tætbyen er på en fin og indlevet måde markeret med hjørneejendommen i røde teglsten ved Vestergade-Stationsvej-Thistedvej. På dette sted skifter bebyggelsen for alvor karakter og nærheden til fjorden fornemmes tydeligere. Langs den vestligste del af Thistedvej er gaderummet afgrænset af en sammenhængende og karakteristisk landevejsbebyggelse med fritliggende huse i gadelinie eller med smalle forhaver. Denne bebyggelsestype ses også på de tilstødende villaveje mod fjorden eller banen.

Haveboligerne findes i endnu større udstrækning i Engvejkvarteret mod øst, der er bydelens største og mest intensive villakvarter. Kvarteret rummer bl.a. en større koncentration af den specielle villatype kaldet "Sundbyhuset". Sundbyhusene blev opført i perioden 1910-1915 og er kendetegnet ved en muret gavlkvist og en konstruktionsform, der gør den anvendelig til to familier. Sundbyhusene findes også i mindre grupper langs Vestergade, Vester Strandvej og Thistedvej. Karakteristisk for haveboligerne i Engvejkvarteret er desuden, at næsten alle huse ligger i eller meget tæt på gadelinie samt har nogle frodige og meget intime haver, som knapt fornemmes fra gadesiden.

Erhvervsbebyggelsen
De nye og gamle erhvervsbygninger på Lindholm Brygge samt P. P. Hedegaards store bygningsvoluminer øst for Brolandingen er de mest synlige erhvervsbygninger i Nørresundby Midtby. Set fra motorvejen er virksomhederne ved Stigsborgvej også dominerende elementer i bybilledet. Bydelens øvrige erhverv er derimod integreret i tætbybebyggelsen - primært langs de overordnede veje og i den historiske bykerne - i form af butikker, værksteder, tankstationer mv. Mere eller mindre uheldige skilte og facader tiltrækker sig en del opmærksomhed langs Thistedvej og Østergade, men ellers er erhvervsfunktionerne ret anonyme i bydelen.

DAC's oprindelige procesanlægs arkitektur afspejler konstruktive og funktionelle raffinementer, som ikke tidligere var set. Den funktionalistiske stil havde med DAC holdt sit indtog i Nørresundby og blev en kontrast til samtidens offentlige byggerier i nationalromantisk stil.

Den nye by ved fjorden
Vest for den bevaringsværdige klassicistiske Royal-bygning ligger den nye boligbebyggelse ved Mellem Broerne - længehuse placeret vinkelret på havnefronten - moderne i udformning og maritimt inspirerede med deres lyse facader, flade tage og store glasinddækkede altaner mod havnefronten. Fælles for mange af bebyggelserne er altaner, som flere steder er trukket ind i facaderne med flotte dybdevirkninger med lys og skygge i facaderne til følge.

Mange af de samme træk ses på Lindholm Brygge, hvor nye punkt- og længehuse med både boliger og erhverv ligger side om side med dele af den oprindelige industribebyggelse fra tiden med Dansk Andels Cement, som var i drift indtil 1974.

Den nye bebyggelse på Lindholm Brygge er bevidst placeret enten vinkelret på fjordkanten eller med respekt for særlige udsigtslinier, så flest muligt får glæde af den storslåede udsigt. Med hensyn til materialer og formsprog er bebyggelsens udformning kraftigt inspireret af det maritime med lethed, lys, luft og transparens.

Bevaringsværdige bygninger
Aalborg Kommune har i 1993-94 bevaringsregistreret bygninger, der er opført før 1940. Registreringen fremgår af Kommuneatlas Syd og Kommuneatlas Nord samt Kommuneplanens retningslinie 5.3.2. Som det ses rummer Nørresundby Midtby en lang række bevaringsværdige bygninger, som er med til at tegne karakteren i området. Det er et overordnet mål, at understøtte bygningernes særlige kvaliteter og sikre, at der i den videre planlægning tages specielle hensyn til arkitektoniske og historiske forhold. Bygningerne skal som hovedregel bevares og ombygning ske med respekt for det oprindelige udtryk. Bevaringsværdige bygninger i klasse 1-6 i bygningsbevaringsregistret skal ofres særlig opmærksomhed og må ikke nedrives, før Aalborg Kommune har meddelt, om der nedlægges forbud.

Nørresundby Midtby rummer kun enkelte fredede bygninger - Bryggergården og Nørresundby Kirke - men en del bygninger med høj bevaringsværdi. Den største koncentration af bevaringsværdier findes i den historiske bykerne ved Torvet, Tinghusgade, Gl. Østergade og Sankt Peders Gade samt i randbebyggelsen langs Vesterbrogade/Vestergade og Østergade. Hertil kommer udvalgte industribygninger, pakhuse o.l. på havnearealerne samt den gamle stationsbygning på Stationsvej.

Byfornyelsen i Nørresundby
Siden slutningen af 80'erne er der gennemført en række byfornyelsesprojekter i Nørresundby Midtby. Hver især har disse medvirket til at forbedre boligkvaliteten og bymiljøet i bydelen.

Skovvej/Spiesgade-fornyelsen, som var den første, har udover bedre forhold for beboerne givet bymiljøet et tiltrængt og meget synligt løft ved indkørsel til byen fra vest. Området mellem Vesterbrogade, Kirkegade, Garvergade samt Torvet/Brotorvet er ligeledes fornyet. Her er der lagt vægt på at bevare og genskabe købstadsmiljøet med tidssvarende grønne områder, nye gadebelægninger, nye facader og enkelte nye huse.

Senere kom byfornyelsesprojekter - dels "Mellem Broerne", hvor der skete en fornyelse af friarealer mv. i tilknytning til funkisbebyggelsen på Vesterbrogade, og dels helhedsorienteret byfornyelse. Fra 1999-2005 blev der gennemført helhedsorienteret byfornyelse i Nørresundby - en målrettet indsats inden for bymiljø, erhverv, trafik samt børn og unge - alle med det sigte, at løse nogle at de stedfæstede problemer samt udnytte oplagte udviklingspotentialer i bydelen - i tæt samarbejde med beboerne i området. De mest synlige resultater af den helhedsorienterede byfornyelse er scenen på Torvet, Byhaven og foreningshuset Kulturbroen.

På sigt vil en indsats være relevant i området - "Vestergade Vest" - umiddelbart øst for jernbaneoverskæringen, hvor der er et fornyelsespotentiale mht. både bygninger og friarealer.

  • Områdernes dominerende karaktertræk og kvaliteter skal bevares og videreudvikles.
  • I forbindelse med nybyggeri på havnefronten skal der ofres særlig opmærksomhed omkring skala, formsprog og materialer, så der opnås en høj arkitektonisk kvalitet.
  • Erhvervsbygninger og -områder skal opgraderes gennem krav til funktionalitet, indretning og det visuelle udtryk.
  • Bevaringsværdige bygninger og bebyggelsesstrukturer skal sikres. Blandt andet skal ombygning af bevaringsværdige bygninger ske med respekt for det oprindelige udtryk, materialevalg, overflade og udformning, herunder også tagformer.

Købstadsbebyggelse i Sankt Peders Gade.

Det oprindelige gadeforløb er bevaret i Skrågade.

Unik funkisbebyggelse ved Brolandingen.

Karrébebyggelsen i Vestergade er tæt sammenbygget.

Sundbyhuse i Engvejkvarteret.
Landskabet / De grønne områder

Landskabet i midtbyområdet domineres af fjordkysten og dens forskelligartede karakter og Skansebakken. Karakteren varierer fra "den landskabelige fjordkyst" i yderkanterne af bydelen til den mere bymæssige kyststrækning på Havnefronten, hvor bygninger og nærrekreative arealer tegner landskabet.


Grønne landskaber på den nordlige fjordkyst.

Aalborg Kommune er desuden kendetegnet ved de grønne landskabsforbindelser, der fra det åbne land strækker sig ind i den tætte Midtby - også i Nørresundby. Sammenhængende landskaber er vigtige som rekreative færdsels- og opholdsarealer og som flora- og faunapassager. Bydelen afgrænses mod vest af grønne sammenhænge langs fjorden, mod syd af Limfjorden og mod øst igen af det flade fjordlandskab.

Parkerne og de rekreative arealer
Lindholm Fjordpark omfatter et areal på knap 70 ha. Arealet øst for Lindholm Å indgår som en del af parken og henligger som naturområde med et rigt dyre- og planteliv og markerer samtidig overgangen mellem den bymæssige og den landskabelige fjordkyst. I området er der klubhuse til kanoklub og bådelaug. Målet er at fastholde parken som bynært naturområde med mulighed for aktiviteter, der retter sig mod den fjorden.

Lindholm Strandpark er en bydelspark, der blev anlagt i starten af 1990'erne for at forbedre offentlighedens adgang til og langs med fjorden, da vandkvaliteten fik badevandsstatus. Parken sikrer endvidere visuel sammenhæng mellem det bagvedliggende byområde og fjorden. Lindholm Strandpark, der omfatter et areal på ca. 8 ha., er indrettet med forskellige former for beplantning samt store græsarealer til solbadning, boldspil mv. Der er endvidere legeplads, baner til beachvolley, og endelige holder det lokale bådelaug til i området ved Søvangen. Bådelauget bruger parken i forbindelse med sine aktiviteter. Målet er, at fastholde området som et robust parkområde, der kan rumme et bredt spektrum af aktivitetsmuligheder. Der er bl.a. planer om, at etablere motionsredskaber i området og - på sigt - badebro, siddemuligheder langs vandkanten mv.

På havnefronten - tæt ved bykernen - ligger lystbådehavnen og byhaven, der dels fungerer som nærrekreative arealer og mødested for beboerne, men også som en rekreativ forlængelse af byens handelscentrum. Byhaven er et frodigt, blomstrende og velplejet anlæg. Asfaltarealer med vanddyser er havens vandkunst, der veksler mellem dysernes lodrette vandstråler og vandpytter i asfaltens lavninger. Træerne og vandkunsten er oplyste.

Længere mod øst ligger Bomvejs Anlæg, der fungerer som buffer mellem havneindustrien og de bagvedliggende boligområder. Det grønne anlæg, der henligger som naturområde, er anlagt på et tidligere baneareal - nu Syrestien - og rummer stadig kulturhistoriske elementer af interesse. Fra anlægget er der flotte udsigtslinier til Aalborg. Anlægget ligger i umiddelbar forlængelse af det gamle Limfjordsanlæg, der fungerer som nærrekreativt område for kvarterets beboere. Målet er at fastholde den nuværende funktion som grøn bufferzone med en gennemgående stiforbindelse.

Den østlige del af Nørresundby Midtby omfatter yderligere to rekreative arealer: Nørresundby Stadion og kolonihaveforeningen Kongelunden. Stadionarealet kan komme i spil i forbindelse med den videre omdannelse/udbygning af Stigsborgkvarteret.

Udover de lokale rekreative arealer nyder bydelen fordel af de rekreative arealer, der findes i den umiddelbare nærhed: Lindholm Høje, Skanseparken, de flade strandenge længere mod øst og vest samt Kridtgravene, hvor byens industrihistorie bliver nærværende.

I Nørresundby Midtby er der kun få træer i vejarealerne. Langs Thistedvej og Østergade er der i forbindelse med trafiksanering plantet vejtræer. Målet er at fastholde og udvikle de overordnede veje som grønne indfaldsveje, der er med til at "trække" naturen ind i byen. Den samme tankegang kan overføres til andre af bydelens primære vejforløb - også nye veje i byomdannelsesområderne.

  • De grønne strukturer i bydelen skal styrkes, og bedre sammenhænge skal skabes.
  • Ved byomdannelse skal der lægges særlig vægt på at sikre grønne rum og -sammenhænge, der understøtter både landskabs- og udsigtsmæssige kvaliteter.
  • Bydelens overordnede veje og gaderum skal gøres grønnere.
  • Der skal sikres gode opholdsarealer ved boliger og erhverv.
  • Der skal sikres en sammenhængende rekreativ forbindelse understøttet af beplantning langs hele den nordlige fjordkyst.
  • Bydelens fjord- og bydelsparker samt rekreative anlæg skal fastholdes og videreudvikles til gavn for beboerne såvel som byens befolkning i øvrigt.

Lindholm Fjordpark byder på store rekreative kvaliteter.

Fjord- og bydelsparkerne skal fastholdes som vigtige rekreative tilbud til byens borgere.
Trafikken

Det overordnede vejnet i Nørresundby er bygget op omkring to grene fra Limfjordsbroen - den østlige Østerbrogade-Østergade-Hjørringvej og den vestlige Vesterbrogade-Vestergade-Thistedvej. Begge grene betjener store trafikmængder og har en væsentlig betydning for trafikafviklingen i hele Nørresundby. Både mod øst og vest er der cykelstier, og disse er udpeget som pendlerruter for cykeltrafikken. Dette skal være med til fortsat at sikre en høj fremkommelighed og trafiksikkerhed for cyklister på strækningerne.

Nørresundby Midtby, der er afgrænset af Sankt Peders Gade, Østerbrogade, Vesterbrogade og Kirkegade, har gennemgået en ombygning, bl.a. med omlægning af Torvet og renovering af flere gadeforløb. Denne omlægning har sammen med ombygningen af Thistedvej medført en markant forbedring af trafikmiljøet i Midtbyen.

Endelig skal der i forbindelse med udviklingen af Stigsborgkvarteret sikres en vejbetjening af det nye område, hvor Stigsborgvej forlænges og tilsluttes Borgmestersvinget.

  • Nye vejanlæg og trafikale ændringer skal fremme trafiksikkerheden og medvirke til at forbedre bymiljøet og områdets visuelle fremtræden, herunder bevare og udbygge det grønne element.
  • Der skal sikres sammenhængende, trafiksikre cykelstiforbindelser i bydelen.

Brolandingen og de to grene, Vesterbrogade og Østerbrogade, er et vigtigt trafikknudepunkt, som dominerer meget i bybilledet..
Skoler og institutioner / Service / Butikker

Som en del af Midtbyen rummer bydelen den største koncentration af butikker og service i Nørresundby. Butikkerne ligger i gågaden (Vestergade), Skrågade samt omkring Torvet og Brotorvet, der er de primære handelsstrøg. Herudover er der butikker og privat service i randbebyggelsen langs hovedindfaldsvejene Thistedvej-Vesterbrogade og Østerbrogade. Butikker og privat service fylder således meget i bydelen, hvorimod relaterede - og ofte arealkrævende - funktioner som skole og daginstitutioner primært ligger i de tilgrænsende boligområder.

Bydelen hører til tre skoledistrikter: Gl. Lindholm Skole mod vest, Skansevejens Skole mod nord og Nr. Uttrup Skole mod øst. Alle tre kommunale skoler ligger uden for bydelsafgrænsningen, mens den private skole "Solsideskolen" også ligger inden for bydelsafgrænsningen. I bydelen skal der fortsat være mulighed for lokale servicefunktioner såsom ældrecentre, undervisning, bibliotek, børnepasning og lokale fritids- og kulturaktiviteter.

Nørresundby Midtby rummer et bredt udvalg af både dagligvare- og udvalgsvarebutikker, men som en perifer del af Aalborg Midtby er der en naturlig konkurrence fra butikkerne syd for fjorden og fra City Syd. Et samlet centerområde står stærkere i konkurrencen om kunderne og derfor skal nye butikker i bydelen først og fremmest placeres inden for den afgrænsede bymidte.

I de kommende år er udfordringen i Midtbyen først og fremmest at markere sig endnu stærkere, som det primære mødested og center for byoplevelser i Nordjylland. Midtbyen og City Syd skal fortsætte deres udvikling som de to overordnede centre med hver sin profil og specialisering. Visionen for Midtbyen er, at hele byrummet omkring den centrale del af fjorden bliver fremtidens oplevelsesrum - det gælder fx havnefronten mellem broerne og Nordhavnen. Der bliver behov for at være på forkant med udviklingen og skabe plads til velplacerede fornyelser og udvikling af de nuværende butikker samt relaterede funktioner som gallerier, caféer, barer, wellness-tilbud osv.

I forbindelse med den generelle byfornyelsesindsats i Nørresundby blev der - som tidligere nævnt - gennemført en omlægning og fornyelse af Torvet. I dag fremtræder Torvet som et moderne bytorv med flotte belægningsskift og i en form, hvor trafikafviklingen i større grad sker på de bløde trafikanters præmisser. I samme periode er der også sket en delvis fornyelse af både bygninger og gaderum langs Vestergade og Skrågade, bl.a. i form af nybyggeri. Alt i alt har indsatsen givet handelsområdet et visuelt "løft" samt en moderne og kvalitetsbevidst fremtoning. Også i fremtiden skal indpasning og udformning af nye butikker og bebyggelse i Nørresundby Midtby ske med respekt for den omgivende arkitektur.

  • Midtbyen skal fortsat styrkes som primært centerområde med et bredt udbud af både dagligvare- og udvalgsvarebutikker.
  • Der skal sikres udviklingsmuligheder for detailhandlen i både nye og eksisterende lokaler - også lokalt i de nye bykvarterer.
  • Det visuelle udtryk i gågaden og langs de overordnede butiksstrøg skal fortsat udvikles kvalitativt mht. bygningsplacering, arkitektur, facader, skilte, beplantning mv.
  • Butiksforsyningen videreudvikles med mulighed for nye butikker på slagteri-området.
  • Bydelen skal så vidt muligt rumme institutioner og andre naturligt tilknyttede servicefunktioner.

Bykernen skal rumme hovedparten af byens butikker - også i fremtiden...

.... men der skal også sikres plads til detailhandel i de lokale bykvarterer.
Detailhandel _nrsundby -midtby
I forbindelse med omdannelsen af Nordhavnen er der forslag om udvidelse af den afgrænsede bymidte.
Indsatsmuligheder
  • Byomdannelse i de fjordnære områder fra Lindholm Brygge vest til motorvej i øst.
  • Forbedring af bymiljøet samt det visuelle udtryk langs Østergade.
  • Styrkelse af den visuelle karakter langs Vestergade/Thistedvej.
  • Sikring udviklingsmuligheder for detailhandlen, bl.a. i de primære byudviklingsområder.
 
16-06-2014