Kommuneplan forsiden

Redegørelse Øst Aalborg

Ændringer i forhold til den gældende kommuneplan

Nyt digitalt koncept
I forhold til den gældende kommuneplan er der sket en generel tilretning af kommuneplanrammerne i overensstemmelse med det digitale kommuneplankoncept. Hovedprincipperne i det nye kommuneplankoncept kan beskrives således:

  • Planlægning med udgangspunkt i "stedet". Der er udarbejdet helhedsbeskrivelser af de enkelte byer og bydele og formuleret bestemmelser vedr. arkitektur, byrum og landskab for mange rammeområder.
  • Forenkling, som blandt andet kommer til udtryk i at antallet af rammeområder er reduceret fra 211 i den eksisterende kommuneplan til 200 i det fremlagte forslag for Øst Aalborg.
  • Juridisk præcision. Ambitionen er kommuneplanrammer med kortfattede, utvetydige bestemmelser, som evt. understøttes med illustrationer og/eller forklarende tekst.
  • Dynamisk planlægning med fokus på funktionsintegration. Det kommer blandt andet til udtryk i bredere anvendelsesbestemmelser i kommuneplanrammerne.

Indholdsmæssige ændringer
Med Hovedstruktur 2005 er der truffet politisk beslutning om de overordnede retninger for Aalborgs udvikling – herunder fx den overordnede udpegning af arealer til byudvikling og byomdannelse.

Kommuneplanarbejdet for Øst Aalborg har handlet om at konkretisere og detaljere hovedstruktur-planlægningen gennem udarbejdelsen af nye kommuneplanrammer.

For de enkelte bydele rummer kommuneplanforslaget følgende planlægningsmæssige ændringer ifht. de eksisterende kommuneplanrammer:

Generelle ændringer

  • Inddelingen i kommuneplanrammeområder er ændret. Hensigten har været at simplificere ved at inddele i så store områder som muligt - ud fra fælles træk i den planlagte anvendelse, byggemuligheder, sikring af byarkitektoniske/landskabelige træk m.v.
  • Der er foretaget en gennemgang af anvendelsesbestemmelserne, og der er åbnet op for flere anvendelser i boligkvartererne under forudsætning af, at de kan indpasses i boligområdet uden at skabe miljøproblemer. Målet er bl.a. at skabe baggrund for at tilføre de monofunktionelle boligområder flere funktioner (typisk klinikker og service), der kan være med til at skabe liv i boligområderne.
  • Byggemulighederne for åben-lav er generelt ændret til en bebyggelsesprocent på 30 i stedet for 25 og et etageantal på 2 i stedet for 1½. Dog er der enkelte områder, hvor bebyggelsesprocent og etageantal er fastholdt af arkitektoniske grunde.
  • Kirker og kirkegårde er ændret fra område med rekreative formål til offentlige formål.
  • I områder til offentlige formål og i erhvervsområder er der fjernet kontor, værksted og restaurant, hvis det kun er en del af en anden virksomhed.
  • Butiksstørrelser er justeret i overensstemmelse med Kommuneplanens Hovedstruktur.
  • Mange steder er der tilføjet bestemmelser om arkitektur og bevaring af markant beplantning.

Vejgård

  • Centerområdets afgrænsning er udvidet i forhold til den gældende. Mod nord, øst og syd er et blandet bolig- og erhvervsområde overført til centerområde. Udvidelsen modsvarer bedre de eksisterende forhold.
  • Inden for centerområdet er der afgrænset et butiksområde for store butikker.
  • Vejgård Vestre Skoles areal og Socialpædagogisk Seminarium er afgrænset til et område for offentlige formål.
  • Karréområdet omkring Carit Etlars Gade er ændret fra boligområde til et blandet bolig- og erhvervsområde for at give mulighed for en bredere anvendelse især i stueetagerne, og for at give mulighed for karréafslutning mod Østre Allé og omdannelse af bebyggelsen nord for Øster Sundby Vej.
  • Rammen for Kommunedatas areal er ændret fra offentlige formål til blandet bolig og erhverv, og der gives mulighed for bebyggelse i op til 7 etager.
  • Rammen for Teknisk Skole ved Kirstinevej er ændret fra offentlige formål til boliger. Begge steder er rammeændringen sket da bygningerne fraflyttes, og området derfor kan omdannes til anden anvendelse.

Grønlandskvarteret

  • Det tidligere industriområde, Eternitten, er opdelt i fire nye rammeområder med hovedanvendelserne center, blandet bolig og erhverv, lettere erhverv og boliger. Rammerne tager afsæt i den vedtagne byomdannelsesstrategi for Eternitten.
  • Langs Gugvej skal der ofres opmærksomhed på vejens nærmeste omgivelser (beplantning og bebyggelse). Der er fastlagt en byggelinie på15 m fra vejmidte til erhvervsbebyggelse vest for vejen.
  • For boligområdet ved den nordlige del af Gugvej, er tilføjet mulighed for etagebebyggelse samt butikker op til1.000 m2 i forbindelse med centret. Formålet er at skabe grobund for fornyet dynamisk og visuel genoprejsning af centret sammenholdt med et ønske om at sikre den lokale service.
  • Rammeområdet ved Gl. Gugvej er ændret fra centerområde til blandet bolig og erhverv med henblik på at skabe bedre overensstemmelse med de eksisterende forhold. Der foreslås udarbejdet en helhedsplan for området, der fastlægger beplantning og en omlægning af vejen.
  • Centerområdet ved Grønlands Torv er udvidet til også at omfatte Polar Centret vest for Sohngårdsholmsvej. Udvidelsen modsvarer de eksisterende forhold.
  • For rammeområdet ved Scoresbysundvej (tidligere kommunalt gartneri m.m.) er anvendelsen ændret fra offentlige formål til blandet bolig og erhverv. Formålet er at sikre nye anvendelsesmuligheder. Der er reserveret areal til busvej og sti gennem området.
  • Det rekreative område ved B52 er udvidet i overensstemmelse med udvidelse af baneanlæg.
  • Det grønne område ved Ulshøj er ændret fra offentlige formål til rekreative formål.

Gug

  • Området omkring Gug Alper ændres fra naturområde til rekreativt område.
  • Egnsplanvejens linjeføring medfører en række ændringer i eksisterende rammeområders afgrænsning ligesom tilslutningsanlægget til motorvejen udlægges i et særskilt rammeområde.
  • Gug planteskole beliggende i landområdet syd for Indkildevej omsluttes af Egnsplanvej og afgrænses derfor i et blandet bolig og erhvervsområde.
  • Øst for boligområdet ved Vedbæk udlægges et rekreativt område til erstatningsboldbaner for Gug Boldklub efter etablering af Egnsplanvej.

Universitetsområdet
Der er ikke sket de store ændringer, da rammebestemmelserne for området kun er 3 år gamle. Der er sket følgende større ændringer:

  • Syd for Egensevej er der hele vejen fra Gigantium til Hadsund Landevej udlagt et grønt beplantningsbælte, for sammen med det grønne nord for vejen at danne en grøn adgang til byen.
  • Erhvervsområdet øst for Sigrid Undsets Vej er ændret til et blandet bolig- og erhvervsområde. Bortset fra et mindre område, der er lokalplanlagt, er området udlagt som perspektivområde. Der kræves udarbejdet en samlet strukturplan for hele området.
  • De to østligste "fingre" i Universitetsparken er slået sammen og snævret lidt ind for at give plads til Pontoppidanstien og bedre plads til skolen.

Tornhøj
I Tornhøj og Smedegård er der ikke sket de store ændringer, da rammebestemmelserne for områderne kun er 5 år gamle og da områderne er tæt på at være fuldt udbygget

  • Tornhøj centret skal bearbejdes med henblik på at styrke bydelscentret og sikre bedre sammenhæng til Trekanten.
  • For rammeområdet vest for Hadsundvej (Statoil, Scandic mm.) er anvendelsen ændret fra offentlige formål til blandet bolig og erhverv. Ændringerne er foretaget for at sikre overensstemmelse med den eksisterende anvendelse.
  • I den sydlige del af området øst for Langagervej (de gamle universitetsbygninger) er anvendelsen ændret fra offentlige formål til blandet bolig og erhverv. Ændringerne er foretaget for at sikre, at området kan anvendes til boliger og kontor m.m.

Smedegård

  • Afgrænsningen af bydelen er udvidet så den også omfatter kolonihaverne ved Budumvang og hundeskoven umiddelbart nord for Budumvang.
  • For boligområdet er der foretaget en differentiering af byggemulighederne efter boligtyper.
  • Opdelingen af rammeområderne med henblik på at fastlægge præcise byggemuligheder for mindre delområder er erstattet af mere generelle bestemmelser for byggemulighederne, der kan præciseres yderligere i den efterfølgende lokalplanlægning.

Nørre Tranders
Der er udarbejdet et kommuneplantillæg (nr. 5.29) med tilhørende bevarende lokalplan for Nørre Tranders, der forventes endeligt vedtaget 28. august 2006. Der er ikke foretaget større ændringer i forhold til dette kommuneplantillæg. Kommuneplantillæggets og lokalplanens formål er at overføre Nørre Tranders landsby til byzone, samt indføre en række bevarende bestemmelser med henblik på at bevare landsbypræget.

Rørdal

  • Da boligområdet hovedsageligt består af åben-lav bebyggelse fastsættes en ensartet bebyggelsesprocent for alle boligtyper på 30.
  • Kolonihaveområdet og det grønne område syd herfor har ikke tidligere været rammelagt. Det rammelægges til rekreative formål.

Erhverv Øst

  • Miljøfølsomme anvendelser som boliger og kontorer er undladt i erhvervs- og havneområderne.
  • Muligheden for butikker i erhvervsområdet fjernes.
  • Udpegningen af erhvervsområdet ved Middelfartsvej til fødevareproducerende virksomhed og hermed beslægtede virksomhedstyper er taget ud.
  • Rensningsanlæg Øst indgår i rammeområdet til tekniske anlæg sammen med slamudlægningsarealerne.
  • Rammeområdet for Forbrændingsanlægget er udvidet mod Egensevej i overensstemmelse med den faktiske anvendelse.
  • Rørdalsvej angives som en sammenhængende vejføring syd for havnen.
  • Det rekreative område øst for Romdrup Å udvides mod syd til Egensevej.
  • Østhavnens område til virksomheder med særlige beliggenhedskrav udvides mod øst i overensstemmelse med Regionplanen.

Landområde Øst

  • I Landområde øst er der udarbejdet rammebestemmelser for en række nye områder i det åbne land. En stor del af Rørdalhalvøen er i regionplanen udlagt som råstofområde. Der er udarbejdet rammebestemmelser for området, der fastlægger, at området skal reserveres til råstofgravning, og i takt med råstofgravningens ophør skal reetableres til rekreativt naturområde i overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastlagt i indvindingstilladelsen.
  • I tilknytning til råstofområdet er der udlagt et naturområde, der på sigt kan fungere som støttepunkt for den rekreative udnyttelse af kridtgraven, samt medvirke til at bevare det grønne præg langs motorvejen. 
  • Der er udarbejdet en ny ramme for Beredskabsskolen, der sikrer skolens fortsatte udviklingsmuligheder.
  • I området ved Øster Uttrup og AaB's træningsanlæg er der udarbejdet rammebestemmelser for et naturområde, der allerede i dag overvejende benyttes til rekreative aktiviteter. Bestemmelserne skal sikre den rekreative anvendelse i fremtiden.
  • I området ved Gug, Sønder Tranders og Universitetsparken er der udlagt en række naturområder. Formålet er at friholde områderne for bebyggelse og fastholde de grønne kiler ind i byen fra det åbne land. Områderne udgør Flamsted-Vårst kilens forbindelse fra det åbne land og til Midtbyen via Den gamle Golfbane.
  • Afgrænsningen af kommuneplanrammen for landsbyen Sønder Tranders er ændret, så der er grundlag for at etablere et menighedshus i tilknytning til Sønder Tranders kirke. Der lægges vægt på at indsigten til kirken bevares.
  • Landsbyerne Øster Sundby, Øster Uttrup og Sønder Tranders har de senere år været udsat for en væsentlig udbygning. Med henblik på at bevare landbymiljøerne begrænses væksten i landsbyerne med en bestemmelse om at der kun må bygges 1-2 boliger årligt.

Andre ændringer
Grænsen mellem kommuneplanområderne Øst Aalborg og Sydøst-området er defineret som den planlagte Egnsplanvej. Som en konsekvens af ændringer af linjeføringen er grænsen mellem kommuneplanområderne justeret i forbindelse med kommuneplanrevisionen for Øst Aalborg.

De berørte kommuneplanrammer i Sydøst-området er 7.7.B1, 7.9.A3, 7.9.N1, 7.9.N2 Disse rammer fremlægges derfor på ny sammen med kommuneplanforslaget for Øst Aalborg. Det planlægningsmæssige indhold af rammebestemmelserne for de pågældende områder er ikke ændret.

Endelig er der oprettet 2 nye rammeområder hhv. 7.9.O1 for Vissegård og 7.9.T2 for det kommende motorvejsudfletningsanlæg for Egnsplanvej.

Vissegård beskrives som mulig støttepunkt for skov- og naturaktiviteter for Kongshøjskoven og den østlige del af Østerådalen.

 
 

Den nye kommuneplan er tænkt som et digitalt arbejdsredskab.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Vejgård center.

Bygninger, der tidligere husede Kommunedata.

Eternitten

Gugvej og Gl. Gugvej.

Butikscenter ved Gugvej.

Gl. Gugvej trænger til en forskønnelse.

Det tidligere kommunale gartneri ved Scoresbysundvej.

Udsigten fra gravhøjen Møgelhøj til Gug Alper og Lundby Bakker.

Det grønne beplantningsbælte langs Egensevej.

Postgården ligger i området øst for Sigrid Undsets Vej.

De ubebyggede områder i Universitetsparken. Sønder Tranders landsby ligger bagved.

Sølyst

Kolonihaveområdet i Rørdal.

Containerterminalen i Østhavnen.

Kridtgravning ved Aalborg Portland.

De grønne kiler omkring bebyggelserne langs Sønder Tranders Vej.
Planforslagets baggrund

Plangrundlaget for Aalborg Øst, dvs. området øst for motorvejen og Gug, blev revideret i 2001, og for Universitetsområdet blev der udarbejdet nye rammer i 2003. Endvidere er der udarbejdet et kommuneplantillæg for Nørre Tranders der forventes endeligt vedtaget i august 2006.

De øvrige områder i Øst Aalborg har ikke været genstand for en samlet behandling siden midten af 1980'erne.

Samtidig har kommuneplanlægningen som helhed udviklet sig til et uoverskueligt system af kataloger og tillæg. Der har derfor været behov for en generel fornyelse af planlægningen.

 

 

Der var fordebat om kommuneplanrevisionen fra den 19. oktober - den 14. december 2005. Byrådet offentliggjorde i den forbindelse en debatfolder, og der blev afholdt et debatmøde på AAU, Sohngårdsholmsvej, den 21. november 2005. Se referat af borgermødet, der havde ca. 50 deltagere.

Teknisk Forvaltning modtog i alt 16 skriftlige indlæg i debatperioden. De fremførte synspunkter blev drøftet i Byrådet den 27. februar 2006.

Byrådets beslutning, om de overordnede retningslinier for planarbejdet fremgår af dagsordensteksten.

Af bilaget til dagsordensteksten fremgår det, hvordan der blev lagt op til at arbejde videre med de konkrete idéer og forslag, se skemaet Opsamling på fordebatten.

Eternitten
For Eternitten har der været afholdt en særskilt fordebat fra d. 9. marts til d. 4. maj 2005. I debatperioden var et debathæfte fremlagt til gratis afhentning for interesserede borgere på biblioteker, i Servicebutik og Teknisk Forvaltnings Kundecenter.

I debatperioden blev der afholdt ét borgermøde på Eternitten. Der ud over arrangerede Arkitekturforum en industri-workshop på Eternitten, som havde til formål at bruge det konkrete udgangspunkt til at skabe en generel debat om industriarealers nye anvendelsesmuligheder og bevaringsværdier.

I debatperioden er der modtaget 10 skriftlige debatindlæg. Konklusionen på fordebatten er samlet i skemaet opsamling på fordebatten. De fremførte debatsynspunkter har været en del af grundlaget for udformningen af forslaget til kommuneplanrammer og byomdannelsesstrategi for Eternitten.


Den oprindelige bystruktur (rød farve) er tydeligt placeret på kanten af bakkeøen (gul farve) og forbundet med veje (blå farve) der overvejende går på langs af højdekurverne.
Kommuneplanen i dag

I juni 2005 vedtog byrådet Hovedstruktur 2005 som den overordnede og strategiske del af Aalborgs kommuneplan. Hovedstrukturen angiver mål for udvikling og arealanvendelse i kommunen, udbygning med boliger og arbejdspladser, trafikbetjening, serviceforsyning og rekreative områder. Den udgør bindeleddet mellem Plan- & Bæredygtighedsstrategien fra 2003 og kommuneplanens rammedel. Dermed er den også planmæssigt grundlag "Midtby-kommuneplanrevisionen".

I konsekvens af Regionplan 2005's endelige vedtagelse og det store antal mindre rettelser har Hovedstruktur 2005 været fremlagt i en supplerende høring. Da der stadig er enkelte rettelser fremlægges den i efteråret i endnu en supplerende høring, og den forventes endelig vedtaget ultimo 2006.

Parallelt med hovedstrukturarbejdet er kommuneplanens rammedel gennemgående revideret og omlagt til digital form. Ved i alt 7 områdevise revisioner er der lavet by-/bydelsbeskrivelser, og selve rammebestemmelserne er forenklet og kvalificeret, sådan at Aalborg ved udgangen af 2006 har en ensartet, opdateret og fuldt dækkende kommuneplan.

Der kan stadig hentes uddybende beskrivelser af visioner og strategier i hidtidige geografiske- og temakataloger, men med den endelig vedtagelse af kommuneplanens hovedstruktur og rammedelen for Midtbyen, Øst Aalborg, Vest Aalborg og Nord-området udgår Bykataloget, Grønt katalog, Fjordkataloget, Erhvervskataloget, Sulsted-kataloget og Vindmølleplanen som kommuneplandokumenter.

For Øst Aalborg-kommuneplanrevisionen er der sket følgende:

  • Kommuneplan 1986, der beskrivelser og rammer for Vejgård, Grønlandskvarteret, Gug,  Østhavnen og Erhverv Øst, er videreført og justeret i bydelsbeskrivelser og rammebestemmelser.
  • Kommuneplan Aalborg Øst 2000, der er en revision af planen fra 1986 for  Smedegård, Tornhøj og landsbyerne, er også videreført og justeret.
  • Kommuneplantillæg for Universitetsområdet 2003 er også videreført i de nye bestemmelser, og det samme er
  • Kommuneplantillæg for Gug syd-øst 2004
  • Fjordkatalogets mål for området er indarbejdet i bydelsbeskrivelser og rammebestemmelser.
  • Grønt katalogets detaljerede bestemmelser om grønne sammenhænge og stier er ført med ind i bydelsbeskrivelse og rammebestemmelser.

Fjordkataloget
Fjordkataloget har fokus på planlægningen og udviklingen af de fjordnære arealer. Ifølge Fjordkataloget er kysten langs Limfjorden opdelt i forskellige landskabstyper, hvorfor der er fastsat forskellige mål for planlægningen.


Kysttyper ifølge fjordkatalog

Øst Aalborg har bymæssig kyststrækning ved Østhavnen og ved Aalborg Portland, der markerer byens start. 

  • I byområderne er målet, at bebyggelsen som helhed og enkeltvis skal danne en smuk og karakteristisk facade ud mod fjorden med flotte og spændende byrum i samspil med fjorden.
  • Det er vigtigt, at karakteristiske og værdifulde bygninger skal bevares, fx når tidligere erhvervsbygninger skal omdannes til nye anvendelser.
  • De store karakteristiske træk med Aalborg Portland og oliehavnen mod øst og DAC mod vest, som markante fikspunkter i overgangen mellem by og land, skal bevares.
  • Ny bebyggelse skal højdemæssigt tilpasses den bagvedliggende bebyggelse og respektere byens profil, hvor Skansen og Vandtårnet på Nørresundby-siden og kirketårnene, Aalborg Tårnet, Skovbakken og Signalbakken på Aalborgsiden er værdifulde dele af helheden.
  • Det er et mål at skabe bedre kontakt mellem byen og fjorden med flere kanaler, åbne vandløb og trapper ned til vandet ved de høje kajanlæg og bådebroer.

Disse mål er videre ført i den igangværende planlægning.

Grønt Katalog
Det grønne katalog er en temaplan, der beskriver de overordnede mål for det grønne i Aalborg Kommune. Kataloget har fokus på planlægningen og udviklingen af kommunens grønne strukturer – både landskab, natur og rekreative områder. Kataloget er opbygget omkring kiler og ringforbindelser. For Øst Aalborg er det Flamsted-Vårstkilen, der er vigtig, og den suppleres af forbindelser gennem områderne, der skaber en grøn sammenhæng.


Flamsted-Vårst kilen

Den strategiske del af kataloget blev erstattet af hovedstruktur 2005, men mere detaljerede bestemmelser om grønne sammenhænge og stier er videreført i den aktuelle planlægning.


Fjordkataloget er indarbejdet og udgår som kommuneplandokument.

Også Grønt katalog er indarbejdet og udgår som kommuneplandokument.
Historie og byarkitektur

Landskabet
Øst Aalborg ligger på den østlige kridtbanke Lerbjerg samt på det flade englandskab nord for, der strækker sig ud til Limfjorden.

Vejgård
Filsted Ladegaard
Det areal, som Vejgaard er bygget på, var oprindeligt krongods under Filsted Ladegaard, der i 1688 ændrede navn til Sohngaardsholm efter den daværende ejer Johan Sohn. Navnet Filsted stammer fra en for længst forsvundet landsby, der i 1400-tallet hørte under Gug Sogn. Landsbyen Filsted lå på vejen mellem Gug og Sohngaardsholm, men i dag vidner kun gadenavnet Filstedvej om daværende forhold. Filstedvej var bl.a. den vej bønderne i Nr. Tranders og Øster Sundby benyttede, når de skulle udføre arbejde på herregården Sohngaardsholm. I dag ender Filstedvej ved Hadsundvej. Fortsættelsen mod vest hedder nu Riishøjsvej, og den har et helt andet forløb end dén som den vestligste del af den oprindelige Filstedvej havde.

Sohngaardsholm og "Vejgaarden"
Sohngaardsholm har gennem tiden haft mange ejere, der bl.a. begyndte at frasælge noget af herregårdsjorden. Al jord vest for Hadsundvej hørte til Sohngaardsholm, mens jorden mod nord var matrikuleret under Nr. Tranders og Øster Sundby ejerlav. I 1786 blev der på en del af den udskiftede jord fra Sohngaardsholm bygget en gård, der grundet dens placering på det trekantede areal mellem Hadsundvej og Nr. Tranders Vej helt naturligt kom til at hedde "Vejgaarden". Af andre af de helt tidlige bebyggelser i Vejgaard kan nævnes Brixgaarden, Porsgrund, Lilleng, Øster Mariendal og Petersborg, hvor sidstnævnte har givet navn til den nuværende Petersborgvej. "Væverhuset", der lå hvor Petersborgvej munder ud i Østre Allé, fremhæves også som en af få bebyggelser i det område, der senere blev til Vejgaard.

En ny forstad skyder op
Vejgaarden blev udstykket i 1896 som så mange andre gårde på den tid, da der blev efterspørgsel på byggegrunde. De nye bebyggelser, der efter gårdens udstykning hurtigt blev opført på dens jorder, fik navn efter gården. Før navnet Vejgaarden og senere Vejgaard slog rigtigt igennem, blev bebyggelsen omtalt som Vejgaardshusene. Stuehuset til Vejgaarden blev senere solgt til Nr. Tranders Kommune, der indrettede det til kommunekontor. Det blev senere afløst af rådhuset - den nuværende biblioteksbygning - der blev opført på stuehusets grund i 1940. Fra disse lokaliteter blev Nr. Tranders Kommune og Vejgaard administreret frem til indlemmelsen i Aalborg i 1950. På tilsvarende vis blev jorden til Petersborg efterhånden udstykket og solgt fra til folk, der ønskede at bosætte sig i den nye forstad til Aalborg. I 1917 blev Petersborg solgt til Nr. Tranders Kommune, og stuehuset til gården blev indrettet til Vejgaards første alderdomshjem.

Bydelen voksede for alvor fra midten af 1800-tallet, hvor nye større virksomheder skød op i Aalborgs østlige udkant - bl.a. cementfabrikken i Rørdal og cementfabrikken Danmark, som senere blev til Eternitfabrikken. Udbygningen af Aalborg Værft gav ligeledes øget beskæftigelse og dermed øget efterspørgsel på boliger i bl.a. Vejgaard. Samtidig med at bydelen voksede, voksede også behovet for offentlige faciliteter. Den første skole opstod i 1884 i "Villa Firkløver" (nu Vejgaard Kroen) på hjørnet af Hadsundvej og Odinsgade. Allerede året efter indrettede man helårsskole i Skolegade. Da der fortsat blev flere og flere børn i bydelen valgte man i år 1900 at opføre Vejgaard Vestre Skole på en grund i Odinsgade (en del af den tidl. Porsgaard), som i dag bl.a. rummer Socialpædagogisk Seminarium. I 1927 blev Vejgaard Østre Skole opført, og slutteligt kom Filstedvejens Skole til i 1973.

Den ældre bebyggelse
På jorden til de gamle gårde, som efterhånden forsvandt, blev der opført byhuse og villabebyggelse. Det ældste af Vejgaard (før 1920) finder man således på Vejgaardens tidligere arealer langs den centrale del af Hadsundvej og Nr. Tranders Vej og deres sidegader. Bebyggelsen omfatter dele af den oprindelige landevejsbebyggelse i 2-4 etager samt de første byhuse og mindre villabebyggelser, der typisk strækker sig ned af de tilhørende sidegader - bl.a. Odinsgade, Thorsgade, Heimdalsgade, Kjeldgaardsgade og Lundgaardsgade. Langs Nr. Tranders Vej ses også større herskabshuse. I perioden 1920-40 blev kvartererne omkring Petersborgvej og Langgade bebygget samt Grønnegade, Lundbyesgade og gaderne omkring Vejgaard Kirke. Udbygningen fortsatte også i sydlig retning langs Hadsundvej på Øster Mariendals jorder. Villabebyggelsen i kvartererne omkring Petersborgvej og Langgade er lidt mere åben end i de centrale gader og har mere forstadspræg. Dog er den typiske bebyggelse stadig mindre murermesterhuse i 1½ etage.

Det nyere Vejgaard
Hovedparten af Vejgaard er udbygget efter 1940. Det drejer sig bl.a. om parcelhuskvarterne omkring Martinus Rørbyes Vej og langs den østligste del af Nr. Tranders Vej ud til motorvejen. Endvidere er langt størstedelen af området syd for Humlebakken udbygget i denne periode. Kendetegnende for de nyere kvarterer er en større variation i bebyggelsen. Haveboligerne er stadig fremherskende, men de blander sig ofte med både tæt-lav bebyggelse og etageboliger. De fleste steder er bebyggelsen desuden fint indpasset ift. de udsigts-og terrænmæssige kvaliteter, der kendetegner Vejgaard. De større etageboligområder vinder frem efter 1960 - fx Rughaven og Doravej - og udgør i dag en væsentlig del af boligmassen i bydelen.

Da Vejgaard kan anses for fuldt udbygget er byggeaktiviteten naturligt nok lav. De seneste år har aktiviteten således primært været rettet mod forbedringer og udvidelser af den offentlige og private serviceforsyning, fx etablering af nye dagligvarebutikker og skolerenoveringer.

Grønlandskvarteret
Tilbage i ældre bronzealder boede der mennesker i Grønlandskvarteret, men frem til 1900-tallet blev området dog primært anvendt til landbrugsformål. Den stærke befolkningsvækst i 1920'erne gjorde, at Aalborg Kommune måtte skaffe sig udviklingsmuligheder, og på et byrådsmøde i 1925 blev det vedtaget at købe Sohngårdsholm. Indtil 1957 lå der kun store gartnerier på Sohngårdsholms jorder, men herefter skete der en stor omvæltning for området. Landbrugsjorden blev i løbet af 10 år fra 1951 til 61 bebygget med flere uddannelsesinstitutioner omkring Sauersvej og Sohngårdsholmsvej. Bag disse opstod der en ny by med 2000 lejligheder. Dels et højhus i Magisterparken samt nogle lavere boligblokke og parcelhuse i Gymnasieparken. Udbygningen af Magisterparken og Grønlandskvarteret var det hidtil største byplanprojekt i provinsen.

I marts 1958 godkender byrådet en ansøgning fra 2 boligselskaber der ønskede at opføre 127 lejligheder, og så var byggeriet i området for alvor sat i gang. I 1963 blev Aalborgs hidtil højeste bolighus indviet opført af De Vanføres Bolighus i 15 etager og 180 m langt.

Mange parcelhuse og rækkehuse i Grønlandskvarteret er opført i tidsrummet 1960 - 70 i den periode, hvor præfabrikerede typehuse var begyndt at udkonkurrere murermesterhusene.
Grønlandskvarteret består således af blandede boligtyper, men det almene boligbyggeri fra 1960-erne er dominerende i området.

Eternitfabrikken
Historien om Eternitten startede omkring år 1900, da Cementfabrikken Danmark blev etableret ved foden af Aalborgs østlige kridtbakke. Her var der let adgang til den kridt, som skulle bruges i produktionen. Men fabrikken havde problemer med at klare sig i konkurrencen med byes øvrige cementfabrikker, blandt andet fordi den ikke som de andre havde direkte adgang til udskibning. Derfor blev det i 1927 besluttet at omlægge produktionen til eternit. Eternitfabrikken blev mellemkrigsårenes største industrielle succeshistorie i Aalborg. I 1948 blev Siporexproduktionen føjet til, og i 1960'erne, da produktionen var på sit højeste, beskæftigede fabrikken 1600 mand.

Landskabeligt rummer Eternitgrunden et møde mellem de flade landskaber langs Østerå/fjorden og bakkelandskabet mod sydøst. Kontrasten mellem fladen og bakken er en stor kvalitet. Kridtgravningen har yderligere bidraget til at gøre landskabsoplevelsen i området særlig - den har efterladt forskudte landskabelige plateauer og markante skrænter som resultat.

Lystanlægget Blegkilde
Anlægget blev skabt ved Blegkildes væld for foden af kridtskrænten, hvor Vandværket blev bygget. Kildevandet strømmede gennem gravede kanaler, som bugtede sig under talrige broer gennem anlægget for at ende i Østerå ved Kjærs Mølle. Anlægget var fra slutningen af 1800-tallet et yndet udflugtsmål for byens borgere. Da kildevældet efterhånden tabte sin vandrigdom, var det Cementfabrikken Danmarks kølevand der fyldte anlæggets kanaler. I 1968 måtte blegkilde endegyldigt vige for Eternitfabrikkens udvidelser - for arbejdspladserne og fremskridtet.

Gug
Byens oprindelse
Man mener, at bynavnet "Gug" kommer af det oldnordiske ord "gygja", der betyder "hulning" eller "lavning". Det ældste Gug formodes at have ligger der, hvor Gugvej nu forløber - altså byen i lavningen for foden af bakken. Gug er en gammel by. Allerede i bronzealderen fandtes en gravhøj - Uglshøj - i området bag den nuværende Gug Kirke og dermed en gravplads. Der var dog ingen decideret landsby før i Middelalderen. Landsbyens centrum har været smedjen, der har ligget der, hvor Sdr. Tranders Vej nu munder ud i Gugvej. Der er således registreret et "Gugh Sogn" i årene op til 1550, hvor der også var en stenkirke i området. Gugh Kirke blev nedlagt i 1555, og sognet kom ind under Sdr. Tranders Sogn - altså som det er i dag.

Landsbyen bliver til en moderne forstad
I lang tid var Sdr. Tranders den dominerende by i området, og Gug's tilknytning i retning af Sdr. Tranders og Nøvling synes helt op til nyere tid at have været langt større end til Aalborg. Gennem århundreder var Gug en lille hyggelig landsby syd for Aalborg, hvor befolkningen primært boede på de få omkringliggende bøndergårde. Den første skole i Gug, der blev opført i 1870, lå lidt syd for den nuværende skole. Udbygningen af industrien i Aalborg - men også lokalt - betød imidlertid et stadigt voksende befolkningstal og der blev hurtigt brug for en ny og større skole. Den næste skole blev opført i år 1900 i den bygning, hvor Gug Bibliotek nu ligger.

Udviklingen af Gug tog først for alvor taget fart i dette århundrede, hvor byen med anlæggelsen af jernbanen mellem Hadsund og Aalborg blev stationsby. I 1959 nåede indbyggertallet godt 1.400 og bare 5 år efter var der 2.300 indbyggere. Det gik bl.a. fint med at få nye industrier til byen, og samtidig var de store cement- og havneindustrier i den østlige del af Aalborg med til at gøre Gug til et attraktivt bosætningssted - en moderne forstad.

Struktur og bebyggelse
Fra 1960'erne og 30 år frem udbygges bydelen Gug, der i perioden også indlemmes i Aalborg Kommune. Den ældste bebyggelse, der omfatter den oprindelige landevejsbebyggelse, ligger selvsagt langs de gamle hovedstrøg, Gugvej og Sdr. Tranders Vej, mens de nye kvarterer strækker sig op over Lerbjergs sydlige bakkedrag og en smule ud på engene mod syd. Af transportmæssige grunde er byens industri også placeret ud til de overordnede veje, hvor fra der bl.a. er god tilgængelighed til motorvejen.

De store villa- og parcelhuskvarterer er den dominerende bebyggelse i Gug-området, men i løbet af 1980'erne og 1990'erne indpasses også en del tæt-lavt byggeri - primært mod øst. Den voksende velstand blandt befolkningen afspejles tydeligt i den løbende udbygning af bydelen, hvor hus- og grundstørrelserne vokser støt op gennem 60'erne og 70'erne. Således rummer Gug nogle af de parcelhuskvarterer med den højeste gennemsnitsstørrelse i Aalborg Kommune. Området er også kendetegnet ved en nøje indpasning af bebyggelsen ift. udsigts- og terrænmæssige kvaliteter samt solorientering.

Bydelen anses nu for værende fuldt udbygget, idet naturinteresser i det omgivende landskab samt jernbanen og højspændingsledningerne mod syd har sat et effektivt stop for større byudvikling mod syd og øst.

Rørdal
Gammel Rørdal
Tilbage i middelalderen var Rørdal et befæstet herresæde (Gammel Rørdal), hvor voldstedet stadig var synligt helt frem til 1940. Herresædet (gaarden) formodes at være blevet sløjfet af Dronning Margrethe I, der ofte havde problemer med landadelen, og den tilhørende jord blev derefter overdraget til landsbyen Øster Sundby. Efter udskiftningen i 1786 blev der opført en ny gaard i Rørdal vest for det gamle voldsted, "Ferdinandinesdal", hvortil man lagde jorden fra Gammel Rørdal samt engene ud mod fjorden.

Cementproduktionen kommer til Rørdal
Rørdalsgården blev forpagtergård under Sohngårdsholm og havde skiftende ejere frem til 1889, hvor den blev afhændet til Aalborg Portland Cementfabrik. Det var ikke tilfældigt, at fabrikken kom til at ligge her - dels var råvarerne her let tilgængelige ud til Limfjorden og samtidig var der dybt nok til at etablere et egentligt havneanlæg. Cementproduktionen i Rørdal består - som den eneste i Aalborg-området - den dag i dag. Dog er størrelsen af industrianlægget mangedoblet siden da og tegner med sine markante skorstene, siloer og tankanlæg i hvide og grå nuancer en vigtig del af byprofilen i området.

Cementbyerne Rørdal og Sølyst
De små arbejderbyer Rørdal og Sølyst opstod kort efter, at cementfabrikken i Rørdal var startet. Byerne optræder første gang i Aalborgs vejviser i 1899, hvor Rørdal havde 14 bebyggelser og Sølyst 24 bebyggelser. Sølyst's ældste bebyggelse er den lille gård "Sølyst", der blev opført allerede i 1885. I 1930 opførte man Rørdal Kirke.

Sølyst udgør stadig en lille boligenklave i Rørdal-området bestående af mindre murermesterhuse blandet med nyere parcelhusbebyggelse. Derimod har boligbebyggelsen Rørdal måttet vige for løbende, at kunne give plads til udvidelse af cementproduktionen.

Planlægningen af en ny satellitby
Den eskalerende byudvikling i starten af 1960'erne nødvendiggjorde en revision af udbygningsplanerne beskrevet i Dispositionsplanen for Aalborg. Beslutningen om placeringen af motorvejen øst om byen i 1963 afgjorde, at den fremtidige byudvikling skulle ske mod øst. Det blev til satellitbyen Aalborg Øst, som blev planlagt som en selvstændig bydel med boliger til 20.000 indbyggere og 500 hektar industriområde samt uddannelsessteder og kultur- og fritidsfacilliter. Bydelen blev placeret øst for motorvejen, der afgrænsede de udbyggede dele af Aalborg og omfatter de bydele der i dag hedder Universitetsområdet, Tornhøj, Smedegård og Erhverv Øst.

Den nye by blev planlagt i en række bydele med varieret sammensatte boligområder og hvert sit center, skole m.v. Disse bydele blev placeret på de højtliggende arealer omkring landsbyerne Øster Sundby, Øster Uttrup, Nørre Tranders og Sønder Tranders, mens de store industriområder blev placeret på det marine forland øst herfor mod Romdrup Å. Mod fjorden blev industriområdet planlagt afsluttet med et omfattende havneanlæg.

Aalborg Øst's nyere udviklingshistorie er i høj grad resultat af byplankonkurrencerne. Bydelen er udbygget i store, planlagte enheder i modsætning til den uregulerede byvækst langs indfaldsvejene. Her er "centrene" bygget på landet og har ikke rødder i en bykerne.

Udviklingen er dog ikke gået helt som planlagt. Bydelene har ikke fået den serviceforsyning, der kunne bringe dem i stand til at fungere som "hele byer", og Aalborg Øst består i dag af store monofunktionelle områder uden klare indbyrdes sammenhænge.

Tornhøj og Smedegård
Planlægningen for de nye boligområder koncentrerede sig i 60'erne om firkanten mellem Egensevej, motorvejen, Øster Uttrupvej og Tranholmvej.

I 1965 blev der udskrevet en nordisk arkitektkonkurrence for et blandet boligområde, der blev til "kildekvarteret" og Rebildparken i Smedegårdbydelen. Udbygningen blev påbegyndt i 1968 efter tidens ideal om en bydel med lys og luft og byggeri opført med rationelle byggemetoder.

Smedegårdskvarteret har sit navn efter to gårde der tidligere eksisterede cirka der hvor Planetcentret nu ligger. Gårdene blev anlagt som udflyttergårde fra Nørretranders i 1787 til to skotter der blev hentet til landet af Theodorus Adeler, ejer af Sohngårdsholm, for at lære de lokale bønder om moderne landbrugsdrift. Gårdene blev senere overtaget af to brødre, der begge var smede. Derefter fik gårdene navnet Smedegårdene. I 1960'erne blev området forvandlet fra landområde med spredte gårdbebyggelser til forstadskvarter, satellitby, med nye vej- og stiforløb og omfattende boligbyggeri. I området øst for Budumvej og Nord for Smedegårdsvej kan sporene fra den nyere landsby Mjel stadig genfindes i form af vejforløb og byggeri, der er ældre end de omkringliggende parcelhuse. I den øvrige del af Smedegårdskvarteret er sporene fra tidligere bebyggelser og vejforløb slettet og erstattet med nyt.

Bydelen Tornhøj har sit navn efter gården Tornhøj der endnu ligger ved Tornhøjcentret. Gården er efterhånden eneste spor efter de tidligere aktiviteter inden for området.

Universitetsområdet
Det sydligste område på omkring 500 ha syd for Egensevej blev udlagt i bydele til boliger, undervisningsinstitutioner og regionalt centerområde. Planlægningen af Aalborg Universitet blev indledt i 1973 og på baggrund af en byplankonkurrence i 1975 om bydelens udformning startede udbygningen, ud fra vinderprojektets intention om at integrere universitetsbebyggelsen med boliger og andre byfunktioner.

Det regionale centerområde øst for universitetet har siden begyndelsen af 1980'erne været under udvikling med hovedvægt på erhverv, undervisning og forskning. Her er placeret de nyeste bebyggelser for Aalborg Universitet sammen med NOVI, Nordjyllands Videncenter, amtsgården, Nykredit, DR-Nordjylland, lokalt butikscenter og boliger, heraf en del ungdomsboliger.

Planerne for udviklingen af området mellem motorvejen og Universitetet blev taget op i 1998 med udskrivningen af en konkurrence om en ny plan for dette område kaldet Universitetsparken. Vinderprojekternes planer blev efterfølgende bearbejdet og er udmøntet i en strukturplan for områdets udbygning i 2001 og byggeriet af de første boligetaper blev startet i 2005.

Området mod øst mellem det regionale centerområde og Hadsund Landevej vil først på længere sigt blive inddraget til universitetsformål og øvrige byformål.

Industri og Østhavn
Den første industrielle udbygning i 1960'erne foregik især bag den nye Østhavn ved Romdrup Å, øst for Tranholmvej og mellem Langagervej og motorvejen.

Behovet for større bagland til havneaktiviteterne, end de bynære havnearealer kunne levere, var blandt andet årsag til, at man sidst i 1960'erne besluttede at havnens fremtidige udvidelser skulle foregå ved Romdrup Ås udløb. Udflytning af Kongelige Grønlandske Handel fra København i 1972 gav en god start på den nye havn, som ud over forbindelserne til motorvejsnettet også blev betjent af et sidespor til hovedbanen. Sporet betjener i dag desuden Nordjysk Transport Center, Kemikaliefyldestationen m.v.

Det store industriområde øst for Tranholmvej var tænkt opdelt i forskellige erhvervsmiljøer gennem grønne beplantningsbælter. Det har dog ikke vist sig muligt at styre og den modulerede opbygning af erhvervsområdet har derfor mest haft betydning som afgrænsede udbygningsetaper.

Landsbyerne og landområderne
Udviklingen af den nye by er sket på en måde, så landsbyerne Øster Sundby, Øster Uttrup, Nørre Tranders og Sønder Tranders fortsat har fastholdt deres egen identitet.

Landsbyerne kan genfindes på kort fra 1793. Dengang var der en skarp grænse mellem landsbyerne og det omgivende landskab, og der var ingen bebyggelse udenfor landsbyerne. I slutningen af 1700-tallet betød den landsomfattende udskiftning, at mange gårde blev flyttet udenfor landsbyerne. Landsbyerne i Aalborg Øst er nogle af de få, hvor man stadig kan fornemme den gamle struktur med gårde liggende inde i byen. De, der blev flyttet ud, har givet navn til de forskellige boligkvarterer, Smedegårde, Tornhøj osv.

Helt op til midten af det 20. århundrede var det landbrugsdriften, der havde størst erhvervsmæssig betydning, selvom Aalborgs store kalkbrud og cementindustrier spillede en væsentlig rolle også for befolkningen uden for selve Aalborg. Der blev fra tid til anden bygget enkelte boliger i landsbyerne og bebyggelserne Sølyst og Hennedal. Mjel voksede op som en lidt nyere landsby, men helt op til 1960'erne boede der stadig under 2.000 i det, vi i dag kalder Aalborg Øst. Siden da er udviklingen gået stærkt, og i dag bor der ca. 15.000.

Nørre Tranders
Nørre Tranders er en gammel oldtidslandsby og der er fundet spor efter menneskelig aktivitet helt tilbage til stenalderen. Nørretranders Kirke der er fra omkring 1100 med senere om- og tilbygninger er landsbyens ældste bygning. Kirken er en af Nordjyllands største kirker og er placeret meget synligt i landskabet. Kirken er desuden placeret ved siden af en høj, der formodes at have hedensk oprindelse. Enkelte af de gårde landsbyen er opstået omkring er endnu synlige i landsbyens struktur, men senere udbygning har betydet, at den oprindelige landsbystruktur er sløret og erstattet med en klar opbygning omkring vejstrukturen. Der er tegn på at Nørre Tranders fra oldtiden og indtil udbygningen af Aalborg Øst i 1960'erne var et trafikknudepunkt for flere vejforbindelser, herunder forbindelser til Aalborg, Hobro og Klarup samt nordenfjords via et færgeleje på Rørdalhalvøen. Efter at transportmidlerne blev udviklet og rejseafstandene blev længere mistede Byen sin rolle som trafikknudepunkt og med de ændrede vejforløb efter udbygningen af Aalborg Øst ændrede landsbyen rolle til overvejende at være bosætningslandsby. Udbygningen af boligområderne i den nordlige del af byen, samt byomdannelse bl.a. omkring den gamle mølle har forstærket bosætningsrollen og landsbyen har efterhånden mere karakter af forstad til Aalborg.

Sønder Tranders
Sønder Tranders har rødder tilbage til oldtiden og er oprindeligt opbygget som en fortelandsby med randbeliggenhed imellem engene i Indkildedalen og agrene på kridtbakken. Efterfølgende udbygning og huludfyldning har sløret den oprindelige landsbystruktur, men landsbypræget er bevaret igennem det grønne område med gadekær og de kringlede vejforløb. Særligt Sønder Tranders Bygade, giver sammen med den markante beplantning langs gaden indtrykket af landsby. Sønder Tranders Bygade blev brolagt i 1929 og har siden bibeholdt brolægningen i en moderniseret udgave.

Øster Sundby
Øster Sundby, der er en aflæggerlandsby til Nr. Tranders, blev grundlagt i vikingetiden. Stedet for landsbyens placering blev nøje udvalgt - et sydøstgående dalstrøg, hvor høje bakker gav læ for vestenvinden og hvor der samtidig var let adgang til godt kildevand. Man etablerede den centrale og uundværlige dam, hvor kvæget blev vandet samt bystævnet (torvet), og herefter anlagdes byens gårde i to rækker. Første gang Øster Sundby nævnes i skriftlige kilder er er i 1406, hvor Margrethe I tilkøber 5 gårde i byen, som tidligere var blevet solgt fra krongodset. Før Middelalderen var næsten alle bønder i Nr. Tranders sogn selvejere, men hen imod 1500-tallet var de fleste blevet fæstebønder - først under bl.a. kronen og senere under Sohngaardsholm (Filsted Ladegaard). Sådan var det frem til byens udskiftning i 1786, hvor der var 15 gårde og 25 huse i Øster Sundby. Efter udskiftningen blev hver gård tildelt jord på tre steder: Et areal mod syd eller vest, et andet med bedre bonitet mod nord eller øst samt et langstrakt kærlod ud til fjorden. Husmændene fik også et jordlod og del i et fælles græsningsareal. 3 gårde og 1 hus blev udflyttet i Øster Sundby, hvilket forandrede både bybilledet og det omkringliggende landskab.

Efter landboreformen og stavnsbåndets ophævelse fik bønderne mere overskud – både økonomisk og menneskeligt. Det betød også, at behovet for boglig og åndelig uddannelse voksede. Øster Sundby hørte under Nr. Tranders sogn og det var her man gik i kirke og i skole. Først i 1894 fik Øster Sundby sin egen skole, der fungerede helt frem midten af 1900-tallet, hvor et voksende elevtal bl.a. nødvendiggjorde opførelsen af en ny centralskole i Mjel. Nu om dage hører byen således til M(j)ellervangskolens distrikt.

Den kraftige erhvervsmæssige udvikling i slutningen af 1800-tallet betød at indbyggertallet i de mindre landsbyer også voksede. Blandt andet fik cementindustrien i Rørdal også betydning for udviklingen af Øster Sundby. Nye huse blev indpasset i den gamle bystruktur omkring dammen og samtidig voksede Vejgaard tættere og tættere på. I 1950 indlemmes Nr. Tranders Kommune i Aalborg Kommune – Øster Sundby er nu en del af storbyen. Mod sydøst er byen dog stadig fritlagt af åbne marker og mod nord af de nøgne råstofområder i tilknytning til Rørdal.

Det gamle bymønster ses stadig i Øster Sundby – gårdene i rækker omkring dammen (gadekæret) samt gamle snoede vejforløb. Der ses også ældre bebyggelse langs den gamle vej til nabolandsbyen Øster Uttrup. I 1970'erne voksede byen yderligere med et parcelhusområde langs med motorvejen, der som den nye Øster Uttrupvej udgør en markant afgrænsning af Øster Sundby.

Øster Uttrup
Øster Uttrup er en typisk sidedalsby, der i modsætning til de traditionelle randlandsbyer er organiseret med gårdene liggende i en halvkreds med åbning mod dalene og en lavere liggende plads – dammen – hvor kreaturerne blev vandet. Øster Uttrup opstod – som Øster Sundby – i vikingetiden. De første indbyggere i byen var selv selvejere og senere – hen mod 1500-tallet – fæstebønder. Gårdene i Øster Uttrup skiftede dog jævnligt ejere, idet kronen, kirken eller adelen ofte prangede om byens ejendomme. Selvom jorden tit skiftede hænder, var der dog kun to lodsejere i byen ved dennes udskiftning i 1795; Vester Ladegaard med 16 gårde og 14 huse samt Aalborg Hospital med 5 gårde og 5 huse. Straks efter udskiftningen blev hospitalsbønderne selvejere. Man udflyttede dog ingen gårde fra Øster Uttrup.

I 1824 fik Øster Uttrup sin egen skole, hvor der også kom børn fra Rørdal og Sølyst. Hidtil havde man kun haft vandre- eller vinterlærere. I dag hører byen - som Øster Sundby - ind under Mellervangskolen. Den voksende industri - herunder cementfabrikationen - fik således også betydning for Øster Uttrup, der voksede sig langsomt større.

I dag fremtræder byen stadig som en selvstændig by med omgivende marker, der knapt hænger sammen med det østlige Aalborg. De gamle bevaringsværdige gårde ses stadig i bybilledet sammen med dammen mod nord. Imellem gårdene er gennem årene indpasset ny bebyggelse af varierende karakter - nyere villa- og parcelhuse såvel som klynger af rækkehuse og anden tæt-lav bebyggelse.


Landskabets hovedtræk

Bykort ca. 1800 for Vejgaard

Foto af Vejgaardens stuehus (ca. 1860)

Foto Vejgaard Vestre Skole

Fotos af typisk ældre byhuse og villabebyggelse

Foto fra Rughaven

Højhuset ved Grønlands Torv.

Parcelhuse i Grønlandskvarteret.

Indhug i kridtbakken - ca. 1930

Eternitgrundens nuværende afgrænsning indtegnet på et kort fra 1937.

Lystanlægget Blegkilde 1915

Landevejsbebyggelsen med Gug Skole i forgrunden. De nye parcelhuskvarterer kravler op ad bakken og i baggrunden skimtes Aalborg.

Parcelhuskvarter ved Solhøjvej.

Gademiljø i tæt-lav bebyggelsen ved Dionevej i Gug.

Kort over Rørdal ca. 1890

Kridtskrænterne ved Rørdal med Cementfabrikken i baggrunden.

Foto Byggeforeningshuse fra 1930 i Sølyst.

Planetcenteret

Vinderprojektet fra byplankonkurrencen for kildekvarteret.

Gårdhavehusene

Tornhøjgård

Vinderprojekt for Universitetets udbygning i 1975

Nykredit

NOVI

Luftfoto med struktur af Universitetsparken


Godstog

Bykort Nr. Tranders ca. 1860

Nørre Tranders

Bykort Sdr. Tranders ca. 1860

Sønder Tranders

Bykort Øster Sundby ca. 1860

Gadekæret (dammen) i Øster Sundby

Bykort Øster Uttrup ca. 1860

Vejrholm, Øster Uttrup

Gadeliv i Øster Uttrup ca. år 1900

 

Udviklingsmuligheder i byen

Fokus på bæredygtighed
Bæredygtig udvikling er et kodeord for udviklingen af fremtidens byer. Det handler blandt andet om, at undgå store ensformige bolig- og erhvervsområder, som resulterer i byer uden liv og lange afstande til arbejde, indkøb mv. Det handler også om, at der skal være forskellige boligtyper samt boliger til unge og ældre. Der skal også være arbejdspladser, indkøbsmuligheder mv. Byerne skal være tætte for at nedbringe ressourceforbruget og behovet for transport. Byudvikling på bar mark skal begrænses, og der skal i langt højere grad satses på byomdannelse. Udviklingen peger på, at mange erhverv bliver mere miljøvenlige, og de derfor bedre kan passes ind i byerne og blandes med andre aktiviteter. For at "fremtidssikre" byerne er det også vigtigt, at de planlægges med henblik på effektive kollektive transportsystemer og med henblik på at fremme cykling og gang. Biltrafikken bidrager i dag ganske væsentligt til CO2-udledningen.

Fokus på velfærd
Fremskriver man den hidtidige udvikling må velstanden forventes fortsat at stige. Der bliver flere biler, og der køres mere i dem. Det betyder mere trafik på vejene, samt at den enkelte i højere grad har mulighed for at få tilgodeset sine individuelle krav til bolig, arbejde, indkøbssted, kulturtilbud osv. Valgfriheden betyder, at byerne må konkurrere mere om at tiltrække indbyggere, spændende arbejdspladser, attraktive indkøbsmuligheder, kulturtilbud mv.

På boligmarkedet medfører velstandsstigningen kombineret med den stigende individualisering, at den enkelte vælger sin måde at bo på meget bevidst. Unge, børnefamilier og ældre stiller vidt forskellige krav til boligens beliggenhed og udformning. Familieboligerne bliver større, og de bygges på landet eller i byen afhængig af den enkelte families ønsker om livsstil. På længere sigt stiger antallet af ældre, hvilket også peger på en væsentlig ændring i boligefterspørgslen.

Byområder der præges af kvalitet
Erhvervsudviklingen peger i retning af at miljøtunge virksomheder fylder mindre og mindre i det samlede billede. Derved er det gamle modsætningsforhold mellem boliger og erhverv afløst af, at der på mange punkter er en fælles interesse for kvalitet i bymiljøet. Et godt bymiljø har en blanding af boliger, virksomheder og fællesanlæg.

Den fælles interesse handler også om, at byudviklingen præges af kvalitet. Det gælder udformningen af institutioner, fællesanlæg, veje, pladser mv. Det gælder boligernes udformning og størrelse, for gode boliger tiltrækker gode medarbejdere. Det handler ikke bare om arkitektonisk kvalitet, men også kollektiv trafikbetjening, rent miljø, tryghed, nærhed til indkøbsmuligheder eller til den institution som udgør et aktivt omdrejningspunkt for livet i bydelen.

Et nedslidt fysisk miljø kan undertiden være medvirkende til, at et område tynges af store andele af beboere med sociale og/eller økonomiske problemer - og omvendt. Områder, der tilsyneladende i dag er velfungerende, kan på sigt udvikle sig til problemområder med stor fraflytning. Det er et af faremomenterne for de store ensartede parcelhusområder.

Kvalitet er også et nøgleord, når der skal udlægges nye boligområder til byvækst. Det handler om at tage udgangspunkt i det særlige ved det enkelte byområde og dets omgivelser, så et nyt boligområde får sine helt egne kvaliteter.


Plan- og bæredygtighedsstrategien beskriver de overordnede pejlemærker for kommunens udvikling.
Udviklingsmuligheder på landet

Udviklingsmuligheder på landet
Det er en stadig tilbagevendende diskussion, om det giver mest velfærd og mest bæredygtighed at bo i byen eller på landet. Muligheden for at bo i et lille velfungerende lokalsamfund og tage bilen på arbejde inde i storbyen, vil utvivlsomt være en væsentlig del af nogle borgeres definition af velfærd. Nogle vil også hævde, at der er masser af bæredygtighed i at bo på landet - tæt på naturen, årstidernes skiften og det landbrugsland, som vi baserer en del af vores velfærd på.

På den anden side kan man hævde at spredt bosætning i landdistrikterne er unødvendig forbrug af arealressourcen, og at det skaber unødig biltrafik.

Udvikling i landdistrikterne
Med den seneste planlovsændring lægges der op til øgede muligheder for bolig- og erhvervsudvikling i landområdet. Formålet er at skabe rammerne for at bremse affolkningen af landområderne. Det er blandt andet blevet lettere at anvende overflødiggjorte landbrugsbygninger til andre erhvervsformål eller til etablering af en bolig og at bygge en ny medhjælper- og/eller generationsskiftebolig på en ejendom.

Landområdet i Øst Aalborg har med sin nærhed til Midtbyen i Aalborg ikke de traditionelle landdistriktsproblemer. Opgaven går i højere grad ud på at styre byvæksten så spredt (uplanlagt) bebyggelse i det åbne land undgås og så hensynet til bevaring af naturens og landskabets kvaliteter varetages. Landbrugserhvervets interesser skal ligeledes tilgodeses.

Landbrug
Forholdene for landbrugene i Landområde øst er karakteriseret ved at dyrkningsjorden dyrkningsjorden overgår til anden anvendelse på grund af byvækst og på grund af råstofindvindingen. Der findes et mindre antal gårde inden for landområdet, men da dyrkningsjorden overgår til anden anvendelse og da byen kommer tættere på vil enkelte af disse landbrug sandsynligvis være tvunget til at indstille landbrugsdriften i den kommende planperiode. Af samme årsag er der ikke udlagt rammer for udvikling af nye intensive landbrugsbedrifter.

Overordnede bindinger

Regionplan 2005
Byvækst
Iflg. regionplanens retningslinje 2.3.2 må uudnyttet areal udlagt til byformål ved den enkelte by på intet tidspunkt overskride de rammer for løbende rummelighed, der fremgår af regionplanen.

I Aalborg Kommunes Hovedstruktur, der blev vedtaget af byrådet d. 13.06.2005 og efter supplerende høringer 30.10.2006, er der udpeget enkelte nye arealer til byudvikling med henblik på boligbebyggelse i perioden 2004-2015. Ved efterfølgende kommuneplanrevision er områderne inddraget under kommuneplanrammen, hvorved det samlede udlagte areal på for Aalborg-Nørresundby nu kan opgøres til 244 ha i f.t. den i Regionplan 2005 fastsatte byramme på 225 ha.

De udlagte arealer udgøres for en stor dels vedkommende af erhvervsområder, hvis beliggenhed ved motorvej og lufthavn udelukker anvendelsesskift til boliger. Resten er enten ibrugtaget eller tænkes ibrugtaget i 2006. Bl.a. af hensyn til en balanceret udvikling i byen er der behov for samtlige angivne arealudlæg, men enkelte af de udlagte privatejede arealer udpeges med hvilende rummelighed jfr. definitionen i Regionplan 2005.

Skemaet nedenfor angiver det, der aktuelt indgår i den kommunale planlægning i Aalborg-Nørresundby som byudviklingsmuligheder, og medregnes som "aktuel rummelighed" jfr. de

kriterier, der nu er fastsat i regionplanen. Den aktuelle rummelighed opgøres som alle uudnyttede arealer rammelagt til byformål minus:

 

  • arealer udlagt til offentlige, rekreative eller ferie- fritidsformål samt centerformål
  • reservationer til landvinding- og udvikling af havnerelaterede erhvervsformål i de regionale hovedhavne
  • byzonearealer til en aktuel udvidelse/udflytning af en virksomhed - efter konkret vurdering
  • byzonearealer udstykket og byggemodnet, under salg og med påbegyndt byggeri - efter konkret vurdering
  • hvilende rummelighed udpeget i kommuneplanrammerne

Område

Rummelighed

Udpeget som hvilende

Nord for fjorden:

 

 

Erhvervsområde ved motorvejen, Bouet

13 ha

 

Erhvervsområde ved lufthavnen

18 ha

 

Boligområde ved Søparken (del af rammeområde 2.1.B7 Lindholm Søpark m.m.)

4 ha

4 ha

Boligområde ved Lindholm Høje

2 ha

 

Syd for fjorden:

 

 

Nye boligområder i Hasseris Enge

17 ha

 

Erhvervsområdet i City Syd (del af rammeområde 3.6.H1 Krebsen m.m.)

21 ha

10 ha

Erhvervsområde Postgården

100 ha

 

Universitetsparken, bolig

37 ha

4 ha

Universitetsparken, erhverv

32 ha

2 ha

 

 

 

Samlet areal

244 ha

24 ha

Aktuel rummelighed

220 ha

 

Byramme

225 ha

 

Af de opgjorte arealer vedrører kun 60 ha boligformål, og heraf er 37 ha lokaliseret i Universitetsparken. Dette er baggrunden for inddragelse af nye arealer i Hasseris Enge og ved Lindholm Høje.

I forbindelse med områderevision Vest Aalborg udtages 4 ha kommunalt ejet erhvervsareal ved Dallvej af kommuneplanrammen. Denne mulighed er ikke relevant i andre af erhvervsområderne. Derimod udpeges de privatejede byzonearealer, hvis ibrugtagning ikke forventes at være umiddelbart forestående som "hvilende rummelighed".

Det kommunalt ejede Erhvervsområde Øst er under udbygning. Det udstykkes og byggemodnet, under salg og indgår således efter konkret vurdering ikke i den aktuelle rummelighed. Det samme gør sig gældende for første etape af udstykningen ved Metisvej i Universitetsparken, bolig, og resterende spredte erhvervsarealer i universitetsområdet.

Detailhandel
Regionplan 2005 fastlægger de overordnede bindinger for detailhandelsstrukturen. Ifølge regionplanens retningslinje 2.2.4 gælder retningslinierne fra Regionplan 2001, indtil der i kommeplanens hovedstruktur og kommuneplanrammerne er tilvejebragt bestemmelser om den samlede detailhandelsstruktur. I konsekvens af Regionplan 2005's endelige vedtagelse og det store antal mindre rettelser har Hovedstruktur 2005 været fremlagt i en supplerende høring. Da der stadig er enkelte rettelser, fremlægges den i efteråret i endnu en supplerende høring, og den forventes endelig vedtaget ultimo 2006. Herefter er hovedstrukturens afsnit om butikker retningsgivende.

Infrastruktur
Vejudbygningsplanen for Aalborg-området med en 12-årig tidshorisont indeholder blandt andet etablering af Egnsplanvej fra Mariendals Mølle-tilslutningen til Hadsund Landevej nord for Gistrup.

En af hovedstrømmene for den kollektive trafik går mellem Midtbyen og Universitetsområdet. Regionplanen sikrer muligheden for at forbedre betjeningen på denne strækning ved at etablere sporbusdrift.

Forholdene for godstog kan lettes ved at muliggøre etablering af en direkte shuntforbindelse mellem sporet til Aalborg Østhavn og hovedbanen. Denne mulighed sikrer regionplanen også.

Tekniske anlæg
I ådalen i den sydligste del af området er der en reservation til højspændingsledning i kabel.

Regionale råstofområder
En stor del af Rørdalhalvøen er udlagt som regionalt råstofområde. Efter endt udnyttelse skal det overgå til naturområde.

Vandindvinding
I den sydligste del af området er der regionale drikkevandsinteresser, og særlige drikkevandsinteresser i den sydligste del af Gug.

Områder med særlige drikkevandsinteresser og udlagte indvindingsoplande skal så vidt muligt friholdes for fremtidig by- og erhvervsudvikling, og der må som udgangspunkt ikke etableres grundvandstruende aktiviteter.

Kystnærhedszone
Landområdet langs fjordkysten er omfattet af en 3 km bred kystnærhedszone. En stor del af Øst Aalborg ligger i byzone og det regionale råstofområde fylder også meget. Området langs kysten er udpeget som regionalt kystlandskab. Det er ubebyggede områder, der i princippet skal friholdes for byggeri og anlæg. De bagved liggende arealer er kystområder uden markante landskabs- og naturinteresser og som hovedregel uden visuel kontakt med kysten. Her kan ske begrundet anvendelse efter Regionplanens generelle retningslinier.

Beskyttet natur
De beskyttede naturtyper omfatter søer, vandløb, heder, moser og lign., strandenge og strandsumpe, ferske enge og overdrev samt sten- og jorddiger. Også ret små naturområder er beskyttet. Amtet har i 1995 lavet en vejledende registrering af naturtyper beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens §3. Det er denne registrering, der er baggrund for angivelsen af §3-områder i kommuneplanens rammebestemmelser. Området kan have udviklet sig siden, så nye arealer nu opfylder betingelser for beskyttelse (naturindhold og størrelse). Omvendt kan arealer have mistet de kvaliteter, der førte til registreringen.

Bygge- og beskyttelseslinier findes langs strande, søer og åer og omkring skove, fortidsminder og kirker. Specielt strandbeskyttelseslinjen administreres restriktivt med det formål at sikre en generel friholdelse af kystområderne for indgreb. Bygge- og beskyttelseslinier er indarbejdet i de enkelte kommuneplanrammer for Øst Aalborg.

Kulturmiljøer
Ifølge regionplan 2005 er 2 områder i Øst Aalborg udpeget som værdifulde kulturmiljøer.

Ved byggeri eller ændret anvendelse inden for kulturmiljøets afgrænsning, skal der ske en afvejning af de forskellige hensyn, så kulturbeskyttelseshensynene varetages.


Uddrag af regionplan 2005's kort 4 med værdifulde kulturmiljøer.
  • Nr 89: Eternitten(industrianlæg)
  • Nr. 90: Aalborg Portland(industrianlæg)

Kirkebeskyttelseslinjer
Nord for Nørre Tranders Kirke er der en større kirkebeskyttelseszone. Inden for beskyttelseszonerne kan der ikke opføres bygninger, tekniske anlæg mv. med mindre det er sikret, at hensynet til kirkernes betydning som monumenter i landskabet ikke herved tilsidesættes.

Administration af landzonetilladelser
Pr. 1. september 2002 har kommunen overtaget landzonekompetencen i hele det åbne land. Udgangspunktet for administrationen af denne kompetence er først og fremmest regionplanens retningslinier.

 

I Regionplan 2005 er fastsat overordnede bindinger for kommuneplanrevisionen
Anden kommunal planlægning

Hovedstruktur 2005

Bypolitisk strategi
I den bypolitiske strategi er Universitetsområdet med en koncentration af uddannelse, administration og kontorerhverv samt Aalborg Øst med havnen og de tunge arealkrævende erhvervsfunktioner udpeget som nogle af byens knudepunkter.

Knudepunkterne danner tilsammen en bærende struktur for byudviklingen, og forbindelsen imellem dem er afgørende. Det er især forbindelsen til Midtbyen, men også forbindelsen til City Syd og lufthavnen skal prioriteres.

Et andet væsentligt element i strategien er, at lokaliseringen af funktioner med stort transportbehov - arbejdspladskoncentrationer, indkøbsfunktioner og funktioner med ønsker om stor synlighed - skal koncentreres i områder med høj tilgængelighed: dvs. i nærheden af motorvejstilslutninger, overordnede veje, togstationer, overordnede busruter og lufthavnen.

I Øst Aalborg er motorvejen rygraden i den overordnede trafikbetjening, med Rørdalsvej, Øster Uttrup Vej, Humlebakken, Egensevej og den fremtidige Egnsplanvej som væsentlige forbindelsesveje, der forbinder Øst Aalborg med de øvrige bydele og det overordnede vejnet.

Aalborgs byer og bydele skal indgå i et dynamisk samspil – indenfor kommunen og i hele regionen. Hver by skal kunne spille sin rolle i et bysystem, der går på tværs af kommunegrænser.

Øst Aalborg skal fortsat bære en betydelig del af Aalborgs byudvikling. I de kommende år skal Universitetsområdet syd for Egensevej udvikles med boliger, uddannelses- og erhvervsfunktioner.

Endelig lægges der i strategien vægt på at storbyens bydele generelt skal kunne udbygges med lokale offentlige og private servicefunktioner.

Byomdannelse og byudvikling
Strategien er at satse på en bæredygtig udvikling, hvorfor det grundlæggende princip i hovedstrukturen er, at byomdannelse prioriteres højere end byvækst.

Hovedstrukturen udpeger Eternitten som et højt prioriteret omdannelsesområde. Højt prioriterede områder er tidligere industriområder, som står overfor et fuldstændigt skift i anvendelse og struktur.

For at kunne leve op til kravene til en moderne by er det dog nødvendigt samtidig at udvikle nye arealer. Derfor udpeges nye områder til byvækst som modsvarer et forventet behov og målet om en harmonisk udvikling af kommunen.

Den største byvækst finder sted i Universitetsområdet og Gug. Udbygningen af disse områder er knyttet sammen med etableringen af Egnsplanvej.

Landdistriktet
Strategien går på at differentiere målene for udviklingen i landdistriktet, opstille generelle retningslinier for bebyggelse og anlæg i det åbne land, og sikre landsbyerne fleksible udviklingsmuligheder.

For at give et klarere plan- og administrationsgrundlag inddeles landområdet i zoner. I Øst Aalborg er følgende anvendelseskategorier aktuelle:

  • Ekstensive landbrugsområder. Her vægtes en afbalanceret, flersidig arealanvendelse, hvor landbrugsdrift sker under hensyn til natur- og grundvandsbeskyttelse, beskyttelse af vandløb og fjord, rekreative interesser, fremtidige muligheder for bosætning mv.
  • Beskyttelsesområder. Her er det andre hensyn end landbrugsdriften, der har første prioritet. Det kan være natur- og grundvandsbeskyttelse, skovrejsning, beskyttelse af vandløb og våde enge eller rekreative interesser.
  • Råstofområder. I de regionale råstofområder er det råstofindvindingen der prioriteres. Områderne kategoriseres efter den ønskede anvendelse, når indvindingen ophører.

Landsbyer
De mindre landsbyer omkring Aalborg skal udvikles som levende nærmiljøer. Der lægges vægt på at skabe rammer for fortsat liv i landsbyerne, men egentlig bolig- og erhvervsudvikling skal foregå i storbyen og de større oplandsbyer.

Et særligt hensyn er sikringen af landsbyerne som åbne, grønne bystrukturer. Byfælleder, græsningsarealer o.l. integreret i landsbystrukturerne er væsentlige karaktertræk, som skal bevares.

Brede anvendelsesmuligheder for boliger og erhverv afstemt efter den enkelte landsbys karakter skal bidrage til bedre fremtidsmuligheder for landsbyerne. Men der skal ske en nøje vurdering af miljøkonsekvenserne, når erhvervsvirksomhed, boliger og landbrug skal fungere sammen.

Boliger
Boligbyggeriet skal medvirke til at sikre liv, variation, tryghed, identitet og kvalitet, uanset om de opføres i blandede byområder, på landet eller i rene boligområder. Mindre butikker, institutioner og erhvervsvirksomheder skal kunne integreres i boligområderne, når det kan ske uden gene for beboerne. Med mindre der er tale om særlige institutionslignende boliger, indgår boliger for ældre og handicappede i den fysiske planlægning på lige fod med andre boliger.

Såvel bebyggelse som udearealer skal være præget af kvalitet og god arkitektur. Smukke omgivelser har stor betydning for boligkvaliteten, og grønne omgivelser fremmer fysisk og mental sundhed. Endelig er det vigtigt, at der altid skabes trafiksikre adgangsforhold.

Hovedparten af kommunens nye boliger kan opføres i Universitetsparken og i den sydøstlige del af Gug.

Erhverv
Hovedstrukturen lægger op til en nuancering af erhvervsområderne efter virksomhedernes behov, og der arbejdes med at synliggøre, hvad de forskellige områder er "gode til", fx

  • Attraktive udviklingsmuligheder for kontor- og servicevirksomheder
  • Nærhed til forsknings- og udviklingsmiljøer
  • Optimale rammer for iværksætteri, kreativitet og innovation
  • Høj tilgængelighed til bil, skib, fly og kollektiv trafik

I Øst Aalborg er der planlagt erhvervsområder rettet mod virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Området rummer desuden godsbanegård og erhvervshavn.

Butikker
For at styrke centerområderne i de enkelte byer og bydele skal butikker primært ligge inden for de afgrænsede butiksområder. Dagligvarebutikker skal ligge i tilknytning til boligområder. Der skal sikres en god trafikal tilgængelighed for alle trafikarter til butiksområderne, og til de små lokale områder er det fodgængere og cyklister der prioriteres højst.

Vejgård er Øst Aalborgs hovedcenter med størst koncentration af udvalgsvarebutikker, men også de øvrige bydelscentre er velfungerende, og I Aalborg Øst planlægges en bazar.

Langs Gugvej er afgrænset et område til butikker med særlig pladskrævende varer.

Arkitektur
De forskellige bydeles karakteristiske helheder og detaljer skal respekteres, og byer og bydele skal i det hele taget behandles forskelligt alt efter deres karakter.

Vejnettets oprindelige struktur skal som udgangspunkt understøttes og bevares. Det gælder også samspillet med bygninger og markant beplantning. Særligt ved de større indfaldsveje skal der understreges eller tilføres identitetsskabende elementer, som fx markant randbebyggelse, beplantning eller belysning.

I alle byer og bydele skal der lægges vægt på visuelle, funktionelle, rekreative, kulturelle og sociale aspekter i udformningen af gader og pladser o.a. offentlige byrum. Byrummene skal kunne have flere forskellige funktioner, og der skal være mulighed for midlertidige planlagte eller spontane aktiviteter som fx havnebad eller skøjtebane.

Gader, veje parkeringspladser, stationer, busstoppesteder etc. skal som trafikale knudepunkter være med til at give særlige former for arkitektur og byrum. Infrastrukturens indpasning i by og landskab skal gives en arkitektonisk bearbejdning, og materialer, belægninger og byinventar skal være af høj kvalitet og medvirke til at højne det visuelle miljø.

Når nye områder udformes, er det vigtigt at byranden, overgangen mellem by og land, ofres særlig opmærksomhed.

Der udpeges arkitektoniske indsatsområder i flg. kategorier:

  • Særlige interesseområder
  • Aktuelle indsatsområder
  • Arkitektoniske eksperimentarier

Universitetsområdet er udpeget som særligt interesseområde, og Eternitten er udpeget som et arkitektonisk eksperimentarium.

Natur, park og landskab
I hovedstrukturen er de grønne kiler ved Universitetsparken og Gug Alper samt området omkring Hesteskoen udpeget som grønne indsatsområder.

Stort set hele Rørdalhalvøen ned til Øster Uttrup Vej er udpeget som grønt interesseområde, og som en buffer mod Østhavnen er et område udpeget til skovrejsning.

Det fremgår desuden at grønne arealer skal udlægges og indrettes under hensyn til det enkelte byområdes karakter, infrastruktur og befolkningssammensætning.

I det åbne land skal fjordenge og ådale friholdes for skov og dominerende byggeri.
Kommunens idrætsanlæg skal udvikles som fleksible grønne områder, og koloni- og dyrkningshaver skal indgå aktivt i den grønne struktur.

Beplantning og grønne arealer skal kunne opleves som en værdifuld kontrast til bymæssigheden og som en synliggørelse af naturen. Dette aspekt skal indgå i vurderingen af natur og landskab, når nye områder planlægges.

I planer og projekter skal der tages stilling til den nye bys grønne rum, til afgrænsende plantninger og til understregning af grønne træk langs veje. Beplantning på gader og veje, byens overskudsarealer og skæve hjørner er ikke blot med til at danne kontrast, de har også betydning for naturen i byen og skal indgå aktivt i den grønne struktur.

Der skal både være adgang til grønne opholds- og legearealer i det nære miljø omkring boligen og til større natur-, park- eller aktivitetsområder i bydelen.

Byomdannelse giver ofte mulighed for at skabe nye grønne bykvaliteter, og det skal udnyttes. I forstæderne kan en nyfortolkning af parcelhushaverne ved at indrette dem som grønne fællesarealer bidrage til en revitalisering af bydelene.

Markante grønne træk i de eksisterende grønne byområder skal bevares. Det gælder i høj grad kridtgravene, der som en del af Aalborgs industrihistorie skal udvikles som rekreative parkrum, men også Østerådalens forløb gennem byen, Drastrupkilen og Karolinelundsforbindelsen og de markante grønne bakker skal respekteres.

Byranden, grænsen mellem bydelene og de primære vejes fremtræden skal styrkes og markeres.

Mulighederne for at bruge vandet skal understøttes og forbedres, og flere adgangsmuligheder til Limfjorden og stiruter langs fjorden - også gennem nuværende erhvervsarealer - har høj prioritet i planlægningen. I den forbindelse er Hesteskoen et godt udgangspunkt for den fremtidige rekreative udnyttelse af kyststrækningen på Rørdalhalvøen.

Trafik
Strategien er, at trafikken i videst muligt omfang skal fastholdes på det overordnede vejnet. Det betyder, at kapacitetsproblemer skal imødegås, hvis de kan føre til uhensigtsmæssige rutevalg eller unødige sikkerhedsmæssige eller bymiljømæssige problemer.

Nye vejanlæg skal understøtte Aalborgs bymæssige udvikling, hvad enten det gælder udvikling af eksisterende bydele eller udbygning af nye bydele med boliger, erhverv og de offentlige og private servicefunktioner, som knytter sig hertil.

Aalborg Kommune har i 2004 i samarbejde med Nordjyllands Amt udarbejdet en Vejudbygningsplan. Planen sætter fokus på nye vejanlæg og forbedringer af eksisterende veje i de forskellige dele af Aalborg Kommune, som bør gennemføres forud for -, i tilknytning til -eller evt. først efter etableringen af Vestforbindelsen.

I Øst Aalborg understøttes den igangværende byudvikling i Universitetsområdet med en ny Egnsplanvej som samtidig betyder, at der sammen med Egensevej er to tilslutningsanlæg til motorvejen for den regionale trafik. Der skabes også en bedre kobling til City Syd fra Øst Aalborg.


Aalborgs funktionelle struktur

Områder med høj tilgængelighed

Byerne har forskellige roller

Universitetsområdet og Gug er planperiodens største byudviklingsområde.
Miljøvurdering

I forbindelse med udarbejdelse af dette forslag til kommuneplanrevision Øst er der foretaget en miljøvurdering af planforslagets indvirkning på miljøet. Vurderingen er foretaget i henhold til lov nr. 316 af 5. maj 2004 om miljøvurdering af planer og programmer.

Indholdet i forslag til kommuneplan Øst
De generelle ændringer samt ændringer for de enkelte bydele i forhold til gældende kommuneplan er beskrevet i planredegørelsen.

Resultat af screeningen
Ved revision af eksisterende planer er det som hovedregel kun ændringer i planen, der kræver en miljøvurdering. Der er foretaget en screening af planen, og på den baggrund vurderes det, at omdannelsen af Eternitten kan få væsentlige miljøkonsekvenser.

Området er ændret fra industriområde til et område med flere forskellige anvendelsesmuligheder, herunder deciderede boligområder, blandet bolig- og erhverv, centerområde og område til lettere erhverv. Der lægges op til en omdannelse, der åbner op for eksperimenteren med forskellige anvendelser. Samtidig lægges der vægt på, at det grønne og landskabet får stor vægt med udgangspunkt i det karakteristiske landskab med kridtskrænterne.

Planens øvrige ændringer, der i hovedtræk handler om forenkling, mål for arkitektur, byrum m.v. og funktionsintegration vurderes ikke at have væsentlig indvirkning på miljøet. Der vil derfor i miljøvurderingen primært blive fokuseret på det ovennævnte område, men betydningen af øvrige ændringer vil blive berørt i relevant omfang.

Nuværende status og sandsynlig udvikling hvis planforslaget ikke gennemføres (0-alternativet)
Eternitten
Eternitten er i den gældende plan udlagt til industri (kun eternitfabrik). Området er mod øst og syd omgivet af boliger, og er dermed ikke egnet til tung industri, som området har været anvendt til. En fortsat anvendelse til industri vil øge risikoen for en videreførelse af situationen med miljøbelastede boligområder eller en situation, hvor området alligevel ikke kan udnyttes pga. hensynet til de omkringliggende boligområder.

Den sydligste del af eternitgrunden (ca. 1/3 af grunden), der bl.a. rummer kridtgraven, bærer præg af, at den i en lang årrække har henligget uden aktivitet. I kridtgraven er en selvsået bevoksning ved at etablere sig og dette område rummer også beskyttede naturtyper. I den lukkede slugt vurderes de klimatiske forhold at være "ekstreme", hvilket formodes at kunne give grobund for et planteliv, der vil være helt usædvanligt for Aalborg. Da området er afspærret for offentligheden, er der ikke i dag rekreativ udnyttelse.

Det meget specielle landskab omkring kridtgraven rummer særlige værdier pga. dels den specielle udformning af landskabet med stejle skrænter, plateauer m.m. dels pga. den industrihistorie, som landskabet er et resultat af.

Såvel den bebyggede som den ubebyggede del af området rummer elementer, der vurderes som værdifulde i forhold til kulturarv, idet de er med til at fortælle historien om Eternitten. Det gælder flere af de ældre bygninger og bygningselementer, bebyggelsesstrukturer samt som ovenfor nævnt kridtgraven og –skrænterne.

Uden gennemførelse af planforslaget vil "naturens overtagelse" af kridtgraven fortsætte, og området vil efterhånden springe i krat/skov eller henligge som græsklædte kridtskråninger. Landskabsoplevelsen vil formentlig ændre sig noget pga. dette – måske i retning af mindre markante skråninger.

Det vil formentlig være sværere at bevare de værdifulde kulturmiljøer i området, hvis det fortsat skal anvendes til industri.

Øvrige områder
For de øvrige områder sker der kun få ændringer. Disse ændringer består hovedsagligt i en sammenlægning af eksisterende rammeområder med samme hovedanvendelse – f.eks. sammenlægning af flere boligområder samt i mindre justeringer/udvidelser af anvendelsesbestemmelser. Indvirkningen på miljøet af disse ændringer vurderes som begrænset.

Miljøforhold i berørte områder, hvis planforslaget gennemføres
Eternitten
Baggrunden for planforslaget er, at virksomheden er ophørt. Uanset at Eternitfabrikken har overholdt gældende krav i miljøgodkendelsen, så vil driften af så stor en virksomhed medføre en påvirkning af omgivelserne med forurening i form af støj, støv og lugt. Problemstillingen er særlig udtalt, når der som her er tale om, at virksomheden grænser op til boliger i en god del af naboområderne. Således har virksomheden haft tilladelse til at påvirke naboområderne med støj over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier.

Hovedsigtet for omdannelsen af Eternitten er at give plads til mange anvendelsesmuligheder, hvilket også afspejler sig i anvendelsesbestemmelserne. Brede anvendelsesbestemmelser har den bagside, at de øger risikoen for konflikter mellem miljøbelastende anvendelser og miljøfølsomme anvendelser.

Store dele af Eternitten er belastet med trafikstøj fra de omkringliggende veje. Det er et særligt problem i forhold til etablering af boliger.

Den sydligste del af grunden rummer natur- og landskabsværdier.

Hensyn til miljømål
Forslaget til kommuneplanrevision Øst er udarbejdet med udgangspunkt i kommuneplanens hovedstruktur og Plan- og Bæredygtighedsstrategi. Med vedtagelse af Hovedstruktur 2005 er der truffet beslutning om de overordnede retninger for Aalborgs udvikling.

Hovedstrukturen fastlægger, at Aalborgs byudvikling tilrettelægges omkring en koncentreret bymodel med Aalborg-Nørresundby Midtby som et stærkt center for publikumsorienterede, offentlige og kommercielle servicefunktioner og for fremtidens videnserhverv. Processen med lukning af tidligere tiders industrivirksomheder gør omstilling og byomdannelse aktuel og nødvendig. Der opstår løbende behov for at udfylde huller i byen, genbruge overflødiggjorte arealer og undgå forfald.

Hovedstrukturen blev i miljøvurderingen generelt vurderet til at give et godt grundlag for at leve op til nationale målsætninger på natur- og miljøområdet. Da Hovedstrukturen opererer på det overordnede niveau vil meget dog afhænge af, hvordan intentionerne udmønter sig i den efterfølgende kommune- og lokalplanlægning. Der blev derfor i miljøvurderingen givet en række anbefalinger til den efterfølgende planlægning med henblik på at opnå de positive miljøkonsekvenser og mindske de negative:

For at opnå de positive konsekvenser skal den efterfølgende planlægning:

  • Satse på byomdannelse frem for byvækst.
  • Respektere de udpegede områder i landdistriktet, hvor natur og rekreative interesser har 1. prioritet.
  • Friholde områder med drikkevandsinteresser for aktiviteter der udgør en forureningsrisiko.
  • Inddrage ressourcehensyn ved udbygning af nye byområder.
  • Inddrage trafikal tilgængelighed ved fastlæggelse af erhvervsområdernes anvendelse.
  • Lade det grønne indgå i byomdannelsen

For at mindske de negative konsekvenser skal den efterfølgende planlægning:

  • Begrænse byvækst til boligformål.
  • Inddrage naturhensyn ved vejudbygninger.
  • Sikre en indsats mod trafikkens miljøgener f.eks. ved miljøzoner, støjdæmpende belægninger o.lign.
  • Tage hensyn til støj og luftforurening i omdannelsesområderne ved placering af nye boliger.

Generelt er de ændringer, som planforslaget lægger op til, af mindre betydning i forhold til ovenstående, da der som før nævnt generelt kun er tale om justeringer og præciseringer. Det vurderes dog, at præciseringerne og justeringerne efterlever ovenstående anbefalinger. Eksempler på dette er:

  • Områder i det åbne land, hvor der er en grøn interesse er udpeget som N-områder .
  • Områder med særlige drikkevandsinteresser er inddraget.
  • Muligheden for at opføre boliger i erhvervsområder er fjernet.

Eternitten er et eksempel på en satsning på byomdannelse frem for byvækst. Byomdannelsesstrategien for området prioriterer også natur- og landskabsværdierne i området højt samt hensynet til de historiske og arkitektoniske værdier.

Sandsynlig indvirkning på miljøet
Biologisk mangfoldighed, fauna og flora
Eternitten
I rammerne er der lagt op til, at kridtgraven indrettes som et varieret grønt opholds- og aktivitetsområde, og ubebyggede landskabsarealer i det hele taget kan anvendes som friarealer for områdets boliger. Der er ikke fastlagt retningslinier for beskyttelse af de særlige naturtyper på kridtskrænterne eller for bevarelse af natur i det hele taget. Endvidere er der fastlagt principper for en grøn struktur gennem området. Der lægges vægt på, at der etableres grønne forbindelser fra Golfparken/Sohngårdsholmsparken gennem eternitområdet til østeråområdet og til Ø-gadekvarteret/Østre anlæg. Hele kridtgraven friholdes som nævnt for bebyggelse og indgår i den grønne struktur.

Der er således lagt op til en høj prioritering af de værdier området rummer mht. biologisk mangfoldighed, flora og fauna. Det præcise forløb og omfang vil dog først blive defineret i den efterfølgende planlægning, og derfor vil den endelige påvirkning af miljøet først kunne vurderes her.

Øvrige områder
Der er sat øget fokus på naturinteresserne i det åbne land ved at udpege de områder, hvor der bør være særlig fokus på disse interesser (N-områder). Udpegningen har dog kun signalværdi, da den ikke får indflydelse på den nuværende lovlige anvendelse til landbrug.

Befolkningens levevilkår
De hensyn til befolkningens levevilkår, der er grundlaget for revisionen af kommuneplanen, er beskrevet i redegørelsens afsnit Udviklingsmuligheder i byen. Hensynene er:

  • Undgå opdeling af byerne i ensformige bolig- og erhvervsområder uden liv og med lange afstande til arbejde, indkøb mm.
  • Kvalitet i bymiljøet med en blanding af boliger, virksomheder og fællesanlæg.
  • Forskellige boligtyper for at opfylde unge, ældre og børnefamiliers behov.

Hensynene er varetaget med en øget fokus på funktionsintegration, der kommer til udtryk i bredere anvendelsesbestemmelser.

Sundhed
Kommuneplanen har indflydelse på menneskers sundhed ved at fastsætte retningslinier for sikring af rent drikkevand, forebyggelse af gener fra trafikstøj, trafikal luftforurening og miljøkonflikter mellem boliger og erhverv.

Beskyttelse af drikkevandsinteresser
I den sydlige del af kommuneplanområdet er der områder med særlige drikkevandsinteresser. Beskyttelseshensynet er nævnt i rammen for området.

Støj og luftforurening fra trafik
Byomdannelsesstrategien medfører, at byudviklingen sker i områder, hvor trafikken ofte er meget intens, og hvor den trafikale støj- og luftforurening derfor er størst.

Som nævnt er en god del af Eternittens område trafikstøjbelastet. Det får især betydning for de 2 områder, der er udlagt til center og til blandet bolig og erhverv, idet støjkortlægningen har vist at boligområdet ikke er støjbelastet. Planforslaget rummer ikke nye bestemmelser for trafikken i området, og det er derfor vigtigt, at der i den efterfølgende lokalplanlægning tages hensyn til trafikstøjen, ved placering og afskærmning af boligerne og andre støjfølsomme anvendelser.

Luftforureningen fra trafikken skaber især problemer i tætbyområder, hvor forureningen ikke kan slippe væk og derfor opkoncentreres i de lukkede gaderum. De gældende grænseværdier for luftkvaliteten overholdes i de mest trafikbelastede gaderum i Aalborg. Eternitten ligger i et relativt åbent område, og der vil derfor ikke være problemer med at overholde grænseværdier for luftkvaliteten.

Der er ikke foretaget en generel kortlægning af hvilke områder, der er trafikstøjbelastede. Det er nævnt i nogle af rammerne, at dele af det pågældende område er trafikstøjbelastet. Det har mere informativ karakter. Der satses en del på udbygning/udvikling af Østhavnen, hvilket kan få væsentlige konsekvenser for trafikstøjbelastningen af boligområderne langs Øster Sundbyvej, da denne vej tager en god del af trafikken til og fra havneområdet. Der er i rammen nævnt, at trafikudviklingen på Øster Sundby bør ofres ekstra opmærksomhed.

Miljøkonflikter mellem boliger og erhverv
Som tidligere nævnt vil bredere anvendelsesbestemmelser øge risikoen for konflikter mellem miljøbelastende anvendelser og miljøfølsomme anvendelser. Dette er søgt imødekommet med begrænsning af miljøklasser til maksimalt 2 i boligområder og maksimalt 3 i blandede områder, hvor der også er boliger.

For Eternittens område vurderes ændringen af rammen fra industriformål til blandede byformål at være positivt for bydelen. Sikringen af at der ikke kan etableres nye belastende aktiviteter i området er en klar forbedring for de omkringliggende boligområder. Planen giver fortsat mulighed for etablering af erhverv, men det bliver erhverv af en betydelig lettere kategori end Eternitfabrikken.

Jordforurening
Der kan ofte konstateres jordforurening i de gamle industriområder som følge af de aktiviteter, der gennem tiden har fundet sted i områderne. Også på Eternitgrunden er der konstateret områder med jordforurening, ligesom der findes depoter med asbestholdigt affald. I forbindelse med udnyttelsen af området til boliger og lignende miljøfølsomme anvendelser skal der ske en grundig kortlægning af denne forurening og der skal tages de nødvendige hensyn for at sikre, at beboerne ikke senere udsættes for en uhensigtsmæssig påvirkning.

Jordbund, vand, luft og klimatiske forhold
Generelt vurderes ændringerne og justeringerne af de eksisterende rammeområder ikke at have indflydelse på ovennævnte forhold.

Kulturarv og landskab
Generelt er værdier med hensyn til kulturarv og landskab beskrevet for de enkelte bydele. Det vurderes at have en positiv effekt, idet det danner grundlag for en mere bevidst og systematisk inddragelse af disse kvaliteter i den efterfølgende planlægning og sagsbehandling.

I omdannelsesprocessen for Eternitten er der sat særlig fokus på at bevare de særlige kultur- og landskabsværdier, som området rummer.

Forebyggende foranstaltninger
Med bredere anvendelsesbestemmelser kan der som nævnt være en risiko for nabokonflikter og miljøgener mellem boliger og andre anvendelser. Dette er søgt imødekommet med begrænsning af miljøklasser til maksimalt 2 i boligområder og 3 i blandede områder, hvor der også er boliger. Miljøklasserne i erhvervsområderne er ligeledes afpasset efter afstanden til miljøfølsomme naboområder eventuelt ved en zonering af erhvervsområdet. Endvidere er det i kommuneplanrammerne angivet, hvor der i den efterfølgende detaljerede planlægning skal tages særlige hensyn til trafikstøj og bevaringsværdige bygninger og bymiljøer.

Ud over det, indeholder planen ikke særlige bestemmelser for afbødende foranstaltninger, idet der på dette detaljeringsniveau ikke er vurderet at være andre mulige negative konsekvenser.

Begrundelse for valg af planforslag
Planforslaget tager udgangspunkt i de vedtagne overordnede planer; Hovedstruktur samt Plan- og Bæredygtighedsstrategi.  Planforslaget er valgt, idet det forventes at understøtte følgende mål:

  • Det understøtter Hovedstrukturens mål om at omdanne/udvikle eksisterende byområder og minimere forbrug af arealressourcer. 
  • Det styrker bydelens grønne struktur og skaber sammenhænge og forbindelser internt og mellem det åbne land (Lundby Bakker) og Fjorden.

Overvågning
Overvågning vil ske i forbindelse med lokalplanlægning og i forbindelse med næste revision af kommuneplanen. Der er ikke fastlagt særlig overvågning af planens miljøkonsekvenser, men miljøforhold i planområderne overvåges i anden sammenhæng bl.a.:

  • Støjkortlægning og støjhandlingsplaner jf. bekendtgørelse af 7. juli 2004 om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af handlingsplaner. Bekendtgørelsen fastsætter regler for kortlægning af ekstern støj og for udarbejdelse af handlingsplaner for forebyggelse og reduktion af støj. For Aalborg gælder det, at støjkortlægningen skal være gennemført senest i 2012. Støjkortlægningen skal indeholde en generel beskrivelse af veje, jernbaner, lufthavne og virksomheder samt en oversigt over antal personer, der bor i støjbelastede boliger.
  • Tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven med virksomheder.
  • Den generelle overvågning af natur og miljø, der efter 1. januar 2007 foretages af staten.

Kortfattet resume af ovenstående
Planforslaget er en opfølgning på de mål og principper for byudviklingen, der er fastsat i Aalborg Kommunes Hovedstruktur og Plan- og Bæredygtighedsstrategi.

I miljøvurderingen er der taget udgangspunkt i de ændringer, der er foretaget i forhold til gældende planlægning. Screeningen af planforslaget har vist, at det er ændringerne i forhold til Eternitten, der kan have væsentlig indvirkning på miljøet.

For Eternitten vurderes planforslaget overvejende at have positive konsekvenser, fordi det medvirker til at nedbringe miljøbelastningen ved eksisterende boliger i området og skaber mulighed for at genanvende eksisterende byområder til nye formål. Samtidig er der lagt op til at de grønne interesser og landskabsmæssige kvaliteter prioriteres højt, således at det bliver muligt at skabe en grøn forbindelse gennem området mellem Golfparken og Østerådalen.

Der er ikke lagt op til, at planen skal følges op med særlig overvågning af miljøforholdene. Overvågningen tænkes at foregå dels via de periodevise planrevisioner og dels via de overvågninger og registreringer af miljøforhold, der allerede i anden sammenhæng foregår i planområdet.

27-11-2006
Andre planer
Der er udarbejdet en særskilt redegørelse vedr. byomdannelsen for Eternitten, se byomdannelsesstrategi.