Kommuneplan forsiden

Svenstrup

Mål og perspektiver

Forstad til Aalborg og noget helt for sig selv...
Svenstrup er hovedbyen i Sydvest-området med mange boliger og et varieret udbud af butikker, service og erhverv. Det er kommunens næststørste bysamfund. Målet er, at Svenstrup både skal være en velfungerende forstad til Aalborg og et selvstændigt bysamfund med en naturskøn beliggenhed tæt ved ådale og skov. Derfor lægger Byrådet vægt på, at der fortsat er mulighed for at placere nye boliger og erhverv i byen.

Byen har i kommunens bymønster status som distriktscenter. Det betyder fx, at der kan placeres servicefunktioner, som har hele Sydvest-området som opland. Byen skal også indeholde dagligvarebutik, skole med overbygning, ældreboliger, plejehjem, kollektiv trafikbetjening samt kultur- og fritidstilbud.

Byområder der præges af kvalitet
Visuelt virker Svenstrup flere steder nedslidt og trænger til et løft. Fx ved en forskønnelse af strækningen langs Hobrovej - både hvad angår bygninger, tilstødende arealer og vejareal. Overgangene mellem bolig- og erhvervsområderne bør tilsvarende markeres fx med beplantning eller ændring i vejrummet eller belægningen.

Svenstrup skal være et godt sted at bo. Størstedelen af byens boliger er parcelhuse. Byen mangler mindre boliger til fx byens unge eller ældre som ønsker at fraflytte deres parcelhus, og derfor ønsker Byrådet at fremme et mere varieret boligudbud.

Byens erhvervsområder er kendetegnet ved stor tilgængelighed og synlighed. Områderne henvender sig til mange virksomhedstyper. Målet er, at forbedre bymiljøet i de ældre erhvervsområder i den nordlige og sydlige del af byen og sikre en fortsat udvikling og omdannelse i takt med virksomhedernes ændrede strukturer fra produktion til mere serviceorienterede virksomheder.

Flødalen er et af kommunens smukkeste og meget velbeliggende erhvervsområder. Området, der fortsat har stor rummelighed, henvender sig til lettere industri- og servicevirksomheder, der ønsker en synlig placering og let tilgængelighed til motorvej. For at fastholde området som et attraktivt erhvervsområde, skal der holdes et højt æstetisk niveau i udformningen af bygninger og udearealer


Luftfoto af Svenstrup by
Byudviklingsområder

Plads til flere boliger
Boligudbygningen i Svenstrup forventes at fortsætte med en årlig boligudbygning på ca. 20 boliger.

Den primære boligudbygning sker på arealerne nord for Runesvinget. Her er fortsat mulighed for at bygge ca. 270 boliger - både parcelhuse, dobbelthuse, rækkehuse m.m. Efter planperioden forventes fortsat at en mindre restrummelighed i området. Tilsvarende muliggør planen en udbygning med boliger i det tidligere centerområde ved Højvangcentret.

I den centrale del af Svenstrup kan der ved huludfyldning/fortætning, ændret anvendelse m.m. også skabes nye boliger. I den forbindelse lægges vægt på, at boligerne her udformes ældre- og handicapegnede.

Dertil kommer mindre områder ved Triatlonvej, ved Bautastenen og ved Vester Mølle, der alle forventes fuldt udbygget indenfor planperioden med henholdsvis tæt-lav og åben-lav byggeri.

På længere sigt - når nyt idrætsanlæg ved Højvangcentret er etableret - vil de nuværende boldbaner ved Marathonvej kunne omdannes til boliger og erhverv. Det samme gælder de resterende arealer ved Oldstien mellem Svenstrup og Godthåb. Disse arealer er særligt attraktive i kraft af en meget naturskøn beliggenhed nær Guldbækken.

Fortsat erhvervsudbygning
Hvad angår erhvervsudvikling i Svenstrup, er der fortsat stor rummelighed indenfor de eksisterende erhvervsområder, der primært henvender sig til de lettere erhvervsvirksomheder.

Erhvervsområdet i den nordlige del af Svenstrup forbeholdes let industri. Områdets ældre del nær byen er udbygget, mens det fortsat er rummelighed i den nordlige del. Området er let tilgængeligt og med stor synlighed. Der er mulighed for facadeerhverv langs Hobrovej. En evt. kommende Vestvej tilsluttet nord for området vil yderligere forbedre områdets tilgængelighed. Visse steder trænger bygninger og forarealer til et løft, f.eks. vil beplantning på den meget store parkeringsplads ved byens nordlige rundkørslen forskønne området og "indkørslen" til Svenstrup by. Virksomheder i alle størrelser kan indpasses i området.

Også erhvervsområdet i den sydlige del af Svenstrup er let tilgængeligt, synligt og der er også her mulighed for facadeerhverv langs Hobrovej. Området indeholder i dag en række mindre og mellemstore virksomheder, indenfor produktion og engroshandel.

Erhvervsområdet i den centrale del af Svenstrup er fuldt udbygget med en mejerivirksomhed. Virksomheden ligger tæt på et boligområde, og produktionen skal foregå under hensyntagen hertil.

Flødalen er et af kommunens nyere erhvervsområder med en naturskøn placering tæt ved motorvej. Det henvender sig primært til virksomheder, der ønsker stor tilgængelighed og synlighed, og som vægter et højt æstetisk niveau. Af hensyn til grundvandsinteresser er området nedklassificeret fra industriområde til område for lettere industri og service.

  • Den primære boligudbygning skal ske nord for Runesvinget.
  • Der er behov for centralt beliggende ældre-/handicapvenlige boliger og mindre boliger til unge.
  • Der skal sikres mulighed for lokalisering af både mindre og større virksomheder indenfor såvel produktion som serviceorienterede erhverv.
  • Udbygningen af Flødalen skal sikres et højt æstetisk niveau.
 
Rummelighed
 I alt
Boliger
325-350
Erhverv
Centerområde til service og butikker
Områder til butikker med pladskrævende varegrupper
Svenstrup N: 17,3 ha
Svenstrup S: 0,2 ha
Flødalen: 57,1 ha
I alt ca. 75 ha. til let industri
Byens struktur

Strukturerende elementer i byen
Byen er mod syd, vest og nord omgivet af et højere liggende terræn, mens den mod øst møder den lavere Østerådal. Guldbækken opdeler byen, i en del der hænger sammen med skov- og bakkelandskabet mod nord, og en sydlig del hvor byen formes af beliggenheden på to mindre landskabs-øer.

Byens struktur hænger tæt sammen med landskabets former. Jernbanen, den gamle Nibe-bane (Oldstien), Langdyssen og Runesvinget har et forløb i de landskabelige lavninger, og mange af de øvrige gadeforløb har krumme forløb tilpasset terræn og baneforbindelser. Den fine sammenhæng mellem terræn og infrastruktur giver Svenstrup en klar og let opfattelig struktur, som den fremtidige byudvikling skal respektere.

Den gamle Viborgvej repræsenterer et brud på princippet, men det giver til gengæld en oplevelse af historisk betydende færdselslinier gennem Svenstrup.

Svenstrup kan groft inddeles i en gammel landsby knyttet til Guldbækken, en centralt beliggende stationsby, to perifere erhvervsområder og en boligby som via infrastruktur og terræn opdeles i klart definerede enklaver.

Det er karakteristisk for de nyere boligenklaver, at de er bygget op omkring lukkede vejstrukturer, som fx gør områderne uegnede til integration af erhverv. De ældre centralt beliggende boligbebyggelser er mere åbne i deres struktur, og de har også set i et historisk perspektiv været mere blandede.

På vej ind i en ny stationsby-æra
Genåbningen af Svenstrup Station kan få stor betydning for Svenstrup Center. Med nærbanedriften er området omkring stationen, Hobrovej, Gl. Viborgvej mv. på ny blevet et bymæssigt knudepunkt. For at udfylde denne rolle har bymiljøet i centeret behov for et løft - både hvad angår bebyggelsens udtryk og karakteren og udformningen af bymidtens uderum. Det gælder i særdeleshed rummet omkring Hobrovej som forbinder stationsområdet med den øvrige bymidte.

Ved krydsningen mellem Godthåbsvej og Gammel Viborgvej antydes allerede i dag en torvedannelse. Umiddelbart virker torvet dog ikke som et samlingssted, snarere som en plads der er "blevet til overs" ved lukningen af Gl. Viborgvej. Torvet kan strammes op med en bearbejdning af de omkringliggende facader og de tilstødende vejarealer.

Landmarks, kanter og grønne overgange
AKAFA ses stort set fra alle steder i byen, og den opleves som et vigtigt orienteringspunkt. Bygningernes blå farve får de store bygningsvolumener til at falde fint ind med omgivelserne. Tilsvarende er den gule skorsten ved Fjernvarmeværket meget markant i bybilledet.

Banens forløb udgør en markant grænse mellem byen og ådalen mod øst. Nord for Guldbækken rejser skov- og bakkelandskabet sig og udgør dermed en tydelig og harmonisk grøn afslutning på byen. Kirken ligger markant på skrænten og er med til at tegne byens profil. Endelig opleves de nordligste huse i Højvangcentret som en kant mod ådalen. De grønne bykanter skal respekteres og videreføres i forbindelse med den videre udbygning af byen.

Syd for Runesvinget stiger landskabet også. Det er målet, at der skal plantes skov på højderyggen - også for at markere byens afgrænsning. Det åbne bølgende bakkelandskab mellem Gl. Viborgvej og Runesvinget skal friholdes for bebyggelse og tilplantning, der slører det fine bakkelandskab. Området kan fortsat drives landbrugsmæssigt, hvilket giver en god overgang til skoven på højdedraget.

Ad Hobrovej - både fra nord og syd - er der behov for at forbedre den lidt kedelige velkomst man i dag får ved ankomst til byen. Målet er at skabe klart definerede "indgangspartier" til byen, som signalerer kvalitet og imødekommenhed.

  • Ny bebyggelse skal respektere eksisterende strukturer .
  • Svenstrup Center/stationsområdet udgør et bymæssigt knudepunkt .
  • Markante byafgrænsninger skal bevares og videreføres som princip.
  • Der skal ske en bearbejdning af vejudformningen og de tilstødende arealer ved byens tilkørsler ad Hobrovej.

Overordnede struktur for Svenstrup med landsby, stationsby, parcelhusbyer og erhvervsbyer
Bebyggelsens karakter

Det gamle Svenstrup
I tilknytning til det rekreative område langs Guldbækken ligger resterne af den gamle landsby. Svenstrup Skolevej, Guldbækområdet, den ældre bebyggelse ved Skipper Clements vej, kirken og ikke mindst møllekomplekset ved Langdyssen udgør en bevaringsværdig bymæssig sammenhæng. Landsbybebyggelsen består af beskedne landsbyhuse med håndværksmæssige kvaliteter i detaljen, længegårde og tidligere vandmøller i tilknytning til Guldbækken.

I forbindelse med fornyelse af eksisterende bygninger skal historiske bygningskvaliteter bevares/fremhæves. En samlet oversigt over bevaringsværdige enkeltbygninger findes i retningslinje 5.2.3.

Den ældre bebyggelse i stationsbyen er inspireret af købstadens villaer, og den er typisk opført i 1½-2½ etager i vejskel. Senere er der kommet nyere bebyggelser til, som ikke alle er lige harmonisk indpasset. I forbindelse med fornyelse og nybyggeri ønsker Byrådet at videreføre stationsbyens oprindelige byggestil, for at skabe et harmonisk centerområde med en høj grad af bymæssighed.

De nyere byområder
Boligområderne i nord og i den centrale del af Svenstrup er typisk udbygget i 1960-70'erne, mens husene i syd er nyere - ved Svenstruphøj er et nyt parcelhuskvarter under opførelse. De er karakteriseret ved en stor grad af ensartethed i de enkelte enklaver. Områderne kunne eksempelvis fornyes med tilføjelse af alternative boligtyper eller ved at bygge i 2 etager.

Erhvervsområderne i nord og syd består af store erhvervsenheder og lagerhaller, hvor mange har indhegnet deres udearealer. Nogle steder trænger områderne dog til forskønnelse. En forskønnelse af bygninger, udearealer og vejarealer samt tilføjelse af en grøn og åben karakter vil gøre erhvervsområderne mere attraktive. I Flødalen er endnu kun opført enkelte større erhvervsbygninger langs Hobrovej, der alle er af høj arkitektonisk værdi. I områdets videreudvikling skal det høje æstetiske niveau fortsættes.

Der er ingen tydelige overgange mellem byens forskellige bebyggelsesmønstre. Dette kan med fordel tænkes ind i planlægning for at give et klarere signal om områdernes afgrænsning og funktion. En markering af overgangen mellem erhvervsområderne og centret kan medvirke til at synliggøre centerområdet.

  • Bymiljøet i den gamle landsby skal bevares.
  • I stationsbyen videreføres byggestilen med 1½-2½ etage opført i vejskel.
  • I parcelhusområderne åbnes op for en mere varieret boligsammensætning med mulighed for dobbelthuse, rækkehuse m.m. eller huse i 2 etager.
  • Erhvervsområderne skal forskønnes.
  • Overgangen mellem centeret og erhvervsområderne skal tydeliggøres.
  • Bevaringsværdige enkeltbygninger skal som hovedregel bevares.


Ældre huse ved henholdsvis Skipper Clements Vej og Svenstrup Skolevej

Foto fra Parcelhusbyen

Erhvervsbygninger langs Hobrovej i den nordlige del af byen 

 

Landskabet / De grønne områder

Rekreative kvaliteter i de bynære landskaber
Svenstrup omgives af et smukt kuperet landskab med store rekreative kvaliteter. Byen afgrænses mod øst af den lavtliggende Østerådal. Fra nord-vest mødes skoven med byen. Guldbækken snor sig smukt gennem byen og videre henholdsvis ud i det åbne land mod Godthåb og mod Østerådalen.

Med gode stiforbindelser ud i de nordlige skovlandskaber er det målet, at de nye skovområder også skal spille en væsentlig rekreativ rolle for Svenstrup. De rekreative muligheder i tilknytning til Guldbækken skal ligeledes styrkes med en sammenhængende stiforbindelse i ådalen. Omkring Hobrovej savnes i dag en sammenhæng mellem det grønne område og Østerådalen øst for banen. Byrådet vil arbejde for en sammenbinding af Svenstrup ådal og Østerådalen på tværs af Hobrovej.

Der skal sikres en grøn adskillelse af Svenstrup og Godthåb, så der skabes sammenhæng mellem naturen nord og syd for byerne samt en visuel grøn adskillelse af de to bysamfund. Den grønne kile omfatter blandt andet kommende fælles idrætsanlæg for Svenstrup og Godthåb samt et smalt nord-syd gående landskabsstrøg med naturkarakter. Derved bliver den grønne kile på den ene side en visuel adskillelse og en økologisk spredningskorridor - på den anden side et funktionelt samlingspunkt.

Det grønne som en del af byen
Byrådet lægger også vægt på at styrke de grønne elementer i byens boligområder. I nord er det målet at boligområdet skal opleves som en del af skovlandskabet. I syd vægtes en åben landskabelig karakter, som fx at friholde det frie udsyn fra Svenstruphøj mod storbyen.

  • Det rekreative anlæg langs Guldbækken skal sammenbindes med Østerådalen på tværs af Hobrovej.
  • De nye skovområder skal også have rekreativ betydning for Svenstrup.
  • Der skal sikres en grøn kile mellem Svenstrup og Godthåb.
  • Det grønne skal integreres i byen afstemt efter de enkelte byområders karakter.

Bakkelandskabet syd for Runesvinget

Rekreativt område ved Guldbækken
Trafikken

Overordnet set er Svenstrup trafikalt bygget op omkring Hobrovej, Skipper Clements Vej, Langdyssen og Runesvinget. Fra disse veje fordeles trafikken ind i mere lukkede vejsystemer. Ved udvikling af byen skal dette princip respekteres. Vejtilslutninger til nye og eksisterende udbygningsområder skal derfor underlægges den eksisterende trafikstruktur med få overordnede veje, der fordeler trafikken ind i mindre trafikale enheder.

En væsentlig problemstilling for udviklingen i Svenstrup er den trafikerede Hobrovej, som både er en trafikal og visuel barriere gennem byen. Ønsket om fremkommelighed skal afvejes med ønsket om en smuk og funktionelt sammenhængende by, hvilket på sigt skal forenes gennem en detailprojektering for Hobrovejs udformning og forløb.

I forbindelse med etablering af nærbanestationen vil der ske trafikale ændringer af Hobrovej i stationsområdet. Der skabes tilkørselsforhold, P-pladser og standsningssted for busser. Dette ses bl.a. i sammenhæng med krydsningsbehov for biler, fodgængere og cyklister fra Godthåbsvej og den generelle funktionelle sammenhæng mellem stationsområdet og centeret.

Af hensyn til bymiljøet vægtes det højt at bevare det tætte gaderum omkring Hobrovej i de trafikløsninger som vælges. Det kan fx ske gennem etablering af lysregulering ved Godthåbsvej.

På sigt skal Dall Møllevej forlægges som følge af opgraderingen af togtrafikken. Hvorledes denne forlægning bliver afventer også nærmere detailprojektering.

Ved trafikale ændringer vægtes et højt æstetisk niveau og indarbejdelse af grønne elementer.

  • Trafikale ændringer skal medvirke til at forbedre bymiljøet.
  • Eksisterende trafikstruktur med få overordnede veje, mange lokalveje og lukkede boligvej fastholdes.
  • Udformning af Hobrovej skal bearbejdes i detailprojekt - specielt med hensyn til sammenhængen mellem station og center.
  • Der skal sikres en sammenbinding mellem bus- og togtrafik.

Hobrovej ved centret og stationen

Kryds mellem Hobrovej og Godthåbsvej
Skoler og institutioner / Service / Butikker

Svenstrup er det bysamfund i området der er bedst forsynet med butikker. Nærheden til centret i Skalborg har vanskeliggjort butikkernes vilkår, men byen har fortsat både dagligvare- og udvalgsvarebutikker. For at styrke centeret omkring Godthåbsvej har Byrådet valgt, at konvertere det tidligere centerområde Højvangcentret til et blandet bolig- og erhvervsområde. Derforuden er der i nærheden af centret mulighed for placering af butikker med pladskrævende varegrupper. Centret forventes fremtidigt også at have et rimeligt udbud af butikker med både udvalgsvarer og dagligvarer.

Svenstrup har 2 skoler med overbygning, 2 idrætshaller og boldbaner. Derforuden er byen forsynet med institutioner til såvel børn som ældre. Der arbejdes på at etablere et nyt idrætsanlæg mellem Svenstrup og Godthåb fælles for de 2 bysamfund. Herefter vil de eksisterende boldbaner i de to byer ved fornyet planlægning ændre anvendelse til henholdsvis bolig- og/eller erhvervsområde i Svenstrup og boligområde i Godthåb.

  • Svenstrup skal fremover rumme både butikker med dagligvarer, udvalgsvarer og pladskrævende varegrupper.
  • Ved fremtidig detailhandelsplanlægning skal rummeligheden til butikker i byens center øges.
  • Ved ibrugtagning af nyt idrætsanlæg vil eksisterende boldbaner i både Svenstrup og Godthåb ændre anvendelse.
  • Byen skal have skole med overbygning samt kultur- og fritidsaktiviteter.
  • Byen skal rumme plejehjem og ældreboliger.

I dag ligger byens butikker først og fremmest langs Godthåbsvej
Indsatsmuligheder
  • Sammenbinding af det grønne område langs Guldbækken og Østerådalen på tværs af Hobrovej
  • Styrkelse af centerområdet ved stationen
  • Et mere varieret boligudbud
  • Forbedring af bymiljøet i centeret og erhvervsområderne
  • Forskønnelse af Hobrovej gennem Svenstrup
  • Forbedring af krydsningsforholdene mellem Hobrovej og Godthåbsvej
 
23-11-2009